Debat

Fødevareforskning har gennemslagskraft

null
Jesper T. Nielsen arbejdede som journalistpraktikant på Altinget.dk 1. august 2002 til 1. februar 2003. Han har læst en årrække på Institut for Statskundskab, Århus Universitet.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af rektor Per Holten-Andersen, institutleder Grete Bertelsen og institutleder Arne Astrup, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL).

For nylig bragte Dagbladet Børsen en artikel, der beskyldte dansk fødevareforskning for ikke at give tilstrækkeligt med valuta for pengene. Børsens kilde var en rapport, der angiveligt skulle være udarbejdet af Finansministeriet.

Siden artiklen blev bragt, har vi på Landbohøjskolen, der jo står for en stor del af den offentlige fødevareforskning i Danmark, gjort os store anstrengelser for at få kendskab til rapportens indhold – men det har vist sig, at den slet ikke eksisterer! Det betragter vi som en meget væsentlig oplysning for de igangværende finanslovsforhandlinger.

Har international klasse
Det er derfor en tackling af særlig grov karakter, når Børsen går til angreb på dansk fødevareforskning. Særligt når sandheden er den præcist modsatte. Dansk Fødevareforskning står særdeles stærkt, også målt med international målestok. Det vil være svært at finde andre forskningsområder, som har haft tilsvarende eksplosiv fremgang og succes i nyere tid.p> Den offentlige fødevareforskning i Danmark varetages først og fremmest af Levnedsmiddelcentret (LMC) ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Derudover foregår der offentlig fødevareforskning ved en række sektorforskningsinstitutter bl.a. Danmarks Jordbrugsforskning i Foulum og de teknologiske institutioner.

Samarbejde med erhvervslivet
Universiteterne kritiseres ofte for ikke at have tilstrækkeligt samarbejde med erhvervslivet. Det gælder ikke LMC, idet ca. 2/3 af centrets forskningsprojekter foregår i samarbejde med dansk og udenlands industri. Det sikrer stor hurtig og effektiv overførsel af viden og dermed stor samfundsmæssig nytteværdi af de opnåede forskningsresultater.

Dansk Fødevareforskning står særdeles stærkt, også målt med international målestok. Det vil være svært at finde andre forskningsområder, som har haft tilsvarende eksplosiv fremgang og succes i nyere tid

Per Holten-Andersen, Grete Bertelsen og Arne Astrup
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Ifølge indlægget i Børsen er baggrunden for påstanden om ringe valuta for pengene at forskningen er ringe citeret i dagspressen. Både nationalt og internationalt set vurderes forskning normalt på publicering i anerkendte internationale fagtidsskrifter. Ifølge en nyligt gennemført analyse er LMC’s forskere, i forhold til andre nationale og internationale fødevareforskningsmiljøer, nogle af de flittigste til at publicere og nogle af de mest citerede, som regel i tidsskrifter med stor international anerkendelse. Så målt med normalt anvendte og internationalt anerkendte forskningsindikatorer står LMC særdeles stærkt.

Forskning skal også sikre sunde fødevarer
Det må heller ikke glemmes, at fødevareforskningen har andre væsentlige formål udover at publicere artikler i tidsskrifter og søge omtale i medierne: Forskningen skal understøtte dansk landbrug og fødevareindustri til nyudvikling af bedre og sundere fødevarer – en vigtig brik i eksporten, den skal sikre et højt uddannelsesniveau hos de kandidater, som aftages af industrien, og sidst men ikke mindst skal forskningen sikre den danske befolkning sunde og sikre fødevarer, og den faglige baggrund for ernærings- og sundhedsoplysning på højeste niveau.

Synlighed i dagspressen er naturligvis også vigtig, men det er nyt og interessant, hvis forskningens kvalitet fremover skal vurderes på basis af antal citationer i pressen. Kan det virkelig være rigtigt, at forskningsmiljøerne skal til at ansætte journalister og spindoktorer på bekostning af forskere?

Som bevis på, at det går godt kan bl.a. nævnes, at LMC som det eneste fødevareforskningsmiljø i hele EU netop har opnået anerkendelse med tilhørende bevilling som ”Major Research Infrastucture”. Det betyder, at dygtige fødevareforskere fra andre europæiske lande nu kan få EU-midler til forskningsophold ved LMC og drage nytte af de danske fødevareforskeres ekspertise.

Som endnu et bevis kan nævnes, at forskningen i januar blev evalueret af et internationalt panel, der bl.a. konkluderede, at ”LMC belongs to the nationally and internationally leading research and educational institutions in Food and Nutritional Science”.]

Artiklen er tidligere trykt i Børsen og gengives i FødevareTinget med forfatternes tilladelse

Dokumentation
null

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00