Lad os nu vente på Vandmiljøplan III

Besvarelsen af dette spørgsmål illustrerer forskellen på miljøministeren og oppositionen i spørgsmålet om iltsvindet i de danske farvande. Miljøministeren vil afvente resultaterne fra tre nedsatte arbejdsgrupper, som skal komme med anbefalinger om Vandmiljøplan III, mens oppositionen ønsker handling nu. Debatten i Folketingssalen bragte ikke parterne nærmere.
Claus Iversen
Dokumentation
Dette spørgsmål er besvaret mundtligt i Folketingssalen. Svaret har derfor karakter af en debat.

Spørger: Ritt Bjerregaard (S)
Fremsat 4/10-02, besvaret 9/10-02.

Spørgsmål: "Hvilke initiativer agter regeringen at tage på baggrund af det alvorlige iltsvind i de danske farvande?"

Spørgsmål og debat begynder:

Ritt Bjerregaard (S):
Når jeg har stillet spørgsmålet her i dag om iltsvindet i de danske farvande, er det ikke, fordi jeg ikke er opmærksom på, at der er foregået et arbejde omkring en ny vandmiljøhandleplan.
      Vi har fra Socialdemokratiet sammen med andre partier været indkaldt til drøftelser med miljøministeren og fødevareministeren, og vi har været enige med regeringen i, at der skal nedsættes tre arbejdsgrupper: en, der skal se på virkemidlerne i den regionalt baserede beskyttelse af vandmiljøet mod kvælstof og fosfor, en anden, som skal se på det landsdækkende, og endelig en tredje, som i særlig grad skal se på fosforproblematikken.
     Men det tager jo tid, og imens hører vi om katastrofale vilkår for havet omkring Danmark. Derfor vil jeg gerne høre, hvad miljøministeren vil foretage sig.

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg har valgt at besvare spørgsmålene nr. S 117, nr. S 118 og nr. S 119 under ét, da alle tre spørgsmål handler om regeringens reaktion på det aktuelle iltsvind.
     Fødevareministeren og jeg har hen over sommeren haft tre møder med forligspartierne bag Vandmiljøplan II. Jeg synes, det har været gode møder, hvor vi har haft synspunkterne fremme på bordet, hvor vi har drøftet, hvordan arbejdet med en ny Vandmiljøplan III skal tilrettelægges.
     Vi er blevet enige om at nedsætte følgende tre arbejdsgrupper, vi har altså lagt en plan sammen: Den første arbejdsgruppe omkring det generelle, det, vi kalder landsdækkende virkemidler til regulering af kvælstof- og fosforbelastning, den anden arbejdsgruppe om udarbejdelse af et grundlag for en strategi til reduktion af landbrugets fosforoverskud, den tredje arbejdsgruppe om gennemgang af virkemidler af regionalt baseret beskyttelse af vandmiljø mod kvælstof og fosfor.
     Fødevareministeren og jeg har aftalt med forligspartierne, at de grønne organisationer og erhvervet inddrages i arbejdet. Regeringen ønsker en åben proces med inddragelse af alle relevante synspunkter. Jeg er glad for, at regeringen og forligskredsen er helt enige om, hvilke virkemidler der skal belyses forud for forhandlingerne om en Vandmiljøplan III.
      Indsatsen mod iltsvind er et langt, sejt træk, som startede med Vandmiljøplan I fra 1987, og i 1998 indgik vi en aftale om Vandmiljøplan II, som bl.a. sikrede, at EU-Kommissionen godkendte den danske implementering af nitratdirektivet. Forligspartierne har senest fulgt op med midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II i foråret 2001.
     På den baggrund er det klart, at indsatsen mod iltsvind ikke klares i en håndevending. Det næste skridt tager vi efter slutevalueringen af Vandmiljøplan II til jul næste år. Når vi efter 15 års indsats med vandmiljøplaner alligevel er
i en situation med så voldsomt et iltsvind, er vi nødt til at gøre os grundige overvejelser, før vi beslutter os for, hvordan vi kommer videre. Allerede i denne måned vil rapporteringen af iltsvindforekomsten blive intensiveret, ligesom selve formidlingen vil blive mere detaljeret i de enkelte fjorde og
i kystvande, og det vil bevirke, at der fremover, mens der er iltsvind i havet, vil blive rapporteret om iltsvind hver 14. dag på DMU's hjemmeside.

Kl. 13.35

Den fg. formand (Grete Schødts):
Selv om ministeren nu svarede på alle spørgsmålene på én gang, agter jeg altså at tage alle spørgsmålene i rækkefølge.
     Fru Ritt Bjerregaard.

Ritt Bjerregaard (S):
Jeg må sige, det var en meget speciel oplevelse at høre en minister, der mente, at han fastlagde forretningsordenen for Folketinget.
     Der er stillet tre spørgsmål til ministeren, og det er ikke ministerens opgave at tage stilling til, om de skulle være stillet eller ej, men at besvare de spørgsmål, der bliver stillet.
     Jeg må sige, at jeg undrede mig også meget over svaret. Jeg nævnte allerede i mit oplæg til spørgsmålet de tre arbejdsgrupper, der var blevet nedsat, jeg nævnte det arbejde, der var foregået, og alligevel brugte ministeren sin taletid til at sige nøjagtig det samme en gang til, og ingen af delene vedrører det spørgsmål, der er stillet.
     Det spørgsmål, der er stillet til ministeren, er, hvad regeringen agter at gøre i forhold til det alvorlige iltsvind, der finder sted her og nu. Det er ikke et iltsvind, der finder sted om 1 eller 2 år. Det er det, der rent faktisk sker på nuværende tidspunkt, og det, der er af interesse at få at vide, er, hvad regeringen vil gøre ved det.

Den fg. formand (Grete Schødts):
Fru Pernille Blach Hansen som medspørger.

Pernille Blach Hansen (S):
Man kan jo undre sig over ministerens besvarelse, når man hver eneste dag i såvel den skrevne presse som i tv kan se nye rædselsfulde billeder af iltsvind og fiskedød, som breder sig i de danske farvande, og i de publikationer, vi får fra en af ministerens sektorforskningsinstitutioner, DMU, står der jo også, at det er det værste iltsvind i 20 år.
     Derfor kan det undre mig, at ministeren ikke benytter den her anledning i Folketinget til i det mindste at sige, at nu er der brug for, at vi opstiller nogle nye mål, at vi måske tager nogle nye midler i brug, men alene føler anledning til at citere nogle tekniske arbejdsgrupper, som vi selvfølgelig også har bakket op blev nedsat.
     Det her handler jo ikke om tekniske arbejdsgrupper; det her handler om, hvorvidt regeringen og ministeren er klar til at sætte nogle nye politiske mål og midler op. Så kan man efterfølgende vurdere, hvordan det rent teknisk skal skrues sammen, og det indgår vi meget gerne i. Men føler ministeren slet ikke, at den nuværende situation gør tingene lidt mere alvorlige og også gør, at regeringen må overveje med sig selv, om ikke det er tid til at komme med nogle lidt mere håndfaste politiske meldinger om det her spørgsmål?

Den fg. formand (Grete Schødts):
Hr. Keld Albrechtsen som medspørger.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg må sige til ministeren, at jeg også er noget forbløffet over det svar eller rettere sagt ikkesvar, som ministeren kom med, for vi kender alle sammen dette arbejde med arbejdsgrupperne osv.
     Men jeg vil godt spørge ministeren: Betyder ministerens svar, at der ikke vil ske noget konkret for at forhindre, at der opstår en lignende situation til næste år? Skal ministerens svar forstås sådan, at selv om vi nu har oplevet det værste iltsvind - og jeg må jo sige, som århusianer er jeg meget berørt af denne her situation med alle de døde fisk
i Århus Bugt, ministeren kender det jo selv - skal det åbenbart have lov til at gentage sig til næste år? Sådan må ministerens svar jo forstås. Har ministeren en plan for, hvordan vi får nedsat gødningsmængden i den kommende dyrkningssæson, eller skal det bare have lov til at køre, ligesom det har gjort i den nuværende dyrkningssæson? Det kan da ikke være ministerens ramme alvor, der må da skulle ske en reduktion her og nu. Det var såmænd det, jeg havde regnet med ministeren ville svare på det her spørgsmål. Derfor vil jeg bede ministeren om at lette lidt på låget for, hvad det er for planer, han helt uden tvivl må have liggende i sin skrivebordsskuffe, for hvis han ikke har nogen planer liggende i sin skrivebordsskuffe, så vil jeg sige, at så nærmer det sig det punkt, hvor hans embede ikke forvaltes tilstrækkelig aktivt.

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Nu skal jeg jo ikke belære nogen om, hvordan en minister må svare på spørgsmålene, men indtil nu har jeg ikke hørt fra Tingets formand, at ministeren gjorde noget forkert i at sige, at ministeren agtede at svare på de tre spørgsmål sammen. Jeg forstod på Tingets formand, at der alligevel ville komme en runde om de to spørgsmål, men indtil jeg har fået at vide, at sådan kan man ikke gøre, vil jeg henholde mig til de oplysninger, jeg er blevet bibragt, nemlig at sådan kan man gøre. Men det må vi jo så se. Hvis nogen føler anledning til at korrekse ministeren for det, så skal jeg gerne lytte til det og ændre det.
     Jeg har noteret det dybe engagement, ikke mindst hr. Keld Albrechtsen har i vandmiljødiskussioner. Det er jo tankevækkende, efter at man har lagt en plan, efter at man har haft samråd, efter at ministeren igen og igen - nu skal jeg gerne gøre det her - har oplyst, at vi har aftalt en køreplan, at vi gerne vil have faktuelle forhold og tal belyst, før vi beslutter os, at nogle så kan mene, at det skal man ikke. Man skal ikke vente på faktuelle forhold og oplysninger. Man skal bare beslutte sig. Det er jo en prioritering, og det er så i orden. Det vil jeg slet ikke ind
i en diskussion om. Det er jo i orden.

Kl. 13.40

     Det andet, som jeg sagt gentagne gange, er: Vi har bedt DMU og Miljøstyrelsen om at finde ud af, når man afrapporterer oftere end normalt, om det så er noget, vi kan bruge, om det er en fordel for os, og jeg er altså nødt til først at få de afrapporteringer derfra, før man kan forholde sig til nye ting.
     Jeg har bedt om, at man bl.a. på Dansk Hydraulisk Institut ville undersøge, om man kunne bruge prognosemodeller. Men det er jo ikke noget, der er undersøgt, og jeg kunne selvfølgelig godt undre mig over, at man i alle de år, der er gået, ikke har undersøgt nogen af alle de her ting, når nu iltsvindet har været i flere år a flere omgange. Jeg kan bare ikke lige finde, at man har været inde og undersøge det.
     Så synes jeg faktisk, det er lidt underligt, at nogle så synes, at det her er en helt forkert model. Jeg var jo i den situation, at jeg var med, dengang vi lavede Vandmiljøplan II
i 1998, og det her kører da meget efter den samme plan. Vi havde et iltsvind i 1997, endda et voldsomt iltsvind, og da besluttede man så, at vi skulle i gang med Vandmiljøplan II, og det kom vi så hen over 1998. Nu har vi så sammen aftalt, at vi vil lave en Vandmiljøplan III. Det står i regeringsgrundlaget, og vi er enige, og det er så det, vi går
i gang med. Jeg synes da, at det ligger rigtigt, og jeg tager det meget alvorligt, vil jeg gerne sige, som jeg har sagt igen og igen.

Ritt Bjerregaard (S):
Tak til ministeren for nogle supplerende bemærkninger.
     Vi har jo ikke lagt op til en stor ny diskussion om det forløb, der er lagt op til i en ny vandmiljøhandlingsplan. Det, vi har lagt op til med ministeren her i dag, er en diskussion af en katastrofal situation, hvor vi den ene gang efter den anden har kunnet læse, hvad det her har betydet for havet. Nu havde jeg ønsket at stille spørgsmålene til fødevareministeren, men det kunne ikke lade sig gøre, så derfor går jeg ud fra, at miljøministeren også har konsulteret fødevareministeren, for det her drejer sig jo i meget høj grad også om fiskeriet. Der har været tale om store mængder opskyllet tobis og skrubber og hele bræmmer af døde hesterejer, der har ligget og skvulpet i vandkanten. Der er fiskere fra mange forskellige steder i Danmark, der direkte har givet udtryk for, at det er en katastrofe for deres erhverv, og at de simpelt hen ikke kan se, hvordan de overhovedet kan klare denne her situation.
     Vi har fået at vide, at det drejer sig om 8.000 km2 af de indre farvande, der er ramt af iltsvind, og så mener ministeren, at det her alene er et spørgsmål om procedurer og ikke om en regering, som ikke har handlekraft at sætte ind på løsning af nogle af de problemer, som massevis af mennesker oplever.

Den fg. formand (Grete Schødts):
Hr. Jørn Jespersen som medspørger.

Jørn Jespersen (SF):
Jeg vil gerne spørge miljøministeren, om han ikke kan bekræfte, at der allerede under midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II for 2 år siden var en diskussion i forligskredsen om at øge målsætningen for at reducere udvaskningen af kvælstof, fordi der på det tidspunkt var en erkendelse af, at de hidtil vedtagne planer ikke var tilstrækkelige til at forhindre iltsvind.
     Grunden til, at der ikke kom en yderligere målsætning om at reducere kvælstofudledningen, var, at partiet Venstre meget bastant modsatte sig det, og at man derfor ikke inden for forligskredsen kunne komme videre på det pågældende tidspunkt. Er det ikke en historisk kendsgerning?
     Jeg ved, at miljøministeren kan bekræfte det, for han deltog selv i de samme forhandlinger.

Den fg. formand (Grete Schødts):
Hr. Keld Albrechtsen som medspørger.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg må indrømme, at jeg forstår ikke, hvorfor ministeren viger uden om mit spørgsmål. Men så vil jeg gentage det. Det er meget enkelt:
     Er ministeren enig i, at hvis vi skal være sikre på at kunne undgå, at den situation, vi har oplevet her i efteråret, sker til næste år, så skal der mindre gødning ud på markerne i den kommende dyrkningssæson? Er ministeren enig
i det? Jeg vil bede ministeren svare konkret på det spørgsmål, der stilles, og det er et meget enkelt spørgsmål. Hvis ministeren er enig i det, og det er jo, hvad al forskning siger, er det så ministerens agt at sørge for, at der kommer et forslag, der nedbringer gødningsmængden, således at vi ikke til næste år igen oplever det, som vi har oplevet hen over sommeren og efteråret i år? Det er da meget enkelt.

Kl. 13.45

     Hvis svaret ikke kommer i dag, så har vi en forespørgselsdebat, som jeg har rejst, om det den 24., så vidt jeg husker, og der kan vi så gå længere ind i det.
     Men jeg synes, at det her meget enkle spørgsmål, om ministeren vil gøre noget for at hindre en gentagelse til næste år, må kunne besvares allerede i dag.

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Det sidste spørgsmål vil jeg sådan set gerne starte med og sige, at miljøministeren kan ikke garantere i dag, at fordi man udledte mindre kvælstof, havde vi ingen iltsvind næste år.
     Jeg ved ikke, om hr. Keld Albrechtsen har stødt på nogen forskere, der siger, at de kan lige nøjagtig sige, at så kommer der ingen iltsvind næste år. Jeg har ikke set det, men jeg vil gerne bibringes oplysninger om, hvis nogen skulle kunne styre det.
     Jeg er sikker på, at man skal tage det her problem meget, meget alvorligt og lade være med at forklare befolkningen eller forsøge at forklare den, at det her kan ordnes med et snuptag, at det lige er et spørgsmål om, at man lige beslutter noget med lidt målsætning og lidt tidsramme, og så er den på plads.
     Jeg tror faktisk ikke engang, man kan overbevise en befolkning om, at så enkelt er alting om iltsvind. Jeg kan i hvert fald ærgre mig over, at man så ikke for længst har gjort det. Når jeg tænker på, hvor mange år vi har oplevet iltsvind, hvor er det så ærgerligt, at man ikke for længst har gjort det, hvis det var så enkelt.
     Så jeg vil advare kraftigt imod, at man forsøger at fremstille det her som noget, man bare lige gør sådan her, og så er det med iltsvind løst. Hvorfor har vi problemet med iltsvind på den måde, som vi har i dag? Ja, vi må jo bare sige, at det har regnet meget både vinter og sommer, og samtidig har hyppigheden af kraftig blæst været lav i forår og i sommer, og endelig har der været en meget varm august.
     Jeg vil altså bare sige, at jeg tror, det er godt for os alle sammen, hvis vi går ud og fortæller lidt om, at det er jo nogle ting, som vi ikke sådan har lige direkte adgang til at beslutte noget om.
     Derfor vil jeg i hvert fald meget opfordre til, at det her nu ikke bliver til en forenklet diskussion om, at det er kun et spørgsmål om den gode vilje: Vil man stoppe iltsvindet, så gør man sådan, så er det stoppet, hvis man ikke vil, ja, så fortsætter det.
     Derfor synes jeg i grunden, det er trist, at vi kommer til at høre om det nu på den måde. Jeg kan bare bekræfte, at sidste forår aftalte vi i forligskredsen flere opstramninger, fjernelse af brødhvedetillæg, justeringer af kvælstofnormer, herunder afskaffelse af norm til 6 pct. efterafgrøder, og vi gjorde reglerne omkring vådområder mere fleksible. Det var meget, meget vigtigt.
     Jeg vil sige, at den forstærkede indsats trækker også i den rigtige retning, nemlig lavere udvaskning og forhåbentlig mindre sårbarhed over for iltsvind. Det er jo sådan nogle ting, der først kommer til at ses, og jeg synes, det er fint. Jeg glæder mig til, at vi skal have den debat, hvor vi laver en ny vandmiljøplan III, for det er jo det vigtige.
     Jeg håber også på, at vi får nogle meldinger tilbage om de forhold, jeg allerede har nævnt her. Lad os så se, hvad vi kan bruge det til, og hvordan vi kommer videre. Men lad os bare ikke forsøge at forklare nogen, at det her er meget enkelt.

Ritt Bjerregaard (S):
Man kan jo spørge sig selv, hvem det er, der mener, at det her er meget enkelt. Det, vi efterlyser hos ministeren, er, at han tager det alvorligt, og at han gør sig nogle overvejelser om, hvordan han kan undgå at komme i sådan en situation igen.
     Det har jo været en yndet politik i regeringen at prøve at spørge, hvorfor der ikke blev gjort noget før. Nu er der altså iltsvindet i år. Der er tale om, hvad der er blevet fremhævet adskillige gange i denne her situation, at det er det værste iltsvind i et kvart århundrede, og så er det eneste, ministeren har at sige, hvorfor der ikke blev gjort noget for 2 år siden, hvor ministeren i øvrigt selv som folketingsmedlem indgik i forhandlingerne og fik et spørgsmål fra hr. Jørn Jespersen om, hvad det egentlig var, Venstres rolle havde været netop i de forhandlinger, der altså kunne have gjort, at denne her situation var blevet mindre alvorlig, for man fik jo ligefrem indtryk af, at ministeren ikke mente, at der var en sammenhæng imellem iltsvindet og kvælstofudledningen. Men det nægter jeg nu trods alt at tro på.

Den fg. formand (Grete Schødts):
Så er det fru Pernille Blach Hansen som medspørger.

Pernille Blach Hansen (S):
Vi har jo haft miljøministeren i samråd i Miljøudvalget også om denne her sag, og der oplyste ministeren, at landbruget tegner sig for 80 pct. af kvælstoffet i fjorde og kystnære områder.
     Når man hører ministeren her i dag, får man jo den opfattelse, som fru Ritt Bjerregaard lige har sagt, nemlig at der måske ikke er den sammenhæng. Derfor vil jeg gerne bede ministeren om at erklære sig enig eller uenig i følgende udsagn i »Ingeniøren« af forskningschef ved Danmarks Miljøundersøgelser, Bo Riemann:
     »Dansk landbrugs udledning af kvælstof er fortsat hovedkilden til iltsvindet i vores fjorde og kystnære farvande.«
     Er ministeren enig i det? Og hvilken konklusion vil ministeren så drage?

Kl. 13.50

Den fg. formand (Grete Schødts):
Hr. Torben Hansen som medspørger.

Torben Hansen (S):
I miljøministerens seneste svar blev der sagt, at en af årsagerne til iltsvindet var det våde forår, den varme og stille sommer og det varme og stille efterår. Nu kan man altid diskutere, hvad der er årsag, og hvad der er virkning i den slags her, men mener miljøministeren, når det er det, der er årsagen, at vi så for eftertiden skal acceptere et iltsvind, hvis vi for eftertiden også får den samme slags somre? Det synes jeg må være et meget relevant spørgsmål i det her, for årsagen ligger vel ikke i den varme sommer, men helt konkret i næringsstofudvaskningen.

Den fg. formand (Grete Schødts):
Hr. Jørn Jespersen som medspørger.

Jørn Jespersen (SF):
Miljøministeren henviser til de yderligere tiltag, som blev besluttet i forligskredsen i forbindelse med midtvejsevalueringen. Det er vi helt enige om. Der blev vedtaget en række nye tiltag med henblik på overhovedet at nå den gamle målsætning om en samlet reduktion på 100.000 t. Det var bare ikke det, jeg spurgte om.
     Jeg spurgte, om ministeren kunne bekræfte, at der i den forbindelse var en diskussion i forligskredsen om yderligere at øge målsætningen for at reducere udvaskningen af kvælstof, fordi det allerede på daværende tidspunkt stod klart, at vi stadig væk udvaskede for meget kvælstof, selv hvis vi nåede målet i Vandmiljøplan II, og der derfor var brug for en yderligere reduktion for at undgå iltsvind.
     Kan ministeren bekræfte, at den diskussion fandt sted, og kan ministeren bekræfte, at grunden til, at målsætningen ikke blev øget, var, at partiet Venstre kraftigt modsatte sig det og forlangte, at vi ikke gik videre i forliget, på trods af at al tilgængelig viden sagde, det var nødvendigt for at forhindre iltsvind?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Næh, hvad jeg forsøger at sige til fru Ritt Bjerregaard er såmænd bare, at man skal lade være med at fremstille sagen så enkelt, og jeg er meget glad for, hvis vi er enige om, at det vil vi ikke gøre.
     Nu får jeg et spørgsmål, der går på, om vi - hvis man gik ind og kiggede på kvælstofudvaskningen og satte nye målsætninger for den - så kunne regne med, at der aldrig mere ville opstå iltsvind. Det er det, jeg siger, er en meget forenklet fremstilling. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der med sikkerhed ville kunne sige, at så får vi aldrig mere iltsvind.
     Der er altså ting i naturen, som er svære at lovgive om, det vil jeg bare sige, og jeg vil i hvert fald ikke være den minister, der står her og siger, at hvis bare vi laver det, så opstår der aldrig mere iltsvind. Jeg tror, man er nødt til at acceptere, at der vil opstå iltsvind engang imellem. Jeg er meget optaget af, at vi får reduceret risikoen for iltsvind, men vi er nødt til at forstå alle sammen, at det er kompliceret.
     Med hensyn til det med landbruget vil jeg gerne citere det igen, for fru Ritt Bjerregaard antydede, at sådan mente hun nu ikke, det kunne udlægges. Men det tankevækkende er jo faktisk, at jeg er blevet citeret i pressen og mange andre steder for at have sagt:
     Målsætning, kvælstofafgift, kvoter, vi diskuterer det hele, fordi det skal med. De grupper skal have fuldstændig frie hænder til at komme med deres forslag, men vi skal først se de forslag, inden vi kan beslutte os, og vi mangler dem.
     Men debatten har faktisk vist, at der er stor enighed om vurderingen af landbrugets bidrag til kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Hvis man udelukkende ser på den del af Kattegat, som er længst fra land, så er det danske bidrag til kvælstofforureningen i størrelsesordenen 10-20 pct.
     Til gengæld stiger dansk landbrugs bidrag, jo tættere man kommer på land. Allerede i Bælthavet er det danske bidrag væsentligt større. I vores fjorde, vige og andre kystvande, og det er det, jeg har sagt, udgør landbrugets bidrag omkring
80 pct. af den samlede tilførsel af kvælstof. Mariager Fjord, Randers Fjord og Limfjorden er eksempler på fjorde, hvor landbrugets bidrag til kvælstofbelastningen er meget store. DMU præsenterede første gang disse tal ved en såkaldt konsensuskonference i 1991. Senere op igennem 1990'erne er DMU fremkommet det samme budskab, præsenteret i en række rapporter og på møder. Så det er de tal, der kommer ud, og dem står jeg selvfølgelig også ved. Jeg beder bare om at få de faktuelle forhold, inden vi beslutter os for, hvad vi så skal gøre, for så stort er problemet.

Hermed sluttede spørgsmålet.


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00