Debat

SF: Grundloven på museum

Det er urimeligt over for borgerne, at de ikke kan læse Grundloven, fordi ordene i en række tilfælde betyder noget andet end det, der står, mener SFs gruppeformand Aage Frandsen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Aage Frandsen
Gruppeformand (SF)

»Grundloven er god nok. Politikerne skal bare overholde den«.

Udsagnet stammer fra nogle af de mest konservative politikere, når det gælder diskussionen om en ny grundlov. Udsagnet bygger på den totale fejlopfattelse, at Danmarks grundlov fra 1953 er dækkende for, hvad der bør stå i en grundlov anno 2002.

Grundloven er efterhånden en ren antikvitet. Sproget er helt forældet. Det reelle indhold i paragrafferne svarer ikke til det, der står, og der er paragraffer, der i dag er uden mening.

Tag f.eks. § 26: »Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven«, eller tag §29, hvor der står: »Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.«

Grundloven er efterhånden en ren antikvitet. Sproget er helt forældet. Det reelle indhold i paragrafferne svarer ikke til det, der står, og der er paragraffer, der i dag er uden mening.

Aage Frandsen
Gruppeformand (SF)

Grunden til, at Grundloven er en antikvitet, er bl.a., at vores nuværende grundlov snart er 50 år gammel, og at den allerede i 1953 havde ganske mange formuleringer, der var forældede. Så uanset, at danskerne i 1953 stemte om en samlet grundlov, var der snarere tale om ændringsforslag til den eksisterende grundlov.To tredjedele af Grundloven er næsten en ordret gengivelse af den første grundlov fra 1849.

Hvad gør vi?
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad vi gør ved det? Kan vi leve med, at vi har en grundlov, der i den grad er forældet og mangelfuld? Det kan vi sådan set godt. Det gør vi allerede i dag, uden at der er de store problemer. Det skyldes, at den danske grundlov ikke er det samme som den danske forfatning.

  • For det første betyder ordene i Grundloven i mange tilfælde slet ikke det, der står skrevet.

  • For det andet sker der en løbende udvikling af, hvad der ligger i formuleringerne, f.eks. har begrebet almenvellet undergået en udvikling.

  • For det tredje er der sket en udbygning ikke mindst på menneskerettighedsområdet, så det ikke kun er de menneskerettigheder, der er formuleret i Grundloven, vi som borgere er beskyttet af. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention spiller i den forbindelse i stigende rolle for udbygningen af vore menneskerettigheder.

    Da den danske forfatning indeholder meget mere end ordene i Grundloven, går det sådan set udmærket med en forældet og mangelfuld grundlov. Men det er noget rod. Og det er urimeligt over for borgerne, at de ikke kan læse Grundloven, fordi ordene i en række tilfælde betyder noget andet end det, der står, og fordi de ikke har mulighed for at finde ud af, hvilke menneskerettigheder de har ved at læse Grundloven.

    Men jo længere 1953-grundloven overlever samtidig med at der sker forfatningsmæssige ændringer, præciseringer og udbygninger, des mere relevant er det at stille spørgsmålet, om Grundloven skal på museum, fordi den grundlov, vi har, dækker en mindre og mindre del af vor forfatning. Det vil være en endnu mere relevant spørgsmål at stille, hvis der i EU-regi vedtages et menneskerettighedscharter enten som en del af en traktat eller som en tilføjelse til traktaten.

    Hvis det kommer til at bygge på »Udkast til Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder« fra november 2000, kan Grundlovens bestemmelser om menneskerettighederne forekomme besynderlig, fordi Charteret både omfatter Grundlovens menneskerettighedsbestemmelser og mange flere menneskerettigheder.

    Derfor står vi nu over for valget mellem enten at få udarbejdet og vedtaget en ny grundlov, der vil være en gennemgribende ændring af den nuværende grundlov, eller også kan vi om føje år placere 1953-grundloven på museum.

    Dokumentation
    null

  • Politik har aldrig været vigtigere

    Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


    0:000:00