Fogh: Stadig knaster før EU-udvidelse

Den danske statsminister og EU-formand Anders Fogh Rasmussen står foran en hektisk møde- og rejseplan, hvor han dels fører forhandlinger med ansøgerlandene, dels besøger alle fjorten nuværende EU-lande forud for topmødet i København.
Rasmus Nielsen

Vi ser selvfølgelig helst en samlet ø under interne grænseproblemer blive optaget i EU - og hér må den nordlige del, tyrkisk-cyprioterne, være klar over, hvilke betydelige øknomiske fordele, de vil få i EU.

Anders Fogh Rasmussen
Statsminister (V)
Efter aftalen med russerne under topmødet med præsident Putin i Bruxelles i mandags om enklaven Kaliningrad har den danske statsminister og EU-formand, Anders Fogh Rasmussen øget udsigt til at komme i mål med udvidelsen på topmødet i København til december. På sit ugentlige pressemøde betonede Fogh dog, at der stadig er sten på vejen:

"Der er en række hårde nødder at knække i de kommende dage, hvor formandskabet forhandler med hver af de ti ansøgerlande. Vi begynder først i næste uge med henblik på en samlet plan i slutningen af denne måned. Bl.a. diskuterer vi landbrugspolitikken, men også Cypern står højt på dagsordenen. Vi ser selvfølgelig helst en samlet ø under interne grænseproblemer blive optaget i EU - og hér må den nordlige del, tyrkisk-cyprioterne, være klar over, hvilke betydelige øknomiske fordele, de vil få i EU. Det er tilfredsstillende, at FNs generalsekretær er kommet med et udspil, der kan samle Cypern, men selvfølgelig har spørgsmålet også stor betydning for EUs udvidelse."

Den danske formand for EU oplyste, at han nu tager på en meget intensiv rundrejse til de fjorten andre nuværende EU-lande, for at forberede topmødet i København den 12.-13. december.

Dokumentation
null

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00