Redaktøren har været til tastaturet og skrevet et lille debatindlæg til Politiken om åbenhed omkring kampflyindkøbet. Indlægget blev bragt mandag som et svar på dette indlæg fra avisens analyseredaktør onsdag i sidste uge.

Det har ikke været muligt at finde debatindlægget på avisens hjemmeside, så vi bringer det her som en service til de læsere, der ikke abonnerer på Politiken.

Kom ind i kampen om kampflyene

Når Politikens Poul Aarøe Pedersen den 25. november skriver, at indkøbet af nye kampfly foregår i dybeste hemmelighed, så er det ikke et billede jeg genkender efter at have skrevet om indkøbet i otte år. De tre flyproducenter stiller gerne op og Forsvarsministeriets kampflykontor giver gerne journalister en briefing om deres arbejde med at udarbejde beslutningsgrundlaget, som forsvarsminister Peter Christensen vil lægge frem inden for kort tid. De kommercielt eller militært fortrolige elementer kan folketingsmedlemmerne se, mens vi andre kan få lov at se resten. Normalt lægges beslutningsgrundlaget ikke åbent frem, når forsvarsforligskredsen beslutter store materielinvesteringer. Ministeren lovede i sidste uge en “stor, herlig og skøn debat” om kampflyindkøbet. Han forsikrede, at vi ikke vælger kampfly før alle partier i forsvarsforligskredsen er trygge ved beslutningen.

At der ikke er stor debat lige nu skyldes, at der ikke er så meget at diskutere ud fra, så længe beslutningsgrundlaget ikke er lagt frem. Når det lægges åbent frem, så har vi resultatet af kampflykontorets knap tre år lange evalueringsarbejde. Dermed har vi et sagligt fælles grundlag at diskutere ud fra. Til den tid vil det være meget passende at diskutere hvad vi skal bruge flyene til og så videre. Den debat som Poul Aarøe Pedersen efterlyser og som jeg er enig i, at vi bør have.

Når Poul Aarøe Pedersen skriver, at det eneste offentligheden ved, er, at der er tre kandidater og en af dem er favorit, så bør han og Politiken kigge ind ad og spørge sig selv, om man har skrevet nok om indkøbet. For i andre danske medier har man ikke haft problemer med at finde oplysninger om konkurrencen og formidle dem.

På Politiken har dækningen de senere år primært bestået i ofte fejlfyldte ledere og klummer samt to artikler om udgifterne til kampflykontorets arbejde og lobbyindsatsen. Når Poul Aarøe Pedersen mener, at offentligheden bør vide mere om konkurrencen og opfordrer regeringen til at tage kampen om kampflyene, så kan man omvendt opfordre Politiken til at komme ind i kampen og skrive om indkøbet. Det er et stort indkøb med stor politisk betydning – og med meget lille mediebevågenhed. Det er netop derfor jeg de seneste otte år har skrevet mere end 500 artikler på nytkampfly.dk, holdt mere end 30 foredrag og udgivet en lille bog om emnet.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

14 Comments for this entry

  • Tom R. siger:

    Vil godt takke redaktøren (Andreas Krog) for denne denne side, for uden den var der i sandhed ikke megen information om ikke bare kampflyindkøbet, men også andre støre indkøb til forsvaret.
    Har også bemærket at redaktøren jævnligt dukker op i andre medier, feks DR, både radio og tv flere gange, samt flere skrevne medier, da de ikke selv ved ret meget om emnet, godt gået.

    Men lige off topic.
    Er det bare mig som synes at det er tåbeligt at vi har et krigsskib på vej til Tyrkiet for at bakke dem op i deres “ting” med Rusland ?.
    Jeg plejer altid at tale dårligt og advarende om Rusland, men når nu vi har noget som at vi kan samarbejde om og har fælles interesser i kampen mod Daesh, så lad os da for guds skyld gøre det og samarbejd med dem. Det skal Tyrkiet ikke komme og ødelægge, de har deres helt egen dagsorden og handler ud fra nogle regionale interesser og et eller andet “spil” de har kørende der nede. Derudover så er der meget der tyder på at de støtter Daesh indirekte, ved at købe olie af dem og ved at lade dem krydse grænsen frem og tilbage frit, det har de vist strammet lidt op nu, men kun fordi at det blev opdaget.
    Hvis at det der udvikler sig mere, og i en grad at vi kunne risikere en krig mod Rusland, så vil jeg hellere smide Tyrkiet ud af NATO end være med til at starte en krig mod Rusland.
    Og så har EU oven i købet lige givet 20 mia kr til Erdogan, den korrupte religiøse tosse, det er flot.

  • Peter Aaen siger:

    Stor tak Til Andreas Krog for denne side!

    Tom R
    Tænker at vi måske behandler Tyrkiet lidt forkert — Nedskydningen var træls.
    Men er der nogen der ved hvilken flyrute krydser-missilerne fulgte fra der vej fra Sortehavet til Syrien?
    Over tyrkisk territorie?

    vh
    Peter

  • jenoghen siger:

    @Peter Aaen,

    De fulgte denne plan (helt uden om Tyrkiet):
    https://www.washingtonpost.com/graphics/world/russian-cruise-missile/

    Desuden skulle Tyrkiet måske kigge lidt på sin egne forhold, før man peger fingre af andre. De har iflg. det græske militær krænket græsk luftrum 2.244 gange i 2014 og indtil videre 1443 gange i år:
    http://www.statista.com/chart/4073/turkey-violated-greek-airspace-2244-times-in-2014/

  • VSMUT siger:

    @Peter Aaen

    De Russiske krydsermissiler er affyret fra det Kaspiske hav, ikke Sortehavet. Der er også affyret krydermissiler fra bombefly over Middelhavet og Iran.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Tyrkerne er sure over, russerne bomber andre end IS. Bl.a. det turkmenske folk inde i Syrien, som er i familie med tyrkerne. Svarer til, at tyskerne bruger dansk luftrum til at bombe skåningerne i Skåne (sydsverige).

  • Tom R. siger:

    @ Svend-Erik Hansen
    Men Tyrkerne bomber selv andre end Daesh under dække af netop denne kamp, feks kurderne i Syrien, som ovenikøbet kæmper mod Daesh med folk på jorden. Samtidigt med at de har haft givet fri adgang til at Daesh grupperinger har kunnet krydse grænsen frem og tilbage frit, og derved faktisk hjulpet med at beskytte dem.

    Men ja, det er som så alt andet i mellemøsten ret kompliceret med forskellige interesser som krydser hinanden.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    @Tom R
    Helt enig. Men, det er det med turkmenerne, som angives som årsagen til, at Tyrkiet gik fra at advare om at gøre det til at skyde det russiske fly ned. Der trak tyrkerne altså grænsen.
    Men ja, det er en rodebutik dernede.

  • Jørgen Nielsen siger:

    http://politiken.dk/udland/fokus_int/fokus_IS/ECE2962578/danske-f-16-fly-forberedes-til-angreb-i-syrien/

    Bare apropos Politiken…..hvad siger dette i forhold til typevalg: Hvad er det mest fornuftige, når man nu ikke længere kan regne med, at amerikanerne altid kan/vil/gider sønderbanken modstanderens luftforsvar, før vi europæerne kan komme til + ens luftvåben er for lille til at anskaffe sig Storm Shadow og andre “stand-off” våben?

    Med venlig hilseen

  • Ole siger:

    @Jørgen N
    Det som undre mig er, hvis man bomber IS i Syrien, og det tror jeg også at Franske fly gør, så beder man om passage af Syrien, for at nå området. Det giver ikke mening at man skal nakke alle antiluft batterier, på vej til målet. Den SU-24 som blev skud ned blev advaret om at krydse grænsen, og bedt om at skifte kurs. Der er vel nogle spilleregler som skal overholdes. Alternativ er flyruten fra Irak til det område som IS har, og her vil der ikke være antiluft batterier.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Man går ikke efter syriske stillinger, da vi ikke er i krig med Syrien.

    Fra artiklen i politikken:

    “Ifølge Politikens oplysninger er flyvevåbnet bekymret for sikkerheden omkring de danske fly af flere grunde.

    For det første er dele af præsident Assads syriske luftforsvar fortsat intakt. Det bygger på brugbare russiskfremstillede jord til luft-missiler, og selv om koalitionen ikke angriber Assad, men kun IS i Syrien, er der altid en risiko for, at eksempelvis danske fly bliver mål for Assads luftforsvar.

    Den russiske beslutning om at opstille den mest moderne type jord til luft-missiler i det nordvestlige Syrien er et andet faremoment. “

  • Jørgen Nielsen siger:

    Mjaa….man kunne da forestille sig, at det vil kræve meget hurtig handling og undvigemanøvrer, hvis en emsig russisk batterichef “kommer til” at tage fejl af en tyrkisk og en dansk F-16….

  • Ole siger:

    Des jo længere man venter med at vælger afløseren for F-16, des færre muligheder er der. En helt anden mulighed som ikke er i konkurrencen er TAI. Det Tyrkiske forsvar skal finde en afløser for deres F-16.
    Derfor er Tyrkiet også i gang med at udvikle deres stealth fighter (TFX), i 3 forskellige versioner, med enkelt og dobbelt motor samt canard vinger.
    http://www.militaryfactory.com/aircraft/imgs/tai-tfx-fighter.jpg

    Her er en samlet oversigt af de forskellige Stealth projekter som findes pt.
    https://habermerkezi.files.wordpress.com/2012/06/tkfx_sc_ori_tr.jpg
    BAE/SAAB er valgt som samarbejdspartner til projektet:
    https://www.flightglobal.com/news/articles/bae-chosen-to-assist-with-turkeys-tfx-fighter-proje-419695/

  • Schmidt siger:

    Alle andre indkøb går efterhånden om. Lad os nu få Grippen ind igen. Den har alt. Hvad vi har brug for og ikke en masse vi ikke har brug for i DK. Prisen kan ikke diskuteres, vi kan få flere fly. vedligehold er meget billigere.

  • jenoghen siger:

    @Schmidt – hørt, Hørt, HØRT!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *