Selvom det nu er mere end 2,5 år siden at politikerne besluttede, at MH-60R Seahawk-helikopteren fra Sikorsky skal være Danmarks nye skibsbaserede helikopter, så har vi her på nytkampfly.dk ikke sluppet projektet af radaren. Sagaen om EH-101 helikopterne vidner da også om, at der (desværre) sagtens kan være noget at skrive om mange efter at et stykke materiel er indkøbt. Det er således knap 14 år siden det blev besluttet at købe 14 EH-101 helikoptere.

Om Seahawk’en bliver lige så stort et problembarn som EH-101 har været, tvivler jeg meget på. Man har i Forsvaret lært meget af EH-101 og producenten (Sikorsky/Lockheed Martin) og sælgeren (US Navy) er meget bevidste om, at det her skal blive en succes. Erfaringerne fra andre lande er da også, at Sikorsky og co. kan levere varen. Bedste eksempel er nok Sveriges indkøb af Blackhawk-helikoptere til akut at tage over for de NH-90 helikoptere, som var kolossalt forsinket.

De tre første MH-60R Seahawk-helikoptere forventes at lande hos Helicopter Wing’en i Karup i maj næste år. (I oktober sidste år var meldingen april 2016, red.) Og den 9. juli tog de første to helikoptere den første lille del af turen fra Sikorsky-fabrikken i Stratford, Connecticut mod Karup. Her fløj de nemlig til Lockheed Martins facilitet i Owego i staten New York. Et idyllisk sted midt ude i skoven, som nytkampfly.dk besøgte i marts 2012, da konkurrencen stadig kørte. Her så vi de faciliteter, hvor de to danske helikoptere nu er ved at få installeret den elektroniske indmad og de særlige danske modifikationer. Det drejer sig blandt andet om radioer og ikke mindst “harpoon deck lock”-systemet.

Det handler i al sin enkelhed om, at de nuværende Lynx-helikoptere bruger et harpun-system til at holde helikopterne fast på skibsdækkene, når de er landet. US Navy anvender et andet og langt større RAST-system til deres Seahawk-helikoptere. Et system, som kan køre helikopteren helt ind i hangaren. Det har vi ikke brug for. Og derfor har vi bedt Sikorsky om at få helikopterne leveret med et mere simpelt deck lock-system i stil med harpun-systemet. Et system, der låser helikopteren fast til dækket og så ikke mere end det.

28072015-seahawk 2

Sikorsky har valgt et system fra Magnaghi, som også anvendes på NH90-helikoptere. Et kendt og velafprøvet system, som er lige til at montere i bunden af skroget. Der er desuden kun tale om en mekanisk modifikation. Ingen software. Til at kvalitetssikre systemet får FMT hjælp af det australske firma Prism. Så det virker umiddelbart som om der er godt styr på det element.

Arbejdet i Owego foregår frem til slutningen af september. Herefter flyves helikopterne videre til en US Navy-base i Florida (så vidt jeg husker), hvor de danske piloter og mekanikere skal lære at bruge deres nye isenkram. Når der er styr på det, går turen mod Karup.

28072015-seahawk 1

DK seahawk

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

15 Comments for this entry

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    M.h.t. vedligehold, så fik i hvert fald jeg styrket min hukommelse om hvad der blev sagt fra australsk side – at deres nye Romeo vedligeholdsmæssigt var en USNavy squadron.

    Det drejer sig om virkningen af “Foreign Military Sales”

    Det kunne dette fra et nyligt jobopslag tyde på:

    “• Være ansvarlig for kommunikationen til US NAVY i relation til tekniske forespørgsler og undersøgelser.

    Du får en stor kontaktflade internt i Forsvaret og vil
    blandt andet skulle samarbejde med andre tekniske specialister og de operative brugere. Du vil ligeledes have ingeniører fra US Navy som dine primære samarbejdspartnere, idet driften af de danske SEAHAWK helikoptere er bundet op på en aftale med US Navy (Foreign Military Sales). ”

    Se: http://www2.forsvaret.dk/job/ledige_stillinger/Pages/stillingsvisning.aspx?jobid=88316

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Glemte dette: Dette er noget andet end at forhandle om kontrakt og garantier fra en producent

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Gad vide hvad der ligger gemt i udtrykket “some training”:

    “The USN will provide some training to the Danish military, but a long-term training plan has yet to be decided on, Kane says.”

    http://www.flightglobal.com/news/articles/first-two-danish-seahawks-near-completion-415256/

  • Tom Petersen siger:

    Ældgammel helikoptertype, og ALT for dyr I.F.H til NH 90 fra NHI

  • Cphmoose siger:

    @Tom
    Tjah. Du har sikkert ret! Men de ville ikke sælge den til os.

    Og sat lidt på spidsen så er der gode chancer for at den sidste Sea Hawk er leveret i Karup og sat ombord på en Thetis klasse under Grønland inden Norge har fået deres sidste NH90 leveret og til at virke.

    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Tom

    Eller se til Australien, hvor man må forlænge levetiden på sine Black Hawk med 6 år til 2019 mindst, fordi NH90 forsinkes og forsinkes.

  • Tom Petersen siger:

    Ja, I har sikkert delvist ret, men der er også meget innovation i NH-90.

    Den skal nok komme til at virke. Til sidst blev AW / EH-101, da rimelig Ok

  • Svend-Erik Hansen siger:

    Spøjst, som der er så stor forskel på hhv. helikopter -og flyindkøb.

    NH90 og F-35 er begge innovative/komplekse og besværlige/dyre at have med at gøre, alligevel ses der negativt på NH90 og mere positivt på F-35 (fra nogens side).

  • MikeKiloPapa siger:

    “Erfaringerne fra andre lande er da også, at Sikorsky og co. kan levere varen”

    Er de ?….jeg er ikke sikker på at canadierne er enige med dig :

    http://www.casr.ca/id-maritime-helicopter-project.htm

    http://www.cbc.ca/news/canada/nova-scotia/1-7b-already-spent-on-troubled-cyclone-helicopters-1.2491268

    Det får jo EH-101 til at ligne et spektakulært godt køb.

    Iøvrigt har Sikorskys S-92 , som Ch-148/ H-92 er baseret på, heller ikke ligefrem haft en fremragende historik , med bla adskillelige dødsfald i nordsøen på samvittigheden.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ MikeKiloPapa

    M.h.t. S-92 så kan du tilføje dette:

    http://www.tu.no/petroleum/2012/11/19/piloter-blir-syke-av-nordsjo-helikopter

  • Martin YJ siger:

    @MikeKiloPapa:

    S-92 relaterede dødsfald i Nordsøen? Tænker du nu ikke på en anden producents platform end S-92?

  • Martin YJ siger:

    Et lille PS til min forrige, jeg siger ikke der ikke har været tragedier, men mig bekendt holder S-92 en af de bedre statistikker i offshore branchen.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    https://en.wikipedia.org/wiki/Cougar_Helicopters_Flight_91

    I Nordsøen har det oftest været Eurocopter Puma i forskellige modeller –

  • MikeKiloPapa siger:

    @Martin YJ

    My bad !…den ulykke jeg tænkte på , skete faktisk ud for Newfoundland : https://en.wikipedia.org/wiki/Cougar_Helicopters_Flight_91

    Men mht S-92 så har den faktsik haft en decideret dårlig statistik, især i Nordsøen :

    http://helihub.com/tag/Accidents+s92/

    https://s92facts.wordpress.com/

    Så det kan godt være at Sikorsky har haft nogenlunde held med at koge endnu en gang suppe på den oldgamle black hawk/ sea hawk platform, men når det kommer til nyudvikling og nye produkter så er de ikke en skid bedre end Airbus, Bell og Agusta Westland.

  • Martin YJ siger:

    @MikeKiloPapa

    Jeg bliver simpelthen nød til at spørge om du selv har læst de enkelte sager som du linker til på HeliHub?

    Hvor om alt er, så er én ulykke én for meget og ikke mindst Cougar 91.

    Heldigvis har helikopterproducenterne som branche fokus på dette og arbejder konstant på at øge sikkerheden. Helt fri for ulykker bliver de nok aldrig.

    Jeg er mere tilbøjelig til, at give dig ret omkring problemet med udviklinger. Det er komplekse maskiner uanset hvem der laver dem. On-time and on-budget er jo de facto undtagelsen fra normen når man udvikler komplekse fra tegnebrættet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *