Analysen af forsvarets fremtidige opgaveløsning i de arktiske egne har snart været to år undervejs og skulle have været færdig for 10 måneder siden. Forsinkelsen betyder, at andre fokusområder er ved at overhale Arktis indenom og løber med opmærksomheden og de økonomiske midler.

For mens embedsmændene arbejder med Arktis-analysen (læs kommissoriumet her), så løber de andre fokusområder med midlerne til materielanskaffelser. For artilleri, pansrede lastbiler, pansrede mandskabsvogne og pansrede patruljekøretøjer er ikke just det, der bliver størst behov for i de arktiske egne i fremtiden. Men det er det materiel, som forsvaret aktuelt er ved at bruge seks milliarder kroner eller mere på at indkøbe. Materiel, der først og fremmest har internationale landoperationer for øje.

For seks milliarder kunne man til eksempel have fået 12 inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen eller mindst 13 ekstra MH-60R Seahawk helikoptere til at supplere de ni, som netop er indkøbt til blandt andet at blive brugt på de danske inspektionsskibe af Thetis-klassen. Præcis hvad pengene skulle bruges til, skal jeg gøre mig klog på. Men man kunne få meget materiel, der var mere relevant i en Arktis-sammenhænge end pansrede patruljekøretøjer og lastbiler, for seks milliarder kroner eller mere.

Analysen blev søsat i december 2013 under daværende forsvarsminister Nicolai Wammen (S) og skulle gerne udmønte sig i tiltag allerede i denne forsvarsforligsperiode:

”Analysen skal danne grundlag for beslutning om indledende tiltag inden for den nuværende aftaleperiode frem til 2017, samt bidrage til grundlaget for beslutninger om yderligere tiltag i efterfølgende forligsperioder,” skrev Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse den 19. december 2013.

Heri stod også, at ”I den politiske aftale er det fastsat, at der inden udgangen af 2014 skal gennemføres en omfattende analyse af den fremadrettede opgaveløsning i Arktis.”

Det grønlandske valg i december 2014 betød imidlertid, at deadlinen for analysen blev rykket til april i år. Omfattende feedback i den afsluttende høringsfase udskød færdiggørelsen yderligere, erfarer nytkampfly.dk.

Og ifølge et svar fra Forsvarsminister Peter Christensen til Folketingets Grønlands udvalg, så forsinkede det danske folketingsvalg færdiggørelsen yderligere. Nu forventes den at være færdig omkring årsskiftet. Så må vi bare håbe, at der ikke udskrives valg på Grønland eller i Danmark inden da. Læg i øvrigt mærke til at ministeren anvender ordet ”omkring” og ikke ”inden”. Så i princippet kan det sagtens betyde, at analysen først er færdig i første kvartal næste år.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

35 Comments for this entry

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Før nogen kommer med indvendinger m.h.t. fart og vandlinjelængde, og fregatter sammenlignet med Thetis-klassen. Der er tale om 2 forskellige skrogforme. Fregatterne har et fladt agterskib i modsætning til inspektionsskibene. Det er en væsentlig forskel m.h.p. fart.
    Fregatterne “slipper” vandet agter, i modsætning til et fuld deplacement skrog der er velegnet til at sejle i is.

  • Halken siger:

    @LHA så du min kommentar fra kl 1454? Den skulle lige igennem moderation pga links.

    @Flere

    Jeg tror bestemt at den norske skibstype kunne være vejen at gå, evt blandet med inspiration fra standy-by/ERRV skibene til boreplatformene. Se fx Esvagts skibe. De er bla bygget ud fra et kommercielt cost-benefit perspektiv.

    Diskussionen om der bør oprettes en civil kystvagt uden militære kapabiliteter er også værd at tage. Det er de militære kapabiliteter der koster på disse skibe og fly, samtidig med at militæret har svært ved at tiltrække mandskab. Vil det være nemmere for en civil organisation at tiltrække folk, og kan indbyggerne deroppe selv passe nogle af de jobs? Uanset, så har en civil organisation flere frihedsgrader end en militær.

    Ud over en lille kanon og lidt lettere våben, kunne man vel fjerne næsten al anden militær udrustning fra de arktiske skibe, hvis de alligevel ikke udfylder en militær rolle? Det er meget af det militære udstyr der koster kassen. Evt kan vi overveje om de evt skal have lidt overvågning i det militære domæne, så de kan detektere hvis der er nogen.

    Skal de have helikoptere til bla SAR er SH60 lavet i en SAR udgave til den amerikanske kystvagt som MH-60, og deler sikkert en del stumper med SH. Pt er det Air Greenland der har to to helikoptere deroppe, men der er nogle af de gamle Sikorsky Sea Hawks, så måske kunne man slå flere fluer med et smæk der.
    https://en.wikipedia.org/wiki/Sikorsky_MH-60_Jayhawk

    Og så nogle maritime overvågningsfly der er baseret på civile typer og gerne hyldevarer. Med lidt lastkapacitet og til korte start og landingsbaner, da de vist har en del af dem deroppe. HC-144 eller dash 8 fx.

  • Halken siger:

    For at undgå unødige udgifter til SAR, bør vi stille krav til at krydstogtskibe enten sejler i par eller medbringer et SAR stand-by skib, da øget krydstogtaktivitet i området ellers kan blive et dræn på en slunken kasse og små samfund, ergo, den der generere en aktivitet betaler også for den, så krydstogtrederne må betale for det SAR redskab de genererer.
    Kommercielle aktiviter bør ligeledes selv betale, som fx olie sektoren der har deres standby ERRV, eller betale den nyoprettede kystvagt for at løse den opgave.
    Der bør stilles krav om miljø-certificering af skibe mm, og krav om at de er certificeret til at sejle i de farvande og har en fornuftig sikkerhedsstandard og træning, samt at de har den nødvendige ansvarsforsikring til at betale for SAR og miljøoprydning i tilfælde af ulykker.

    Det begynder at ligne en strategi for det maritime Arktis…

  • Halken siger:

    Som en sidetanke/strategi bør vi overveje om vi ikke skal lade en kystvagt overtage kystvagtopgaverne i DK også. Både Sverige og Norge har en separat kystvagt organisation, så forsvaret og kystvagtopgaverne ikke bliver blandet, og så generalerne ikke skal prioritere mellem miljø og kanoner, hvilket de åbenbart har lidt svært ved:

    http://ing.dk/artikel/leder-stop-skandalen-og-giv-os-en-dansk-kystvagt-167485

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Halken

    Vi har en kystvagt i Danmark – her til lands hedder den bare søværnets 1. Eskadre.
    For en del år siden var det min passion, og var der mere at komme efter med den tanke, hvor både Toldvæsenet, Fiskerikontrollen og politi m.fl. sejlede rundt i egne fartøjer i danske og grønlandske farvande, og med hver sit eget rederi og fartøjs indkøbsfunktion.
    M.h.t. KV Svalbard så er det jo et fantastisk skib, men
    ligger udenfor hvad jeg tror man her til lands stiler efter. Der bliver jo mere frit vand at sejle i. Og der går adskillige år før vi véd om DK skal hævde suverænitet på Nordpolen.
    “Ud over en lille kanon og lidt lettere våben, kunne man vel fjerne næsten al anden militær udrustning fra de arktiske skibe, hvis de alligevel ikke udfylder en militær rolle? ” Men det er jo netop det man gerne vil at de skal kunne, ved at gøre dem fleksible m.h.t. udrustning og mulige roller. Det var kun det elektroniske udstyr der gjorde at en Thetis-klasse IKKE var kommandoskib ved fjerning af krigsgas fra Syrien.

  • D.Staal siger:

    @Lars-Henrik
    At der bliver mere frit vand at sejle i kan tilskrives visse steder i Arktis, men for Grønland passer det ikke helt. Der har været nogle meget strenge vintre på Grønland de sidste år, hvor bla.vest isen har været tæt på kysten helt ned til 63-64 breddegrad på vestkysten, og dette er jo ud over fast isen i Nord Grønland. Selv Royal Arctic Line’s kraftigt isforstærkede skibe havde svært ved at komme frem i vinter, og søværnet og RAL’s skibe måtte hjælpe hinanden med at komme frem.

    Så der er i høj grad stadig brug for delvis isbryder kapacitet, + høj isklasseficering.

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    De danske fregatter er udstyret med forskellige datalinks jf NATO STANAGS, der gør dem i stand til at udveksle data med allierede enheder, hvad end det måtte være USN destroyere af Arleigh Burke klassen, krydsere af Ticonderoga klassen (dem der er udstyret med Aegis) eller kampfly e.g. F35, F18 eller Eurofighter. Det korte af det lange er, at uanset hvilket kampfly Danmark vælger, så kan fregatterne tale med dem, ligesom med allieredes skibe etc.

    Fregatterne er bygget til multimission operationer, hvilket kan ses på sensor- og våbenpakkerne:
    https://da.wikipedia.org/wiki/Iver_Huitfeldt-klassen
    Dog er deres primære formål Anti Air Warfare, altså områdeluftforsvar, hvilket er deres helt klare force og gør dem meget velegnede til den kommende BMD opgave.

  • Henrik siger:

    @Lars-Henrik Arvedsen
    Tak for et godt svar mht propeller og fart. Det er altid rart at møde en der virkelig ved noget om tingene 😉

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ D.Staal

    De seneste år er der flere gange blevet sat rekorder m.h.t. hvor nordligt inspektionsskibene har kunnet sejle – men der vil være svingninger – det generelle er dog mere frit vand. Det du omtaler har jo været meget fint illustreret på bl.a. forsvarskanalen inklusive brug af lille drone, måske som forvarsel på kommende tiltag :-)

  • Tom Petersen siger:

    En masse sømilitære gisninger og konklusioner.
    Men undskyld er det her ikk et Nyt kampfly site og IKK krudt og kanoner / artelliry.
    for slet okke at tale om Water hydrauliske hightech som hverken kan måle sig med fanblades og moderne prop theory,

    Men da meget interessant, dog lidet aktuelt

  • Tom Petersen siger:

    Skriv dog i stedet noget om high tecl Dowty props og A 400 engines and multi innovative fly propellers her på dette “air-site” Og hvis I ikke ved noget om aeronautik som er innovativ,så fortsæt bare under vandet

  • H.B siger:

    Hejsa
    Lars-Henrik Arvedsen.
    Ved du om de norske fregatter kan klare at sejle i is. Eller i de arktiske områder.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ H.B.

    Det véd jeg ikke – går ud fra at det er det samme som de danske fregatter. D.v.s. de kan klare den is der opstår nær kysten og i fjorde i hjemlige farvande om vinteren. Altså ingen isklasse.

  • Jack siger:

    Arvedsen, det ved jeg udmaerket godt, men det er nu heller ikke min pointe her. Pointen er, at fremdrift (fart, paeletraek, choose one) afgoeres af omdrejninger, diameter og bladenes udvinkling (justerbare eller ej).

  • Halken siger:

    @SP tak for opklaringen. Men er alle platforme og links lige? Som jeg forstår det vil et F22 og et F35 kunne udveksle en masse information, mens at fx EF, SH og Gripen slet ikke vil kunne det samme?

    @LHA Selvom isen bliver mindre om sommeren, den ret korte sommer, så vil der stadigvæk være lige så meget is om vinteren. Desuden kommer meget af isen fra Arktis og ned langs kysten, og det bliver heller ikke nødvendigvis mindre fordi at der samlet set bliver mindre is i den korte sommer. Se også hvad DStaal skriver. Noget tyder desuden på at klimaet i Arktis er højst foranderligt, til begge sider, i det enkelte år, samtidig med at faldet i sommeris ser ud til at have stoppet nogenlunde, og så er det skidt ikke have have iskapable skibe pga en overordnet trend eller en computermodel.

    Jeg har ikke kunne finde nogen pris for Thetis-skibene til at sammenligne prisen på Svalbart klassen som koster 575 mio nok. Svalbart kan klare at bryde is op til 1 meter og isskruninger op til fire meter, hvis at jeg kan norsk :-). Men skal kun have en 40 mands besætning mod Thetis 60 mand. Svalbart er dog ikke noget der kan bruges til C2, da det pga skrogformen er meget levende i åbent vand og ikke særligt økonomisk. Double acting skibe vinder frem i områder hvor der er is dele af året, da det betyder at længere sæson. Et skib som Svalbart er til gengæld ikke særligt hurtigt. Konceptet er kendt fra bla offshore ERRV:

    http://www.offshoreenergytoday.com/finnish-yard-lays-keel-for-new-icebreaking-supply-vessels/
    https://en.wikipedia.org/wiki/Double_acting_ship

    På Færøerne er der mig bekendt ikke brug for istolerans/isbrydning, da de ligger i golfstrømmen.
    C2 kapabliteter og militære kapabiliteter gør disse skibe dyrere, så spørgsmålet er hvad det er der er brug for. Hvad giver mest gavn både militært og for det lokale samfund.

    At kystvagt missionen ligger i søværnet, betyder ikke at det giver mening at det ligger der.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Halken

    Det med mindre is er hvad alle regner med, også den øgede handelsskibs trafik gennem Nordøstpassagen og begyndende trafik i Nordwestpassagen. Så det er grundlaget for alles beregninger.

    “At kystvagt missionen ligger i søværnet, betyder ikke at det giver mening at det ligger der”

    Det giver mening fordi søværnet d.d. er så lille en enhed, inklusive de skibe der bruges til kystvagtsopgaver, at det ikke er meningsfyldt at opdele det yderligere, specielt når man fjerner de synergier der ligger i mulig brug af skibe til andre opgaver, uddannelse, anvendelse af folk på tværs af søværnets eskadrer, skibsadministration etc. etc. At skabe en dansk kystvagt ville gå stik imod alle de centraliseringer, der er i gang både i forsvaret og i det civile Danmark.

    Jeg mente for mange år siden at vi burde have en kystvagt, men i dagens billede giver det ikke mening.

  • Simon Petersen siger:

    @Halken

    Taktiske datalinks jf NATO STANAGS og/eller MIL STD er bygget til at gøre det muligt at udveksle data mellem platforme, uanset platformstypen.
    De taktiske data sender information på “spor” niveau, det vil sige efter et C2 system har lavet klassifikation og identifikation af de spor som en radar har rapporteret på baggrund af dens indbyggede tracker funktionalitet.
    Eksempler på taktiske datalinks, kunne være Link 11 og Link 16.

    Derudover kan man have mere platformsspecifikke datalinks, der er bygget specifikt til at binde to specifikke platforme sammen. Eksempelvis F35 F35, F22 F22 eller Aegis Aegis.
    Disse datalinks kan laves væsentlig mere specifikke idet man kender systemerne i begge ender og ved hvilke data de kan levere og hvilke de kan modtage.
    Derfor kan man eksempelvis sende data på “plot” niveau, hvilket vil sige at radarne kan udveksle plots/”meassurement data” med hinanden, altså inden trackeren gennemfører plot => track funktionen. Dermed kan man lave det der kaldes “multi sensor tracking”.

    F35 har et antal datalinks, hvoraf nogen af dem er designet til at binde flyene tættere sammen end e.g. Link 16 kan gøre (der vil altid gå data tabt, når man “oversætter” fra platform til Link 16 og omvendt).
    Der er snak om at man kunne lave jordstationer til disse specifikke datalinks, men pt har jeg ikke kendskab til at disse er blevet til noget – blandt andet på grund af rækkevidde på dem.

    Gav det svar på dit spørgsmål? :-)

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Jack
    Undskyld jeg havde overset dit indlæg. Hvis du med “udvinkling” mener det der kaldes stigning, så har du ret at det også er en komponent, men da der forudsættes at der anvendes propellere med variabel stigning, afhængig af hvor meget moment man vil overføre ved en given fart, så det er ens for alle forhold. Jævnt øgende stigning ved acceleration – lille stigning ved slæb, max stigning ved max fart o.s.v..

  • MikeKiloPapa siger:

    @Simon Petersen

    “Dog er deres primære formål Anti Air Warfare, altså områdeluftforsvar, hvilket er deres helt klare force”…

    Force klinger vel lidt hult lige pt….det kræver jo at man faktisk har noget at skyde efter et luftmål og for nuværende har vi ikke engang nok ESSM til at fylde halvdelen af Mk56 VLS cellerne på hhv flytteskibene og fregattene. Og rigtig area air defence kapacitet får sidstnævnte først når der er kommet nogle langtrækkende anti-luft missiler i deres MK41 launchere.

    Man kan jo så undre sig over at man tilsyneladende godt kan finde midlerne til en BMD opgradering der kan ende med at koste et par milliarder, men ikke et par hundrede millioner til et mindre indkøb af f.eks SM-2 missiler.

  • Simon Petersen siger:

    @MKP

    Ja, min udtalelse er naturligvis baseret på fregatternes design og den hensigt man havde med dem, dvs med et langrækkende AAW missil (læs: SM-2) i launcheren. Deres nuværende kapacitet er “anderledes” 😉
    Men hvis man ser på sensor- og våbenpakken, så er det klart et skib, der er designet til at være et AAW skib som primær opgave.

    Angående midler til BMD vs. SM-2, så skal du været opmærksom på, at der pt ikke er nogen midler til BMD. Det er politikernes opgave at finde dem ifm det næste forsvarsforlig. SM-2 missilerne blev prioriteret ud af dette forlig og hvis det ikke var fordi der er meldt “last buy” på SM-2, så kunne man sagtens have forestillet sig, at de kom igen i næste forlig.

  • H.B siger:

    Kan nogen finde en liste over udtryk og forkortelser.
    Så kan vi almindelige også være med.
    BMD
    AAW
    MIL STD
    RAL Skibe
    SAR
    Og meget mere.
    Jeg er ikke sikker på jeg ved hvad alt dette betyder. Så en lille liste over det vil være rart.

  • D.Staal siger:

    @HB
    BMD = Ballistic missile defence
    AAW = Anti Air Warfare
    MIL STD = Military Standard
    RAL = Royal Arctic Line
    SAR = Search And Rescue

  • Christian siger:

    Ærgerligt at der ikke er lavet en booster til ESSM. Der er jo rigeligt med længde at tage af i en MK41 launcher. Og det ville jo nok være en økonomisk måde at få noget mere rækkevidde på, hvis der ikke er råd til fuld diameter Standard missiler. Skulle da også tro det var en business-case for Raytheon til de fattig røve der alligevel ikke køber Standard.

  • pron siger:

    Overvåkingsflyet MQ-4C Triton har blitt fremmet som en erstatter for Orion i Norge. Triton er den maritime versjonen av RQ-4 Global Hawk.

    Northrop Grumman hevder at deres system kan ha 70 prosent lavere driftskostnader enn Orion, og dette med langt bedre sensorer tillegg til dobbelt så lang rekkevidde og utholdenhet.

    En av dronens viktigste kapasiteter er rekkevidde og utholdenhet. Northrop Grumman har kjørt simuleringer som viser hvordan ett fly kan fly rundt ytterkanten av hele Norges økonomiske sone.

    Også Triton er kostbar teknologi. Hvert enkelt system har en pris på rundt 120 millioner dollar.
    Les mer her.
    http://www.tu.no/industri/forsvar/2015/11/05/er-dette-dronen-som-skal-erstatte-orion-flyene-i-norge

  • MikeKiloPapa siger:

    @ SP

    “der er meldt “last buy” på SM-2,”

    Så må vi saftsusme håbe at et stort amerikansk indkøb af SM-6 kan få presset prisen fra dets nuværende unit cost på $3-4M og ned på et niveau hvor vi kan være med. Ellers er der en stor risiko for at fregatterne kommer til at sejle rundt med tomme multimissil launchere i hele deres levetid.

  • MikeKiloPapa siger:

    @Christian

    Standard Missile 2 block IIIA/B er faktisk billigere end ESSM ( ca 2/3 af prisen hvis jeg husker rigtigt).
    Til gengæld koster SM-6 så 2-3 gange så meget som ESSM(block 1)
    Den kommende ESSM block 2 bliver formentlig noget dyrere.

  • Simon Petersen siger:

    @Christian

    Det at få et missil til at flyve længere, er ikke udelukkende et spørgsmål om at sætte en booster på. Der vil også skulle ske andre ting i missilet for at understøtte længere rækkevidde.

    Angående det at udnytte den længere Mk 41 VLS til længere ESSM for fattigrøve, tror jeg ikke meget på. Dem der ikke har råd til at købe standard missiler, vil ikke købe Mk 41 VLS, men derimod Mk 56 – ligesom Danmark har gjort på Absalon klassen. Vi havde jo også planer om at købe standard missiler til fregatterne, men efterfølgende ændrede det sig.

    @MKP
    Din pris for SM-6 er for lav, hvilket bestemt ikke gør det mere overkommelig for Danmark…

    Jeg kender faktisk ikke prisen for ESSM, så jeg ved ikke hvor de ligger ift SM-2, men det vil jeg da lige undersøge 😉

  • Christian siger:

    @Simon Petersen
    “…ikke udelukkende et spørgsmål om at sætte en booster på”. Ja, ellers var det jo nok blevet gjort. Skulle ellers tro at med 4 ESSM i hver Mk41 celle, så ville det have en appel i forhold til truslen om “saturation” angreb. Men med 2×61 celler på Ticonderoga føler USA nok ikke det store behov. På den anden side har de så også travlt med fylde cellerne med Tomahawk og Asroc ud over ESSM og Standard.

    “Dem der ikke har råd til at købe standard missiler, vil ikke købe Mk 41 VLS”. Danmark er nok undtagelsen der bekræfter den regel.

  • Simon Petersen siger:

    @MKP

    Du spurgte mig på et tidspunkt om en kilde på det med “last buy” på SM-2… Ved brug af open source, kommer vi det nok ikke nærmere end dette: http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/fou/spm/144/1533002.pdf

    Bemærk i øvrigt at “last buy” ikke betyder rigtig “last buy”. Det er sidste bekræftede produktion der startes op lige om lidt. Derefter kan man naturligvis altid købe efterfølgende, men så er priserne afhængige af, hvor mange missiler man selv køber og hvorvidt andre lande går med – jo flere missiler der købes, jo lavere pris. Og denne “sidste” produktion er et pænt højt tal, så her ville være tale om pænt lave priser.

    @Christian
    Danmark affyrer ikke deres ESSM fra Mk 41, så vi har ikke quad pack ESSM. Vi skyder dem kun fra Mk 56 launcherne.

    ““Dem der ikke har råd til at købe standard missiler, vil ikke købe Mk 41 VLS”. Danmark er nok undtagelsen der bekræfter den regel”
    Det er jeg faktisk ikke enig med dig i. Danmark købte Mk 41 VLS mhp at skyde SM-2 og/eller Tomahawk fra dem. Integrationsarbejdet etc til SM-2 blev også udført, så der mangler kun at komme missiler i launcheren og få afsluttet certificeringen.

  • Christian siger:

    @Simon Petersen
    Reglen: Dem der ikke har råd til Standard missiler, de køber ikke Mk41.

    Undtagelsen fra reglen: Danmark har købt Mk41, men har ikke råd til Standard missiler.

    Det var bare det jeg siger :-)

  • Simon Petersen siger:

    @Christian

    Jeg forstår hvad du siger, men for en gang skyld synes jeg faktisk ikke, at det er helt fair overfor forsvaret. Pengene til indkøb af SM-2 var allokeret i forsvars materielanskaffelsesplan og projektet var i gang, blandt andet ved at integrationen er lavet og kun mangler certificeringen.
    Men af en eller anden grund blev pengene til indkøb af missilerne fjernet sidst i 2014 eller tidligt i 2015 – jeg har ikke oplevet det som et fravalg af SM-2 overhovedet, men som en udskydelse af indkøbet fordi pengene skulle bruges til noget andet.
    Nu er man så overhalet lidt af virkeligheden ved at der pt ikke er planer om flere produktioner i USA (men det skal der nok komme), så nu er det ret usikkert, hvornår Danmark kan få SM-2, men jeg tror stadig på, at de formentlig kommer – om ikke andet, så kan man garanteret købe/låne nogen af USN, hvis “ballonen går op”…

  • Christian siger:

    @Simon Petersen
    Jeg har ikke nogen illusioner om at ansvaret for “undtagelsen” ligger andre steder end på Christiansborg.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    For at belyse nogen af de forskellige udmeldinger, der kommer fra diverse embedsmænd, og fra folk med kendskab til Arktis, er det interessant at følge hvad Berlingske har oprullet i de seneste dage.

    Her har vi 2 tidligere chefer for Grønlands Kommando, der begge er tidligere skibschefer i området og ubådsfolk, samt den nuværende chef Arktisk Kommando, der er tidligere F-16 pilot. Hvordan ser de på rapporter om mulige observationer af fremmede ubåde i Grønland. De der har lang tids lokalt kendskab fagligt tar observationerne alvorligt, hvorimod flyveofficeren uden tidligere kendskab til området ikke ser noget problem.
    Og det i Danmark baserede FE vil helst bortforklare observationerne som usandsynlige.

    http://www.b.dk/nationalt/de-mystiske-ubaade-ved-groenland

    http://www.b.dk/nationalt/soeofficer-er-ikke-i-tvivl-russisk-ubaad-paa-togt-i-groenlandsk-fjord

    Måske er det en af grundene Arktis analysen er ved at drukne. Man vil ikke høre på folk der har haft hands on kendskab ?

  • Cphmoose siger:

    @Lars-Henrik
    Du kan sikkert godt tilsætte lidt værns rivalisering. Ubåde kan ikke jages med kampfly – så dermed ikke noget problem.
    Alle marginalt fornuftige tiltag koster penge for ikke at sige mange penge. Og der har du et par DJØF’ere der siger INDEN FOR RAMMEN og det er deres politiske ledere sjovt nok enige i.
    Så bedre at analysen drukner end at man kommer til den konklusion at alle tiltag koster flere penge.

    Og endelig må jeg indrømme at jeg tænker: der er sikker ubåde i Grønlanske fjorde. Men hvor står det på prioriterings listen? Under kampfly, under ASW kapacitet i DK, under område luftforsvar, under en eller 2 ekstra Herkules, under panserværn til hæren, under luftværn til hæren, under artilleri? Med andre ord – hvis der er så kan vi ikke gøre en pind ved det.

    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Cphmoose

    Som jeg blot ville sige – Det sete afhænger af øjnene der ser.
    Anvendelse af mørkelygten er udbredt i stor stil. Og Peter Christensen er vel trænet i den disciplin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *