I dag er det præcis 100 dage siden, at Peter Christensen (V) overtog forsvarsministerposten fra partifællen Carl Holst, der nåede at være forsvarsminister i 93 dage. Og mens Holst havde svært ved at finde tid til andet end at forsvare sig i forhold til skeletter fra hans fortid, så har Peter Christensen haft anderledes arbejdsro. Og det er blevet udnyttet.

Hvis vi ser på de første 100 dage med den elektrikeruddannede sønderjyde i hjørnekontoret i Forsvarsministeriet, så er der særligt en bedrift, der springer i øjnene. Og det er naturligvis, at Peter Christensen formåede at få finansminister Claus Hjort Frederiksen og resten af regeringstoppen med på, at der skulle anskaffes 309 pansrede mandskabsvogne.

Det var et overraskende højt tal, som de færreste formentlig havde regnet med man ville kunne hente hjem. Men det kunne den tidligere finansordfører og skatteminister. Og det har aftvunget respekt flere steder i forsvarsmiljøet. Her ser man den bedrift som et udtryk for, at man har fået en stærk minister, som er klar til at slås for midler til sit ressortområde. Som mangeårigt folketingsmedlem og ordfører på centrale økonomiske områder må man antage, at man nu har fået en minister med særligt veludviklede forhandlingsevner. En, der kender spillet på Borgen.

Det er man naturligvis glade for. Både i forsvaret og i forsvarsindustrien.

Størst glæde vakte uden tvivl den anden store bedrift, som Peter Christensen har fået gennemført i de første 100 dage. Den 17. december kunne Forsvarsministeriet således oplyse, at ministeriets mangeårige magtfulde departementschef, Lars Findsen, var blevet ”forfremmet vandret” til en stilling som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Dagen efter startede han som efterretningschef, mens den hidtidige FE-chef, Thomas Ahrenkiel, blev ny departementschef. Findsen havde gennem flere år været særdeles upopulær i både ministeriet og i Forsvaret.

På listen med bedrifter de første 100 dage står også udsendelse af bidrag til Mali, gennemførelse i Folketinget af udsendelse af radarbidrag til Irak og udbud af vedligehold af flådens skibe samt en sløjfning af planerne om at lukke de statslige beredskabscentre. Desuden er det lykkedes den nye minister at få sat et nyt artilleriudbud på skinner og holde forsvarsordførerne i ro. Der ser ud til at herske en fred og fordragelighed i forligskredsen, som ikke er set magen til i flere år. Man føler, at ministeren lytter og ofte er på ordførernes side. Nye ministre uden forhåndskendskab til et ressortområde har ofte en tendens til at blive ”systemets mand” og gøre, mene og sige det, som embedsapparatet mener han bør gøre, mene eller sige. Det uanset om vi taler forsvar eller et andet ressortområde.

Inden der går for megen jubel i den, så er det værd at huske på, at én bedrift er det ikke lykkedes ministeren at køre hjem. Det er naturligvis typevalget af kampfly. Da Peter Christensen den 30. september overtog embedet, så var planen at træffe et typevalg i efteråret. Altså senest 30. november. Det blev som bekendt ikke til noget. Og den 22. december meddelte ministeren forsvarsudvalget, at regeringen først til foråret forventer at kunne fremlægge beslutningsgrundlaget og regeringens indstilling til hvilket og hvor mange fly, der skal anskaffes. Efter sigende er det spørgsmålet om hvor pengene skal komme fra og hvor mange der skal komme, som skaber debat internt i regeringen og forsinker processen. Embedsmændene i Forsvarsministeriets kampflykontor er mere eller mindre færdige med deres arbejde med at udarbejde beslutningsgrundlaget. Og flere nøglepersoner har da også allerede forladt kontoret eller er på vej til det.

Når H.M. Dronningen den 16. april fylder 76 år, så har Peter Christensen været minister i 200 dage. Er beslutningsgrundlaget blevet fremlagt til den tid? Tjaaa… Det kan ikke udelukkes. Men jeg tvivler meget på at selve typevalget er blevet truffet til den tid. For efter fremlæggelsen af beslutningsgrundlaget og regeringens indstilling følger nemlig som bekendt en ”stor, herlig og skøn offentlig debat”, som ministeren formulerede det på et samråd i november. Ja, pessimisterne vil mene, at Peter Christensen sagtens kan nå at fejre et-års jubilæum som forsvarsminister inden det endelige typevalg er truffet…

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

1 Comment for this entry

  • Jim siger:

    De sidste mange danske forsvarsministre har ikke haft hjertet med i deres arbejde og kæmpet reelt for landets forsvarsevne. Deres indsats kan faktisk betegnes som administrerende, men undergravende når vi ser på resultatet.

    Da Winston Churchill for anden gang blev Marineminister,
    gik der en lakonisk telex ud til samtlige marine enheder fra flådeledelsen. “Winston is back!”

    Måske engang det danske forsvar vil sende en besked rundt, “Peter er tilbage!”

    I hvert fald er Peter Christensen kommet væsentligt bedre fra start end man turde håbe på, og et “godt” typevalg kan ende med at kåre Peter som den bedste forsvarsminister i nyere tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *