Hvilke danske forsvarsvirksomheder og udenlandske våbenproducenter står tilbage som vindere og tabere efter valget af Piranha 5 som Danmarks nye PMV og efter aflysningen af artilleriindkøbet?

PMV-valgets vindere er foruden General Dynamics European Land Systems (GDELS) schweiziske datterselskab Mowag også især den fynske forsvarsvirksomhed Falck-Schmidt Defence Systems. Som beskrevet i oktober sidste år i forbindelse med nytkampfly.dk’s besøg hos Mowag og sparken på Piranha 5’erens enorme hjul, så skal Falck-Schmidt samle alle 206 eller flere pansrede mandskabsvogne i Odense. Og det vil minimum skabe 200 fynske arbejdspladser samt arbejdspladser hos underleverandører, lød løftet dengang fra virksomhedens direktør. Andre virksomheder som blandt andre fynske Tencate står også tilbage som vinder, da Tencate skal levere meget af pansringen til køretøjerne. Så i helikopterperspektivet kan man sige, at Fyn er den regionale vinder.

Til gengæld hænger man uden tvivl med hovederne i region Nordjylland, hvor Hydrema var udset rollen som samlefabrik for den anden hjulkandidat, VBCI fra franske Nexter. Franskmændene ville ganske enkelt bygge en kopi af deres samlebånd fra Roanne i Midtfrankrig hos Hydrema i Støvring. Hydrema eller Aalborg-virksomheden HMK Bilcon havde sandsynligvis også skulle spille en fremtrædende rolle, hvis valget var faldet på CV90 Armadillo fra BAE Systems. Det samme gælder Multicut fra Vildbjerg i Region Midtjylland. Virksomheden laver ramperne til de norske CV90’ere og havde sat næsen op efter at skulle lave det samme på de danske.

Hos Danmarks største forsvarsvirksomhed, Terma, har man ikke så meget at byde ind med på landsiden, som man har på flysiden. Men for at kunne afvikle modkøb for 3-5 mia. kroner, så var Terma ikke til at komme uden om for flere af deltagerne, da skulle line modkøbsprojekter op. Og her var der især gode vibrationer i luften mellem Terma og BAE Systems, der da også indgik flere aftaler om potentielt samarbejde. Derfor må Terma også regnes med på taberholdet.

Terma og Falck-Schmidt Defence Systems er to store alfahaner i den danske forsvarsindustri. Og Falck-Schmidts tætte parløb med GDELS gjorde, at Terma tog konkurrenternes parti. BAE Systems er som partner i både Eurofighter- og F-35 projektet også en mere interessant samarbejdspartner for Terma end GDELS, der som navnet antyder, kun gør det indenfor landsystemer.

På producentsiden er både FFG, BAE Systems og Nexter tabere. Meget tydede dog på, at ingen gang FFG selv til sidst troede, at tyskerne havde en chance for at vinde. Til gengæld var selvtilliden stor i den franske Nexter-lejr og i den britisk-svenske BAE-lejr. Og mange så da også VBCI’en og CV90’eren som de to favoritter. Hvem der ville trække det længste strå, ville afhænge af om man valgte hjul (VBCI) eller bælter (CV90). Begge køretøjer er i produktion og i brug i stort antal hos nogle af vores nære allierede. Argumenter, som normalt vejer tungt i forbindelse med materielindkøb. Men som åbenbart ikke var tungtvejende nok her. Angiveligt fordi politikerne ønskede sig hjul, og fordi GDELS overraskende nok havde budt ind med en pris på den gigantstore Piranha 5, der var lavere end prisen på VBCI’en.

En fjerde taber er naturligvis Mowag’s søsterselskab i GDELS-koncernen, spanske Santa Barbara. Der er i forvejen en intern rivalisering mellem schweizerne og spanierne. Og situationen er nok ikke blevet bedre af at schweizerne har fået den første kunde til deres Piranha 5. Santa Barbaras ASCOD havde ikke en ærlig chance, men spanierne havde vundet den store britiske SCOUT-konkurrence på mere end 500 køretøjer. Det gav spansk selvtillid, mens schweizerne indtil i torsdags ikke havde en launch-customer til Piranha 5. Det har de så fået nu med den danske enegang, hvor vi køber et køretøj, som ingen andre lande har købt. I direkte modstrid med vores indkøbspolitik de senere år.

I forhold til den aflyste artilleri-anskaffelse er alle tabere. Siden før jul havde det været kendt, at FMI anbefalede et køb af israelske Elbits ATMOS-system, så franske Nexter havde haft tid til at vænne sig til nederlaget. Men franskmændene var ikke glade for at tabe en konkurrence, som de følte sig rimeligt sikre på at vinde. Og nederlaget i PMV-konkurrencen gør bestemt ikke humøret bedre hos franskmændene. Hvis Danmark en dag beslutter sig for at igangsætte et nyt artilleriudbud, så tror jeg franskmændene grundigt vil overveje om de overhovedet ønsker at deltage. Det samme gør sig formentlig gældende for koreanske Samsung, der primært så Danmark som et potentielt brohoved ind i NATO for deres K9 Thunder.

På pr- og public affairs-siden kan Vespa Crabo endelig trække sig sejrrige ud af en indkøbskonkurrence. To-mandsfirmaet arbejdede for GDELS og Elbit. Dermed kan de sætte et point på måltavlen og det havde været to, hvis ikke det var for aflysningen af artilleriindkøbet. Til gengæld arbejdede de for AgustaWestland i forbindelse med anskaffelsen af skibsbaserede helikopter. Her måtte den italiensk-britiske helikopterproducent i 2012 se sig slået af Sikorsky – der ikke havde et egentligt pr- eller et public affairs-firma tilknyttet, men (bare) en dygtig og energisk dansk agent. Nu fortsætter Vespa Crabo sit intense arbejde for Boeing og F-18 i kampflykonkurrence. Op af bakke – men ikke umuligt.

Til gengæld står Rud Petersen igen-igen tilbage som taberne, da de arbejdede for BAE Systems. I helikopterkonkurrencen arbejdede de for Eurocopter, der mest af alt var med for at lave støj. Og i kampflykonkurrencen arbejdede de ihærdigt for SAAB og Gripen, der ikke havde en ærlig chance for at vinde – hvilket svenskerne da også erkendte i juli sidste år, da man trak sig ud af konkurrencen. Omvendt så ser det mere fornuftigt ud fremadrettet, hvor Rud Petersen arbejder for at køre Raytheon i stilling i forbindelse med anskaffelsen af missilsystem til fregatterne.

Endelig er der Primetime, der har spillet en tilbagetrukket rolle som pr-firma for Nexter. Firmaet var tidligere Lockheed Martins håndgangne mænd i kampflykonkurrencen. En opgave, der i dag ligger hos den tidligere Primetime-mand Morten Lintrup. Siden Lockheed Martins exit har Primetime ikke gjort det store væsen af sig i forsvarssammenhænge.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

3 Comments for this entry

  • Niels Peter Kofoed siger:

    Fynske vindere og franske tabere….. Hmmm
    I virkeligheden er det de danske skatteborgere, der er taberne!

    Ikke fordi vi køber forsvarsmateriel. Det bliver vi nødt til.Vi skal have velfungerende og moderne forsvar.

    MEN hver gang der er tale om modkøb – og det er der stort set hver gang – så koster det skatteborgerne rigtig mange penge.

    I virkeligheden er de danske politikers krav om modkøb bare erhvervsstøtte. For udstyret koster i mange tilfælde mere, når der er modkøbskrav.

    Det ville være godt, hvis nogen gav sig til at bore lidt mere i dette emne.

  • Cphmoose siger:

    @Andreas
    Jeg forstår ikke havd Raytheon skal med et pr / public affair bureau i forhold til fregatterne.
    Kombinationen af sensor pakke og MK41 gør at missil valget er givet på forhånd.

    Skal de overbevise politikerne eller folket om at vi har brug for et ABM forsvar? Eller at fregatterne skal have et område luftforsvar? Type valget er i begge tilfælde givet – det eneste er om der er penge og vilje.

    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Cphmoose

    Nu er det jo ikke KUN ABM man kan have i en Mk 41 launcher. Men også de misiler der var tanken ved skibenes projektering for 15 år siden. Det var før ABM blev rigtig moderne. Meeen vi handler jo også med General Dynamics.
    Generelt at lade skibene sejle uden SM i launcheren svarer til at sene Leoparder ud på mission uden 120 mm ammunition.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *