Det nye forsøg på at indkøbe artillerisystemer til den danske hær blev skudt i gang i fredags med en invitation til prækvalifikation. Meget tyder dog på, at uanset hvad, så ender det i en ny fadæse i stil med forløbet i foråret i år – medmindre vi gør noget helt andet.

Udbuddet kommer nemlig til at foregå på præcis samme måde som det udbud, der blev aflyst i 12. time i april i år. Officielt fordi man gerne lige ville vente og se hvad en reparation af en havareret helikopter ville koste. Forklaringen var dog, at vinderen var israelske Elbit – og det var for skrap kost for de radikale. Derfor døde indkøbet på mållinjen i forsvarsforligskredsen.

Hvis Elbit igen vinder artilleriudbuddet, så dør den igen i forsvarsforligskredsen. Det var som nævnt de radikale, der bremsede indkøbet, da det stod klart, at vinderen var fra Israel. Partiet har for længst erklæret, at man agter at gentage den manøvre, hvis det skulle blive nødvendigt.

Hvis Elbit ikke vinder, så går de formentlig til Klagenævnet for udbud, som giver klagen opsættende virkning – hvilket bremser processen.

Hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er man imidlertid nødt til at vurdere kandidaterne ud fra objektive kriterier. Og det operative behov har ikke ændret sig. Derfor er kriterierne de samme igen. Så når Elbit vandt sidste gang, så kan de meget vel også gå hen og vinde igen. Og hvorfor skulle de ikke deltage? De vandt jo sidst. Hvis de ikke vinder, så skal FMI formentlig forsøge at forklare Klagenævnet for udbud hvordan det kunne gå for sig, at to ens udbud kan give to forskellige resultater.

Eneste forskel fra sidst er, at man vil prækvalificere 3-5 kandidater og ikke 3-4 som sidst, samt at man er på jagt efter 15 systemer med option på yderligere seks systemer. Og ikke 15 plus/minus 6. Erfaringen fra sidste udbud viste nemlig, at en negativ option presser prisen op ad. Burde være logik for folk, der laver udbud til daglig. Og nu er det så også gået op for Forsvarets indkøbere.

FMI fastholder kravet om at kanonerne skal kunne skyde 40 kilometer, hvilket fortsat udelukker BAE Systems’ M109. (Når nu vi aldrig har brugt de nuværende artilleripjecer i kamp, så kan man lidt frækt spørge hvilke erfaringer ønsket om 40 km’s rækkevidde bygger på). Til gengæld kan det ikke udelukkes at andre artilleriproducenter bliver prækvalificeret eller de systemer, som Elbit’s Atmos-system slog sidst, har forbedret sig. De to ting åbner en lille dør på klem for at Elbit ikke igen kommer ud som vinder. Og at det kan forsvares at man vælger noget andet.

Som nævnt er den officielle forklaring på aflysningen af det første udbud, at man godt lige ville holde hestene til man kendte prisen på reparationen af helikopteren. Men hos Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse gør man ikke meget for at skjule hvad der var den reelle årsag – og at de var uden skyld i fadæsen. Det fremgik tydeligt af en slide i præsentationen, da FMI mandag formiddag havde inviteret nytkampfly.dk til en briefing om det nye udbud.

Her stod det sort på hvidt, at Forsvarsministeriet mere end en gang klart og tydeligt havde tilkendegivet overfor FMI, at handel med Israel og israelske firmaer var et ikke-eksisterende problem. Det var det så alligevel.

Hvis vi helt vil undgå en ny artillerifadæse, så er der faktisk en udvej. Norge er nemlig i gang med et lignende artilleriudbud – hvor de oven i købet gør sig den ulejlighed at teste køretøjerne over en periode på fire uger midtvejs i forløbet. Den testperiode starter i januar. Og mens finnerne – der også så småt er på vej ud på artilleriindkøbstur – følger indkøbet tæt med otte mand på sidelinjen, så tager danskerne kun derop og kigger i få dage.

Når jeg skriver, at nordmændene gør sig den ulejlighed at teste køretøjerne, så skyldes det, at FMI igen (af en eller anden grund, som ved briefingen mandag forsvandt i den projektansvarliges sorte snak) først vil lave såkaldte verifikationstests til sidst, når producenterne har afleveret deres bedste og endelig tilbud. Og kun ude hos producenterne – hvor man skam godt mener, at man kan teste kørsel i sand magen til det, som man finder ved Finderup. Om man vil have det med i lommerne hjemmefra, melder historien ikke noget om. Hvorfor man ikke tester køretøjerne herhjemme, sådan som man gjorde med PMV’erne og agter at gøre med både lastbiler og pansrede patruljekøretøjer, blev vi ærlig talt ikke klogere på.

Ved testene skal producenterne vise, at deres kanoner nu også kan det, som der står i udbudsmaterialet. Hvorfor vi først vil sikre os det til sidst og ikke undervejs i udbudsforløbet, sidder skatteyderen stadig undrende tilbage og spørger sig selv om.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

12 Comments for this entry

  • Claus siger:

    16 stk. PZH 2000 fra Rheinmetall….tak.

  • leif liltorp siger:

    Tja jfr. ovenstående er det vanskeligt at se,hvordan man skal tro på,at der foregår en seriøs sagsbehandling i FMI.Bortset fra det,er det fortsat min mening,at vi må melde klart ud.om man støtter Israels opførsel i det internationale samfund eller ej.Man kan som sagt ikke både blæse og have mel i munden.Hvad mon de arabiske lande siger til,hvis vi kæber Israelske våbensystemer,og endda som det første NATO-land.Det vil ARLA nok heller ikke bryde sig særligt meget om.!!!!!Derfor bør vore indkøb kun komme fra ikke-kontroversielle lande.!!!!

  • Per LN siger:

    PZH 2000 super kanon. Men nok lidt svær, at få ind i en c-130. Norge ender nok, med at købe Archer. De har jo været med i udviklingen af denne. Selv er jeg for Archer da denne kun kræver 3 mand. Og en besparelse på 2 mand over 30års levetid giver jo mening.

  • Jørgen Nielsen siger:

    Nu skal DK´s våbenkøb da SLET ikke bestemmes af de fascistiske, formørkede, IS-støttende diktaturstater ved den Persiske Golf…..I lyset af nævnte staters (manglende) indsats i forhold til flygtningene fra Syrien + deres passivitet og i nogle tilfælde aktive støtte til IS, kunne valget af artilleri måske være en god lejlighed til at give dem en gevaldig finger lige i snotten….

  • pron siger:

    @ Per KN.

    Selvsagt blir ikke Archer valgt i Norge. Den er ikke engang med i testen på nyåret. Følgende er med:
    K9 Thunder (Sør-Korea)
    Caesar (Frankrike)
    Panzerhaubitze 2000 (Tyskland)
    M109G (Sveits)

  • Per LN siger:

    Prom

    Må jo give dig ret den er ikke med i det Norske.
    Mons tro DK kunne finde på at bruge de 109 vi har på lager, som grundlag for en total renovering. Men nok billiger at købe helt nye.

  • Jørgen Nielsen siger:

    pron:

    Hvordan kan det i grunden være, at Archer i den grad er i “bad standing” i Norge? Er den simpelthen alt for dyr?

  • Thomas H. Jørgensen siger:

    De få aktive danske M109 er vist nok fortsat fint skydende, men mener at have læst, at de har problemer med at køre, da den er gal med undervognen. Skidt for en såkaldt selvkørende haubits. De er så vidt jeg husker konstrueret i midt 60erne og man kan vist ikke længere få nye reservedele til undervognen. Nok i hvert fald en af årsagerne til, at DK kigger på nyt artilleri.

    Tror en del af den norske modvilje mod Archer og grund til at de forlod samarbejde, samt aflyste købet, bl.a. skyldtes at udviklingsarbejdet havde forsinket leveringen med adskellige år.
    Men mener også at have læst, at nordmændene har givet udtryk for, at deres operative krav havde ændret sig. Hvad der så end præcist menes med det. Måske noget med mobiliteten…Forestiller mig de måske er blevet mere til lette trukne eller selvkørende haubitser på bælter.

  • pron siger:

    @Jørgen Nielsen
    BAE Systems Bofors lurte både Norge og Sverige med på noe de ikke hadde kompetanse til å levere. De klarte ikke å følge tidsplanen, de klarte ikke å oppfylle spesifikasjonene osv.

    For det første var egenspredningen på kanonen alt for stor under automatlading. Det skyldtes at dumperen ikke sto i ro under automatlade/avfyringssekvensen, men rister kraftig. Den kan nok oppfylle kravet om å avfyre 3 granater på 9 sekunder og 20 skudd på 2 minutter, men da blir det voldsom spredning og man treffer ikke målet.

    For det andre hadde vekten blitt så stor at marktrykket ble alt for stort med bare seks hjul, og den ville ikke klare norske veikrav og har dessuten problemer med en meget stor andel av norske broer.

    For det tredje hadde utviklingen av den helt essensielle ammunisjons-etterforsyningsvognen stoppet opp etter at leverandøren av denne hadde gått konkurs. Med bare 20 granater på kjøretøyet er Archer helt avhengig av et effektivt ammunisjonsetterforsyningssystem som følger kanonvognen. Dette systemet eksisterer stadig ikke.

    Det var også flere ting enn dette, men det ville de ikke gå ut offentlig med av hensyn til svenskene og BAE Systems Bofors.

  • Jørgen Nielsen siger:

    Til pron:

    Tak for svaret!

    Troede, at det var et spørgsmål om penge.

    Men det lyder da til, at det er rigtigt møgsystem.

  • Ian siger:

    i følge army guide har vi allerede 18 Caesar fra Nexter så hvad skal vi med flere?? 😀

    http://www.army-guide.com/eng/product1470.html

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Norge tester nyt artilleri:

    https://forsvaret.no/aktuelt/testskyting-artilleri

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *