Debat

Espersens mediestunt

Koncentrat af lederen "Et gran salt" 14/11-02 i Politiken om anmeldelsen af Pia Kjærsgaard (DF) for brug af peberspray.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Skal peberspray tillades?

DANSK FOLKEPARTI har en glimrende pressesekretær, Søren Espersen. Han hedder ikke 'spindoktor', men de andre spindoktorer kunne lære noget af ham.

Her får han for eksempel et telefonopkald fra Holbergsgade i fredags: "Hvad skal jeg gøre, Søren? Der er en dame, som er ved at overfalde mig verbalt, og jeg har truet hende med min peberspray".

Enhver anden pressesekretær ville sige: Glem det!, men Søren Espersen aner en genial vinkel. Så han får Pia Kjærsgaard overtalt til selv at henvende sig til politiet med sit ulovlige våben.

Nu kommer der gang i sagerne. Snart er regering og befolkning fuldt orienteret om dette overfald på en folkevalgt politiker, og Helge Adam Møller optræder i TV 2 med sit nye politiske budskab: »Pebersprayer bør være tilladt.(...)

Enhver anden pressesekretær ville sige: Glem det!, men Søren Espersen aner en genial vinkel. Så han får Pia Kjærsgaard overtalt til selv at henvende sig til politiet med sit ulovlige våben.

Politiken
På lederplads

ALTSÅ VI VED jo ikke noget om, hvordan det er foregået, vi gætter kun.(...)

Mon ikke vi skal klappe hesten og spise et gran salt? Justitsminister Lene Espersen (K) er ikke så optaget af at ændre våbenloven, fordi Pia Kjærsgaard følte sig truet. Det er selvfølgelig klart, at Pia Kjærsgaard betyder meget for regeringen, men skal vi ligefrem ændre loven efter hændelsen i Holbergsgade? Hun har lovet at undersøge sagen.

Her står sagen, og her bliver den forhåbentlig stående. Det er ikke så rart at tænke på alle de kommende topmødedemonstranter med hver sin spraydåse: Jeg følte mig truet af politiet - puff!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00