Overvågning af medicinforbrug til dyr i Danmark

Claus Iversen
Dokumentation

Baggrund

VetStat er det landsdækkende register for receptpligtig veterinærmedicin. Registeret blev etableret med det formål at skaffe detaljerede oplysninger om, hvorledes receptpligtig medicin, coccidiostatika og vækstfremmere anvendes i den danske husdyrproduktion. Baggrunden for beslutningen skal findes i den stigende forekomst af antibiotikaresistente bakterier som følge af dels et udbredt brug af vækstfremmere og dels et meget højt forbrug af antibiotika til behandling af dyr i 1990’erne. I statusnotat oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
den 5. september 2001 blev mere udførligt redegjort for baggrunden for VetStat.

Etableringen af medicinregisteret blev påbegyndt ultimo 1999 og forventes tilendebragt med udgangen af 2002.

Medens VetStat oprindeligt var tænkt som et redskab for fokuseret myndighedskontrol med forskning og rådgivning som de primære anvendelsesområder, har en konkret sag i efteråret 2001, hvor der bl.a. var mistanke om ulovlig anvendelse af receptpligtig medicin i en svinebesætning på Sjælland bragt fornyet fokus på det hensigtsmæssige i en forbedret gennemskuelighed i omsætning og anvendelse af medicin til dyr.

Med henblik på at skabe et regelsæt og kontrolsystem, der giver den optimale fødevaresikkerhed og sikrer mod misbrug af reglerne omkring veterinære lægemidler, nedsatte Fødevareministeren i begyndelsen af januar 2002 3 arbejdsgrupper. Anbefalinger fra disse afspejler ønsket om at myndighederne kan anvende VetStat som redskab i forbindelse med kontrolarbejdet. Myndighedsanvendelsen af registeret har således fået en større vægt end oprin deligt tiltænkt.

VetStat har følgende vision og formål:

Vision

At minimere forbruget og optimere antibiotika anvendelsen i danske husdyrbesætninger.

Formål

  1. At overvåge medicinforbruget til produktionsdyr på besætnings- og dyrlægeniveau, bl.a. med henblik på fokuseret rådgivning om retningslinier for fornuftig antibiotikaanvendelse.
  2. At etablere et styringsværktøj, der kan bruges som led i myndighedernes kontrol med efterlevelse af gældende regler for medicinanvendelse til husdyr.
  3. At etablere et datagrundlag til detaljerede undersøgelse af sammenhængen mellem antibiotikaforbrug og udvikling samt spredning af resistente bakterier.
  4. At foretage farmakoepidemiologisk forskning.

 

Styring af projektet

Det faglige ansvar for etableringen blev placeret hos Dansk Zoonosecenter på Danmarks Veterinærinstitut. Desuden deltager Fødevareministeriets departement og Fødevaredirektoratet i styring af projektet.

 

Status på indberetning til VetStat

I VETSTAT lægges hovedvægten på registrering af medicinforbrug til produktionsdyr, dvs. svin, kvæg og små drøvtyggere, fjerkræ, akvakultur og mink. For alle ordinationer registreres identiteten på den der modtager lægemidlet og på den ordinerende dyrlæge, identitet og mængde af lægemidlet, årsagen til det ordineres samt dyreart og alder. Forbruget af medicin til hobbydyr registreres ligeledes, men med lavere d etaljeringsgrad, og kun af apotekerne.

Indberetning til registeret sker fra apoteker, dyrlægepraksis og foderstofvirksomheder.

Indberetning fra apoteker. Opsamling af oplysninger til brug for VetStat sker automatisk i forbindelse med apotekets ekspedition af dyrlægens recept. Dyrlægen skal således på recepten – udover identitet og mængde af den medicin der ordineres - anføre de nødvendige oplysninger om dyreart og aldersgruppe og sygdom der skal behandles. For så vidt der er tale om medicin til produktionsdyr skal også oplyses nummeret på den ejendom, hv ene befinder sig, ligesom den ordinerende dyrlæges autorisationsnummer registreres. For medicin, som dyrlægen hjemtager fra apoteket til brug i praksis, oplyses mængde og art af medicin samt nummeret på den praksis, der hjemtager den.

Overførsel af oplysninger fra apoteker til VetStat sker elektronisk via Lægemiddelstyrelsen og finder sted én gang månedligt. Den månedlige overførsel indebærer at de nyeste oplysninger i medicinregisteret typisk er op til 2 måneder forsinket i forhold til tidspunktet for salg af medicin til husdyrejeren eller dyrlægen. På grundlag af anbefalinger fra de af Fødevareministeren nedsatte arbejdsgrupper, er der taget skridt til etablering af daglig overførsel af oplysninger fra apoteker til VetStat.

Der er ikke i forbindelse med VetStat etableret særlige rutiner til kontrol af datakvaliteten i forbindelse med indtastning på apotekerne. Der sker dog en vis kontrol, derved at de oplysninger, som sendes til VetStat fra apotekerne, danner grundlag for fakturering af medicinen til landmanden, henholdsvis dyrlægepraksis.

 

Indberetning fra dyrlæger. Praktiserende dyrlæger er forpligtet til at indberette brug eller videresalg af medicin købt på apoteket til brug i praksis, såfremt medicinen anvendes i produktionsbesætninger. Der er etableret flere indberetningsveje, herunder indberetning direkte til VetStat via internettet, men som konsekvens af, at langt den største del af praktiserende dyrlægers personlige brug eller salg af medicin til produktionsbesætninger sker i forbindelse med behandling af kvæg, finder også den største del af indberetningerne sted via landbrugets Kvægdatabase, også for andre dyrearter end kvæg. Ved brug af denne indberetningsvej udtrækkes dyrlægens oplysninger til VetStat automatisk i forbindelse med udskrivning af faktura til landmanden, hvorefter indsendelse af oplysningerne sker elektronisk.

En analyse i 2001 viste, at en medvirkende årsag ved observerede tilfælde af manglende sammenhæng mellem oplysning om medicin hjemtaget fra apotek til brug i praksis og dyrlægens indberetning om anvendelse eller udlevering til landmænd var, at dyrlæger ikke altid indberettede anvendt medicin på det praksisnummer, den var hjemtaget til. For at løse dette problem udstedte Fødevaredirektoratet en bekendtgørelse (nu omfattet af Bek. nr. 119 af 14 . marts 2002), der krævede at praksisnummer anvendt ved hjemtagelse også skulle bruges ved indberetning.

Indberetning fra foderstofvirksomheder. Foderstofvirksomheder indberetter salg af medicineret foder (foderlægemidler) til VetStat, ligesom de indberetter salg af foder indeholdende coccidiostatika og antibiotiske vækstfremmere.

Analyser af indberetninger af foderlægemidler tyder på at de sker efter hensigten og at statistikken er fyldestgørende på dette område. Det skal dog påpeges, at der for øjeblikket ikke er krav om indberetning af salg til foderstoffabrikker af forblandinger til brug for fremstilling af foderlægemidler. Det er derfor ikke muligt ved hjælp af registeret at konstatere, om virksomhederne i alle tilfælde overholder deres indberetningspligt. Det saml ede forbrug af foderlægemidler synes plausibelt, men det skal bemærkes, at der i 2002 kun er modtaget indberetning fra 7 af i alt 15 virksomheder, der er autoriseret til at fremstille foderlægemidler. Der er taget kontakt til Lægemiddelstyrelsen med henblik på at søge sikret, at salg af lægemiddelforblandinger til foderstoffabrikker bliver indberetningspligtig, hvilket vil muliggøre intern validering af VetStats oplysninger.

Indberetning af forbruget af coccidiostatika i foderblandinger fremstillet i Danmark sker tilsyneladende tilfredsstillende. I de seneste måneder er imidlertid sket en stadig mere omfattende import af færdigblandet foder til Danmark, herunder slagtekyllingefoder, som sandsynligvis indeholder coccidiostatika. En væsentlig del af dette forbrug indberettes for øjeblikket ikke til VetStat. Der er taget kontakt til såvel Plantedirektoratet som fjerkræbranchen med henblik p& aring; at få løst problemet.

Udvikling i antibiotikaforbrug

Samlet er forbruget af antibiotika til dyr halveret fra godt 200 tons i 1994 til knapt 100 tons i 2001 som følge af ophør med brug af vækstfremmere. Siden 1999 har forbruget til behandling, særligt behandling af svin, været stærkt stigende (Figur 1). Stigningen skyldes især diarreproblemer hos

 

 

 

Figur 1. Udvikling i forbrug af antibiotika til dyr

 

fravænningsgrise i en del besætninger. Stigningen i salget af antibiotika beregnet til foder eller vandmedicinering, dvs. medicin som langt overvejende bruges til svin, var fra 1999 til 2000 på 56 %, medens stigningen fra 2000 til 2001 var langt lavere, nemlig på 19%. En sammenligning af salget af alle antibiotika fra apoteker i første halvår 2002 med første halvår af 2001 viser et fald i forbruget på 2,4%, opgjort som kg. aktivt stof. Danmarks Vet erinærinstitut har i særlig grad anbefalet tilbageholdenhed i anvendelsen af antibiotika af tetracyklingruppen, fordi de er meget bredspektrede. Salget af tetracykliner fra apotek var i 1. halvår 2002 på 11.784 kg mod 14.144 kg. den samme periode i 2001, svarende til et fald på 16,7%. Opgjort som standarddoser er faldet dog mindre. Til gengæld er der sket en mindre stigning i forbruget af visse smalspektrede antibiotika.

Overordnet set er forbruget af antibiotika til danske husdyr lavere end i de fleste andre lande i Europa, bortset fra de øvrige skandinaviske lande. Forbruget i Danmark er imidlertid i de seneste år steget langt hurtigere end husdyrproduktionen. Det er forhåbningen, at denne udvikling nu er vendt og at vi i de kommende år vil se et yderligere fald i forbruget.

De årlige DANMAP rapporter har siden 1995 fulgt udviklingen i resistens og antibiotikaforbrug og offentliggjort analyser af vigtige problemstillinger. Udviklingen i antibiotikaforbrug baseret på de månedlige indberetninger til VetStat er illustreret i Figur 1.

VetStat har gjort det muligt at supplere opgørelsen af antibiotikaforbruget som kg. aktivt stof - som hidtil har været eneste mulighed – med en beregning af antallet at standarddoser. Denne form for opgørelse er ikke påvirket af ændringer i forbruget mellem antibiotikatyper med forskellig styrke og vil derfor give et mere retvisende udtryk for udviklingen i forbrug.

Adgang til oplysninger i VetStat

Der er etableret adgang til VetStat for alle brugergrupper gennem sikre internetforbindelser. Myndigheder (Fødevaredirektoratet, Plantedirektoratet samt de regionale veterinærchefer og deres medarbejdere) har uindskrænket adgang til alle registreringer, medens dyrlæger og landmænd har adgang til ’egne’ data. Offentligheden har adgang til løbende forbrugsstatistikker på Dansk Zoonosecenters hjemmeside på internettet på http://. nst.dk.

Der er i 2002 etableret mulighed for at foretage opgørelse af forbruget i enkelte besætninger i standarddoser, korrigeret for størrelsen af husdyrholdet på ejendommen. Denne type opgørelse muliggør sammenligning af medicinforbruget mellem besætninger. Opgørelsen er dog helt afhængig af, at besætningsoplysningerne i det Centrale Husdyrbrug Register er korrekte, hvilket ofte ikke er tilfældet for så vidt angår dyrearter andr e end kvæg, der registreres som enkeltdyr. Inden udgangen af 2002 vil det være muligt for brugerne at beregne forbrugsopgørelser for hele landet eller for bestemte regioner, og derved sammenligne f.eks. antibiotikaanvendelsen i egen besætning med lands- eller regionalt gennemsnit.

Anvendelse af VetStat i forbindelse med myndighedskontrol

Sundhedsrådgivningsaftaler. Som del af VetStat er etableret et centralt register over aftaler, indgået mellem landmænd og deres praktiserende dyrlæger om sundhedsrådgivning. Disse har tidligere foreligget i de enkelte fødevareregioner og sjældent i elektronisk form, hvorfor det har været vanskeligt at danne sig et samlet overblik. Der er etableret et skærmbillede til indtastning og truffet aftale med veterinærcheferne om vedligeholde lse af oplysningerne, ligesom der er etableret søgemuligheder til brug for Fødevaredirektorat og veterinærchefer.

Risikobaseret udvælgelse af dyrlæger og besætninger til kontrol. Som opfølgning på de 3 arbejdsgrupper om brug af lægemidler til dyr er en stor del af myndighedskontrollen planlagt at skulle udføres som en risikobaseret udvælgelse af både dyrlægepraksis og besætninger med et afvigende forbrug af lægemidler. Udviklingen af VetStat gør det muligt at opgøre forbruget af lægemidler i den enkelte bes&a elig;tning korrigeret for antal dyr i besætningen, hvorved VetStat bliver en af hjørnestenene i den risikobaserede del af kontrollen med besætningerne. VetStat skal endvidere anvendes til kontrol med uhensigtsmæssig ordination, anvendelse eller udlevering af lægemidler, hvis brug fra offentlig side ønskes begrænset som f.eks. fluorokinoloner (se næste afsnit). VetStat kan tillige anvendes til påvisning af ulovlig ordination eller anvendelse af læ gemidler, der eksempelvis kun må anvendes af dyrlægen.

Anvendelse af fluorokinoloner. Fluorokinoloner udgør en gruppe af antibiotika med en nøglerolle ved behandling af en række infektioner hos mennesker. Fluorquinoloner er i dag registreret til såvel human som veterinær anvendelse. Med henblik på forebyggelse af fluorokinolonresistens i forbindelse med bekæmpelse af f.eks. Salmonella hos produktionsdyr har Fødevaredirektoratet indført visse restriktioner for anvendelsen. VetStat har gjort det muligt at vise, at denne indgriben har resulteret i et kraftigt fald i forbruget (se Figur 2).

Særlige fokusområder

Datavalidering ved indberetning fra apoteker. Med den øgede vægt på anvendelsen af VetStat i forbindelse med myndighedskontrol er der behov for at det i forbindelse med indtastning kan sikres at oplysninger til identifikation af dyrlæge, henholdsvis dyrlægepraksis er korrekte. De af Fødevareministeren nedsatte arbejdsgrupper har som en anbefaling etablering af et tidssvarende dyrlæge-praksis register. Realiseres denne anbefaling vil det være mu ligt at etablere en elektronisk validering af disse oplysninger.

Lægemiddelstyrelsen gennemfører for øjeblikket forsøg med elektroniske recepter til veterinær brug. Såfremt det besluttes at gøre ordningen permanent, vil det åbne op for muligheder for også at validere andre oplysninger i forbindelse med indtastning, herunder sikre angivelse af korrekt dyreart, aldersgruppe og sygdomsgruppe.

Besætningsoplysninger i det centrale husdyrbrugsregister. Opgørelser af antibiotikaforbruget på de enkelte landbrugsejendomme har gjort det klart, at antallet af dyrearter andre end kvæg ofte er meget mangelfuldt indberettet til CHR. En konsekvens heraf er, at uagtet der i VetStat findes korrekte oplysninger om medicinforbruget på en ejendom er anvendeligheden af oplysningerne stærkt begrænset, når det ikke er muligt at sætte forbruget i relat ion til et antal dyr. Der er nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge mulighederne for forbedringer på dette område.

Praksisregister. Som ovenfor anført er det i dag ikke muligt ved opslag i Fødevaredirektoratets dyrlæge/praksis register med sikkerhed at fastslå, hvilke dyrlæger, der er beskæftiget i en given praksis, ligesom en dyrlæges autorisationsnummer kan forveksles med en anden dyrlæges praksisnummer. Dette repræsenterer en kilde til fejlbehæftede registreringer i VetStat, ligesom det i meget betydelig grad vanskeliggør mulighederne for at spore omsætningen af medicin, leveret fra apoteker til brug i praksis.

Dette problem vil imidlertid blive løst, hvis det ovennævnte dyrlæge-praksis register etableres.

 

Flemming Bager,

Zoonosekonsulent

 

Figur 2. Udvikling i forbrug af medicin til dyr i 2001og første 7 måneder af 2002 baseret på salg fra apoteker. Den lodrette akse angiver forbruget i kilo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00