Ministerens svar på spørgsmål om laboratoriesammenlægninger

Disse spørgsmål er besvaret af fødevareministeren, inden det alternative flertal fik gennemtrumfet, at laboratoriet i Vejle bevares.
Essensen af ministerens besvarelser er, at laboratoriesammenlægningerne ikke er i strid med regerings målsætning om flere statslige arbejdspladser i provinsen, at besparelsen årligt estimeres til at blive 8,5 mill. kr, at fyrede laboratoriearbejdere som udgangspunkt vil blive tilbudt job andetsteds, at laboratoriet i Esbjerg har updatet kapacitet nok til det ekstra antal mikrobiologiske prøver, samt at ministeren finder rapporten Fødevaredirektoratets laboratoriestruktur, juni 2002 tilstrækkelig og derfor ikke vil iværksætte nye undersøgelser, som skal beregne den reelle besparelse.
Claus Iversen
Dokumentation
Spørger: Grethe Schødt & Karen J. Klint (S)
Fremsat 16/10-02, besvaret 24/10-02.

Spørgsmål S 248:

"Hvordan stemmer det overens med regeringens målsætning om at flytte statsarbejdspladser til Vestdanmark, at ministeren har besluttet at lukke Fødevareregion Fyns laboratorium, og hvad vil ministeren gøre, for at Fyn får andel i udflytningen af statsarbejdspladser?

Fødevareministerens svar:

Regeringen ønsker en ligelig og balanceret udvikling i antallet af statslige arbejdspladser i provinsen, og en placering af laboratoriet i Esbjerg medvirker hertil.

Jævnfør bilag 3 i Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om vurdering af regionale konsekvenser ved gennemførelse af lovgivningsmæssige og administrative tiltag, har der i perioden 1994 til 2000 været en årlig stigning i antallet af statslige arbejdspladser på Fyn på 1,2% mens udviklingen i Ribe Amt kun udgør 0,1%.

I den konkrete sag om, hvilke mikrobiologiske laboratorier, der skal videreføres, har det naturligvis også været afgørende, at faciliteterne i Odense ikke er tidssvarende, mens dette er tilfældet i Esbjerg.

I konkrete tilfælde, hvor de faglige, økonomiske og regionale forhold samlet set taler for en placering på Fyn, vil dette naturligvis på samme måde blive afgørende for beslutningen.

 

Mariann Fischer Boel

/Jacob Hørslev Christiansen

Folketingets Lovsekretariat

København, den 24. oktober 2002

J.nr.: 2002-0817/i42-0001

 

Folketinget har med skrivelse af 15. oktober 2002 anmodet om min besvarelse af følgende af Grete Schødts (S) stillede spørgsmål nr. S 249:

 

Spørgsmål S 249:

"Hvad har ministeren gjort for at tilbyde de ansatte fra de lukkede laboratorier genansættelse i deres egne stillinger andre steder i landet?"

Svar:

Til besvarelse af spørgsmål S 249 oversender jeg Fødevaredirektoratets notat af 18. oktober 2002 om besparelsespotentialet, personalemæssige forhold og de fødevaresikkerhedsmæssige konsekvenser ved samling af de mikrobiologiske laboratorier, som jeg kan henholde mig til.

 

Mariann Fischer Boel

/Jacob Hørslev Christiansen

Fødevaredirektoratet

Den 18. oktober 2002

Ref.: USV/JWJ

J.nr.: 2002-20-42-00008

 

Notat

om

besparelsespotentialet, personalemæssige forhold og de fødevaresikkerhedsmæssige konsekvenser ved en samling af de mikrobiologiske laboratorier

 

Personalemæssige forhold

Laboratoriemedarbejdere, som berøres af beslutningen om sammenlægningen af de mikrobiologiske laboratorier, kan som udgangspunkt forvente at ville få tilbudt en stilling ved et af de opretholdte laboratorier. I den forbindelse vil Fødevaredirektoratet give medarbejderne mulighed for at afgive ønsker om fremtidigt tjenestested. Ved direktoratets fordeling af de pågældende medarbejdere vil der blive taget udgangspunkt i, at medarbejderne skal flyttes den kor test mulige afstand. Ud over afstandskriteriet vil der blive lagt vægt på den fremtidige opgavevaretagelse, økonomien i forhold til flytteudgifter, samt muligheden for at rekruttere medarbejdere til erstatning for evt. medarbejdere, som vælger ikke at flytte.

 

Besparelsespotentialet ved nedlæggelsen af et laboratorium

Af rapporten "Fødevaredirektoratets laboratoriestruktur, juni 2002" fremgår det, at besparelsen ved en reduktion i antallet af laboratorier fra elleve til fem er beregnet til at udgøre 1,8 mill. kr. i 2003 stigende til 8,5 mill. kr. om året.

Det fremgår ligeledes af rapporten, at marginalgevinsten ved en reduktion i antallet af laboratorier fra fem til fire ekskl. transport anslås til ca. 1,1mill. kr. i 2005, mens meromkostningerne til transport af prøver forventes at udgøre ca. 170.000 kr., hvilket omfatter udgifter til aflønning af personale samt drifts- og vedligeholdelsesudgifter ved øget kørsel.

Den præcise marginalbesparelse ved en nedlæggelse af laboratoriet på Fyn er ikke beregnet, men besparelsen ved nedlæggelse af dette laboratorium må vurderes til at være større end gennemsnittet, fordi laboratoriet ikke er renoveret og lejemålet har kort opsigelsestid.

Der er lagt vægt på, at de fremtidige laboratorier i Nordjylland, Århus, Esbjerg, Ringsted og København som minimum skal kunne håndtere det nuværende antal af mikrobiologiske prøver.

Det fremgår således af rapporten, at ovennævnte laboratorier har en kapacitet på ca. 146.000 prøver, og at der i dag udtages ca. 84.000 offentligt finansierede prøver.

Det forventes ikke, at sammenlægningen af de mikrobiologiske laboratorier vil påvirke antallet af analyserede prøver.

Fødevaresikkerhedsmæssige konsekvenser

De fremtidige laboratorier i Nordjylland, Århus, Esbjerg, Ringsted og København har tilstrækkelig kapacitet til at analysere det nuværende antal af mikrobiologiske prøver, jf. ovenstående, hvorfor laboratoriesammenlægningen ingen konsekvenser har for forbrugernes fødevaresikkerhed.

 

 

 

 

Folketingets Lovsekretariat

København, den 24. oktober 2002

J.nr.: 2002-0817/i42-0001

 

Folketinget har med skrivelse af 15. oktober 2002 anmodet om min besvarelse af følgende af Grete Schødts (S) stillede spørgsmål nr. S 250:

 

 

Spørgsmål S 250:

"Hvad er forholdet mellem de anslåede besparelser ved lukningen af Fødevareregion Fyns laboratorium og de forventede ekstra udgifter til transport af fødevarer til kontrol, og hvor stort et antal prøver forventer ministeren, at laboratorierne i fremtiden vil kunne foretage i forhold til i dag?"

Svar:

Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål S 249.

 

Mariann Fischer Boel

 

/Jacob Hørslev Christiansen

Folketingets Lovsekretariat

København, den 24. oktober 2002

J.nr.: 2002-0817/i42-0001

 

Folketinget har med skrivelse af 15. oktober 2002 anmodet om min besvarelse af følgende af Grete Schødts (S) stillede spørgsmål nr. S 251:

 

 

Spørgsmål S 251:

"Hvor stort et antal prøver forventer ministeren i lyset af den øgede transportafstand og –tid, at der reelt vil blive sendt til kontrol?"

Svar:

Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål S 249.

Mariann Fischer Boel

/Jacob Hørslev Christiansen

 

 

Folketingets Lovsekretariat

København, den 24. oktober 2002

J.nr.: 2002-0817/i42-0001

 

Folketinget har med skrivelse af 15. oktober 2002 anmodet om min besvarelse af følgende af Grete Schødts (S) stillede spørgsmål nr. S 252:

 

Spørgsmål 252:

"Hvordan vurderer ministeren, at forbrugernes fødevaresikkerhed påvirkes af lukningen af Fødevareregion Fyns laboratorium?"

Svar:

Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål S 249.

Mariann Fischer Boel

/Jacob Hørslev Christiansen

Folketingets Lovsekretariat

København, den 24. oktober 2002

J.nr.: 2002-0817/i42-0001

 

Folketinget har udbedt sig min besvarelse på følgende af Karen J. Klint (S) stillede spørgsmål:

 

Spørgsmål 255:

"Vil der skulle afholdes udgifter til nyindretning i Esbjerg i forbindelse med, at det derværende laboratorium skal overtage fødevareprøverne fra Fyn, Haderslev og Vejle?"

Svar:

Det fremgår af Fødevaredirektoratets vedlagte notat af 21. oktober 2002 om fødevareregionernes lejemål og besparelsespotentialet ved en sammenlægning af de mikrobiologiske laboratorier, at laboratoriet i Esbjerg er nyrenoveret med en kapacitet på ca. 24.000 mikrobiologiske prøver. Der er således ikke behov for at afholde udgifter til nyindretninger i forbindelse med, at laboratoriet i Esbjerg overtager prøver fra Fyn, Sønderjylland og V ejle.

Mariann Fischer Boel

/Esben Egede Rasmussen

Fødevaredirektoratet

Den

Ref.: /

J.nr.: 2002-20-42-00008

 

Notat

om

fødevareregionernes lejemål og besparelsespotentialet ved en sammenlægning af de mikrobiologiske laboratorier

 

 

Lejekontraktmæssige forhold

De lejekontraktmæssige forhold for Fødevaredirektoratets regionale enheder fremgår af nedenstående tabel. Laboratorierne er som integrerede dele af regionskontorerne omfattet af samme kontraktmæssige bindinger.

Tabellen viser endvidere laboratoriernes prøvekapacitet og fysiske stand.

 

 

 

 

Tabel 1 Lejekontraktmæssige forhold, fysiske stand og prøvekapacitet for Fødevaredirektoratets mikrobiologiske laboratorier

Region

Opsigelsesbetingelser

Frem-lejeret

Afståelsesret

Prøve- kapacitet

Fysisk stand

Nordjylland

Uopsigeligt indtil 31/12 2010

Nej

ja (i sin helhed)

27.000

Nybyggeri/

nyrenoveret

Viborg

Uopsigeligt indtil 31/12 2016

Ja

nej

22.000

Nybyggeri/

nyrenoveret

Herning

Kan opsiges med 6 måneders varsel

Ja

13.700

Oprindelig stand

Århus

Uopsigeligt indtil 30/9 2016

Ja

nej

28.200

Nybyggeri/

nyrenoveret

Vejle

Uopsigeligt indtil 1/10 2016

Ja

ja (i sin helhed)

26.500

Nybyggeri/

nyrenoveret

Esbjerg

Uopsigeligt indtil 1/10 2017

Ja

ja

24.200

Nybyggeri/

nyrenoveret

Sønderjylland

Uopsigeligt indtil 1/6 2010

Ja

ja (i sin helhed)

15.600

Renoveret

Fyn

Kan opsiges med 6 måneders varsel

Nej

nej

18.500

Oprindelig stand

Ringsted

Ejes p.t. af direktoratet

40.200

Nybyggeri/

Nyrenoveret

NØ-sjælland

Uopsigeligt indtil 31/10 2016

Ja

ja (i sin helhed)

37.000

Nybyggeri/

Nyrenoveret

København

Uopsigeligt indtil 1/1 2010

Ja

nej

25.000

Nybyggeri/

nyrenoveret

(Bornholm)

Kan opsiges med 3 måneders varsel (1.januar)

Oprindelig stand

 

 

´

Besparelsespotentialet ved en reduktion i antallet af laboratorier

I rapporten "Fødevaredirektoratets laboratoriestruktur, juni 2002" er foretaget en række beregninger af besparelsespotentialet ved at reducere antallet af mikrobiologiske laboratorier fra elleve til henholdsvis fem, fire eller tre. Disse beregninger tager udgangspunkt i besparelsen ved nedlæggelsen af et "gennemsnitslaboratorium" og knytter sig således ikke til en bestemt geografisk placering af de tilbageblevne laboratorier.

Det fremgår af rapporten, at en reduktion i antallet af laboratorier fra elleve til fem vil medføre en besparelse på ca. 1,8 mill. kr. i 2003 stigende til ca. 8,5 mill. kr.

 

Folketingets Lovsekretariat

København, den 24. oktober 2002

J.nr.: 2002-0817/i42-0001

 

Folketinget har udbedt sig min besvarelse på det følgende af Karen J. Klint (S) stillede spørgsmål:

 

Spørgsmål 256:

"Agter ministeren at få udfærdiget nye beregninger over såvel den kortsigtede som den langsigtede besparelse ved valg af laboratoriet i Esbjerg frem for at følge anbefalingerne fra rapport om Fødevaredirektoratets laboratoriestruktur, juni 2002, hvor det indregnede eksempel er laboratoriet i Vejle?"

Svar

Som det fremgår af rapporten og af notat fremsendt med spørgsmål S 255, er beregningen af besparelsespotentialet foretaget med udgangspunkt i nedlæggelsen af et "gennemsnitslaboratorium". Jeg finder således ikke anledning til at gennemføre nye beregninger.

 

 

Mariann Fischer Boel

/Esben Egede Rasmussen

Folketingets Lovsekretariat

København, den 24. oktober 2002

J.nr.: 2002-0817/i42-0001

 

Folketinget har udbedt sig min besvarelse på det følgende af Karen J. Klint (S) stillede spørgsmål:

 

Spørgsmål 257:

"Vil ministeren fremsende en oversigt over de langsigtede lejemål, der er på laboratorierne, samt redegøre for, i hvilket år Fødevaredirektoratet senest vil være frigjort for at betale de huslejeaftaler, der løber for de laboratorier, som ministeren har besluttet at nedlægge, såfremt der ikke kan laves en hurtigere afvikling med udlejere?"

Svar:

Jeg vil gøre opmærksom på, at oversigt over lejemålenes varighed findes i rapporten over Fødevaredirektoratets laboratoriestruktur fra juni 2002, som jeg oversendte til udvalget den 4. oktober 2002, bilag 5. De pågældende oplysninger er dog gentaget i Fødevaredirektoratets notat fremsendt dags dato med besvarelsen af spørgsmål S 255.

 

 

Mariann Fischer Boel

/Esben Egede Rasmussen


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00