BAE Systems Hägglunds har trukket deres klage over resultatet af den danske PMV-konkurrence tilbage. Det bekræfter Klagenævnet for udbud overfor nytkampfly.dk.

Den 11. maj klagede den britisk-svenske våbenproducent til Klagenævnet for udbud, da man fandt uretfærdigheder i den tekniske evaluering fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse af BAE Systems’ CV90 Armadillo.

Men i sidste uge – godt to uger senere – ombestemte man sig og trak klagen tilbage.

“We were obviously disappointed to learn that we were unsuccessful in securing the Danish Armoured Personnel Carrier program with our CV90 Armadillo vehicle. Following a debrief from the customer, we filed an appeal. Having received more detailed information in the subsequent process, we have withdrawn that appeal. We remain fully committed to the Danish customer and to the CV9035s already in service with the Danish Army,” lyder det i en udtalelse fra BAE Systems Hägglunds kommunikationschef til nytkampfly.dk.

Den 30. april vandt Piranha 5 fra schweiziske MOWAG konkurrencen om at blive Danmarks nye pansrede mandskabsvogn. Køretøjet vandt foran blandt andet CV90, der af mange blev betragtet som favorit.

Noget kunne tyde på, at BAE Systems i stedet har valgt et politisk spor, hvor man ved hjælp af mediehistorier får kastet grus i maskineriet. Måske var weekendens historier i JP om manglende kurssikring i forhold til den schweiziske krone et udtryk for journalistisk research. Eller også var det noget nogen havde hvisket journalisterne i øret. Det er der i hvert fald nogen der gjorde på nytkampfly.dk’s redaktør.

Forsvarsministeren får ret effektivt skudt historien ned, men det ændrer ikke på, at der er blevet skabt negativ opmærksomhed omkring valget af Piranha’en.

Et modus operandi, der minder meget om den måde Eurocopter agerede på, da de i december 2011 blev sorteret fra i konkurrencen om ny skibsbaserede helikopter. Her lykkedes det at få beslutningen om frasortering udskudt en måned, da man med et julebrev til en række politikere fik sat spørgsmålstegn ved materielstyrelsens evaluering af kandidaterne. Efter at politikerne havde fået svar på en række supplerende spørgsmål foranlediget af Eurocopters brev, så blev Eurocopter sorteret fra.

Og hvad har Eurocopter og BAE Systems til fælles? De har samme public affairs firma tilknyttet. Et firma, der er kendt for sine tætte forbindelser til Venstres forsvarsordfører Troels Lund Poulsen – manden, der i artiklen i JP var kritisk overfor den manglende kurssikring.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

7 Comments for this entry

  • lasse jeppesen siger:

    Et vildt gæt: BAE trækker klagen tilbage, fordi de har fået stillet i udsigt, at DK køber x antal CV90 IKK som supplement til Piranha… Vi mangler jo nogle taktiske køretøjer som supplement til den pansrede bus fra Mowac…

  • Thomas H. Jørgensen siger:

    “Vi mangler jo nogle taktiske køretøjer som supplement til den pansrede bus fra Mowac…”.

    Mangler vi nu også det? Forstå mig ret – Jeg håber du får ret, og mener også man oprindelig sagde, at de 45 indkøbte IKK ikke dækkede det fulde behov. Men jeg frygter, at vi ikke får flere. Danske politikere er bestemt ikke meget for at få pengene op af lommen, når det gælder materielindkøb til forsvaret, og forsvaret i almindelighed. Og ja, det siger jeg trods nyligt valg/indkøb af ny pmw. Fællesnævneren for dette indkøb synes at have været den laveste pris. Artilleriindkøbet er i hvert fald midlertidigt blevet udsat, og det for i stedet blot en helikopter til kun en lille del af indkøbsprisen af nyt artilleri. På baggrund af bl.a. disse eksempler finder jeg det desværre ikke sandsynligt, at danske politikere pludselig skulle udvise lyst og vilje til at finde nye yderligere midler til materielindkøb, hvor berettigede de end måtte være. Men håber da jeg bliver positivt overrasket…:-)

  • lasse jeppesen siger:

    Jeg forestiller mig, at vi køber et “mindre” antal piranha (Måske mellem 150 og 200) Eftersom forsvaret efterspørger et antal mellem 200 og 450, anser jeg det for muligt at få råd til IKKér… :)

  • Thomas H. Jørgensen siger:

    Håber bestemt vi med tiden får bevilget penge til indkøb af flere IKK i form af CV9035. Men tvivler på det bliver kædet sammen med indkøbet af ny pmw. Køber de danske politikere kun et yderst begrænset antal Piranha 5, så er det nu nok med det sædvanlige for øje, nemlig at spare penge.
    I øvrigt tror og håber jeg bestemt ikke, at man kun nøjes med at købe et sted i mellem 150-200 stk. ny pmw. Piranha 5 skal mig bekendt afløse de ældre omkring 90 Piranhaer, som hæren allerede har i arsenalet, og derudover skal den anskaffes i 6 forskellige versioner, for at kunne erstatte de mange aldrene M113. Jeg forventer dem derfor anskaffet i et noget større omfang.
    Men det eksakte antal er jo også lidt gætværk for i hvert fald vor side. Kun politikerne ved jo hvor ambitiøse de er angående størrelsen og styrken af vor fremtidige forsvar.

  • Jeg kan ikke lade vær med at nævne Norge, som er i gang med upgradere deres CV90’ere. Så det kunne være fedt hvis vi i Danmark fik råd til at gøre det samme :)

  • Dann siger:

    jeg ved godt mange synes IKK er det fedeste i hele verden, men det er et køretøj der gør alt dårligt, fordi det vil alt. Dertil så er det latterligt dyrt og en IED kan stadig fjerne det fra jordens overflade, resultatet af det er blot at vi ikke har råd til at erstatte det. I en rigtig krig vil russiske kampvogne æde vores IKK til morgenmad, lige som vores leo vil æde deres IKK.

    Jeg ser virkelig IKK’en som hærens JSF F-35. En humoristisk indspark er Pentagon Wars filmen om netop bradley’en – en PMV der ikke kan komme særlig mange steder grundet vægt, der ikke kan havde særlige mange infanterister med sig og der ikke rigtig kan gemme sig.
    Filmen kan ses her https://www.youtube.com/watch?v=iDYpRhoZqBY&list=WL&index=13

  • Jim Nokgodt siger:

    Ask&Urd,IC4,EH101 Merlin,JSF F-35?

    >>Og hvad har Eurocopter og BAE Systems til fælles? De har samme public affairs firma tilknyttet. Et firma, der er kendt for sine tætte forbindelser til Venstres forsvarsordfører Troels Lund Poulsen – manden, der i artiklen i JP var kritisk overfor den manglende kurssikring.<<

    – Troels må jo være den evt. kommende forsvarsminister, og sikke en habil Minister vi får der…
    Vi kan kun være sikker på, at han vil videreføre den stolte tradition med STORE fejl-indkøb og skandaler. Han er så tilpas dum, at han hellere end gerne smider 90 milliarder i skraldespanden for et JSF F-35 blot det giver 500 jyske arbejdspladser.

    JSF F-35 er ikke pengene værd, det er "kejserens nye klæder" om igen. Super Hornet eller Eurofighter opfylder vores reelle behov tifold! Det er rystende vi så tit skal være så dumme her i DK.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *