Mistanke om BSE i Sønderjylland

Claus Iversen
Dokumentation
Fødevaredirektoratet har i dag fået meddelelse fra laboratoriet Danish Crown, Herning om, at laboratoriet i prøver fra to køer har påvist tvivlsom reaktion for BSE. Prøverne er taget som led i de rutinemæssige undersøgelser af slagtedyr.

Køerne har opholdt sig i deres oprindelsesbesætninger, som ligger i Fødevareregion Sønderjyllands område. Besætningerne er sat under offentligt tilsyn.

Der bliver foretaget yderligere undersøgelser på Danmarks Veterinærinstitut. Der ventes et foreløbigt resultat tirsdag den 26. november 2002 om eftermiddagen.

Der opstår jævnligt mistanker ved de rutinemæssige BSE-undersøgelser, som laves på alle slagtede kreaturer over 30 måneder. Kun fire gange har de videre undersøgelser bekræftet, at det drejede sig om BSE-tilfælde.

I alt er der konstateret BSE hos ti danskfødte kreaturer i Danmark. Udover de fire tilfælde hos normale slagtedyr er der fundet seks tilfælde blandt selvdøde og syge kreaturer. Det seneste tilfælde af BSE er fundet i november måned 2002. Desuden er der i Portugal konstateret BSE hos en dansk født ko i juli måned 2002.

Flere informationer om BSE kan læses på Fødevaredirektoratets hjemmeside

Der informeres om negative BSE-resultater på Danmarks Veterinærinstituts hjemmeside under nyheder (pressemeddelelser).

Flere oplysninger hos veterinærchef Arne Skjoldager i Fødevareregion Sønderjylland, tlf. 73 53 16 00 eller dyrlæge i Fødevaredirektoratet, Henrik Kreiner, tlf. 33 95 62 57.


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00