Debat

Ærlige skattelettelser

Koncentrat af lederen "Ærlig skattelettelse" 13/11-02 i Berlingske om debatten om en skattereform.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
I politik er det farligt at bryde løfter. Derfor vil man med stor sikkerhed se en borgerlig regering levere skattelettelser i 2004.(...)

Men regeringens egen Finansredegørelse afdækker, at finansieringen af de eftertragtede skattelettelser er meget tvivlsom. Det såkaldte råderum er ikke til stede, fordi skattestoppet i sig selv er bekosteligt. Tværtimod mangler der som udgangspunkt 14 milliarder kroner pr. år, når vi er fremme i 2010.

Desuden fortsætter de offentlige udgifter med at stige, som var regeringen stadig socialdemokratisk ledet.(...)

Det sandsynlige scenarium er derfor, at skattelettelserne i 2004 ikke bliver langtidsholdbare. Senere i årtiet vil valget komme til at stå mellem barske nedskæringer i velfærdsstaten eller nye skatteforhøjelser. Det vil vise sig umuligt at give i pose og sæk. Det er simpelthen ikke realistisk at presse så meget ekstra beskæftigelse ud af en nation, der i forvejen har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser.

På denne side af et valg vil en borgerlig regering ikke finansiere skattelettelser på den mest hæderlige måde, nemlig ved at sætte væksten i de offentlige udgifter i stå eller gennemføre kirurgiske indgreb over for afgrænsede offentlige ydelser. Vi kan sandsynligvis se frem til engangsindtægter og usikre effekter af nye tiltag på arbejdsmarkedet.

Det er simpelthen ikke realistisk at presse så meget ekstra beskæftigelse ud af en nation, der i forvejen har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser.

Berlingske
På lederplads

Men efter et valg må sandhedens time indfinde sig. Så må det tydeliggøres, hvad meningen er med en borgerlig regering, nemlig at lade flere penge blive i borgernes lommer og færre penge cirkulere ind over de offentlige kasser.

Dokumentation
null

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00