Onsdag i næste uge sender TV2 en dokumentarudsendelse, hvor journalist Morten Spiegelhauer ser nærmere på processen omkring indkøbet af nye kampfly. En udsendelse som har været rigtig, rigtig længe undervejs. Ja, det er vist kun elefantgraviditeter, der varer længere (21-23 måneder, red.). Det er nemlig knap 20 måneder siden, at jeg den 14. marts sidste år var til møde med produktionsselskabet Monday Production om mulighederne for at lave en tv-dokumentar om kampflyindkøbet.

Jeg talte uafbrudt i to timer, mens to Monday-folk forpustede tog notater. Efter at have sundet sig fik de tilsyneladende overbevist TV2 om, at der godt kunne være basis for en god tv-udsendelse. I juni sidste år gik de så for alvor i gang og startede med at filme mit kampflyforedrag på folkemødet. Og ikke mindst filme tilhørerne til foredraget. Halvdelen var nemlig kampflysælgere eller -lobbyister.

På Danish Airshow i Karup et par uger senere blev jeg midt på pladsen interviewet af Morten Spiegelhauer, mens store dele af hr. og fru Danmark gloede og spekulerede på hvad det var for en annoncehaj eller anden form for fusentaster den gode Spiegelhauer nu havde fået fingrene i og klyngede op.

For det er den slags journalistik, som mange af os forbinder Morten Spiegelhauer med. Det har da også krævet en vis energi fra produktionsselskabets side at overbevise flyproducenterne, ministeriet og forsvarsindustrien om deres gode hensigter og om, at de ikke var ved at lave en ”Operation X”.

Der er dog stadig nogen der går rundt med lidt svedige håndflader. For hvad er de endt med at koge det sammen til? Og kan vi nu stole på dem?

Personligt er jeg ikke så bekymret. Jeg lægger ikke skjul på, at livet som omrejsende kampflyreporter i skatteydernes tjeneste indebærer ophold på dyre hoteller og flyrejser på business class – hvilket tv-holdet har dokumenteret. Men det indebærer også stramme programmer, hvor man er på fra start til slut. Og så nytter det ikke noget, at et skrigende barn har holdt en vågen hele vejen over Atlanten. Jeg rejser med alle tre producenter, spiser frokoster med alle tre og har annoncer for alle tre. Så hvis jeg er i lommen på nogen, så må det være alle tre kampflyproducenter, der deltager i den danske konkurrence. Hvis der kommer klip med fra et af de fem interviews, som jeg har givet til tv-holdet undervejs og/eller billeder af redaktøren på tur, så vil det bare udbrede kendskabet til sitet og formentlig give sig udslag i mere trafik på sitet.

Der hvor jeg måske kan blive lidt bekymret på vegne af kampflyproducenterne det er, når det kommer til at gøre konkurrencen og processen interessant nok for hr. og fru Danmark til at de gider tænde for TV2 en onsdag aften og se et 40 minutter langt program om det. Så skal det sælges på noget i teaserne i dagene op til. Og uden at være ekspert i foromtale af tv-programmer, så tror jeg ikke det sælger mange billetter, hvis man sælger det på, at på onsdag kommer et program om en proces, hvor der ikke er noget at komme efter. Hvor ingen gør noget forkert, kritisabelt, opsigtsvækkende eller moralsk forkasteligt.

Men det er jo også lige meget hvordan programmet er endt med at være. For onsdag aften i næste uge er ingen af os alligevel hjemme. Her sidder vi nemlig på Langeliniepavillonen i København til nytkampfly.dk og krigeren.dk’s arrangement, hvor man kan møde testpiloten Elliott I. Clemence fra Lockheed Martin og høre om hans arbejde og om F-35’eren. Der er stadig få ledige pladser og man tilmelder sig her.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

23 Comments for this entry

  • Tom Petersen siger:

    GODT skrevet Andreas, du gør det rigtigt, og har alle tre kandidater med i dine forklaringer, men jeg ved at du personligt har udpeget en vinder, og det er jo ikke det samme som du synes det er bedste valg for DK.

    Jeg ønsker også en vinder snart, og er 100 på at vi her næsten den samme som håb og ønske af hensyn til det fornuftigste.
    Jeg må sådan passe på IKKE at argumentere for mine nære MF ere på Borgen
    Tom.P

  • Andreas siger:

    @Tom: Jeg har aldrig udpeget en vinder. Ét fly er stor favorit og det vil være noget bemærkelsesværdigt, hvis ikke det vandt. Men jeg kan se fordele og ulemper ved alle tre fly.

    Jeg arbejder på et indlæg, hvor jeg opremser en masse positive og negative ting ved alle tre fly.

  • Poul Andersen siger:

    Bare drop at bruge penge på det l***.
    Der er SÅ mange andre steder at pengene ville gavne vores lille land.
    Vores land ville også få et meget bedre omdømme hvis vi gik bort fra den militaristiske tankegang og stort set nedlagde luftvåbnet helt.
    Hold det til hvad vi mener vores “forsvar” har brug for (i mine øjne har vi slet ikke brug for det længere).
    Vi er et så lille land at selv en flok aber med pinde ville kunne overrende os, så hvilken nytte er det at vi kan hjælpe USA i deres syge imperialistiske “børnehave lege” ?
    Jeg ser kun negative ting ved at bruge en så stor sum på mere militært isenkram.

  • Ole siger:

    Onsdag den 11/11 20.50-2135:
    Tæt på århundredets våbenhandel

    Morten Spiegelhauer undersøger Danmarks indkøb af nye kampfly. For om kort tid skal udvalgte politikere træffe et afgørende valg om, hvilket kampfly, der skal afløse vores snart udtjente F16’ere. Selv om der er tale om et af danmarkshistoriens største offentlige indkøb, kommer beslutningen til at blive truffet bag lukkede døre. På samme måde er indkøbsprocessen foregået uden den store opmærksomhed fra offentligheden. Men der er tale om en investering på helt op mod 90 milliarder skattekroner i flyenes levetid, og det er os alle sammen, der er med til at betale. Derfor forsøger Morten Spiegelhauer nu at kaste lys over ‘århundredets våbenhandel’, inden beslutningen træffes.
    Citat slut. (nu må vi se hvor poppet det bliver)

  • Gråskæg siger:

    Synes det må være vanskeligt at udvælge det bedste fly inden det er gennemdrøftet og fastlagt hvad flyene skal bruges til.
    Klart at de skal bruges til at understøtte at vi kan agere udenrigspolitisk og så vi kan hævde vores suverænitet nationalt.
    Taksøe er vel i gang med etoplæg til udenrigspolitik og dermed også til forsvarspolitik. Inden det foreligger kan der ikke vælges fly på et oplyst grundlag, eller hvad?
    Måske den bedste anvendelseaf de til rådighedværende midler er en kraftig styrkelse af territotialforsvaret og flåden (Arktis), samt indkøb af to eller tre Hercules til støtte til internationale operationer.
    Afvisningsberedskab med et billigere fly (SH?)passende antal mellem tyve og tredive måske.

    Mvh Gråskæg

    PS Kan Hercules besætninger forstærkes med reservister (fra SAS) og fregatbesætninger med reservister fra handelsflåden?

  • lise lauritzen loft siger:

    Er det virkelig det vi i dagens Danmark har brug ?? Skal vi bruge 90 milliarder på kampfly ?? Hvad med at bruge de 90 milliarden på et internationalt konfliktløsningsråd ? Hvor de mest anerkendte gamle politikere/rådgivere/FN-embedsmænd sættes i arbejde med at forhindre, at konflikter udløser krig ved et tilfælde ? (Nuværende politikere er ikke neutrale, og vil tænke på næste valg, istedet for at arbejde for at undgå pris for enhver pris) Lise Lauritzen Loft

  • S.O.H. Poulsen siger:

    @Poul Andersen
    @Lise Lauritzen Loft
    Det er helt legitimt at sætte spørgsmålstegn ved køb af militært isekram – om det så er dyrt eller mindre dyrt. Det er beklageligvis næsten altid megadyrt – og det bliver kun værre.
    I den ideelle verden burde våben være overflødige, men vi lever ikke i en sådan verden – og aldrig gjort det og vil formodentlig aldrig komme til det. Beklageligvis.
    I min tilgang foretrækker jeg at forholde mig til realiteterne. Og jeg er ikke parat til forfølge idealer, hvis det skal ske ved at gamble med landets frihed og selvstændighed. “Hvad kan nytte”-tilgangen har været brugt – og den var en total katastrofe. Der er simpelt hen for mange Putin’er, terrorister og andre idioter her i verden til at putte sig. Beklageligvis.
    Et konfliktløsningsråd, et stærkere FN m.v. kan jeg sagtens støtte, men vi skal kunne sætte en kølle i garderoben. Beklageligvis.
    Derfor er det indlysende for mig, at vi skal have et nyt kampfly – og vi skal have tilstrækkeligt mange til, at det giver mening militært. Sådan må det være. Beklageligvis.

  • S.O.H. Poulsen siger:

    Der skulle have stået *isenkram – og *Hvad kan det nytte’. Beklager 🙂

  • VSMUT siger:

    @Gråskæg

    Jeg tror ikke SAS eller andre civile selskaber har nogen særlig interesse i at deres piloter flyver C-130 i fritiden. De flyver allerede så meget som selskaberne lovligt kan få ud af flyve-hviletidsreglerne. Man må også kun holde 2 typeratings på et givent tidspunkt, så da mange flyver f.eks. A320 og A330/A340 på samme tid, så vil det ikke være muligt med en C-130 rating oveni.

  • S.O.H. Poulsen siger:

    Ok, nu har vi set udsendelsen. Der var ikke rigtigt noget nyt under solen. Men de politiske reaktioner var lidt interessante – og at dømme ud fra dem, er det ikke en givet ting, at F35 vinder.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Fin og sober udsendelse.

  • Tumms siger:

    Er faktisk positivt overrasket. Udsendelsen berørte faktisk overraskende mange af de store spørgsmål. D.v.s. pris, alliancer og industrisamarbejde/job, for nu blot at nævne nogle af emnerne.
    Om udsendelsen får den store betydning/følger…Tja, tvivler nok lidt. Men fik dog i hvert fald for en – om end kort – tid, sat tv-fokus på kampfly indkøbet. Ikke just noget man er forvent med. En måske naivt håb kunne være at det kan anspore andre tv-kanaler og medier til at tage emnet op…Håber i øvrigt også Tv2 og Morten Spiegelhauer følger op på udsendelsen.
    Finder det særligt interessant, at der i blandt de adspurgte politikker syntes at herske en næsten entydig enighed om ikke at tildele forsvaret flere midler i forbindelse med det forestående kampfly indkøb. De nye fly skal finansieres indenfor forsvarets eksisterende rammer. Ja, go dav do. Bliver “spændende” at følge, hvordan man så også de følgende år vil få råd til eventuelle nye skibe, pmv´er og artilleri, for nu blot at nævne nogle af posterne…Frygter desværre det værste. Forsvaret er allerede skåret så meget ned…og køber vi “den dyre flyver” får vi næppe råd til meget andet.

  • Simon Petersen siger:

    Det mest interessante ved den udsendelse var vel oplysningen om, at F35 vil koste 80 MUSD, når Danmark skal købe.

    @Tumms
    Jeg hørte ikke helt det samme som dig angående financieringen tror jeg. Det jeg hørte var udtalelser om, at der ikke vil blive givet en ekstrabevilling (bortset fra Marie Krarup), men at pengene skal holdes indenfor forsvarets eget budget. Jeg tror tværtimod godt, at det kan komme på tale at øget forsvarets budget generelt. Flere ordførere har været ude og sige, at forsvaret har nået grænsen og nu må have flere penge. Rygter peger også på, at regeringens særlige “udreder på udenrigspolitiken” vil anbefale at øge forsvarets budget. Det krævede “spin” vil her være, at de ekstra penge netop IKKE gives til indkøb af kampfly, men til forsvarets generelle budget – at det er lidt “godaw mand økseksaft” er så en anden snak 🙂 Men lur mig om ikke det er et sandsynligt udkom af de kommende forligsforhandlinger….

  • Tumms siger:

    @ Simon Petersen

    Jeg skrev: “Finder det særligt interessant, at der i blandt de adspurgte politikker syntes at herske en NÆSTEN ENTYDIG enighed om ikke at tildele forsvaret flere midler i forbindelse med det forestående kampfly indkøb”. Så jo tror faktisk vi hørte det samme. 🙂
    Hørte intet – bortset fra Marie K. – der i hvert fald i udsendelse kunne indikere yderlige midler til hverken flyindkøb eller forsvaret generelt. Men da glædeligt overraskende hvis det skulle vise sig rigtigt. Håber du får ret i din antagelse. 🙂

  • D.Staal siger:

    @Simon:”Det mest interessante ved den udsendelse var vel oplysningen om, at F35 vil koste 80 MUSD, når Danmark skal købe.”
    Lad os nu se om det holder. De eneste der fortsat tror på det er vidst Lockheed og GD (undskyld GD 🙂 )

    Det som jeg bed mærke i var, og nu har jeg godt nok set mange billeder af F-35´eren efterhånden, og jeg ved ikke om det pludseligt var fordi jeg så det på en stor skærm, men i lyset af de diskussioner vi har haft om stealth og radarer, Så er en ting sikkert, med det kæmpehul som flyet har bagtil, må man godt nok håbe for et evt.angribende F-35 at de har taget en evt. radar/missil site ud, for ellers lyser de da i hvertfald op som et juletræ, på alle skærme, konventionelle som IRST.

  • Svend-Erik Hansen siger:

    @D.Staal

    Prøv at sammenligne bunden af en F-35 med bunden af en F-22.

    En verden til forskel.

  • Polle Pot siger:

    Det er jo for så vidt ligegyldigt om den kan ses med IRST – hvilket våben vil man guide til den, hvis radaren ikke kan producere et godt nok track til weapon employment? Et IR missil? Held og lykke med rangen på det eller IRCM over større afstand!

    Jeg forstår godt præmissen i programmet, om at F35 er udnævnt af flere som favorit og der derfor blev gået hårdere til den. Men set ud fra public service og oplysningsniveau, så var der en stor skævvridning i programmet. Der blev skøjtet let hen over masser af store problemer ved både EF og SH, hvorimod F35 blev gennemgået i detaljer. Hvis formålet er at oplyse den almene dansker om de forskellige kandidater, så blev dette i hvert fald ikke gjort ligeligt.

  • Simon Petersen siger:

    @D.Staal

    Når vi taler om prisen, så husk lige på, at firmaerne, inklusiv LM, har afleveret deres tilbud til FMN, inklusiv en pris.
    Mon ikke den pris de har skrevet i det tilbud er tæt på 80 MUSD per stk, når LM stiller sig frem og siger det på nationalt fjernsyn? Større udsving i de priser, vil i hvert fald blive opfattet meget forvirrende i FMN.

    Diskussionen om radarsignatur er vist trampet til døde i andre tråde nu, så den holder jeg mig ude af 😉

  • Tumms siger:

    Bliver den alm. folkeoplysning skævvredet, fordi man går lidt hårdere til F35 end de andre to kandidater ?
    Tja, måske lidt. Men jeg synes det faktisk ikke og gør det egentlig noget, hvis det skulle være tilfældet. Jeg mener, da F35 af mange – mere eller mindre officielt – er udråbt til favorit og vi/DK allerede har investeret en del penge i dens udvikling, samt den formentlig bliver den dyreste kandidat. Er det vel helt naturligt og ok, at man måske går lidt hårdere til F35.

  • Simon Petersen siger:

    @Tumms

    Jeg er fuldstændig enig med dig. Men jeg synes ikke, at jeg oplevede programmet som værende “efter F35”. Tværtimod synes jeg, at de beskrev situationen og gav LM (og USAF) mulighed for at kommentere på observationer og rapporter.

    Jeg oplevede faktisk nærmere, at F35 så styrket ud efter udsendelsen. Der kom mere klarlys over nogen af de rygter, der har fløjet rundt på nettet omkring flyet.

    Jeg ville da være mere træt, hvis jeg var Boeing eller Airbus – der var vel ikke så meget taletid til dem??

  • Tom Petersen siger:

    Jeg er sikker på at POLITIKERNE har fået noget at tænke over hvis de får besked fra ekspert Lisby om at F-35 er foretrukket og anbefalet.

    Det er og bliver det SVAGESTE fly med flest DISCREPANCIES (FEJL og alvorlige flyvetildragelser ) OG og jeg gentager JSF – F-35 er IKKE færdigudviklet, og hvordan kan en sådan fadæse anbefales, jo kun hvis man strategisk eller højere fra får besked på at den skal stå på FACITLISTEN.
    Disaster !
    Tag dog det sikre Europæiske valg = Eurofighter, når vi nu IKKE er kvalificeret til at kunne handle hos vore Svenske Naboer. go dag Tom.P

  • Polle Pot siger:

    Ja, bortset fra et EF ikke er air to ground capable endnu, at den har så højt et fuel forbrug at den ikke vil være i stand til at løse arktiske opgaver (som de ellers forsøger at sælge den på pga 2 motorer), at brugerlandene har store problemer og omkostninger forbundet med den, og at der ikke eksisterer i nærheden af noget som helst partnersamarbejde mellem brugerne på test, EW, udvikling eller lign, som man kender det fra EPAF og USAF til deres brugere.. Udover de småting, så er det selvfølgelig et stensikkert valg.

    At vi så selv lige skal mønstre 100+ ingeniører til at udvikle alt EW fremover selv, selv stå for alle test og certificeringer og håbe på at den kommer til at blive ordentlig A/G capable lige om lidt (som er det eneste vi har brugt ude i byen de sidste 10+ år) og alligevel må droppe alt om arktis, det er vel bare en mindre detalje. Held og lykke med salget, Airbus! Godt nok kan politikerne være skøre, men SÅ skøre er de forhåbentligt heller ikke. Svenskerne ville ikke sælge, så er der kun én vej frem og det er at kigge vest på. Eurofighter er om muligt et flyvende IC4 projekt.

  • Lars Illum Jørgensen siger:

    @ Polle,

    I de 8 år, hvor jeg testede Eurofighterens radar (den mekaniske, såvel som den elektroniske prototype…) , IRST, IFF, DASS (EW) og sensor fusion algoritmer bestod teamet af et multi-kulti sammensurium af engelske, tyske, spanske og italienske brugere og leverandører (og to yderst heldige danskere). Et par gange om måneden mødtes vi i München (90 minutters flyvning fra København) i hhv. industriens og kundens ”klubber”: Eurofigher GmbH og NETMA, hvor vi (igen på tværs af alle nationaliteter, brugere osv) diskuterede way-ahead og løsninger på alle de problemer, som vi skam havde rigeligt af dengang i starten af årtusindet. Sensor testene foregik primært i Manching (nord for München) og Warton over ved Manchester. De lidt mere saftige test med våbenbrug var over Hebriderne eller fra Sardinien.

    Er nødt til at indskyde, at i modsætning til en klinisk californisk ørken, er Sydbayern et mega-godt sensor fitnesscenter med vild meget flytrafik, vindmøller, fastmovers (TYSK motorvej A9), industrianlæg og møgvejr samt et interessant landskabs/bjergmix, der alt sammen presser hele sensorsuiten til det yderste. Som Frank Sinatra synger ”If you can make it there, you can make it everywhere …”

    Hmm, i al testerierne var Missions-data inkl. definition, genering, verificering og test selvfølgelig del af hele dette setup. (og ja der er mere end EW kan jeg love dig, du skal endelig ikke glemme hele sensor-fusion maskinen, som den gamle F-16 verden slet ikke kan forestille sig, hvad er …). Dertil havde vi deciderede rigs og faciliteter, som stadig eksisterer, og som jeg kan forsikre dig også vil stå til danskernes rådighed.

    Anyway, så sent som i mandags brugte vi stadig rigtig godt blandede Teams og fælles faciliteter, da vi skød det første Storm Shadow cruise missile af (kan man vist godt kalde air-to-ground capability, ovenikøbet af den mere first-hour-strike potente slags).
    http://www.sldinfo.com/the-next-step-in-eurofighter-weaponization-the-storm-shadow-added-to-its-strike-capabilities/

    Og Air-to-ground har været fuld tilladt på Typhoon siden 2008, blev brugt i Libyen og udviklingen går endnu hurtigere nu:
    https://www.flightglobal.com/news/articles/eurofighter-typhoon-proves-close-air-support-credent-224826/
    https://www.youtube.com/watch?v=u-6APD0poDs.
    https://www.eurofighter.com/news-and-events/2015/11/eurofighter-typhoon-strengthens-capability-on-service

    INGEN kampfly har fuel nok, men med to eksterne full flight-envelope clearede supersoniske tanke har vi en fuel fraction på 38%, så det er heller ikke noget problem – og i den konfiguration, bærer vi for tiden nemt seks bomber og 8 missiler og en targeting pod. Good to have a BIG wing, hvor der er masser af lift til rådighed med en minimal AOA stigning – og iøvrigt masser af power til at komme rundt i kurverne, hvis det skulle være …

    Nå, du ved jo sikkert godt, at arktiske operationer ikke bare er fuel, men det er ISÆR også logistik. Det ved vi alt om, fordi i de sidste seks år har der været fire Typhoons permanent stationeret på vores (syd-)arktiske scenario, Falklandsøerne. Der er så vidt jeg kan se, ikke meget risiko over den del ….

    Endelig skal man uanset hvad bruge tankfly der, og der er der mange løsningsmuligheder ….
    https://www.eurofighter.com/multimedia/details/italian-air-force-eurofighter-in-air-to-air-refuelling-mission–1306.

    Lars Illum Jørgensen
    Eurofighter Danmark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *