Om besparelser på fødevareområdet

Udviklingen i nettoudgiftsbevillingen er et udtryk for den samlede økonomiske aktivitet i forbindelse med direktoratets drift. I 2003 afsættes en nettoudgiftsbevilling på knap 632 mill. kr.

Tilsvarende var nettoudgiftsbevillingen på indeværende års finanslov i 2003- priser 641 mill. kr. eksklusiv årets tillægsbevillinger.

Udvalget ønsker at jeg sammenligner finanslovstallene for 2003 med 2001. Regnes bevillingen fra finansåret 2001 om i 2003 priser fås en bevilling på 738 mill. kr. Forskellen i nettoudgifts-bevillingen fra 2001 til 2003 udgør således 106 mill. kr.

Udviklingen fra 2001-2002
Som jeg nævnte på forårets samråd om konsekvenserne af dette års fi-nanslov, skyldes en væsentlig del af dette bevillingsfald imidlertid forhold, der allerede var bygget ind i den gamle regerings finanslovsforslag for 2002.

Især bortfald af midlertidige en-gangsudgifter i forbindelse med regionsdannelsen er her af betydning.

Som jeg også oplyste udgjorde regeringens reelle merbesparelse 16 mill. kr., hvoraf kun de 9,9 mill. kr. vedrørte krav til effektivisering med videre. De øvrige 6,1 mill. kr. vedrører initiativer, som regeringen ikke ønskede at videreføre, herunder Måltidens Hus og Rådet for Bedre Madkvalitet.

For en nærmere redegørelse for ud-viklingen fra 2001-2002 henvises til mit talepapir fra nævnte samråd den 13. marts 2002, som er oversendt til udvalget den 15. marts 2002.

Udviklingen i nettoudgiftsbevillingen siger dog ikke præcist noget om direktoratets sparebehov, som i højere grad er afhængig af hvilke aktiviteter, der skal udføres for den givne bevilling.

Særbevillinger: I forhold til hvad der var forudsat på Finansloven for 2002, har regeringen i det nye finanslovsforslag valgt at styrke Fødevaredirektoratets bevilling i 2003 med i alt ca. 50 mill. kr.

For så vidt angår den mere langsigtede udvikling fra 2004 og frem igangsættes der her i efteråret en grundig analyse af direktoratets bevillingsbehov.

De tilførsler regeringen foreslår falder primært i tre klumper. En klump er videreførsel af en række tidsbegrænsede aktiviteter, en anden vedrører til-førsel til direktoratets almindelige drift, mens den tredje klump skal kompensere for virkningen af de budgetteringsfejl, Fødevaredirektoratet opdagede i foråret.

Ud over de tre klumper er der en række mindre bevægelser, som tilsammen resulterer i en nettotilførsel på ca. 10 mill. kr.

Lad mig starte med de tidsbegrænse-de aktiviteter, som omhandler egen-kontrol og offentliggørelse, samt BSE.

Indførsel af egenkontrol i detailleddet er en hjørnesten i regeringens strategi for fødevarekontrol. En effektiv kon-trol forudsætter, at virksomhederne selv bærer ansvaret for, at den daglige produktion lever op til lovens krav og at de har værktøjerne til at kunne dokumentere det i forbindelse med til-synsbesøgene. Bevillingen på 8,4 mill. kr. skal blandt andet sikre fortsat hurtig fremdrift i gennemførslen af egen-kontrol.

Herudover finansierer bevillingen ak-tiviteter i forbindelse med offentliggø-relse af kontrolresultater som følger af den seneste ændring af fødevareloven.

EU besluttede i sommer at forlænge den udvidede indsat mod BSE, som indebærer blandt andet test af selv-døde dyr og udvidet foderstofkontrol.

Den udvidede indsats mod BSE er delt mellem Fødevaredirektoratet, Danmarks Veterinærinstitut og Plan-tedirektoratet. Dette års nettobevilling på i alt 9,8 mill. kr. til de tre institutio-ner videreføres i 2003 således, at Fø-devaredirektoratet tilføres 4,7 mill. kr.

Tilførsel til Fødevaredirektoratets drift:
Som nogen af jer sikkert kan huske, gennemførte Fødevareministeriet med hjælp fra Økonomistyrelsen i 2000 en analyse af direktoratets bevillingsbehov i 2001.

På baggrund heraf blev det som led i finanslov 2001 aftalt fremover at tilføre direktoratet ekstra midler til drif-ten. Pengene skulle især gå til styrkelse af veterinærtjenesten og økonomi-styringen.

Denne bevilling udgjorde i 2002 30,3 mill. kr. og skulle efter planen aftrappes til 21,8 mill. kr. i 2003. Kravene til både veterinærtjenesten og til økonomistyringen er imidlertid fortsat betydelige og regeringen ønsker derfor også næste år at fastholde bevillingen på niveauet for i år. Der er således tale om en tilførsel på 8,5 mill. kr.

Genopretning af budgetteringsfejl:
Som jeg orienterede om på et samråd her i udvalget den 6. juni opdagede Fødevaredirektoratet sent på foråret, at man ved en fejl har opereret med for store budgetter i 2001 og 2002. Disse fejl vedrørte restkoncentrationsområdet og en del af det CO2-finansierede område og er beregnet til at resultere i en ubalance på ca. 40 mill. kr. ved udgangen af 2002.

I min besvarelse af spørgsmål 214 fra 17. juli er der redegjort nærmere for budgetteringsfejlenes omfang.

I forvejen skal direktoratet leve op til regeringens krav om effektivisering af forvaltningen og skal samtidig tilpas-se sine budgetter, så man ikke som i 2001 og 2002 lever over evne.

Jeg lovede på samrådet, at jeg ville søge at sikre et passende aktivitetsni-veau i direktoratet, så vi fortsat kan bevare den høje danske fødevaresik-kerhed og det høje veterinære stade.

Dette tilsagn har regeringen søgt op-fyldt ved at tilføre området 19 mill. kr. årligt til genopretning af økonomien i 2003 og 2004.

Tilpasninger som følge af effektiviseringer i Staten: I det nye finanslovforslag fortsættes gennemførelsen af effektiviseringer med videre. Effektiviseringskravet nødvendiggør en tilpasning i Fødeva-redirektoratet i størrelsesordenen 21 mill. kr.

Finansiering:
Foranlediget af budgetteringsfejlen bad jeg før sommerferien direktoratet om at finde yderligere besparelser på områder uden betydning for veterinær- og fødevaresikkerheden. Der foreligger nu en plan for, hvorledes de administrative funktioner kan rationaliseres således, at bevillingen går så direkte og ubeskåret som muligt til opfyldelse af direktoratets kerneopgaver. Planen er oversendt til udvalget som led i besvarelsen af spørgsmål 217 af 17. juli.

Rationaliseringen på det administrative område ventes at indbringe ca. 24 mill. kr. i 2003.

De resterende ca. 14 mill. kr. af tilpasningsbehovet finansieres ved,
- at besparelserne gennemført i for-bindelse med Finanslov 2002 slår fuldt igennem i 2003 [ca. 5 mill. kr.],
- at indsatsen mod salmonella dub-lin, fremover vil blive finansieret ved CO2-midler [frigører ca. 4 mill. kr.] samt ved,
- at der generelt vil være tale om tilbageholdenhed med udgifter på områder, der ikke berører fødeva-resikkerheden og veterinærsik-kerheden.
Jeg kan oplyse, at den seneste spare-pakke på ca. 24 mill. kr., medfører en løn-sumsbesparelse på ca. 13,5 mill. kr. Lønsumsbesparelsen er udmøntet ved 12 afskedigelser i direktoratets centra-le enhed i Mørkhøj samt ved naturlig afgang, interne omplaceringer, und-ladelse af genbesættelse af ledige stil-linger med videre.

Særlig om regionernes fremtid: Et spørgsmål, som på sigt vil få be-tydning for ressourceforbruget i regi-onerne, har over sommeren været rejst. Spørgsmålet vedrører den fremtidige laboratoriestruktur på området. Det er sådan, at i dag har man 3 kemiske laboratorier, som er placeret i regionerne Århus, Ringsted og København.

Derimod opretholdes der mikrobiologiske laboratorier ved samtlige regi-onskontorer.

Et særlig udpeget udvalg har i en helt ny rapport peget på, at der kan opnås betydelige rationaliseringsgevinster ved at reducere antallet af mikrobio-logiske laboratorier til et antal på 3-5.>p> Færre laboratorier skal ikke ses som om, at regeringen planlægger at skære voldsomt ned i fødevarekontrollens arbejde, så der bliver færre prøver at analysere.

Som tilstandene er i dag er der imidlertid en væsentlig overkapacitet på samtlige regioners mikrobiologiske laboratorier. Bygninger og materiel udnyttes derfor ikke fuldt ud.

Det siger sig selv, at der må være en gevinst at hente ved at samle indsatsen på færre laboratorier.

Rapporten behandles i øjeblikket af mine embedsmænd og jeg har ikke truffet endelig beslutning om dens indstillinger endnu.

Jeg kan dog forsikre om, at hensynet til den geografiske spredning af laboratorierne vil indgå med vægt i mine overvejelser.

Samtidig forholder det sig sådan, at newcastle disease i de seneste uger, har medført en meget store ressource-anvendelse, som naturligvis har gjort, at andre opgaver er blevet udskudt. Jeg har bedt direktoratet om en nærmere opgørelse heraf.

Grundoplysninger vedr. Fødevaredirektoratets økonomi 1. Efter vedtagelsen af FL 2002 er der gennemført besparelser i Fødevaredirektoratet på 37,4 mill. kr. årligt. (effektiviseringer, opgavebortfald og interne besparelser). Disse besparelser blev indgående drøftet ved samråd i foråret 2002.

2. Der blev i forsommeren 2002 konstateret fejl i direktoratets interne budget svarende til i alt 40 mill. kr. for perioden 2001-2002. Der er til-ført direktoratet 19 mill. kr. årligt i 2003 og 2004 til genopretning af fejlbudgettering. Denne problemstilling blev drøftet ved samråd i juni 2002.

3. Fejlene i det interne budget ( jf. punkt 2) har ført til et generelt for højt aktivitetsniveau på ca. 17 mill. kr. årligt, som derfor skal nedjusteres fra 2003 og frem med henblik på tilpasning til de givne bevillinger.

4. Direktoratet er som andre statsinstitutioner underlagt effektivise-ringskrav på 3 pct. i 2003 sammenholdt med 2001. Dette effektivise-ringskrav andrager ca. 21 mill. kr. i 2003.

5. Direktoratet har derfor et tilpasningsbehov i 2003 på ca. 38 mill. kr. (17 mill. kr. + 21 mill. kr., jf. punkt 3 og 4).

6. Tilpasningsbehovet på ca. 38 mill. kr. vil blive realiseret som følger: