Kommunikation vejen frem

Fødevareindustrien erkender, at den skal være bedre til at forklare sig og kommunikere med forbrugerne, der ellers kun hører om industrien, når historier om fødevareskandaler kører i medierne.
Claus Iversen

Problemet er, at vi kun når ud til forbrugerne, når medierne spørger os om en helt konkret problemstilling. I den mellemliggende periode skal vi også være synlige.

Mogens Granborg
Koncerndirektør i Danisco A/S
Fødevareindustrien kan være stolte af deres produkter, men skal samtidig være bedre til at kommunikere dette i et let forståeligt sprog ud til forbrugerne, som ikke er glade for brugen af GMO og tilsætningsstoffer.

Det var hovedkonklusionerne på FødevareIndustriens årsmøde, hvor resultaterne af en stor undersøgelse om forbrugernes opfattelse af kvaliteten af fødevarer blev præstenteret.

Udover GMO og tilsætningsstoffer føler forbrugerne sig usikre, når snakken falder på anvendelsen af teknologi i fødevareproduktionen, forarbejdning samt deklarationer. Undersøgelsen giver derfor nogle klare fingerpeg om, hvor der kan sættes ind for at forbedre forbrugernes indtryk af industrien og dens produkter.

Industrien erkender ansvar
Koncerndirektør Mogens Granborg fra Danisco A/S var ikke bleg for at erkende, at industrien selv bærer en del af ansvaret for kritikken af fødevareindustrien. En kritik, som kan blive mindre, hvis industrien ikke kun fortsætter med at fortælle, hvordan fødevarene produceres, men også hvorfor, de produceres på denne måde.

Dokumentation
null

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00