Bliver Carl Holst som forsvarsminister det borgerlige svar på Nick Hækkerup? En politiker, der til alles overraskelse kommer indover et ressortområde, som han hverken ved noget om eller interesserer sig for på forhånd. En politiker, hvis primære fingeraftryk består i at gøre sig uvenner med alt og alle. Og en politiker, som primært har fået posten som en vennetjeneste som tak for opbakningen til statsministeren?

Eller bliver han mere som Nicolai Wammen. En politiker, der heller ikke kender området på forhånd. Men en politiker, der smiler, ikke mener noget og derfor ikke gør nogen fortræd.

Eller kommer han til at overraske positivt ved at udstikke en klar kurs og skære igennem uden at tromle?

Det venter vi i spændingen på at finde ud af, mens ministeren er på vej tilbage fra ferie til ministerkontoret i København for at håndtere de sager, som er landet på hans bord, mens han holdt ferie. Sager, som er eskaleret til meget mere end de behøvede. Og sager, som allerede har bragt ministeren på kant med forsvarets faglige organisationer.

Det er først og fremmest sagen om nødråbet fra F-16 mekanikerne fra Holst’s egen sønderjyske hjemegn, der har trukket overskrifter i sommervarmen. Seneste udvikling i sagen var i dag, hvor forsvarets faglige organisationer i Ekstra Bladet luftede deres frustrationer over, at ministeren stadig holdt ferie og ikke kom på banen og meldte noget ud. Så nu handlede det ikke kun om selve sagen, men også om ministerens manglende håndtering af sagen. Ikke den bedste start. Først på eftermiddagen meddelte Holst så, at han er tilbage på pinden i morgen og vil kigge på det i morgen eftermiddag.

For alle os med interesse for Danmarks nuværende og kommende kampfly, så er det helt ideelt, at ministerens første offentlige udmeldinger bliver om kampflyene. Dermed får vi med det samme en pejling på hvor den nye minister står.

Man skal dog nok ikke vente sig de store revolutionerende udmeldinger. Mon ikke han siger noget i retning af, at han har bedt/vil bede Forsvarschefen om en redegørelse om tingenes tilstand. Desuden vil han sandsynligvis indbyde de faglige organisationer til møde om sagen. Og på baggrund af det vil han så tage diskussionen om en eventuel forlængelse af F-16 bidraget op på et kommende møde i forsvarsforligskredsen. Bum! Case closed. Den udmelding kunne han i øvrigt være kommet med allerede i tirsdags, da sagen startede. Et skriftligt citat rundsendt til Ritzau m.fl. og så var den ged barberet indtil videre. I stedet fik tingene lov til at eskalere og kom i dag til at handle om ham selv.

Og det er måske ikke den bedste start. Især ikke kombineret den historie om hans exit som regionsrådsformand og et såkaldt eftervederlag, som også kørte i denne uge. En sag, som ministeren godt har kunne afse tid til at kommentere.

Nå, men det er om bekendt ikke ovre før den fede dame har sunget. Og på trods af en lidt skidt start, så kan det jo godt være, at det bliver bedre. Vi taler trods alt om en garvet politiker, der ifølge ham selv har brugt ferien på at sætte sig ind i området. Vigtigste opgave på hans to-do liste for efteråret bliver i øvrigt at få valgt et kampfly. Et emne som han allerede har læst op på i sommerferien.

“Jeg føler ikke, at jeg har været mentalt væk. Jeg har faktisk været meget nærværende. Både i forhold til de sager, der har været fremme, men også i forhold til andre sager som indkøb af jagerfly og hele det arktiske område,” siger han søndag til Ritzau.

Hvis den nye minister har brug for mere info, så er han naturligvis velkommen til at købe nytkampfly.dk’s “Guide til Danmarks indkøb af nye kampfly“, hvis ministeriets notater om sagen er for kedelige :-)

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

18 Comments for this entry

  • Cphmoose siger:

    Du kunne vel gøre ham og embedsværket den tjeneste at forære ham din publikation! Skal de købe den til ham ender den jo med at koste skatteborgerne flere tusinde kroner i administrativt overhead!

    Alt kan jo blive bedre- men til at starte med er det nok rimeligt ufarligt at konkludere at hans medierådgiver / spin doktor / særlig rådgiver trænger til udskiftning! Det er muligt at Holst er uden for pædagogisk rækkevidde- men hvis ikke er det spild af offentlige midler med den rådgivning han har fået.

    Cphmoose

  • Thomas siger:

    Grådige Holst er er mere interesseret i at fylde lommerne via en uhensigtsmæssig lovgivning end at pleje landets interesser. Tror ikke han vil have formattet til at få reel indflydelse på kampflys valget. (Men måske fremtidige justeringer af politiker lønningerne)

  • Jim siger:

    Da Winston Churchill for anden gang blev Marineminister,
    gik der et lakonisk telex ud til samtlige marine enheder fra flådeledelsen. “Winston is back!”

    De sidste 4-5 danske forsvarsministre har ikke haft hjertet med i deres arbejde og kæmpet reelt for landets forsvarsevne. Deres indsats kan faktisk betegnes som administrerende men undergravende når vi ser på resultatet.

    Holst bliver den forsvarsminister hvor vi kommer til, “af politiske hensyn” at øde flest penge væk på noget vi ikke har behov for; F-35!
    Engangs-bomberen der skal snige sig ind på fjenden med sine 2 bomber og slut!
    Og alle der tror vi får noget særligt, noget uovervindeligt ved køb af f-35 skal vide at vi får den samme sensor-pakke som Tyrkiet!

    Der er 20-30 milliarder til at købe fly for…

    Vi kan få omkring 30 stk. F-35 for 30 milliarder kr.
    Samt alle de budgetproblemer og besparelser der kommer fordi vi har købt en ikke færdig prototype til den 4 dobbelte pris af hvad planlagt.Resten af de stumper der er tilbage af forsvaret bliver derefter sparet helt væk om et valg eller to, når socialdemokraterne og de radikale får regeringsmagten.

    Eller vi kan købe 30 stk. SH F-18 for 15 milliarder kr.

    -For de sidste 15 milliarder kr. kan vi få 2 Saab Kockums Ubåde til 6 milliarder.
    Missiler og fuld besætning til de tre Fregatter 2,1 milliarder.
    2 stk SAAR Class Fast-Attack Vessels til at uddannelse af vores kommende fregat kaptajner mm. 1,7 milliarder.
    Nyt mobilt jord til luft forsvar 2,5 milliarder.
    Og så er der stadigt over 2 milliarder tilbage…

    -Det er F-35 ikke værd!!

    Her lidt old time Combat maneuvers af flyet vi ikke må købe 😉

    https://www.youtube.com/watch?v=Nc04qQTY6bs

  • Fussi siger:

    Jim. De sidste to kunne pasende bruges på artilleri og lidt panserværn.

  • Thomas H. Jørgensen siger:

    @ Jim

    Helt enig i din udlægning vedr. køb af F-35 kontra andet og mere materiel.
    På den måde kunne vi måske også gøre os håb om endeligt at kunne få nyt artilleri, og dermed undgå at få en helt våbenart syltet på grund af et helikopterstyrt.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Jim

    Lyder vældig godt – fint program – hvis det du kalder SAAR Class Fast-Attack er dem som Israel købte for nylig i Tyskland, hvor de hedder MEKO 80 – og ikke er specielt “fast”

    Hvorom alt er – man må finde flere penge – og så indstille sig på at vi om cirka 20 år igen skal have nye fly.

  • Jim siger:

    Ønskelisten er noget jeg har sat sammen for at vise hvor absurd det er at bruge så mange penge på F-35. Men priserne ok. Der nogle af jer der efterspørger artilleri…
    Jeg mener det burde nedlægges til fordel for øget panserværns kapacitet/luftforsvar. Artilleri fordre en stillingskrig. Det har vi ikke haft siden 1864, tiden og Danmarks størrelse er løbet fra den mulighed.
    Der er også et andet stort værn der burde nedlægges, men den tager vi en anden gang da jeg ikke vil ædelægge jeres nattesøvn 😉

    Køb af mere end 10 stk. F-35 bliver en Showstopper for resten vores forsvar på lang sigt, så enkelt er det.
    -Folketinget forledes derved til at sende enorme summer ud af landet, som vi ellers kunne have brugt på kapacitet og mange arbejdspladser herhjemme.

    Det mest tragisk komiske er, at så mange tror nagelfast på vi køber noget med F-35, vi ikke kan få med andre fly.
    Hvilket er en antagelse der kommer til at koste os meget dyrt.
    Vi endnu aldrig har fået det samme udstyr med ved køb af US-fly som amerikanerne sætter i deres egne fly.
    Det er den amerikanske kongres der bestemmer indholdet af sensorer mm i fly der sælges til udlandet, og ikke prisen kunderne betaler.

  • Cphmoose siger:

    @Jim
    Jeg ved ikke om vi tænker på det samme værn, men man kan godt argumentere for at DK ikke har råd til kampfly uden en grotesk forøgelse af forsvarsbudgettet. Og at nye fly derfor pr definition fører til nedlæggelse af et andet værn.

    Og i det omfang der findes en analyse af hvilke kapaciteter vi har råd til med det nuværende budget – så må vi ikke se den. Og det er et meget større problem end om vi køber det ene eller andet fly.

    Cphmoose

  • Fussi siger:

    Jim. Mig bekendt er artilleri et vigtig element i “Ild og bevægelse”, og det er da ikke stillingskrig. Du kan også prøver at læse Lars Mølleres bog “Tak for turen” så vil du finde ud af at artilleri er en vigtig del af en moderne hær. Ellers synes jeg din “indkøbs seddel” er interessant læsning som giver stof til eftertanke.

  • Jim siger:

    Cphmoose@ din tråd >>DK ikke har råd til kampfly uden en grotesk forøgelse af forsvarsbudgettet. Og at nye fly derfor pr definition fører til nedlæggelse af et andet værn.<< Helt korrekt, det bliver enden på komedien hvis de vælger F-35. For der kommer ikke flere penge på bordet til resten af forsvarets mangler, det sørger de Radikale for efter næste valg.
    @Fussi, Jeg kan ikke sige dig imod på faktuel artilleri teori. Men mindre Nato-lande (som kan rendes over på en formiddag) har mere brug for at kunne holde air superiority så mange timer som muligt for at samle deres forsvar, og derefter deployere styrkerne spredt, nedgravet, sløret, og med massiv panserværns kapacitet.
    Der er ikke noget realistisk krigs-scenarie hvor et dansk artilleri ikke vil være udslettet før det får løsnet et skud på fjendtlige landtropper.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ phmoose

    “DK ikke har råd til kampfly uden en grotesk forøgelse af forsvarsbudgettet”

    Det, der er grotesk er at vore politikere i generationer har skrevet under på 2 % af BNP ved NATO møder, men i realiteten arbejdet den modsatte vej – Det er det groteske – Og at i den nylige valgkamp var forsvaret tabu for både blå og rød stue, det var de enige om. Jeg har før sagt at 2% nok ikke behøver at være målet, men det ændre intet ved det foranstående.

    @ Jim “Artilleri fordre en stillingskrig” – ja indtil cirka november 1918. De systemer DK så på var beregnet til at skyde og flytte sig, som det har været doktrinen de sidste 90-80 år.

  • Jim siger:

    Dansk artilleri vil blive fundet og nedkæmpet i landskabet af fly eller Krydsermissiler inden, eller samtidig med fjenden indsætter landtropper. Fordi vi praktisk talt ikke har noget luftforsvar.

    Artilleri vil således kun kunne undgå at blive nedkæmpet hvis vi er i stillingskrig og deler air superiority med fjenden. Hvilket vi ikke kommer til uden et effektivt luftforsvar. Hvorfor luftforsvar må have forrang over for artilleri.
    I øjeblikket ser vi ISIS bliver nedkæmpet i nord Syrien, selv om de er velforsynet med tons tunge selvmords-lastbiler, mange tanks, og tungt artilleri som deres modstandere Kurderne intet har af.
    Til gængæld har de meget let bevæbnet Kurdere air superiority.

    hvis vi ikke har et

  • Jørgen Nielsen siger:

    Citat:

    “Eller vi kan købe 30 stk. SH F-18 for 15 milliarder kr.

    -For de sidste 15 milliarder kr. kan vi få 2 Saab Kockums Ubåde til 6 milliarder.
    Missiler og fuld besætning til de tre Fregatter 2,1 milliarder.
    2 stk SAAR Class Fast-Attack Vessels til at uddannelse af vores kommende fregat kaptajner mm. 1,7 milliarder.
    Nyt mobilt jord til luft forsvar 2,5 milliarder.
    Og så er der stadigt over 2 milliarder tilbage…

    -Det er F-35 ikke værd!!”

    Tja…købe F-18 og så bruge “overskuddet” til Tomahawk missiler til fregatterne, således at flåden kan levere Danmarks “first-strike” evne i stedet for F-35..?

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Jim

    Tror du skal justere dit trusselsbillede. Der er mange flere potentielle trusselsbilleder. Dit skitserede ligner til forveksling det vi brugte under den kolde krig, nu mangler bare de fleste fjenderne fra dengang – Østtyskere og polakker.

    Vedr luftforsvar – så finders der 96 missil siloer på de 3 fregatter, med dertil hørende “top of the line” radarudstyr. Der er bare ingen misiler – indkøb af dem ville nok svare til 1 eller 2 jagerfly afhængig af missil model, men ikke kræve samme driftsomkostning. Det var jo tanken at de skulle erstatte Hawk eskadrillerne.

  • Thomas H. Jørgensen siger:

    Når jeg taler for ikke bare mere og nyt artilleri, så er det i min optik ikke tænkt på bekostning af andre værn eller våbensystemer. Der skal simpelthen tilføres flere penge til det danske forsvar. Et forsvar der efter intensivt anvendelse og massive nedskæringer, efterhånden er nedslidt, det være sig både på materiel- og mandskabssiden.

    Hvad angår artilleri, så synes mange at have en ret firkantet og gammeldags tilgang til denne våbenart. Til det er der efter min opfattelse kun at sige: Ild og bevægelse er måske nok et ældre begreb, men dog stadigvæk lige så vigtig en forudsætning for hærstyrkers ageren, og det uanset om der er tale om delings- bataljons- brigade- eller divisions størrelse. Det være sig både i forbindelse med træning og egentlig kamp.
    Til det snak med stationær kamp og 1864: Arrrrh – kom nu lige ind i kampen. Kampen på slagmarken og anvendelsen af artilleri har trods alt ændret sig en hel del. Ligeså har mange nye artillerisystemer, det være sig bl.a. i forbindelse med rækkevidde, præcision og mobilitet.

    Artilleri kan andet og langt mere end før i tiden. Men deres anvendelse afhænger jo også i høj grad af i hvilke senarier man vælger at indsætte dem i. De sidst mange års dansk international indsættelse er jo fortsat udgået fra større eller mindre lejre, hvorfra man så har sendt patruljer/enheder ud. I sådanne senarier er artilleristøtte fra klassiske faste skydestillinger placeret i lejre jo fortsat fuldt anvendeligt.
    Ja, artilleriet er og har altid været udsat fra luften – i øvrigt ligesom alt andet personel og materiel på jorden – derfor skal denne våbenart heller ikke stå alene, hvorfor man også i hvert fald i nyere tid har haft luftværnsartilleri, enten i form af kanoner eller nyere missilsystemer.

  • jan nielsen siger:

    Ved Armadillo, kørte englænderne, i perioder, dagligt deres MLRS udenfor Hesko Bastions, og der blev affyret nogle rør mod taleban stillinger. Så artilleri (i dette tilfælde med MLRS) bliver stadig anvendt, også ved asymmetrisk krigsførelse

  • jenoghen siger:

    @Jim, jeg er fuldstændig på linie med din analyse af det manglende hjemlige forsvar. Vi kigger kun på, hvad der er bedst til at klare de fortidige konflikter, hvor vi virker som den “lovrende hale”. Men uha da da, hvor jeg altså igen kommer til at tænke på den fly kandidat, som ikke længere (men altså tidligere) var med i den danske konkurrence, som jo lige netop var beregnet til det forsvar, du beskriver, og som kan deployeres spredt med en turnaround, der er second to none.

  • Jack Plum siger:

    Op med humøret, Flåden (flyvevåbnet) får nye helikoptere, når det sidste inspektionsskib af THETIS-klassen er bygget om til at modtage dem skal det alligevel snart skrottes men selvfølgelig er det nemmere at ombygge et skib designet i 1986 end at starte fra bunden af og selvfølgelig kan vi når vi bygger nyt genbruge nogle dele fra de gamle skibe! 30 år gamle radarer, 40 år gamle fly, 50 år gamle PMVer, geværer model Vietnamkrig, det eneste gode er at det Putin har er endnu ældre!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *