Valgkampen lige nu!

En socialdemoraktisk dyst på euro-meninger, ved de tidligere ministre Ivar Nørgaard (nej-siger) og Bjørn Westh (ja-siger).
Vælgerne har fået folketingsflertallets garanti for, at der ikke bliver rørt ved folkepensionen, hvis Danmark går med i den fælles mønt.
Statsministeren har fem partier (S, V, Kons., Rad. og CD) med i alt 136 mandater bag aftalen: "den danske skattefinansierede folkepension med grundbeløb er det sikre grundlag for nuværende og kommende pensionister".

Trods hårdt pres fra Nyrup siger SF nej til pensionsgarantien. "Den vil låse pensionspolitikken i lang tid fremover", siger Holger K. Nielsen.
Det er dog spørgsmålet. Såvel Venstres Anders Fogh Rasmussen som de konservatives Bendt Bendtsen fastslår nemlig, at aftalen kun gælder, indtil den opsiges af de nuværende eller kommende politiske ledere. "Vi kan jo ikke garantere på vegne af vore efterfølgere", siger Bendt Bendtsen.

(Kilder: Politiken, Berlingske 19/9)

Debatten
Ivar Nørgaard: "Som pensionist kan man naturligvis kun være tilfreds med, at fem partier garanterer for, at der ikke bliver rørt ved folkepensionen.
Vi har jo været vidner til, at de samme partiers ungdomspolitikere har erklæret, at samfundet ikke i fremtiden vil have råd til at bevare den nuværende folkepension, når antallet af ældre vokser fra at være en femtedel til en fjerdedel af befolkningen.
Man må jo så håbe, at de unge politikere skifter mening, når de bliver ældre, og skal overtage ledelsen i de fem partier. Som nej-siger mener jeg i øvrigt ikke, at folkepensionen vil blive direkte berørt, hvad enten man siger ja eller nej.
Derimod tror jeg, at folkepensionen ligesom de andre velfærdsydelser kan komme under pres, hvis man harmoniserer skatterne og dermed nedsætter dem i Danmark."

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00