S kræver strammere sikkerhed

Sagen om Zakajev afslører huller i terrorberedskabet, mener Socialdemokraterne, der støttes af Dansk Folkeparti.
Tidligere forsvarsminister Jan Trøjborg (S) og tidligere justitsminister Frank Jensen (S) vil i dag i Folketingets spørgetid stille skarpt på, om de penge og de ressourcer, der er ofret på politiets terrorberedskab efter den 11. september 2001, virker.

De hæfter sig ved, at Rigspolitiet allerede fredag den 25. oktober fik besked fra Rusland om, at den tjetjenske toppolitiker Akhmed Zakajev var eftersøgt og eventuelt stod i forbindelse med terroraktionen i Moskva. På det tidspunkt var han allerede i Danmark.

"Der er tale om, at en person sættes i forbindelse med en konkret gidselaktion. Men der er ingen alarmklokker, der ringer. I Danmark medfører det ikke engang, at der oprettes et spærrekort i kriminalregistret. Justitsministeren har et forklaringsproblem," siger Frank Jensen.

Frank Jensen hæfter sig ved, at efter terrorangrebet på USA den 11. september fik politiet og PET en ekstra bevilling på 90 mio. kroner.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00