Debat

Fogh: Aflytning kan være nødvendigt

I et svar til en række mediechefer begrunder statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), hvorfor det har været forsvarligt at aflytte en dagbladsjournalist.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
København, den 30. august 2002

Kære redaktører m.fl.,

I et brev af 30. august 2002 har I rettet henvendelse til mig vedrørende den meget omtalte sag om aflytning af en journalist med tilknytning til Jyllands-Posten.

Lad mig først og fremmest slå fast, at pressefrihed og kildebeskyttelse også for regeringen er et helt grundlæggende og fundamentalt princip. Der er tale om en grundpille i et demokratisk samfund, og det skal der værnes om i alle relevante sammenhænge. I den forbindelse kan jeg også henvise til, at regeringsgrundlaget klart understreger betydningen af frie, selvstændige medier som et stærkt fundament for folkestyret.

Lige så klart er det samtidig, at hensynet til kildebeskyttelse må holdes op mod et andet grundlæggende hensyn – nemlig hensynet til, at alvorlige forbrydelser kan opklares. Retsplejeloven bygger da som bekendt også på en indgående afvejning af disse modstående hensyn over for hinanden.

Den foreliggende sag er for mig at se udtryk for, at der undertiden opstår situationer, hvor forskellige og hver for sig helt fundamentale hensyn ikke uden videre kan forenes med hinanden.

Anders Fogh Rasmussen (V)
Statsminister

Med hensyn til den foreliggende konkrete sag anmoder I mig i brevet om at foranstalte en hurtig undersøgelse og om i den forbindelse at fremkomme med en offentlig redegørelse om alle dens omstændigheder, herunder særligt en række nærmere angivne spørgsmål. Som begrundelse herfor anfører I bl.a., at såvel Københavns Politi som justitsministeren har nægtet at udtale sig om sagen.

Justitsministeren har allerede i forgårs i en udførlig presseudtalelse – som jeg vedlægger i kopi til jeres orientering – redegjort for en række aspekter af sagen.

Af denne presseudtalelse fremgår bl.a., at spørgsmålet om aflytning naturligvis – som det også er foreskrevet i retsplejeloven – har været forelagt for byretten, at der i den forbindelse har været beskikket en advokat til at varetage den pågældende journalists interesser, at byrettens kendelse om aflytning ikke er blevet påkæret til landsretten, og at aflytningen ikke har rettet sig mod Jyllands-Posten, men derimod mod den pågældende journalists private telefoner.

Det fremgår også, at de ændringer i retsplejeloven, som blev indført ved den såkaldte terror-lovpakke, ikke på nogen måde indebærer udvidelser i politiets adgang til at foretage aflytninger, hverken i forhold til journalister eller andre.

I jeres brev stiller I mig nogle yderligere spørgsmål, som jeg – efter drøftelse med justitsministeren – kan besvare således:

I spørger for det første, om andre staters politi eller efterretningstjenester har forestået eller deltaget i den omhandlede aflytning. Svaret er klart nej.

For det andet spørger I, hvad der var politiets begrundelse for at søge en retskendelse om aflytning indhentet. Hertil kan jeg oplyse, at politiet – under hensyn til sagens overordentlig alvorlige karakter og til den pågældende journalists stilling i forbindelse med politiets afhøringer af ham – fandt, at der efter retsplejelovens nærmere bestemmelser var behov og grundlag for telefonaflytning. Byretten afsagde som bekendt kendelse i overensstemmelse hermed og var altså enig i politiets vurdering.

Endelig rejser I spørgsmål om, hvorvidt der tidligere er gennemført aflytninger under ”tilsvarende eller lignende omstændigheder.” Dette spørgsmål kan jeg i sagens natur ikke forholde mig nærmere til, men generelt kan jeg oplyse, at domstolene selv i tilfælde, hvor der er tale om meget alvorlig kriminalitet, vil skulle tillægge hensynet til journalisters kildebeskyttelse særlig vægt. Herudover er det retsplejelovens almindelige regel, at retten – efter at en aflytning er gennemført – skal give den pågældende underretning herom.

Lad mig afslutningsvis sige, at den foreliggende sag for mig at se er udtryk for, at der undertiden opstår situationer, hvor forskellige og hver for sig helt fundamentale hensyn ikke uden videre kan forenes med hinanden. Jeg har derfor også fuld forståelse for, at der er tale om en sag, som I er meget stærkt optaget af, og hvor I ønsker at lægge klare synspunkter frem.

Det er jeg bestemt også selv – og jeg håber med det anførte både at have gjort min holdning til sagens principielle spørgsmål klar og at have givet jer tilstrækkeligt svar på de mere konkrete spørgsmål, som I har rejst.

Med venlig hilsen

Anders Fogh Rasmussen

Dokumentation
null

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00