Selvom politikerne i april pegede på Piranha 5 som Danmarks nye pansrede mandskabsvogn, så arbejdede de lobbyister, der havde arbejdet for BAE Systems, flittigt videre i den politiske kulisse for at så tvivl om det kløgtige i valget af det hjulbaserede Piranha 5-køretøj på bekostning af blandt andet BAE Systems’ bæltebaserede CV90 Armadillo.

Lobbyisterne forsynede forsvarspolitikere med et notat, der opremsede en række usikkerheder og risici ved at vælge Piranha 5 og som gav forslag til hvad politikerne kunne stille af kritiske spørgsmål til forsvaret omkring valget af Piranha 5. Lobbyfirmaet oplyser til nytkampfly.dk, at man gjorde det på eget initiativ. Man var ikke sendt i byen af BAE Systems.

Nytkampfly.dk er kommet i besiddelse af notatet, som kan læses her.

Selve notatet og dets budskaber er så ikke interessante længere, da forsvarsforligskredsen den 8. december langt om længe gav det endelig ”go” til at købe 309 Piranha 5’er. Så det løb er kørt. Men det er et glimrende eksempel på, at bare fordi politikerne træffer et typevalg og peger på et bestemt kampfly, en bestemt helikopter eller en bestemt pansret mandskabsvogn som vinder af et udbud, så er det ikke ensbetydende med, at kampagne- og lobbyaktiviteterne stopper. Sat på spidsen, så er et kampfly, en helikopter eller en PMV ikke solgt før den står på kundens flyvestation eller kaserne. Det er der simpelthen for mange penge i det her game til.

Købet af Piranha 5’erne trak ud i mere end syv måneder fra typevalget 30. april til forsvarsforligskredsen den 8. december endelig sagde god for 309 køretøjer og sendte et aktstykke videre til Finansudvalget. Når de har sagt god for det i midten af januar, så kan kontrakten underskrives og købet er en realitet.

Det ville være forkert at give lobbyisterne og deres notat hele æren for at processen trak ud. Men der er ingen tvivl om, at de var gode til at skabe usikkerhed og give input til politikerne om hvad de eventuelt kunne spørge ind til. Om en eller flere politikere valgte at bruge forslagene direkte, ved vi ikke. Men der er ingen tvivl om, at valget af PMV’er blev diskuteret og skudt til hjørne ved mindst et forsvarsforligskredsmøde.

Når to af de tre deltagere i kampflykonkurrencen trækker det korteste strå og må konstatere, at de tabte, så kommer vi muligvis ikke til at se samme lobbyindsats. Kampflyprocessen er nemlig særlig på den måde, at regeringen fremlægger beslutningsgrundlaget, så vi alle kan se det, læse det og diskutere det inden forligskredsen træffer et typevalg. Og ikke som ved andre typevalg, hvor kun forligskredsen får indstillingen at se. I denne periode op til typevalget bliver der masser af rum til at skabe usikkerhed og advare mod det fly, som regeringen foreslår at vi vælger.

Det bliver en crazy periode, som godt kan komme til at vare adskillige måneder. I samrådet den 19. november sagde forsvarsminister Peter Christensen nemlig, at der ikke træffes et typevalg før alle partier i forligskredsen føler sig trygge ved valget… Ja, så ligger den i princippet bare lige til højrebenet for de to, som regeringen ikke peger på, at skabe så meget usikkerhed som muligt, så politikerne ikke føler sig trygge ved at vælge det fly, som regeringen lægger op til.

Når typevalget endelig er truffet, så tror jeg de to tabere vil trække følehornene til sig og rejse videre til lande som Belgien og Finland, hvor man er under indflyvningen til også at anskaffe kampfly – ligesom Canada vil påkalde sig en vis opmærksomhed. Man vil dog formentlig stadig holde et vågent øje med hvad der sker i Danmark så længe vi forhandler kontrakt og ikke definitivt har vedtaget indkøbet i Folketinget. Noget, der nok først kommer til at ske i 2018 eller senere. Men en heftig lobbyindsats i kulissen tror jeg man vil holde sig fra. I hvert fald i første omgang. Hvis vi vælger F-35 og der kommer grus i maskineriet på vejen frem mod den endelige beslutning, så tror jeg dog hurtigt de to tabere vil være på banen og byde sig til igen. Det kunne være hvis Danmark står hårdt fast på at forsvarsindustrien skal have så meget som muligt ud af det – og Lockheed Martin i vores øjne ikke vil give nok.

I Indien valgte man Rafale fra franske Dassault helt tilbage i 2011. Men inderne og franskmændene er endnu ikke blevet enige om den endelige konntrakt. I mellemtiden besøger britiske og tyske ministre jævnligt Indien med den helt klare og åbne dagsorden, at minde inderne om, at man da meget gerne vil levere nogle Eurofighter til dem i stedet for de franske fly. Eurofighter blev som bekendt nummer to i Indien. Man kan derfor ikke udelukke, at tyske og britiske ministre på diverse EU-topmøder i ny og næ vil lade et ord falde om, at Danmark sagtens kan nå at ombestemme sig.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *