Regeringen vil sikre bæredygtigt landbrug gennem EU

Spørger: Torben Hansen (S)
Fremsat 4/10-02, besvaret 9/10-02.

Spørgsmål: "Er det med baggrund i det meget omfattende iltsvind i de danske farvande ministerens opfattelse, at landbrugsproduktionen for nuværende er bæredygtig?"

Spørgsmål og debat begynder:

Torben Hansen (S):
Regeringen er kommet med en bæredygtighedsstrategi for Danmark her i juni 2002, og den tager selvfølgelig udgangspunkt i hele Brundtlandskommissionens opfattelse af, hvad bæredygtighed er. Der står »bæredygtig« defineret som en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.
     På baggrund af det og på baggrund af det iltsvind, vi har hørt lidt om de seneste fem kvarter, går mit spørgsmål kort og godt på: Er det med baggrund i det meget omfattende iltsvind i de danske farvande ministerens opfattelse, at landbrugsproduktionen for nærværende er bæredygtig?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Landbruget er i fortsat udvikling, og regeringen arbejder løbende på forhold, der kan gøre vores landbrugsproduktion i Danmark bæredygtig.
     I regeringens nationale strategi for bæredygtig udvikling indgår, at regeringen vil fortsætte bestræbelserne på at opnå en bæredygtig landbrugsproduktion gennem mål og indsatser for såvel en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling. Bl.a. arbejder regeringen for, at tilskudsordninger, herunder ordninger under Landdistriktsprogrammet, tilpasses til mere helhedsorienterede indsatser, der skal lette generationsskifte og fremme natur- og miljøhensyn, fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø, kulturmiljø, dyrevelfærd og den regionale udvikling og beskæftigelse i Danmark. Regeringen arbejder i EU for overførsel af budgetmidler fra den direkte støtte til landbruget til initiativer i landdistrikterne og herunder miljø- og naturformål for dermed at skabe et bedre grundlag for en bedre landbrugsproduktion. Endvidere kan nævnes, som det fremgår af besvarelser af spørgsmålene S 117-119, at regeringen og forligspartierne netop er blevet enige om at igangsætte forberedelsen af det faglige grundlag, som skal være udgangspunktet for drøftelsen om Vandmiljøplan III. Og Vandmiljøplan III skal være med til at udstikke rammerne for en bæredygtig landbrugsproduktion i balance med natur og miljø. Regeringen er optaget af en bæredygtig udvikling af landbruget, og f.eks. er initiativer til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget nu implementeret i lovgivningen, og der er lempet på regler for gylleseparation, som forhåbentlig vil betyde, at vi får en bedre håndtering af næringsstoffer i husdyrgødning. Lad mig minde om, at den danske regulering af kvælstofudvaskning fra landbruget fortsat er absolut førende
i EU. Kommissionen godkendte faktisk allerede i 1998 den danske implementering af EU's nitratdirektiv, hvilket i øvrigt kun er sket for Sverige. Vi følger løbende op på Vandmiljøplan II-aftalen. I 2001 gennemførte forligspartierne en midtvejsevaluering og vedtog en række opstramninger af gødningsreglerne og gjorde mulighederne for at indgå aftaler om nye vådområder mere fleksible. De næste skridt er slutevalueringen af Vandmiljøplan II ved udgangen af 2003, hvor vi også vil indlede forhandlinger om en Vandmiljøplan III.

Torben Hansen (S):
Jeg takker for miljøministerens svar, og jeg hører svaret sådan, at ministeren sådan lidt indpakket rent faktisk siger, at landbruget for nærværende ikke er bæredygtigt. Det er sådan set et udmærket udgangspunkt for de kommende debatter, også her om hele iltsvindsproblematikken.
     Nu tager ministeren selv fat i bæredygtighedsstrategien fra juni 2002, og der står jo bl.a. noget om, at forureneren betaler. Det princip har regeringen knæsat i bæredygtighedsstrategien fra juni 2002. Så kort og godt på baggrund af det svar, på baggrund af de fire tidligere spørgsmål: Hvilke overvejelser gør ministeren sig over det faktum, at det er knæsat i regeringens bæredygtighedsstrategi, at forureneren betaler? Hvilke overvejelser gør ministeren sig i den anledning, når der ses på iltsvindet og den erkendelse af, at landbruget for nærværende ikke er bæredygtigt? Hvilke overvejelser gør ministeren sig om forureneren betaler-princippet?

Kl. 14.40

Den fg. formand (Grete Schødts):
Hr. Keld Albrechtsen som medspørger.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg lyttede, ligesom hr. Torben Hansen, meget omhyggeligt efter, om ministeren rent faktisk mener, at dansk landbrug i dag er bæredygtigt eller ej. Det er muligt, det håber jeg da, at hr. Torben Hansen har hørt rigtigt, og jeg håber, at ministeren vil svare helt enkelt og konkret på det spørgsmål, der er stillet, og som jo er ret afgørende for, hvordan vi bedømmer situationen. Er dansk landbrug bæredygtigt?
     Efter min opfattelse er svaret i dag et klart nej. Det er også på baggrund af, at oven i alle de problemer, som vi har været inde på med iltsvindet, så har det vist sig, at forureningen med giftstoffer, sprøjtemiddelrester fra landbruget, medfører stærkt stigende koncentrationer i vores drikkevand med bl.a. det resultat, at en række private brønde må lukke.
     Samlet set må det føre til den bedømmelse, at det danske landbrug er meget langt fra at være bæredygtigt, og jeg vil gerne bede ministeren svare meget præcist på, om han er enig
i den bedømmelse.

Den fg. formand (Grete Schødts):
Fru Pernille Blach Hansen som medspørger.

Pernille Blach Hansen (S):
Nu har vi jo indtil videre haft en stor diskussion om vandmiljø, iltsvind og landbrugets rolle. Derfor vil jeg gerne spørge miljøministeren, som jo tidligere i dag har oplyst, at landbruget står for 80 pct. af kvælstofudledningen til fjorde, kyster og bælter: Mener ministeren set i lyset heraf, at det er foreneligt med et bæredygtigt erhverv, at man står for så stor en udledning af kvælstof til farvande, som efterfølgende bliver meget hårdt ramt af iltsvind?

Jørn Jespersen (SF):
Det kræver jo ikke megen observationsevne, når man kigger på iltsvind og på forurening af vores grundvand med pesticider, at se, at dansk landbrug er meget langt fra at være bæredygtigt. Det, der bliver interessant, er, om regeringen har en politik for at komme i retning af et mere bæredygtigt landbrug. Derfor to helt konkrete spørgsmål:
     Hvor stor en reduktion af kvælstofudledningen til vores kystnære områder mener regeringen, der er brug for? Hvor stor en reduktion?
     Og det andet spørgsmål: Hvor mange svin mener regeringen, der er plads til at producere i Danmark om året, hvis vi skal have et bæredygtigt landbrug?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg skal gerne bruge lejligheden til at kommentere nogle af de spørgsmål, der har været igen, selv om jeg vil sige, at det jo er en gentagelse af de samme spørgsmål.
     Man kan være uenig med miljøministeren eller ej, men han siger, at han gerne vil kende en række faktuelle forhold, han vil gerne regne på nogle modeller, se på, hvordan de virker, hvordan prioriteringerne skal være osv. Alligevel får man spørgsmålet: Hvor mange procent er det lige, det skal ende med?
     Dybest set synes jeg, det er stærkt bekymrende, hvis det var sådan, at man fik den oplevelse udeomkring, at det var den måde, vi gjorde de her ting på. Altså uden at vide de ting, uden at vide, hvordan de virker, uden at vide, hvordan alle de ting, vi har sat i gang, kommer til at virke, siger vi, at procenttallet er lige det.
     Jeg forstår godt, at hr. Jørn Jespersen selvfølgelig gerne vil efterspørge det - det er fair nok, sådan skal det jo være - men jeg vil bare sige, at uanset hvor længe man spørger her, får man ikke et procenttal fra ministeren på et fuldstændig blankt grundlag - på et fuldstændig blankt grundlag! Det må være op til nogle folketingsmedlemmer at komme med sådan nogle procentsatser, og så er det jo det.
     Hvis jeg skal komme med det, og det skal jeg nok gøre, når vi kommer til at forholde os til, hvad der skal ske omkring kvælstofudledningen, så bliver det på baggrund af faktuel viden. Det faglige grundlag skal være i orden. Det er nu engang den måde, jeg ser det på, og andre kan jo være uenige.
     Så vil jeg bare sige til hr. Keld Albrechtsen, at man jo er nødt til at høre hele svaret for ligesom at komme i den rette stemning.
     Hr. Keld Albrechtsen holdt et langt indlæg, som jeg som altid lyttede til med fornøjelse, for hr. Keld Albrechtsen er en god indlægsholder. Jeg har altid haft stor fornøjelse af at diskutere med hr. Keld Albrechtsen, så den kvittering vil jeg gerne sende.
     Men jeg sagde faktisk, hvis jeg lige må læse det op igen:
     Regeringen arbejder i EU for overførsel af budgetmidler fra den direkte støtte til landbruget til initiativer i landdistrikterne og herunder miljø- og naturformål - og det kan jo læses bagefter også - for dermed at skabe et bedre grundlag for en bæredygtig landbrugsproduktion.
     Jeg tror godt, hr. Keld Albrechtsen ved, hvad ministeren har svaret her.

Kl. 14.45

Torben Hansen (S):
Der er jo kommet temmelig mange, på trods af at ministeren måske har lidt svært ved det, faktuelle oplysninger på bordet her i de seneste fem kvarter. Nogle af dem kan man jo, som andre har sagt, forvisse sig om bare ved at gå en tur ud til vandet.
     Men mit spørgsmål gik i al sin korthed på: Nu har regeringen knæsat princippet om, at forureneren betaler. Det har man knæsat i bæredygtighedsstrategien fra 2002, som er regeringens bæredygtighedsstrategi. Man har selv markeret, at det er regeringens princip. Vil forureneren betaler-princippet også komme til at gælde, både når vi taler hele iltsvindsproblematikken, kvælstofudledningen i forhold til landbruget, og når vi skal have landbruget gjort bæredygtigt? Jeg har endnu ikke hørt ministeren gendrive min opfattelse af ministerens svar, nemlig at ministerens svar gik på, at landbruget for nærværende ikke er bæredygtigt.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg takker ministeren for svaret og kan også kvittere med at sige, at jeg skam også har meget fornøjelse af at diskutere med ministeren.
     Jeg må jo vælge at tolke svaret sådan, at vi er enige om, at dansk landbrug i dag ikke er bæredygtigt, og det er det, der skal gøres noget ved.
     Så havde hr. Jørn Jespersen et spørgsmål, som jeg godt vil følge op på. Nu siger ministeren, at vi ikke får en procent i dag. O.k., men ministeren er vel enig i, at hvis vi skal undgå en situation med iltsvind som den, vi havde her i sommer og stadig væk har til næste år, må der sættes en indsats ind øjeblikkelig. Det bliver så ikke den endelige procent, men det bliver en procent så langt, som det overhovedet kan nås her og nu.
     Og så vil jeg godt spørge ministeren: Er ministeren enig
i det synspunkt, at vi tager fat her og nu med en så stor en reduktion i efterårs- og forårssæsonen, som det overhovedet kan lade sig gøre at gennemføre teknisk og juridisk og økonomisk? Er ministeren enig i det, for hvis ministeren er enig i det, så kan vi hurtigt holde et møde, hvor vi kan regne procenter.

Jørn Jespersen (SF):
Der er noget karakteristisk ved at have miljøministeren i spørgetid, og det er, at der kommer langt flere faktuelle oplysninger på bordet via spørgsmålene, end der gør via svarene.
     Der er jo ingen her, der har nægtet, at vi skal have faktuelle oplysninger og faglig viden som baggrund. Men det, der er hele pointen, og som det på trods af halvanden times diskussion ikke er gået op for miljøministeren, er, at vi er en hel del, der mener, at der er tale om en katastrofesituation i de danske farvande. I katastrofesituationer plejer man at yde førstehjælp, og så kan man lave resten af behandlingsplanen efterfølgende.
     Men her, når det drejer sig om miljøet, vil den borgerlige regering ingen førstehjælp lave, fordi der mangler den store genopretningsplan, som skal finde sted om lang tid. Det er godt, at det princip ikke finder anvendelse inden for sundhedsvæsenet, fordi så ville der gå mange liv til spilde.
     Konklusionen er ikke, som ministeren var inde på, at befolkningen ikke får noget ud af denne debat. Miljøet får desværre ikke noget ud af den, men befolkningen får det udbytte af debatten, at når man har en borgerlig regering med Venstre på miljøministerposten, så bliver der intet gjort i forhold til landets største miljøkatastrofe.

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg hører, at hr. Jørn Jespersen gør sig store anstrengelser for ligesom at se, om man da ikke kan placere denne regering på et andet sted, end alle godt ved at den er, men det kan hr. Jørn Jespersen ikke.
     Hvis man går tilbage til det store iltsvind, virkelig voldsomme iltsvind, vi havde - fru Pernille Blach Hansen var måske ikke i Folketinget på det tidspunkt, men det vil ministre fra de to daværende regeringspartier jo kunne bekræfte - så var det præcis, hvad der skete i 1997. Det tankevækkende for dem, der måske har en historisk interesse i det her, er, at hvis man vil gå tilbage og læse på, hvad der skete i 1997, vil man se, at i september 1997 fik man nøjagtig den oplevelse, at det var et af de værste iltsvind, vi havde set, og derefter kom så Vandmiljøplan II i 1998.

Kl. 14.50

     Nu har vi været samlet, og jeg føler næsten, at nogle herinde siger, at de ikke er så glade ved, at de har været samlet og lavet det her, for nu kom det iltsvind lige. Hvis vi går 4-5 måneder tilbage, så fik vi meldingerne om, at det faktisk begyndte at gå bedre. Kan I huske det? Det er 4-5 måneder siden, at vi begyndte at få meldinger om, at det ligesom begyndte at gå bedre. Og så kom iltsvindet her.
     Jeg kan næsten ikke opleve det anderledes, end at der nu sidder nogle politikere, der siger: Ih, hvor ærgerligt. Vi skulle ikke have skibet os ind i det og begyndt at lægge en plan. Men sådan er det jo med langsigtet planlægning. Det er fyldt med seriøsitet. Og så er det ikke nemt bagefter at stå nede i Folketingssalen og stille de billige og nemme synspunkter.
     Når jeg siger, de er billige, er det, fordi ingen kender omkostningerne ved dem, og så kan man godt sige det, man siger her. Men hvad er effekten? Hvad er økonomien i det? Vi ved det ikke, og derfor synes jeg ikke, det er rimeligt at sige, at ministeren da må foreslå nogle ting. Vi gør alt, hvad vi kan. Vi har sat flere ting i gang, end der har været før, og alligevel skal vi lytte til, at vi ikke rigtig vil noget. Den holder altså ikke hjem.
     Og så må jeg sige til hr. Torben Hansen, at man må gå ind og kigge på, hvad det er for ting, vi netop har sat i gang. Man får det til at lyde, som om det bare er en første arbejdsgruppe. Men jeg har haft møde med de grønne organisationer, og de var meget interesseret og ville gerne med, fordi de følte, at her fik de da en mulighed for at diskutere med os og komme med forslag.
     Jeg kan nævne den første arbejdsgruppe om generelle landsdækkende virkemidler til regulering af kvælstof- og fosforbelastning - til regulering af kvælstof- og fosforbelastning! - og så skal jeg alligevel få spørgsmålet:
Er det sådan, at man vil gå ind og regulere kvælstofbelastningen?
     Hvorfor skulle vi ellers nedsætte en gruppe sammen, der netop arbejder med det? Arbejdsgruppen skal analysere og præsentere modeller for en mere enkel og effektiv regulering af landbrugets tab af næringsstoffer. Det er det, de skal komme med. Og det skal være modeller, hvor landmanden i større grad får incitamenter til at minimere tabet af næringsstoffer for bedriften. Det er præcis det, vi alle sammen gerne vil have, men man vil ikke gerne indrømme, at det er den aftale, vi har lavet.

Torben Hansen (S):
Der er enkelte pædagoger, der en gang imellem siger - ganske fejlagtigt, mener jeg for øvrigt - at gentagelse er al lærdoms moder. Men jeg vil alligevel gøre forsøget denne ene gang over for ministeren.
     1. Iltsvindet i 1997 bliver nævnt. Det er blevet sagt mange gange i løbet af i dag. Men i 1997 var der rent faktisk også en debat om at skærpe målsætningerne i den daværende Vandmiljøplan, men da var Venstre lodret imod.
     2. Jeg vil gerne for tredje gang stille et spørgsmål om forureneren betaler-princippet - forureneren betaler-princippet, som er knæsat i regeringens bæredygtighedsstrategi. Det er endda knæsat på side 45, hvis ministeren vil finde det, eller også vil jeg gerne vise ham det, og det er endda også fremhævet. Men kort og godt: Hvilke overvejelser gør ministeren sig om landbruget og iltsvindet
i forhold til forureneren betaler-princippet? Er ministeren parat til at lade landbruget betale deres del af regningen for det her iltsvind?

Pernille Blach Hansen (S):
Jeg synes, det er meget tydeligt, at vi har en miljøminister, der ikke lader sig påvirke af virkeligheden, på trods af at vi hver eneste dag får nye beviser for et meget alvorligt, katastrofalt iltsvind i de danske farvande med døde fisk og masser af problemer til havs. Ministeren har ingen nye mål, ingen nye midler, ingen undersøgelser, men en oftere afrapportering. Vi må vel konkludere, at vi har en miljøminister uden en miljøpolitik, men hvor det bare går ud på at nedsætte nogle arbejdsgrupper.
     Man får jo fornemmelsen af, at fordi det her handler om landbruget, så lider miljøministeren og Venstre af berøringsangst. Man vil ikke stille nye krav til landbruget, fordi det jo er vennerne. Det ved vi godt. Vi ved godt, at Venstre er bøndernes parti. Men derfor vil jeg alligevel gerne spørge, om miljøministeren ikke på baggrund af de seneste ugers alvorlige iltsvind har et mål om at nedsætte landbrugets forurening med kvælstof? Så kan vi komme tilbage til teknikken, men lad os nu bare holde os til politikken. Vil regeringen stille øgede krav til landbruget? Ja eller nej. Procenter vender vi tilbage til. Det behøver ministeren slet ikke at gentage. Vil man stille øgede krav til landbruget? Ja eller nej.

Margrete Auken (SF):
Det er blot et supplement til det fra en, der dengang sad lidt mere udefra og kunne følge diskussionen.
     Jeg mener virkelig, at man efter 1997, som det også blev sagt af hr. Torben Hansen, i hvert fald fra SF's side forlangte skærpede målsætninger, og at Venstre, da Vandmiljøplan II i 1999 skulle evalueres, sagde, at det ville de ikke.

Kl. 14.55

     Så virker det da en anelse hyklerisk, at man nu siger, at man ikke gjorde noget dengang, da det lige præcis var hr. Hans Christian Schmidt, som han dengang gik under betegnelsen for i salen, der modsatte sig, at man gjorde noget.
     Jeg vil gerne spørge miljøministeren, om han kan huske hr. Hans Christian Schmidts aktiviteter fra dengang?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg er selvfølgelig ked af, at det ikke var muligt for fru Margrete Auken at være i salen, mens jeg svarede på spørgsmålet, så det vil jeg selvfølgelig gerne gøre igen. Sådan er det jo, og det gør jeg gerne.
     Jeg vil gerne sige igen: Ja, vi sad og forhandlede, og jeg kan bekræfte, at fru Margrete Auken ikke var der, det var hr. Hans Christian Schmidt i stedet for. I den diskussion, vi havde dér, indgik mange elementer. Der indgik f.eks. også et element om, at vi ikke kunne få våde enge nok, fordi den sum, der var afsat til det, og som man kunne give pr. hektar, ikke var god nok. Også det diskuterede vi. Der var mange ting, der blev diskuteret ved den lejlighed, også det.
     Man sagde så fra nogle partiers side og fra andre partiers side, at det var en prioritering af forskellige ting, som man ønskede at fremme. Og det var en af de ting, hvor man sagde, at man gerne ville se, hvordan de ting kunne få lov til at udvikle sig, inden man gik videre.
     Jeg vil så bare sige til hr. Torben Hansen med hensyn til, at gentagen er al lærdommens moder, at jeg fra min gamle profession som lærer kender én ting, der virker, og det er at høre efter første gang.
     Jeg har svaret præcis på de her ting. Jeg har næsten på fornemmelsen, at hr. Torben Hansen er en lille smule ærgerlig over, at det var det, miljøministeren svarede. Det skulle helst have været lidt andet, men det var det altså ikke. Og jeg skal gerne sige citere fra det næste afsnit for hr. Torben Hansen:
     »Regeringen er optaget af en bæredygtig udvikling af landbruget, og f.eks. er initiativer til reduktion af amoniakfordampningen fra landbruget nu implementeret i landbruget ...«.
     Vi har lavet det! Men hr. Torben Hansen bliver ved med at sige, at ministeren da må give flere oplysninger. Jamen vi har implementeret det i lovgivningen. Jeg skal ikke sige, hvem der ikke havde og hvordan og hvorledes, jeg siger bare, at det har vi, og at regler for gylleseparation er lempet, hvilket forhåbentlig betyder, at vi får en bedre håndtering af næringsstoffer til husdyrgødning.
     Jeg synes, vi skal lade være med at tale os væk fra hinanden, det er heller ikke muligt. Og hvis det nu er et enkelt godt svar, som hr. Torben Hansen er nødt til at acceptere, går det så ikke an? Lad os nu få en god debat om vandmiljøet, og den får vi, og det ved vi alle sammen godt, for vi har aftalt tids- og handlingsplanen.

Torben Hansen (S):
Jamen jeg vil da endnu en gang gerne takke for ministerens svar. Og så vil jeg spørge for fjerde gang, om det knæsatte princip om, at forureneren betaler i regeringens bæredygtighedsstrategi i forhold til det helt aktuelle emne, vi nu har diskuteret i små to timer, betyder, at miljøministeren er parat til at sende regningen derhen, hvor den rettelig hører hjemme, nemlig ikke hos samfundet og skatteborgeren, men hos landbruget.

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg synes også, vi har haft en god debat i den knap halvanden time, vi har diskuteret det her, og det fortjener det fuldt ud. Vi får også en forespørgselsdebat den 24. oktober, som hr. Keld Albrechtsen har sørget for. Den ser jeg frem til. Det synes jeg er fint.
     Jeg vil bare sige til hr. Torben Hansen, at hr. Torben Hansens parti har været med til at bestille et arbejde om en gennemgang af virkemidler i en regionalbaseret beskyttelse af vandmiljø mod kvælstof og fosfor.
     Og nu kommer det:
     Arbejdet i den her gruppe hænger bl.a. sammen med, at regeringen forbereder en implementering af EU's vandrammedirektiv.
     Det kommer altså nu. Vi skal ind og kigge på det. Og hvad går det ud på?
     Ja, heri indgår, at vi skal se nærmere på målsætning for det enkelte vandområde og på baggrund heraf vurdere den maksimalt tilladelige tilførsel af kvælstof og fosfor, og der skal udarbejdes indsatsplaner, der skal sikre, at man opnår de fastsatte målsætninger på den økonomisk mest effektive måde. I det arbejde indgår, at vi som et supplement til de generelle modeller også skal have modeller for relevante regionale virkemidler.
     Alt er sat i gang. Jeg beder bare om, at hr. Torben Hansen forstår, at det er meget mere spændende, for mig i hvert fald, at vi handler på baggrund af faktuel viden end på gætterier. Og den debat i dag har jo netop ikke handlet om, om man vil gøre noget ved det iltsvind, der er derude. Det, der er beskeden til alle, er, at alle vil gøre noget ved iltsvindet. Det håber jeg i hvert fald vil vise sig.
     Det, diskussionen kører på, er, om man kan gøre det meget hurtigt med et fingerknips, eller om man på baggrund af faktuel viden er nødt til at beslutte sig for, hvad der skal gøres.

Kl. 15.00

     Og jeg tror faktisk, at de fleste borgere godt ved, når de kigger ud over iltsvindet, at det ikke er noget, man bare lige kan løse sådan, for så ville der da forhåbentlig være nogen, der havde gjort det før.
     Nej, vi ved, det er det lange seje træk, og lad os nu vise, at det kan vi godt, og det tror jeg på. Lad os få de her ting på banen, lad os gøre alle de ting, vi har igangsat her, og lad os så bagefter vurdere, hvilke prioriteringer, hvilke virkemidler, hvilke virkninger det er, vi ønsker os. Så tager vi en fælles beslutning, og jeg er sikker på, at så når vi også et godt resultat sammen.

Hermed sluttede spørgsmålet.