Hvis Danmark beslutter at købe en ny EH-101 helikopter som erstatning for den helikopter, der havarerede i Afghanistan i oktober sidste år, så vil det sende AgustaWestlands modkøbsforpligtelse op over 1,5 mia. kroner. Det viser tal fra Erhvervsstyrelsen, som nytkampfly.dk har fået adgang til.

Det er nemlig den italiensk-britiske helikopterproducent, der bygger de EH-101 helikoptere, som Danmark købte 14 af i 2001 og som har været et ikke uproblematisk bekendtskab. Ved siden af problemer med rådighedsprocenten, levering af reservedele og tiden mellem fejl, så har helikopterne også været ramt af motorproblemer i flere omgange.

Ved siden af alle de udfordringer og Rigsrevisionens kvaler med at finde frem til en flyvetimepris, så har det også haltet med at få AgustaWestland til at placere modkøb hos danske virksomheder og nedbringe deres forpligtelse, der startede i 2001 med at være på over 3 mia. kroner.

I april 2011 udløb den 10 års frist som AW angiveligt oprindeligt havde fået til at afvikle deres modkøbsforpligtelser i forbindelse med EH-101 købet i 2011. På det tidspunkt manglede AW stadig at afvikle 800 mio. kroner. Erhvervsstyrelsen gav AW en ny frist frem til udgangen af 2013 til at få afviklet de 800 mio. kroner og lagde yderligere et større millionbeløb oveni som en straf.

Ifølge Erhvervsstyrelsen lykkedes det dog kun AW at afvikle cirka 500 mio. kroner i 2011 – 2013. Da Forsvaret samtidig løbende køber reservedele hos AW, så er producenten i dag oppe på at have et udestående på 1,265 mia. kroner. Et beløb, der skal være afviklet senest i 2022.

Da en ny helikopter vurderes at koste mindst 250 mio. kroner, så vil det sende AW op på over 1,5 mia. kroner i modkøbsforpligtelse. Samtidig vil det give producenten mulighed for at skubbe opfyldelsen af modkøbsforpligtelsen yderligere ud i fremtiden. Ved større efterfølgende indkøb får producenterne typisk 6-10 år fra indkøbstidspunktet af det ekstra materiel ud fra en konkret vurdering. Så med et helikopterkøb i år eller næste år, så vil AW have frem til omkring 2026. Og til den tid kan de så lave en ny aftale med Erhvervsstyrelsen, der så giver dem en straf på nogle hundrede millioner – uden at det nødvendigvis vil hjælpe synderligt – og et krav om at afvikle det på ganske få år. Og sådan kan det fortsætte til evig tid.

Der er dog også en anden mulighed. Erhvervsstyrelsen kunne træde i karakter, sætte foden ned og sætte AW i karantæne. Det ville betyde, at Forsvaret ikke ville kunne købe hverken reservedele eller ny helikopter hos dem.

Det ville være uholdbart og risikere at gå ud over driften af helikopterne – og det ved AW godt. Derfor er de sandsynligvis ikke særlig bekymret for den store udestående forpligtelse i Danmark, som bare vokser og vokser. Og nu får den måske et ekstra nøk opad ved købet af en ny helikopter.

Desuden er Danmark ikke ligefrem i kridthuset hos AW. Samarbejdet om EH-101’erne har skabt mange gnidninger mellem parterne gennem årene. Og det blev bestemt ikke bedre, da Danmark i november 2012 valgte Sikorskys MH-60R Seahawk som ny skibsbaseret helikopter på bekostning af AW’s AW-159 Wildcat helikopter. En afgørelse, som AW blev så sure over, at de klagede til Klagenævnet for udbud. Her tabte de dog på alle syv klagepunkter. Det fik dog ikke AW til at stoppe og sagen er fortsat i Østre Landsret og endnu ikke afgjort.

Økonomisk råderum til eventuelt at kunne anskaffe en ny EH-101 helikopter til omkring 250 mio. kroner var den begrundelse, som politikerne i april brugte, da de valgte at annullere indkøbet af nyt artilleri efter at en vinder faktisk var udpeget. Artilleriindkøbet ville dog have beløbet sig til omkring en milliard kroner, så man kan ikke undgå at få den tanke, at penge til helikopterkøbet blot var en belejlig undskyldning, da flere partier havde moralske kvaler ved at vælge det israelske artillerisystem, som forsvaret havde fundet frem til var det bedste.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

25 Comments for this entry

  • Cphmoose siger:

    Kunne forklaringen være at man har indset at 14 ikke er nok?
    Og at man vil købe 2 eller 3 ekstra for at få det til at hænge sammen.

    Alternativt kan man nedlægge taktisk transport helikopter og smide dem nord på i en redningsrolle. Det ville være mere logisk, mere realistisk og relevant end at snakke droner, satelliter eller fremkommelighden med Piranha i Nuuk og omegnen. Men det er bare min mening.

    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    En strøtanke – Har canadierne et flystel til overs fra deres køb af alle US Marines 9 styk VH-71. Vi har jo tidligere i FLV regi opbygget helikoptere med brug af brugte dele ind i nye flystel, da disse stel blev anskaffet til Lynx Mk.90B i.f.m. levetidsforlængelse i slut 90-erne.

  • Henrik siger:

    Vi bør under ingen omstændigheder købe flere helikoptere hos AW før problemerne er løst inkl modkøb. Istedet bør vi købe flere sikorsky. De er billigere, de virker og vi har platformen. Dvs ikke yderligere logistik/vedligehold omkostninger.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Synes det er meget sigende at det var den forhv britiske FM, som stod i spidsen, da man klagede over MH-60R valget. Og nu også et britisk selskab, som beklager sig over PMV afgørelsen.

    Det kunne være fint om fik en værksteds vurdering om mulighederne for genopbygning – evt med tilførsel af reservedele. Hvis man brugte Canadiske overskudsstumper skal der vel ikke beregnes modkøb af brugte reservedele. Og lad det så tage den tid det måtte gøre.

    Men vi taler i tåge da vi kender ikke skadernes omfang.

  • Cphmoose siger:

    @Lars-Henrik
    UK har vel også et par stel tilovers. Det er ikke alle der skal opdateres / ombygges. Og Inderne har vel også et par stykker de gerne vil af med eller som de ikke har modtaget.

    Måske vi kan lære noget af inderne de fik i det mindste økonomiske garantier af AW i forbindelse med deres køb. Undskyld sarkasmen men AW har helt sikkert større problemer end modkøbet i DK.

    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Cphmoose

    Nu er alle RAF Merlins jo overført til RN – det er dem der kunne have interesse. RN’s oprindelige HM1 har jo nok ikke interesse p.g.a. manglende bagdør. “De indiske” er jo efterhånden solgt til andre lande.

  • Henrik Ø siger:

    Vi kunne også søge at afhænde vores til RN, Norge, eller andre og finde en bedre løsning til vores behov.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Den Lynx som kommer “til skade” her:

    https://www.youtube.com/watch?v=EaUatXVeXrI

    Er genopstået med nyt stel, efter arbejde i værkstedet på FLS Værløse – Men om det er realistisk i dag med EH101, M-518 er ikke 100% sikkert

  • Per Thorup siger:

    Den Lynx der havarerer er ikke genopstået. Det er en ny helikopter med nyt byggenummer. FLV kunne købe en af de helikoptere tilbage de solgte til RAF. Dem er RAF ikke så begejstret for alligevel.

  • Per Thorup siger:

    Lynx’en, S-170, blev bygget hos Westland, og ikke i Værløse. Det eneste der er fælles med den gamle S-170 er nummeret på halen.

  • cphmoose siger:

    @Per Thorup
    Hvad er historien om dem som gik til RAF?

    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Per Thorup

    Har Danmark solgt en Lynx til RAF ?? Det er jo en marinehelikopter hvad skal RAF med den ?

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Cphmoose

    De AW101 som Danmark har solgt/overført til RAF er nu, sammen med de som RAF havde i forvejen, overført til Royal Navy Fleet Air Arm.
    Hvor de skal erstatte Sea King – kaldet “Junglies” som transporthelikoptere for Royal Marine Commando fra skibe til land. De bliver ombygget med foldehale og -rotorer. Så har RAF Chinook og Lynx/Wildcat. Og RN har AW101 og Lynx/Wildcat.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Glemte

    Ja og så har RAF også De levetidsforlængede Puma HC2

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Per Thorup

    Aha – det var den som var en art prototype i levetidsforlængelsen :-)

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    De levetidsforlæpngede RAF Puma er lidt interessante i forbindelse med en anden tråd her. Udenlandsk arbejde. RAF/Briterne valgte at give dette job til Eurocopter, der fik det meste fysiske arbejde udført i Rumænien.
    http://www.thinkdefence.co.uk/2014/04/raf-puma-hc2/

  • Per Thorup siger:

    Ja, det var den der var prototypen. Den og S-191 blev bygget i England mens resten blav bygget i Værløse. Den første danskbyggede var S-181.
    Der skulle foretages temmelig mange modifikationer på de danske EH101 som blev solgt til RAF – så det blev en ret bekostelig affære for englænderne.

  • cphmoose siger:

    @Lars-Henrik

    Det er mig der er for doven og ikke researcher for jeg skriver. RAF fik oprindeligt 22 plus 6 af vores og rolleskiftet omfatter 25 styk.

    http://www.naval-technology.com/features/featurere-role-with-it-upgrading-raf-merlin-helicopters-for-the-royal-navy-4265921/

    Så jeg havde en mental ide om at der var nogle til overs som vi kunne købe lettere brugt. Men den kunne jeg have researchet til døde inden jeg skrev den.

    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Per Thorup

    Bekosteligt – Nye rotorblade + selvforsvarssystemer bl.a. De selvforsvarssystemer som DK kæmpede med at få monteret før udsendelse.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Cphmoose

    Men du har jo lidt ret – RN har fået 25 Merlin Mk 3/3A – men der var 28 i RAF – så 2 mangler så vidt jeg kan se umiddelbart.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    3 mangler æv bæv

  • cphmoose siger:

    2 ikke 3. UK crashed en i USA i 2009. Som vist aldrig blev til helikopter igen. Meget lig det uheld DK havde.

    http://www.flightglobal.com/news/articles/uk-investigates-cause-of-non-fatal-merlin-helicopter-334810/

    Cphmoose

  • cphmoose siger:

    Og hvis jeg havde været mere koncentreret så mistede de også en i Afghanistan.

    Merlin HC.3 ZJ138 made a heavy landing in Afghanistan on June 23rd 2010. It was returned to the UK and written off as not being economically repairable. ->

    http://www.targetlock.org.uk/eh101/service_raf.html

    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Chpmoose

    Koncentreret søgning bringe ofte hukommelsen frem – Eller vi bliver mindet om det vi har glemt :-) Jo der var 2 stk – ZJ138 nu “stored Boscombe Down”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *