Yalcinkaya forlader CD

Tidligere folketingsmedlem for CD Lone Yalcinkaya forlader partiet i protest mod venstredrejning. Hun er nu medlem af Venstre.
Det tidligere folketingsmedlem Lone Yalcinkaya forlader nu CD for i stedet at melde sig ind i Venstre. Hun er utilfreds med det hun betegner som en venstredrejning af partiet.

Lone Yalcinkaya blev i sin tid kendt, da hun i 2000 i tre måneder afløste partileder i Mimi Jakobsen under hendes sygdom, og dermed blev den første muslim i Folketinget.

Den 35-årige Yalcinkaya blev ved sidste kommunalvalg valgt til byrådet i Gladsaxe, hvor hun nu indtræder i Venstres gruppe.

Lone Yalcinkaya nævner selv udlændingepolitikken som en af årsagerne til, at hun nu forlader CD. Om dette emner har hun tidligere skrevet på Altinget.dk’s kandidatbase Kend Din Kandidat: ”Vi bør fokusere mere på at nedsætte behandlingstiden, samt styrke administration således de kan sortere mellem reelle flygtninge og dem som kommer med kriminelle dagsordener”.

Dokumentation
null

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00