Ministernej til forbud mod bordel-besøg

Justitsminister Lene Espersen (K) er betænkelig ved udspillet om at forbyde besøg hos prostituerede, og regeringen går ikke med overvejelser om generelt at kriminalisere det at være kunde hos en prostitueret.
"Der er flere betænkeligheder ved en generel kriminalisering af kunder til prostituerede. Det vil blandt andet medføre en risiko for, at prostitution i højere grad kommer til at foregå i det skjulte, og det vil gøre det sværere for de sociale myndigheder at komme i kontakt med de mest udsatte prostituerede. Det vil også være vanskeligt at håndhæve et sådant forbud og kontrollere, om det overholdes", siger Lene Espersen.

Derimod vil regeringen i den kommende folketingssamling fremsætte lovforslag om en ændring af straffelovens § 223 a, der gør det strafbart at købe sig til seksuelle ydelser hos prostituerede under 18 år. Regeringen vil gøre paragraffen bredere, så alle tilfælde alle købesex med personer under 18 år kan straffes - også når det er første gang, at den unge modtager en modydelse for sex.

Dokumentation
null

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00