Onsdag og torsdag i næste uge er det blevet tid til den årlige familiesammenkomst Danish Defence & Aerospace Conference i forsvarsindustrien. En industri, der bliver stadig mere frustreret. Frustreret over at vente. Vente på at politikerne beslutter hvilket kampfly vi skal købe, så de kan komme i gang med at få udmøntet nogle af de mange hensigtserklæringer, som mange af dem har indgået med en, to eller alle tre deltagere i den danske kampflykonkurrence.

Og hvis man skal tro programmet, så ser det ud til, at industrien får mulighed for at lufte sine frustrationer overfor politikerne. En paneldebat med en bred vifte af forsvarsordfører er således på programmet onsdag. Og det er ikke set magen til de senere år.

I 2013 var der ingen politikerbesøg på Hotel Legoland i Billund. I 2014 tog kun to politikere sig tid til at stille op til debat med forsvarsindustrien på et hotel i Ørestaden. Og til alles forbavselse, så snakkede de om maritimt ballistisk missilforsvar, mens alle andre havde fokus på kampfly, pansrede mandskabsvogne og artilleri. Desuden var der tale om forsvarsordførerne fra de konservative og Venstre, som var enige om alt.

I 2015 havde ingen politikere fundet det besværet værd at rejse til Aalborg for at mødes med den lille danske forsvarsindustri.

I år bliver det anderledes. Og lur mig om ikke placeringen af konferencen i Dansk Industris hus på Rådhuspladsen har gjort det nemmere at få det til at passe ind i politikernes kalendere.

Bemærkelsesværdigt er det dog, at forsvarsminister Peter Christensen ikke kan komme. Han har formentlig et eller andet meget presserende på programmet. For det ville undre mig meget, hvis ikke han havde lyst til at komme og hilse lidt på industrien. For han bidrog faktisk, som vi har været inde på tidligere, i 2015 til at industrien blev en lille smule frustreret. Han fik nemlig sat et nyt artilleriudbud i søen og lukket indkøbet af pansrede mandskabsvogne, så vinderen General Dynamics og de danske forsvarsvirksomheder kan komme i gang med at lave modkøbsprojekter sammen.

Endelig så bemærker vi naturligvis, at dette års dinner speaker er den britiske ambassadør til Danmark, Vivien Life. Mon ikke det er en form for plaster på såret og imødekommelse af de europæiske forsvarsattacheer og repræsentanter for europæiske forsvarsvirksomheder, som sidste år fik rødvinen temmelig galt i halsen, da dinner speakeren Jens Ringsmose fra Syddansk Universitet i utvetydige vendinger forklarede, at det var håbløst at købe andet end amerikansk forsvarsmateriel. I hvert fald hvis man så indkøbene i en større strategisk sammenhæng omkring hvem der var Danmarks nærmeste allierede.

Nytkampfly.dk vil traditionen deltage i ”familiesammenkomsten” og helt sikkert få en bunke gode historier med hjem.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

34 Comments for this entry

  • Simon Petersen siger:

    Mon ikke den frustrerede familie trænger til at komme om på den anden side af kampflyvalget, så de kan begynde at klinke nogen af de skår, der er opstået i det forløb 😉

    @Andreas
    Din artikel omkring maritimt BMD indeholder et par faktuelle fejl, blandt andet det med at grundlaget skal være Aegis, hvilket flere påpeger i kommentarerne. Men også det at APAR radaren skal bruges til at følge SM-3 missilet samt prisen på en CMS opgradering. APAR skal kun stå for kommunikation med missilet ikke følge det og CMS opgraderingerne vil koste langt mindre end du angiver.

  • MikeKiloPapa siger:

    @ Simon

    ” APAR skal kun stå for kommunikation”

    Ja og uplink modificeringen verører så vidt jeg ved kun selve missilerne

    http://www.naval-technology.com/news/newsraytheon-demonstrates-dual-band-datalink-integration-thales-apar-radar

    ” Men også det at APAR radaren skal bruges til at følge SM-3 ”

    Men det skal SMART-L til gengæld og i den forbindelse mister man sit langtrækkende luftovervågningsbillede , da SMART radaren ikke længere roterer men “stirrer på sit mål.

    Derfor er APAR nødt til at overtage funktionen som Volume Search Radar imens og her er den noget handicappet qua sin relativt beskedne rækkevidde.
    Har hørt lidt fra nogle hollændere om at man arbejdede på få den til at “se” lidt længere….men om der er noget hold i rygterne ved jeg ikke.

    Mht den frustrerede familie, så er der vel i det mindste blevet mere stille fra Falck-Schmidt siden han fik kæmpeordren på 309 Piranha 5 ( hvilket er ca 100 mere end vi reelt har brug for 😉

  • Simon Petersen siger:

    @MKP

    APAR vil skulle have en softwareopdatering for at kunne tale med missilet. Derudover er der også et forhold omkring den danske APAR, der kræver nogle penge,’ men det kan vi nok ikke komme ind på her 😉

    Angående det med at følge missilet, så er det ikke kritisk afgørende… Mere “nice” idet man kan basere sig på “tell back” fra missilet. Det er klart bedre, hvis man også tracker det, men det kan gøres uden.

    Ja, du har ret i følgerne af SMART-L ELR i “stare mode”..

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Undre mig over at ingen har nævnt denne sag:

    http://www.b.dk/nationalt/usa-giver-danmark-slagtilbud-paa-missiler

  • Simon Petersen siger:

    @Lars-Henrik

    Jeg skrev faktisk om den i en anden tråd, men ingen kommenterede på det.

    Men som jeg skrev: Mon ikke søværnet får SM-2 i næste forlig. Fregatterne er i hvert fald klar!

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Simon

    OK – jeg ser ikke alt. Men det det drejer sig om i den historie er nok kun SM-2 – ikke til brug for BMD. Men mit yndlingsudtryk er jo at det er ubegavet at købe et våben (Mk 41) og så undlade ammunitionen til det.

  • Simon Petersen siger:

    @Lars-Henrik

    Ja, det drejer sig om SM-2, der ikke umiddelbart kan bruges til BMD – undtagen Block 4, der har en begrænset kapabilitet mod endo-atmosfæriske mål.

    Helt enig i, at det er lidt hul i hovedet at undlade at købe ammunition, når man har skibene! 🙂 Dog var SM-2 anskaffelse med i det oprindelige budget, så alt arbejdet op fregatterne er lavet, så det eneste der udestår er selve certificeringen, inklusiv testskydning.
    Desværre valgt politikerne at tage selve missilerne ud af budgettet midt i forligsperioden, men nu har vi så heldigvis fået et rigtig godt tilbud, så mon ikke der kommer til at ske noget?!?

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Simon

    Når man kan tage misiler ud midt i en forligsperiode, så kunne man indføre dem igen i en forligsperiode, skulle jeg mene 🙂
    Men ministerens svar i artiklen, er mest af alt en demonstration af at han vist ikke mener det er et nødvendigt indkøb.

  • Cphmoose siger:

    Jeg er forvirrer. Jeg ved man har skåret i ESSM anskaffelsen som er en anden budget post en fregat projektet. Men SM-2 har mig bekendt ikke været en del af fregat projekt eller af SVN’s ammunitions anskaffelse i denne forligs periode.

    Vi er enige om at det er tåbeligt – men jeg tror aldrig pengene har været sat af. Og det ministeren siger er vel at man traditionen tro ikke kan købe noget nyt midt i et forlig uanset hvor godt tilbudet er. Med en Challenger i VIP konfiguration som undtagelsen.

    Muligvis dumt spørgsmål, men er ELR den radar vi har eller den vi ønsker os til ABM?

    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Cphmoose

    Egentlig enig med dig – har ikke set noget sted at SM-2 var budgetteret. Men der var noget med nogen ESSM som ikke blev til noget. En reservemotor til 45 mill var der dog plads til, selv om man måtte acceptere at den selv kom flyvende med en tvilling og på et flystel.
    Er egentlig også sikker på at Chr Brøndum ville have haft det med, hvis der havde været tale om en sløjfet bevilling.

  • Simon Petersen siger:

    @Lars-Henrik

    Jeg er meget enig med dig i, at når man kan tage dem ud af budgettet, så kan man også tage dem ind igen. Mit bud er dog, at det først kommer til at ske i næste forlig. Dog vil jeg ikke udelukke, at man vælge at købe 2-4 stykker og færdiggør certificeringen af fregatterne, hvilket blandt andet inkluderer en live testafskydning. Alle systemerne på fregatterne er klar til at få missilerne i rørerne, da arbejdet praktisk talt var afsluttet, da pengene til selve missilerne blev fjernet.

    @Cphmoose

    Du kan se på disse to spørgsmål fra forsvarsudvalget, at pengene har været der (ca 500 MDKK), men blev fjernet igen.
    http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/fou/spm/141/1532998.pdf
    http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/fou/spm/142/1532999.pdf

    Som jeg skrev ovenfor, så nåede alle systemer ombord, inklusiv CMS, at få implementeret funktionaliteten, der kræves, inden pengene blev fjernet.

    Angående SMART-L ELR, så er det ikke den, der pt sidder på fregatterne. ELR er den erstatning for SMART-L som Thales har bygget og tilbyder Danmark som erstatning for den, der pt sidder på fregatterne.

    Om det ender med at bliver SMART-L ELR eller en anden radar, det vil tiden og den kommende konkurrence vise 🙂

  • Peter Aaen siger:

    Tak for indlæggene MEN:
    Kunne I ikke undgå de mange forkortelser?
    De betyder at det I skriver bliver for de få indviede
    vh
    Peter Aaen

  • Anders Thomsen siger:

    Det ville være absurd at opgradere vores radarer til et ballistisk missilforsvar, når ikke engang amerikanerne selv lader til at være overbevist om, at det egentlig er pengene værd:

    http://news.usni.org/2015/03/03/navy-again-reduces-scope-of-destroyer-modernization-5-ships-wont-receive-any-ballistic-missile-defense-upgrades

  • Simon Petersen siger:

    @Anders

    Jeg synes ikke, at du kan udlægge den artikel som et udtryk for at USA ikke mener, at det er pengene værd. Det står direkte, at grunden til at de ikke opgraderer de fem planlagte skibe er et spørgsmål om manglende penge, specielt penge der skal bruges til ICBM ubåde istedet.

    Og som du kan se fra dette citat, så er det bestemt heller ikke alle, der er enige i beslutningen:
    “Rep. Randy Forbes (R-Va.) — chairman of the House Armed Services Seapower and Projection Forces subcommittee — said the reduction in the modernization was shortsighted.

    “This is just another example of a critical upgrade being deferred by budget cuts. This decision was not strategy-driven, it was budget-driven. Demand for ballistic missile defense capacity and for ships that can be integrated into Navy anti-aircraft battle networks is higher than ever,” Forbes told USNI News on Tuesday following an earlier version of this post.
    “These kind of decisions ought to be based on what we need for national security, not what we want to spend.””

    USA investerer stadig massivt i deres BMD program, inklusiv Aegis BMD, netop fordi de mener at de har et behov for det.

  • Anders Thomsen siger:

    Jeg kan konstatere, at det amerikanske søværn ikke mener at ballistisk missilforsvar er pengene værd, når de vælger at bruge de 500 mio $ andetsteds, som for eksempel på en af deres nye missil- og kanon-løse lommefregatter. Det må nødvendigvis betyde, at missilforsvar bliver prioriteret meget lavt af admiralerne i den amerikanske flåde.

  • Simon Petersen siger:

    Der er vi så uenige. Hvis du læser USN planer i detaljer, så er det fortsat deres plan at opgradere samtlige deres Aegis skibe til BMD og de erkender fuldt ud, at de ikke har skibe nok til at løse opgaven pt. Faktum er dog, at selv USA ikke har uendelige midler og må prioritere mellem opgaverne. At konkludere ud fra det, at det ikke er pengene værd, synes jeg ikke man kan gøre.

    Bemærk i øvrigt at de fem skibe, der ikke bliver opgraderet, allerede har BMD capabilitet, bare en ældre version. Der er altså ikke tale om, at man ikke får tilført ekstra BMD skibe, men udelukkende at fem enheder ikke bringes op til den nyeste standard, hvor de kan håndtere både flytrusler og missiltrusler på samme tid. Den gamle version vil stadig kunne håndtere truslen fra ballistiske missiler fuldt ud.

  • christian siger:

    Jeg troede at det med Smart-L radaren handlede om at ombygge den nuværende Passive Electronicallay Scanned Array til en rigtig AESA?

  • Simon Petersen siger:

    @Christian

    Nej, det er en fuldstændig ny radar, der fuldstændig erstatter den gamle.

  • Jack siger:

    I sammenligner æbler og pærer da dansk BMD er en sensor only løsning i modsætning til amerikansk BMD. Den danske løsning er en politisk beslutning og er en vej som ingen andre mig bekendt er gået ned ad. Det er heller ikke en løsning som amerikanerne har efterspurgt. Alt i alt et bindegalt projekt i stedet for at færdiggøre fregatternes luftforsvarsevne dvs med SM2. Og jeg skriver med vilje i stedet for da der er truffet et politisk valg om radaropgradering som implicit fravælger SM2 indkøbet. Tilbage står fregatter der alene har en point defense selvforsvarsevne og derfor er nytteløse i deres oprindelige tiltænkte rolle: Air Defense.

  • Anders Thomsen siger:

    Simon Petersen

    Det er ikke et spørgsmål om at være enige eller uenige. Det amerikanske søværn har VALGT at bruge færre penge på ballistisk missilforsvar, og istedet bruge pengene på bla Super Hornets. Det hedder en prioritering. Nedprioritering af radarer til ballistisk missilforsvar og opprioritering af alt muligt andet.

  • Anders Thomsen siger:

    christian

    Smart-L er sandsynligvis den bedste maritime varlsingradar der findes. Langt bedre end den amerikanerne ikke gider at opgradere på deres Arleigh Burke skibe. Det ville være bindegalt at opgradere vores Smart-L radarer, når vi ikke engang har købt SM2 missiler til vores fregatter.

  • Cphmoose siger:

    @Jack
    Nu er der ikke truffet en beslutning før det er aftalt i den næste forligs periode og der er penge på bordet. Det sidste er usandsynligt og de fleste politikere er ved at få kolde føder ved tanken om et dansk BMD bidrag.

    Kan du ikke uddybe hvorfor det medfører et fravalg af sm2? Det problem troede jeg var løst.
    Danske politikere drømmer om en fælles missil pulje vi kan trække på – så politikerne forventer en “skydende” løsning og ikke en sensor only!

    Der ud over så synes jeg også at det en upassende kapacitet for DK.

    cphmoose

  • Jack siger:

    Cphmoose: Af to årsager. For det første vil det bliver svært at argumentere for midler i samme forligsperiode til færdiggørelse af områdeluftforsvar, hvis der bliver sat penge af til radaropgradering (til BMD). Ingen vil sikkert være ved det, men værnsrivalisering eksisterer, og der er organisationspsykologiske grænser for, hvor meget “taletid” en kapacitet (Fregatterne) kan få ved de strategiske beslutningstagere, og her tænker jeg ikke på dem i Karup, men dem, der sidder på niveauet over i København (ja, ja, jeg ved godt det alt sammen er VFK på papiret i dag, men det er det jo alligevel ikke i praksis). For det andet, og det er noget ikke så mange tænker over, er der en grænse for, hvor meget basisorganisationen, dvs dem, der til dagligt arbejder med og på fregatterne, kan overkomme i forhold til at implementere nye kapaciteter. Det er jo de samme folk som skal deltage i arbejdet med at implementere, skrive doktriner, uddanne etc., som også er ude at sejle med sine skibe 120 dage om året. De mennesker har begrænset mulig for at deltage i projektarbejde ved siden af deres primære virke = sejle og blive gode til at slås med sine skibe. Jeg tror ikke på, at en så lille kreds af mennesker kan arbejde med indfasning af mere en én kapacitet set over en forligsperiode.

    BMD (sensor) er en ulogisk, og mig bekendt uønsket, rækkefølge i færdiggørelse af fregatkapaciteten.

  • Simon Petersen siger:

    @Jack

    Du skriver at Danmark går en vej, som ingen andre er gået mht at levere en sensor. Det passer ikke. Holland er gået præcis samme vej og opgraderer fire fregatter med en SMART-L ELR mhp at levere en sensor til NATO BMD.

    Du skriver også, at USA ikke har efterlyst sensorbidrag. Det passer heller ikke. Som eksempel kan du se assisterende udenrigsminister Frank Roses tale her: http://www.state.gov/t/avc/rls/2015/240427.htm Hvor han blandt andet siger: “Allies can acquire new sensors or upgrade existing ones to provide a key ballistic missile defense capability”. Jeg har set og hørt Frank Rose tale om BMD rigtig mange gange og næsten hver gang har han talt om, at sensorer er vigtige bidrag.

    @Anders Thomsen
    Jeg er overhovedet ikke uenig i, at USN har valgt at bruge færre penge på BMD eller at de har valgt at udskyde opgraderingen af 5 skibe fra Aegis BMD baseline 7 til baseline 9.
    Det eneste jeg siger er, at jeg ikke mener at du kan konkludere at det “ikke er penge værd”. For mig betyder det ting, der ikke virker eller lign.

    I samme periode, som man valgte at udskyde de 5 skibe, brugte USA cirka 8,5 milliarder dollars på BMD, så at sige at de prioriterer det ned, synes jeg er en stramning.

    De står bare lidt i samme situation som DNK gør omkring kampfly, hvor USN skal indkøbe 12 stk ICBM ubåde til ca 6 milliarder dollars stykket, så budgetterne rykkes lidt rundt.

    Desuden lægges der op til, at de 5 skibe og yderligere 4 skibe vil være med i det budget som præsenteres indenfor de næste 2 uger.

  • Jack siger:

    Hvad politikere mener om BMD tillægger jeg ingen større værdi da det netop er politiske udmeldinger der ikke er korreleret med hvad der rent militær fagligt giver mening. At Holland går efter en sensor only løsning er nyt fir mig jeg havde den opfattelse at de ville købe sm3.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Anders Thomsen

    At man vælger ikke at opgradere 5 ældre skibe er vel naturligt, når man inden for de næste 5 år får 10 Aegis destroyers af den nyeste aftapning. http://www.defensenews.com/story/defense/policy-budget/budget/2016/02/03/pentagon-fy17-budget-tomahawk-missiles-billion-raytheon/79770278/

  • Simon Petersen siger:

    @Jack

    Du har stor tillid til politikere kan jeg forstå 😉

    Rent militærfagligt giver et sensorbidrag rigtig stor værdi og mening. Hvis vi tager forsvaret af Europa som eksempel og ser på de enheder USA har sendt til Europa, så er der blandt andet en AN/TPY-2 radar deployeret i Tyrkiet.

    En selvstændig radar giver mulighed for at de skydende enheder, i det her tilfælde Aegis BMD (både sejlende og landbaserede), kan gennemføre det der launch on remote (LOR) og engagement on remote (EOR).

    LOR og EOR giver mulighed for at udnytte SM-3 missilets fulde rækkevidde, hvilket man ikke kan, hvis engagementerne udelukkende gennemføres med Aegis BMDs egen radar. SM-3 missilet kan simpelthen række længere end SPY-1 radaren.

    Derfor er et sensorbidrag militærfagligt, og teknisk, relevant og derfor har Hollænderne besluttet at gå den vej. Det betyder ikke, at de ikke kan købe SM-3 på et senere tidspunkt og tilføre den kapabilitet, men pt er deres vedtagne planer et sensorbidrag.
    Samtidig forventes det at Tyskland, i løbet af første kvartal 2016, beslutter at opgradere deres F124 fregatter til at kunne levere et sensorbidrag.

    Fordi de hollandske, danske og tyske fregatter alle har SMART-L radar er de tre lande gået sammen i et multinationalt studie sammen USA, hvor de ser på mulighederne for sensorbidrag baseret på den nye SMART-L ELR radar.

    @Lars-Henrik
    Jeg er helt enig. Bemærk dog, at opgraderingen af de 5 skibe ikke er droppet, men udskudt. Som jeg skrev ovenfor, forventes det er de 5 skibe, samt yderligere 4, er tilbage i det budget der offentliggøres indenfor de næste par uger.

  • Cphmoose siger:

    @Simon Petersen
    Først og fremmest tak fordi du deler indsigt. Jeg bliver klogere hele tiden.

    Det jeg ikke fanger / forstår er hvorfor vi egentlig er med. Havde det været et spørgsmål om en software opdatering og evt noget computer hardware havde jeg forstået vores interesse.

    Men her tager vi en radar som er tæsk dyr og som vel dårligt når at få 10 år service og erstatter med en helt ny for at yde et bidrag til BMD. Det lyder som mange penge ud af vinduet fordi vi så aldrig rigtigt fik nytte af den gamle radar specielt pga manglen på SM-2.

    Havde man set behovet for en ny radar til BMD så bliver jeg som skatteborger noget knotten over at man ikke søsatte fregattens med samme radar som støtteskibene som en mellem løsning. Så kunne man have overført SMART MK2 radaren til Thethis klassen eller erstatningen for denne klasse. Og ser man på pt. trussels billedet så har vi vel mere gavn af at parkere end SM-2 fregat til egentligt luftforsvar af DK eller de baltiske lande end af et forsvar mod ballistiske missiler.

    Cphmoose

  • Simon Petersen siger:

    @Cphmoose

    Tak 🙂

    Hvorfor vi er med? Tja, det er så lidt i udkanten af, hvad jeg i virkeligheden kan udtale mig sikkert om, men her er et par ideer:
    – Europæiske lande er under stort pres fra USA for at deltage i missilforsvaret af Europa. Der er konstant en debat i den amerikanske kongres, der går på “hvorfor skal USA betale så mange penge for at forsvare Europa, når de ikke selv bidrager”.
    – Deltagelse i missilforsvaret giver enorm politisk kapital overfor USA. Man får et sæde ved “det strategiske bord” så at sige. Tænk på kampflyevalueringen, hvor et af elementerne er den strategiske del og hvilken kandidat, der giver os mest politisk kapital. BMD giver rigtig meget politisk kapital!
    – Truslen er tilstede og stigende. Med den iranske atomaftale har man godt nok stoppet/pauset det iranske atomprogram, men nu får iranerne adgang til nyt teknologi (der før var underlagt sanktioner) og store mængder penge, der gør at de kan sætte ekstra fart på deres missilprogrammer. Selv den iranske præsident har allerede været ude og sige, at de nu vil udvikle flere og bedre missiler.
    FE udgav i november deres årlige trusselsvurdering, hvor de skrev: “Iran udvikler missiler med forøget rækkevidde og træfsikkerhed.
    En øget træfsikkerhed vil gøre landets missiler
    udstyret med konventionelle sprænghoveder til en større
    trussel end tidligere.”
    – Lande med små midler forfølger i stigende krav ballistiske missiler. Konventionel luftforsvar er efterhånden så avanceret, at det er vanvittigt dyrt at bygge fly, der kan gennemtrænge dem. Se på F35 og F22 som eksempler. Ballistiske missiler er en ny måde at true sine fjender på, simpelthen fordi forsvarssytemerne stadig er meget dyre og få i antal.
    – Det tager cirka 10 år at implementere et BMD system i NATO. Hvem ved, hvordan truslen ser ud om 10 år? Har vi lyst til at stå om 10 år og mangle et system, der kan forsvare os?

    Jeg er selv skatteyder, så jeg er naturligvis også opmærksom på, hvad vi bruger vores penge på, men med de ting jeg har set og de data jeg har set, så ville jeg bruge penge på BMD – og jeg ville også købe SM-3 missiler, eller forsøge at låne dem af USA, når skibene skal på patrulje. Hvis Danmark opgraderer fregatterne til at kunne skyde SM-3, så tror jeg faktisk, at det giver nok politisk kapital til at kunne låne missilerne.

    Jeg tror iøvrigt også på, at fregatterne får SM-2 missiler i næste forlig.

  • Jack siger:

    BMD-sensor er sikkert nyt og spændende set fra et policy synspunkt, og giver en masse teoretiske muligheder for “indflydelse”. Jeg ser dog mere sønært på det, og forstår ikke prioriteringen. Fregatterne blev bygget med henblik på områdeluftforsvar, da det var en kapacitet, som NATO ønskede blev styrket. Nuvel, godt tænkt, DK byggede fregatter, der så havde et udviklingspotentiale til, udover strike (Tomahawk), også BMD – både i sensorrollen eller i sensor og shooter rollen. Så langt så godt.

    Så ramte virkligeheden fregatprojektet, og økonomien slog ind. 127mm kanonen blev taget ud og erstattet med nedslidte 76mm pjecer. En halv besætning blev fjernet og indkøb af kritiske reservedele, herunder til SMART radaren, blev fravalgt. CIWS blev prioriteret ned, og der blev anskaffet et uprøvet og ustabilt schweizisk, manuelt system, som ingen anden flåde i verden bruger. Der blev indkøbt noget billigt, ustabilt ESM, som der heller ikke er reservedele til og der blev anskaffet et mulitilinksystem, som også er … ustabilt. Men mest alvorligt – man fuldførte ikke (selvom det var poltisk vedtaget i projektet) opbygningen af en områdeluftforsvarskapacitet.

    På ovenstående baggrund vil man (læs politikerne) så hoppe på BMD vognen, og det fatter jeg ikke. Man burde have prioriteret at få tre komplette, veluddannede og veltrænede besætninger i fregatter med områdeluftforsvar, stabilt link, ESM og artilleri, et rigtigt CIWS system (fx RAM) OG en robust reservedelspakke, der kunne understøtte at få fregatterne til at virke… stabilt.

    US arbejder intensivt på et infrarødt satellitsystem, som skal kunne tracke ICBM og IRBM i hele banen og dermed levere data til interceptors. Hvis det lykkedes (og det gør det sikkert nok), hvor står vi så med vores fine, nye SMART BMD radar, som det med udbud, forberedelse, uddannelse, indkøb, installation og træning etc. sikkert vil tage 10 år at få til FOC?

    Bottom line, DK er ved at bevæge sig ud på dybt vand, og burde komme tilbage på jorden jf. min opsummering ovenfor, og få gjort det helt fundamentale og forudsætningsskabende arbejde med fregatterne gjort færdigt. I den rigtige rækkefølge.

  • Simon Petersen siger:

    @Jack

    Jeg synes ikke at billedet er helt så slemt, som du gør det til, men i sidste ende har du ret i, at det er et spørgsmål om prioritering.

    De US satellitter du henviser til, kommer til at gøre et dansk sensorbidrag formålsløst. For det første har de ikke den krævede præcision og for det andet kan de ikke gennemføre discrimination af warheads. Derfor investerer US også rigtig mange penge i radarer, blandt andet en nyligt indgået kontrakt på 785 MUSD på én radar, der skal opstilles i Alaska.

    BMD er en så kompleks opgave, at én type af system ikke kan løse opgaven. Man er nødt til at flere typer af systemer, forskellige radarer og forskellige interceptorer for at løse opgaven.

  • Simon Petersen siger:

    Rettelse:

    De US satellitter du henviser til, kommer IKKE til at gøre et dansk sensorbidrag formålsløst.

    (Missede et “ikke”)

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Og hvis man så inddrager tiden i ligningen om radar, så er Smart-L bestilt for 10 år siden (sikkert kontrakt i 2006). Dengang var der ikke nogen der talte om BMD, der er tilkommet som opgave senere.

  • Simon Petersen siger:

    Så vil USA til at sende THAAD til Sydkorea
    http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/usa-vil-snarest-sende-avanceret-missilforsvar-til-sydkorea/5944101

    100% træfsikkerhed er højt sat, selvom systemet har ramt 100% i tests, men det er uden tvivl et godt system, der passer godt til truslen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *