Ministerens talepapir om silderegulering

Samrådsspørgsmål:
"Ministeren bedes redegøre for handlingsforløbet med udarbejdelsen af sildereguleringsbekendtgørelsen herunder for, hvor man har imødekommet de indkomne høringssvar, og hvor man ikke har?”

Ministerens tale:
Må jeg starte med at sige, at jeg er forundret over, at udvalget på denne måde lader sig rive med af Danmarks Fiskeriforenings taktik med at Folketinget skal blande sig i mit arbejde med den konkrete sildebekendtgørelse. På den måde kan der sikkert blive mange sager vi skal drøfte fremover. Vi ved jo, at Danmarks Fiskeriforenings ærinde er at hindre gennemførelsen af V117, ikke at rådgive om hvordan man bedst udmønter vedtagelsen.

Forløbet omkring udarbejdelse af sildereguleringsbekendtgørelsen er langt og går tilbage til 2 debatter her i Folketinget i februar 2001 og maj 2001 om fiskeripolitikken.

Debatten i februar 2001 resulterede i en Vedtagelse (V61) om, at den daværende regering i maj 2001 skulle give Folketinget en ny redegørelse for resultatet af drøftelser med fiskerisektoren om en revision af den danske fiskeriforvaltning og fremlægge et løsningsforslag. Det fremgik også af vedtagelsen, at noget af det, der skulle arbejdes på at gennemføre var en hurtig og bæredygtig tilpasning af fiskeriforvaltningen i det pelagiske fiskeri og industrifiskeriet, der muliggjorde en langsigtet økonomisk og fiskerimæssig planlægning, der kunne medvirke til en øget anvendelse af konsumarter til kvalitetsfødevarer for forbrugerne.

Det skete.

Som resultat af debatten i maj 2001 vedtog Folketinget med V117 - igen med et bredt flertal - at der inden 1. november 2002 skulle gennemføres en ny forvaltningsordning for sildefiskeriet. Ordningen skulle baseres på det forslag, som den daværende regering i de mellemliggende måneder havde drøftet med erhvervet. Det fremgik af vedtagelsen, at eventuelle ændringsforslag, som organisationerne i enighed måtte nå frem til, kunne indpasses.

Med henblik på at skabe det tilstrækkelige lovgrundlag for at gennemføre V 117 vedtog Folketinget i juni 2002 en lovændring, der tilpassede lovbestemmelserne, så der kunne udstedes regler om det nye system.

Som nævnt forudsætter vedtagelsen fra maj 2001, at ordningen kunne gennemføres med de ændringer, der var enighed om med erhvervets organisationer. Med henblik på at undersøge dette til bunds og i øvrigt foretage en grundig forberedelse af det kommende regelsæt, nedsatte ministeriet kort efter vedtagelsen i maj 2001 en arbejdsgruppe, som var forankret i det rådgivende Erhvervsfiskeriudvalg.

Arbejdet med udarbejdelse af de konkrete regelsæt var straks fra starten præget af modstridende holdninger, som også klart afspejles i organisationernes svar på den afsluttende høring vedrørende bekendtgørelsen.

Det har ikke været muligt at opnå enighed om et regelsæt. De synspunkter, der er fremført i forbindelse med det endelige bekendtgørelsesudkast, afspejler i høj grad foreningernes principielle synspunkter. Fra Danmarks Fiskeriforenings side er bemærkningerne især knyttet til foreningens opfattelse af, at fartøjer, der får sild via den nye ordning trænger ind i andre fiskerier, medens de disponerer over silden eller efter de helt eller delvist har afhændet de sildeandele, de får tildelt.

Det er naturligvis vigtigt at finde en balance på dette punkt. Det letteste ville være at sige, at fartøjer, der får ret til sildeandele, ikke måtte drive andet fiskeri. Det ville til gengæld ikke have meget med de virkelige forhold at gøre.

Der er ingen fartøjer, der har deres indtjening ved sild alene. En række industrifartøjer har en vigtig del af indtjeningen ved sildefiskeri, bl.a. i Esbjerg, hvor industrifiskerne har slået sig sammen om fabrikation af konsumsildeprodukter på virksomheden ESSI.

Derudover har de fartøjer, der i mindre omfang har drevet sildefiskeri også haft konsumfiskeri efter demersale arter. Baggrunden for V117 var at skabe et bedre grundlag for sildefiskeriet og en tiltrængt strukturudvikling. Formålet var ikke at indskrænke fartøjernes muligheder i forhold til alle andre danske fartøjer og i forhold til de muligheder, de har i dag.

Danmarks Fiskeriforening har i flere sammenhænge givet udtryk for, at man er bekymret for, at den indtægt, en sildefisker kan få ved at sælge de kvoteandele, som han har fået tildelt ved ordningens start, kan bruges til at øge fartøjets muligheder i andre fiskerier i form af investering i nye redskaber, forbedringer på fartøjet m.v. Foreningen synes derfor at foretrække, at afgrænsningen til andre fiskerier skal være så skarp, at sildefartøjerne i stedet fra starten vælger ikke at få tildelt fangstrettigheder på sild, hvis de har andre mere vigtige fiskerier.

De begrænsninger, der skal gennemføres skal være sådan, at fartøjerne har en rimelig overlevelsesmulighed. Hensigten med ordningen er bl.a. at muliggøre, at silden samles på fartøjer, der er egnede til at fange og behandle den. Det sker kun, hvis der er nogle mindre egnede fartøjer, der overdrager de mængder, de disponerer over, til andre danske fiskere.

Bekendtgørelsen er opbygget, så fartøjerne, der disponerer over eller får tildelt sild ud over rene bagatelmængder begrænses på 3 niveauer.

Disse regler gælder for fartøjer, der har rådighed over sild, og fartøjer, som har afhændet de kvoteandele, der blev tildelt ved ordningens start. Reglerne er en yderligere begrænsning for disse fartøjer, der gælder oveni de reguleringer, der gælder i øvrigt.

Der er for det første regler for, hvilke fiskerier sildefartøjerne kun må deltage i det omfang, de har drevet dette fiskeri hidtil. Det drejer sig om sildefiskeri og brislingefiskeri i Østersøen og brislingefiskeri i Nordsøen.

For det andet er der en regel, der supplerer de almindelige regler, som skal sikre, at kapaciteten i den danske fiskerflåde ikke øges. Det følger af de generelle regler, at der kun kan sættes fartøjer ind i flåden, hvis der er gået tilsvarende tonnage og motorkraft ud.

I sildebekendtgørelsen er der en regel om, at fartøjer, der overdrager en meget stor mængde tildelt sild, skal udgå af flåden. I alle tilfælde vil den fartøjskapacitet, som opstår, når et fartøj, der har fået tildelt kvoteandele, udgår af flåden, skulle reduceres med en procent, der svarer til fartøjets omsætning fra sild, medmindre kapaciteten genanvendes på et andet fartøj, der råder over tilsvarende mængde sild.

En fartøjsejer kan altså ikke først sælge den sild, der er tildelt fartøjet, og derefter skubbe den del af fartøjskapaciteten, der har været brugt til at fiske sild med, ind i andre fiskerier.

For det tredje er der den vigtige regel om at, der i reguleringsbekendtgørelsen kan indsættes yderligere begrænsninger på fiskeri på nærmere angivne arter, hvis kvotesituationen og udnyttelsen af disse arter tilsiger det.

Denne ekstra "klausul" skal bruges løbende i lyset af udviklingen for de forskellige bestande.

Forhandlingen om indholdet af bestemmelsen i Reguleringsbekendtgørelsen for 2003 er i gang. I lyset af den alvorlige situation, som opstår på grund af bestandssituationen for bl.a. torsk i Nordsøen, er det rimeligt, at de fartøjer, der vælger sild, ikke må udvide deres fiskeri på de konsumarter, der bliver omfattet af en torskehandlingsplan. Det samme gælder for andre konsumarter bl.a. torsk i Østersøen, som der på grund af begrænsningerne i Nordsøen bliver et øget pres på.

Derimod vil det ikke være rimeligt generelt at indskrænke sildefartøjernes fiskerimuligheder på praktisk talt alle industrifiskearter, som ønsket af Danmarks Fiskeriforening. Hvis vi gør det, stiller vi fartøjerne ringere, end de var, før de overdragelige kvoteandele blev indført.

Til spørgsmålet om, hvilke ændringer høringssvarene har medført, kan jeg i øvrigt oplyse, at jeg efter anmodning fra Danmark Fiskeriforening har afsat en større mængde sild til bundgarnsfiskeri. Dette fiskeri kan - som det hele tiden har været meningen, - fortsætte som hidtil.

Jeg har imødekommet Danmarks Fiskeriforening's ønske om, at loftet for de andre fiskearter, hvor sildefartøjerne ikke må fiske mere end hidtil, skal være fartøjets hidtidige andel af fiskeriet og ikke en bestemt mængde. I øvrigt er det vigtigt at fremhæve, at der er tale om et loft, og ikke en ret til en bestemt mængde fx brisling i Østersøen. Når sildefartøjerne fisker andet end sild, skal de følge den regulering, der gælder for alle andre fartøjer, men skal desuden stoppe fiskeriet, når de når det niveau, de har haft før. De kan altså ikke udvide fiskeriet.

Til gengæld er Danmarks Fiskeriforening ikke imødekommet på ønsket om, at fartøjsejerne skulle vælge ét bestemt referenceår i alle fiskerier og i alle farvande. Det var muligt, at et sådant krav kan være fornuftigt i et reguleringssystem af den type Danmarks Fiskeriforening for tiden overvejer med individuelle rettigheder i alle fiskerier, men i forhold til et begrænset system, vil det binde sildefartøjerne unødigt i forhold til andre fartøjer.

Danmarks Fiskeriforening undrer sig over, at der ikke er indført krav om konsumanvendelse. Ved tildelingen af kvoteandele tages hensyn til konsumanvendelsen. Fartøjets tildeling reduceres, medmindre der er afsat 90% til konsum i et af de forudgående år.

Desuden er der indsat en bestemmelse om, at der i perioden kan gribes ind, hvis der afsættes under 90% af de fan-gede sild til konsum. Jeg har hævet procenten til 90 i forhold til de 60% , der først var indarbejdet i udkastet.

Af andre høringssvar kan jeg nævnte, at SiD har ønsket, at der i reguleringsreglerne sikres mandskabet andel i den økonomi, der indgår ved kvoteoverdragelser. Dette hører under aftaleområdet for arbejdsmarkedets parter.

Med hensyn til oplysning om pris for kvoterne vil Fødevareøkonomisk Institut udarbejde statistik baseret på frivillige oplysninger om prisen. Jeg mener, dette i første omgang vil imødekomme behovet. Jeg vil efter en periode vurdere resultatet.

SiD er også inde på, at der ikke blot burde gælde begrænsninger for fartøjerne, medens de har ret til at fiske sild, og efter de helt eller delvist har overdraget de sild, de har fået tildelt ved ordningens start, men også for fartøjer, der senere køber en sildeandel og bagefter sælger den.

Det ville ikke være rimeligt. Et fartøj, der har tilkøbt sig en sildeandel, må kunne sælge denne igen uden efterfølgende at være ramt af begrænsninger.

SiD er ligesom Danmarks Fiskeriforening inde på spørgsmålet om genanvendelse af kapaciteten. I den forbindelse kan jeg præcisere, at for fartøjer, der har fået tildelt sildeandele ved ordningens start udgår af fiskeriet, vil den såkaldte disponible kapacitet blive reduceret med en andel, der svarer til fartøjets omsætning fra sild, medmindre kapaciteten genanvendes på et andet fartøj, der råder over tilsvarende mængde sild.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation har rejst et spørgsmål om muligheden for, at 2 fartøjer fortsat kan fiske sammen. Det bliver muligt.

I forløbet har der både fra Folketingets og min side været megen opmærksomhed på, at der skulle gives tid til og mulighed for, at erhvervet kunne få medindflydelse. Det er også sket, og jeg mener, at de regler, der nu gennemføres, er tilpas afbalancerede i forhold til de fremsatte synspunkter fra erhvervet.

Og så vil jeg gerne understrege, at skulle udviklingen gå i den forkerte retning, så balancen i fiskerierne ændres i urimelig grad, ja så har vi instrumenter, der gør det muligt at gribe ind, og det er jeg naturligvis parat til at gøre, hvis det er nødvendigt.

Jeg vil slutte denne gennemgang med at beklage, at fiskeriets organisationer ikke har kunne tilslutte sig Folketingets beslutning om at indføre en ny reguleringsordning i sildefiskeriet. Det er naturligvis helt legalt.

Jeg kan ikke sige mig fri for den følelse, at Danmarks Fi-skeriforening bruger uforholdsmæssig meget tid på at bekæmpe en ordning, som er vedtaget af Folketinget, og som jeg har til opgave at gennemføre. Man kunne få det indtryk, at sildefiskeriet er vort vigtigste fiskeri, og at der ikke er væsentlige problemer i andre fiskerier.

Måske var det nu på tide, at bruge kræfterne på at skabe løsninger for det demersale fiskeri. Dette fiskeris problemer stiller krav om andre – og vanskelige løsninger. Et af de områder jeg tror vi skal arbejde meget med for at sikre vores blandede demersale fiskerier fremover er udviklingen af mere selektive fiskerier. Jeg er sikker på, at der findes bedre teknologiske muligheder, og jeg er sikker på, at fiskerne har en viden, vi ikke udnytter tilstrækkeligt i dag.
Det har jeg inviteret erhvervet til at deltage i arbejdet med.