BAE Systems Hägglunds har valgt at klage til Klagenævnet for udbud over valget af konkurrenten General Dynamics’ Piranha 5 som Danmarks nye pansrede mandskabsvogn. Det oplyser to af hinanden uafhængige kilder til nytkampfly.dk og en talsperson for BAE Systems bekræfter, at firmaet har klaget over afgørelsen.

“We were obviously disappointed to learn that we were unsuccessful in securing the Danish Armoured Personnel Carrier program with our CV90 Armadillo vehicle. Following a careful review of the debrief received from the Danish defense organization, we have filed an appeal with the Danish protest authority to ensure a full and proper review of this decision. We welcome the opportunity to further discuss our concerns with the Danish authorities,” hedder det i en skriftlig kommentar fra BAE Systems mandag eftermiddag.

Den britisk-svenske PMV-producent stillede op i konkurrencen med deres CV90 Armadillo, der af flere blev regnet som favorit. Men den 30. april besluttede forsvarsforligskredsen at vælge Piranha 5 fra General Dynamics’ schweiziske datterselskab MOWAG på baggrund af en indstilling fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Ifølge nytkampfly.dk’s oplysninger er BAE Systems Hägglunds utilfreds med flere punkter i FMI’s tekniske evaluering og den måde resultaterne er indregnet i det samlede resultat.

Franske Nexter og tyske FFG, der også deltog i konkurrencen, oplyser begge til nytkampfly.dk, at de ikke har klaget. Det samme gælder for General Dynamics spanske datterselskab Santa Barbara. Selvom der er en vis intern rivalisering mellem MOWAG og Santa Barbara, så ville det også have været noget overraskende, hvis den ene havde klaget over en sejr til den anden.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

3 Comments for this entry

  • Claus siger:

    Så længe vi ikke helt kender baggrunden for at vælge Piranha, kan de meget vel have ret i klagen.

  • Tom R. siger:

    På den anden side så er en afgørelse en afgørelse, det må de vel acceptere, Tør øjnene og tag en kiks. Havde personligt hellere set CV90 som en del af et miks mellem bælter og hjul, eller udelukkende CV90 hvis kun en slags, men det havde sikkert givet et lavere stk antal grundet prisen, så måske ok alligevel. Men spændt på at se hvad det endelige antal bliver, regner klart med at det må være omkring 400 med Piranha.

  • Mac siger:

    BAE har vist indset at sagen er tabt. De har trukket deres klage tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *