Formandens tale ved Landsudvalget for Svins årsmødet

Ja, det er jo positive signaler, vi nu hører fra afsætningssiden. Prognoserne er ikke helt så dystre, som vi frygtede. Vi har måske allerede set bunden af lavkonjunkturen.

Vi har også andet at glæde sig over i disse tider.

Til vores store tilfredshed har den nye regering overtaget en række af de slogans, svinesektoren har brugt i mange år.

- Vækst med vilje !
- Dyrs velfærd - vores ansvar !
- Mere miljø for pengene !

Målsætningerne står vi altså ikke alene med!

Når vi ser på danske svineproducenters indsats, må vi konstatere, at vi lever 100% op til vore egne slogans. Det er flot, men også nødvendigt.

Vi har viljen til at klare os i den internationale konkurrence.

Vi flytter dyrene til stalde med bedre dyrevelfærd.

Og vores forsknings- og udviklingsaktiviteter overgås ikke af svineproducenter i -noget - andet - land - heller ikke på miljøområdet.

Vi forventer til gengæld, at regeringens erhvervspolitik indeholder samme dynamik.

I Statsministerens åbningstale sagde han helt nøjagtigt: "Vi vil se nærmere på Landbrugsloven og muligheden for at forenkle den detaljerede og omfattende regulering, ikke mindst i lyset af udviklingen i EU's landbrugspolitik".

Der blev samtidigt annonceret en blandet buket af lovforslag af betydning for os:

Hånden på hjertet ! De nye forslag er ikke noget, der får os til at lette af begejstring.

Når systemskiftet efter den gamle regering skal udmøntes, ja, så har regeringen tilsyneladende en vis berøringsangst over for vore synspunkter og ideer.
Heldigvis er der flere glæder end skuffelser.

Og vi bevarer håbet om, at de forskellige ministre fortsat er inden for pædagogisk rækkevidde.

Fra høj- til lavkonjunktur Vore indtægter var rekordhøje sidste år med 700.000 kr. Prognosen for i år siger 150.000 kr. for et gennemsnits heltidsbrug. Flotte tal, men beregnet som lønindkomst var vores timeløn i fjor kun 232 kr., og i år er vi nede på 80 kr. i timen!

Kontakt banken, før banken kontakter dig

Tallene dækker over meget store forskelle, og lige nu kører mange producenter med underskud.

Det springende punkt for økonomisk overlevelse drejer sig på kort sigt om likviditet - eller tilstrækkelig trækningsret på kassekreditten. Mindst frem til næste høst.

Renten er historisk lav. Men stadigvæk kan der være penge at hente ved at se på lånetyper og afdragsprofiler - og evt. valg af valuta.

Jeg ved, at de lokale økonomi- og svinekonsulenter er forberedte og sidder klar til at lave den nødvendige, individuelle vurdering.

Långiverne har al - mulig - grund - til at reagere roligt i den nuværende situation.

Specielt vil jeg appellere til, at de unge besætningsejere, som er fundamentet i vores fremtidige produktion, bliver behandlet ordentligt og fair.

Med ordentligt mener jeg, at - långiverne - laver -en grundig vurdering og ser på evnerne over en længere periode.

Noteringsnedgang eller pludselige sygdomsudbrud, fx PMWS, må ikke være stopklods for den enkelte, unge producent.

Ej heller midlertidige problemer ved omlægning til løsgående søer.

I svinesektoren har vi altid - kendt - vilkårene med svingende indtjening. Vi er indstillet på at anskue situationen mere langsigtet, og det samme må vi forvente af bank og realkredit.

Vi forventer, at de krediterer os svinesektorens styrkepositioner. Vi har store værdier alene i kraft af hele vores organisation. Fx ejerskabet af slagterierne, effektivt avlsarbejde osv.

Vi er ikke taberne, og vi bliver ikke taberne i det hårde internationale udskilningsløb.

Opdeling på indtjening og gæld
Landskontoret for Driftsøkonomi laver en såkaldt kvadratanalyse - en opdeling på indtjening og på gæld. Gruppen med høj gældsprocent er typisk yngre landmænd - helt naturligt.

Man skulle jo nødig blive fattigere af at være svineproducent!

Bekymringen for høj gældprocent bør ikke omfatte producenter, som samtidig har en god indtje-ning. Dækningsbidraget er stadigvæk helt afgørende for økonomien - nu og i fremtiden.

Men gruppen med høj gæld og lav indtjening har overraskende nok også en lav gennemsnitsalder. Blandt de rene slagtesvineproducenter er den nede på kun 41 år.

I Landsudvalgets modelberegninger ser det ud til, at den bedste fjerdedel stort set kan klare sig igennem. Gruppen har minimumsomkostninger på knap 8 kr. pr. kg uden renovering og 9 kr. med renovering.

Kan man klare det, skal man ikke skære ned på renoveringer og investeringer, hvis man ønsker at fortsætte som svineproducent i fremtiden.

Produktionsændringer er - nu - engang - billigst at gennemføre under en lavkonjunktur.

Regnestykket tyder desværre på et underskud for den dårligste fjerdedel. Minimumsomkostninger for denne gruppe producenter er tæt på 10 kr. - 9,56 kr. pr. kilo. Med afskrivninger er tallet 10,75.

Et klart faresignal!

Tallene vidner samtidigt om, at der er håb om at forbedre situationen på lidt længere sigt.
Ansvaret og muligheden for den enkelte producent består - i - at - udnytte -tilgængelig - viden om moderne svineproduktion.

Landsudvalget har til gengæld ansvaret for at tilvejebringe den nødvendige strøm af viden og produktudvikling. Det ansvar vil vi fortsat leve op til.

Investeringer
Hvis prognosemagerne får ret i, at lavkonjunkturen bliver mild, tyder - meget - på, at vi står med en helt ny type strukturtilpasning. De traditionelle svinecykler vil i så fald ikke længere slå så hårdt igennem.

De økonomer, som mener, at svinebrug er lavteknologisk og derfor ikke hører hjemme i et højtløns-område som Danmark, overser to væsentlige forhold.

For det første kræver svineproduktion meget store investeringer pr. arbejdsplads. For det andet er effektivitetskravet virkeligt højt alene for at aflønne kapital og arbejde.

Selv nu, i den aktuelle lavkonjunktur, investerer danske svineproducenter på livet løs. Årligt investerer vi omkring 3 milliarder kroner.

Vi ser imponerende vækstrater på mange ejendomme. Børsens artikler om gazellevirksomheder inden for landbruget er en fornøjelse at følge, og det er positivt, at gazellerne er spredt over hele landet.

Vi kan endda læse i avisen, at svinene flytter til Sjælland !

De nye producenter
Store besætninger kan - alt andet lige - producere billigere pr. kg.

Vi ser nu unge landmænd satse på store sohold. 800 til 1200 søer med 7 kilos produktion.
Produktion i den størrelsesorden gør, at systematik og medarbejderpleje bliver afgørende for økonomisk overlevelse.

Vi - bønder - er - blevet - virksomhedsledere, og vi skal handle derefter !

En sådan stordrift af sohold gør, at afsætning og aftagere af smågrisene får afgørende betydning.

Aftagerne skal stå klar, når smågrisene er klar til afgang. Når en række tidligere kvægbrugere skifter til svin, skal vi derfor hilse hjerteligt velkommen i "svinestien".

Fhv. kvægfolk kaster sig typisk over slagtesvineproduktion og især FRATS-princippet. Meldingerne er tydelige. At skifte fra kvæg til svin er ikke noget, man bare sådan lige gør.

Udover investering i staldene kræver nyfravænnede grise stor opmærksomhed. Praktik, Erfa-grupper og råd fra svine-konsulenten skal herfra varmt anbefales.

Succeshistorier på dette felt er helt afgørende. Både for de nye producenter, men så sandelig også for os andre!

Vi er alle afhængige af en stor og stabil slagtesvineproduktion i Danmark.

Strukturudvikling og konkurrenceevne
Strukturmæssigt står vi stærkt, og sammenholdt med vores effektivitet er der ingen udsigt til, at svinene udvandrer fra Danmark. Nedlagt produktion ét sted opvejes af udvidelser og nybyggeri på andre bedrifter.

Hos vore nærmeste konkurrenter er situationen helt anderledes.

Tyskland er som bekendt afgørende for udviklingen i den europæiske produktion. Men strukturen er helt forskellig fra vores. Over 1 mio. tyske søer står i besætnin-ger med under 100 søer.

I løbet af 90'erne har der været en betydelig produktionsnedgang i Tyskland, og vi må forvente yderligere nedgang i de kommende år.

Østeuropa har endnu flere små producenter og færre store producenter til at tage-over. Lad mig blot nævne Ungarn, som producerer knapt 5 mio. slagtesvin. Halvdelen af denne produktion eller 2,5 million svin produceres af 400.000 - forskellige landbrug eller 6-7 svin pr. landmand - årligt altså.

Konkurrencen kommer først og fremmest fra lande som Canada og Brasilien. Men også de to lande har sit at slås med.

Canadierne har nu højere foderpriser end os, og produktionsomkostningerne lig-ger 50% over deres notering. Canada har for få svinepassere og for få slagterier, og 6 mio. smågrise bliver afsat på usikre vilkår til USA. Endelig er den canadiske befolkning meget - mere - negativt - indstillet over for svineproduktion, end vi er vant til i Danmark.

I Brasilien er finansiering og infrastruktur - veje og slagterier - det helt store problem. Pengene fly-der hele tiden i den retning, som er mest profitabel for långiver. Alternativet til investering i svin kan fx være kyllinger, turisme eller helt andre ting.

Finanssektoren kræver en forrentning - på - 18-20%, og sådanne krav til lønsomhed kan blive vores redning de kommende år.

Støtteordninger under forandring
Udvidelsen af EU er noget, vi ser frem til. Østeuropæisk landbrug er ikke nogen reel trussel for danske svineproducenter. Tværtimod giver udvidelsen bedre markedsadgang til ca. 100 mio. for-brugere.

EU's landbrugsordninger kommer derimod under pres. Kommissionen har allerede været på banen med oplæg til nye støtteordninger.

Markedsordningerne på planteområdet står for skud, og den direkte støtte til landmændene skal frakobles produktionen.

Landdistriktspolitikken i EU kommer desuden til at lægge beslag på hver femte støttekrone.

Pengene til landdistrikter bliver øremærket udviklingsformål, som miljø, dyrevelfærd, fødevarer og det multifunktionelle landbrug.

Intet er endnu fastlagt, men vi skal være yderst opmærksomme, så svinesektoren får sin andel i de nye støtteordninger.

I forbindelse med østudvidelsen og revision af landbrugspolitik og støtteordninger har vi fuld tillid til, at regeringen varetager vore interesser i EU på bedste vis.

Ophør af Dyrevelfærdstøtteordning
Derimod er vi helt uforstående overfor, at Dyrevelfærdstøtteordningen har fået sin dødsdom.

Forbedrede søgemuligheder havde ellers gjort ordningen til en succes, og i år løber ansøgningerne samlet set op i 120 mio. kr.

Vores vilje til nye investeringer i dyrevelfærd bliver fejltolket. I stedet for et klap på skuldrene fjer-ner politikerne de midler, der positivt påvirker investeringer i forbedret dyrevelfærd.

At vi er foregangsmænd med hensyn til dyrevelfærd - ikke bare i Europa, men i hele verden - er en investering i fremtiden til gavn for hele samfundet. Men aktuelt er investeringen en økonomisk belastning for os. Derfor opfordrer vi -- på - det - kraftigste regeringen til at bibeholde støtteordnin-gen!

Tør vi tro på stigning i jordpriserne?
Svineproducenter er også jordejere og dermed bundet til økonomien i jordbrug. Ingen vej udenom.

Inderst inde tror vi alle, at jordpriserne også stiger i fremtiden. Hidtil er prisen kun gået een vej - nemlig opad!

Fra midt i 90'erne er jordpriserne fordoblet. Det gav ekstra lånemuligheder under den sidste lavkon-junktur. Men satsning på værdistigninger igen, er en yderst usikker strategi.

Vi bør - uden at være pessimister - iagttage og forholde os til en række nye tendenser: