Om medicinsk behandling af heste

Som følge af EU direktiver ændres den danske lov med henblik på, hvordan dyrlæger må medicinere heste. Bl.a. betyder det, at dyrlæger til en behandling af dyr af hesteslægten kan anvende lægemidler med aktive indholdsstoffer for hvilke der ikke er fastsat en maksimalgrænseværdi for pågældende dyreart.
null
Dokumentation

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om behandling af dyr af hesteslægten med visse lægemidler

 

§ 1

I bekendtgørelse nr. 304 af 16. maj 2002 om behandling af dyr af hesteslægten med visse lægemidler, foretages følgende ændringer:

1. Titelnoten affattes således:

»Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Kommissionens beslutning 2000/68/EF af 22. december 1999 om ændring af beslutning 93/623/EØF og om identifikation af hovdyr til opdræt og som brugsdyr (EF-tidende nr. L 23 af 28. januar 2000 s. 72). I bekendtgørelsen er endvidere medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler (EF-tidende nr. L 224 af 18. august 1990 s. 1-8). Ifølge art. 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelse af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således begrundet i praktiske hensyn og berører ikke den nævnte forordnings umiddelbare gyldighed i Danmark.«

2. § 2 affattes således:

»§ 2. En dyrlæge kan til behandling af dyr af hesteslægten anvende lægemidler med aktive indholdsstoffer for hvilke der ikke er fastsat en maksimalgrænseværdi for pågældende dyreart, eller som ikke er opført på bilag II i Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990, såfremt vedkommende hos dyret har diagnosticeret en sygdom, hvis behandling forudsætter anvendelse af et sådant lægemiddel.«

3. I § 5, stk. 3, ændres »Attestationen indsendes i original til Fødevaredirektoratet, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg.« til: »Den behandlende dyrlæge indsender senest 2 arbejdsdage efter den foretagne behandling attestationen i original til Fødevaredirektoratet, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg.«

4. Efter § 5 indsættes ny paragraf:

»§ 5 a. Såfremt ejerens kopi af den i § 5, stk. 2, nævnte attestation bortkommer, skal ejeren eller dennes repræsentant uden ugrundet ophold tilkalde en dyrlæge med henblik på udfyldelse af en ny attestation. Dyrlægen skal identificere dyret ved aflæsning af dets chipnummer og på attestationen tydeligt angive, at denne erstatter en tidligere udstedt attestation.

Stk. 2. Dyrlægen skal umiddelbart efter udfyldelsen indsende den i stk. 1 nævnte attestation til Fødevaredirektoratet.«

5. § 8 affattes således:

»§ 8. Overtrædelse af §§ 2-3, § 5, § 5 a eller § 6, 2. pkt. straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. september 2002.

Fødevaredirektoratet, den 12. september 2002

Per H. Kristiansen

/Cammy Wong


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00