Berlingske kan fredag fortælle hvordan Forsvarsministeriet er ved at igangsætte en lynhurtig konsulentundersøgelse af mulighederne for at beskære den eksisterende F-16 struktur og klare os med færre fly, færre piloter og færre mekanikere.

Berlingske skriver, at konsulentrapporten med sparemuligheder på F-16 strukturen skal ligge færdig om 6,5 uge i uge 41 (5. – 11. oktober) og indgå i diskussionerne om valg af nyt kampfly, der dermed først kommer igang i oktober eller november. Det er også hvad nytkampfly.dk har hørt på vandrørerne den seneste uge.

Nyheden om igangsættelsen af en undersøgelse af besparelsesmulighederne på F-16 strukturen rykker gevaldigt ved sandsynlighederne for et typevalg i år eller næste år. Hvis man tager højde for efterårsferien i uge 42 og politikernes juleferiestart, så efterlader det os med et ganske lille vindue på cirka 8-9 uger, hvis vi skal nå et typevalg i år. Og det er ikke lang tid. Så mon ikke sandsynligheden for et typevalg i 2016 har fået et ordentligt nøk opad nu. Skal vi sige 60/40? Ja, det tror jeg vi skal.

Der er forligskredsmøde fredag, men her handler det primært om at diskutere udsendelsen af det nuværende F-16 bidrag i Irak. Carl Holst vil allerhøjest give en kort briefing om hvor vi står i kampflyprocessen.

Hvad han sikkert ikke vil sige er, at Regeringens økonomiudvalg har haft punktet på dagsordenen og stillet sig selv det store spørgsmål; Hvor skal vi finde pengene? Officielt skal det holdes inden for forsvarsbudgettets eksisterende ramme. Men er det overhovedet muligt? Det er embedsmænd i Forsvarsministeriet og Finansministeriet i fuld gang med at undersøge.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

6 Comments for this entry

  • Cphmoose siger:

    Tjah. Jeg har sagt siden Andreas begyndte at skrive om kampfly at den type penge IKKE kan findes inden for rammen.

    Det er glædeligt at økonomi udvalget nu er kommet til samme konklusion. Eller idet mindste positivt at man i sidste øjeblik begynder at se på om vi har råd eller ej.

    Besparelser på F16 strukturen er selvfølgelig oplagt på et tidspunkt hvor politikerne mener at den skal bruges mere og ikke mindre til vores udenrigspolitik. Manglen på logisk sammenhæng er imponerende.

    Cphmoose

  • Nielsen siger:

    Måske er Ideen at spare hvad man kan på F16 i Danmark, så man kan fokusere ressourcerne på de udsendte fly?

  • Svend-Erik Hansen siger:

    “klare os med færre fly, færre piloter og færre mekanikere.”

    Jeg tror, de er ved at regne sig frem til løsningen på kampflyvalget.

    Løsningen er, at det er meget nemmere (og billigere) IKKE at købe nye fly.

    Løsningen på vores afvisningsberedskab er også meget nemt: Afvikl vores radarovervågning, derved kan man jo ikke se de fremmede fly.

    Rammer et russisk spionfly sammen med et SAS fly, kan man jo bare, og med rette, kalder det for en UFO hændelse 😀

    Godt tænkt, Carl Holst!

  • Tom Petersen siger:

    F-16 Bidraget hjemsendes snarest, grundet personellets nedslidning. Flymecs er udstationeret i 8 uger af gangen, og skulle hjem til EKSP for at afspadsere / holde fri. Men de bliver sat til at arbejde. Dette er en uholdbar situatiom.

    Hvad der så sker må vi se.

    mvh og go wk-end Tom

  • Tom Petersen siger:

    Måske har det IKKE så meget med typevalg, men det viser sig ved finanskasseeftersyn,at der IKKE er så mange penge som først beregnet.
    Meget sundt at hjemkalde det dyre jagerudstationeringskontingent, det sparer på menneskelige rescurser (flymecs)
    Det sparer på den øgede belastning (flyvetimer og airframestress ved heavy external load)

    Om der bliver udsendelse af F-16 igen, vil endnu en såkaldt EXPERTGRUPPE snarest afgøre.

    Så mon ikke typevalget bliver T R U K K E T.

    vh Tom.P

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *