Udsigten til at skulle bruge op mod en milliard skattekroner på militært isenkram fra Israel har gjort visse politikere så nervøse, at man fra politisk hold er i vild flugt over plankeværket væk fra indstillingen fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om, at købe israelske Elbits ATMOS-system på bekostning af de franske og koreanske systemer, som man også har evalueret.

I yderste konsekvens kan balladen om den israelske testvinder føre til, at politikerne benytter det som en undskyldning for helt at droppe indkøbet. For ved slet ikke at udpege en anden vinder, så undgår man naturligvis en retssag om brud på udbudsreglerne, sådan som man ellers ville få, hvis man fravalgte Elbit og ATMOS af politiske årsager.

Fra politisk hold peger man på, at materielstyrelsen og ministeriet har været særdeles politisk tonedøve, da de prækvalificerede den israelske kandidat. Omvendt kan man nøgternt argumentere for, at man vel bør prækvalificere og evaluere de kandidater, som man finder bedst egnede til at løse opgaven, og ikke skele til hvor de kommer fra.

Der lader til at være tre mulige udfald af artilleriballaden. Enten så får forsvarsordførerne fra SF og R vredet armene om på ryggen og indkøbet bliver en realitet. Eller også så starter vi helt forfra med en ny konkurrence. Det tredje mulige udfald er som nævnt, at man helt dropper indkøbet. I Forsvarsforliget 2013-2017 står der nemlig ”Materielanskaffelserne vil for hærens vedkommende bl.a. kunne omfatte: Ildstøttesystemer, herunder artilleripjecer.” Altså ikke at man skal anskaffe, men at vil kunne gøre det, hvis man føler for det. Det står lysende klart når man eksempelvis læser teksten om Søværnets anskaffelser. Her står: ”For Søværnets vedkommende anskaffes et nyt inspektionsfartøj af KNUD RASMUSSEN-klassen og materielanskaffelserne vil herudover bl.a. kunne omfatte:”.

Den store analyse af forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis og hvilke kapaciteter det kommer til at kræve, kommer til april. Da der, som vi skriver i dag, ikke bliver sendt aktstykker om materielindkøb til Folketingets Finansudvalg på denne side af et folketingsvalg, så er det meget sandsynligt, at Arktis-rapporten kommer længe før den endelige beslutning om artilleriindkøb skal træffes.

Hvis der i Arktis-rapporten er en lang liste med nyt materiel, som det kunne være formålstjenstligt at have til opgaveløsning i det arktiske område, så er det bestemt ikke utænkeligt, at politikerne får den idé, at droppe artilleriindkøbet og i stedet bruge penge på materiel til Arktis. For det, der er afsat til artilleriindkøbet, kan man få næsten to inspektionsskibe af Knud Rasmussen-klassen.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

45 Comments for this entry

  • jan nielsen siger:

    Problemet er dog imidlertid, at artilleriet holder til på Varde Kaserne, der ligger i Dansk Folkepartis forsvarsordførers valgkreds. Og uden artilleri – ingen Varde Kaserne. Så for at redde den indgik DF en studehandel med S om at der blev indkøbt artilleri mod at Flådestation Korsør blev bevaret. Behøver jeg nævne, at Sossernes daværende forsvarsordfører er valgt på Vestsjælland 🙂
    I forlængelse heraf kan man se på udflytning af Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) fra ejede bygninger i Skalstrup til lejede bygninger i Århus. Leje anslås vist at være 18 mio årligt for Sødalsparken 20. Hvad den bliver for de indkvarterings- og undervisningsfaciliteter man skal leje ude i byen, vides ikke. Hvor var det nu forsvarsministeren kom fra?
    Det er lidt svært at se det fornuftige i denne placering. Skalstrups faciliteter bliver brugt i rig udstrækning, til diverse møder, kurser og seminarer for andre myndigheder end FSU. Alle disse møder og kurser skal man nu til at booke ind på eksempelvis KolleKolle og Schäefergården

  • Tom siger:

    Det faktum at Sønderborg Kaserne også blev udnyttet fuldt ud, reddede den heller ikke. Logikken synes at være, at hvis man kan flytte enheder til andre etablissementer, så kan man hente nogle penge på salg og sparret drift. I virkeligheden bliver det dog sjældent til egentlige besparelser, da flytninger i Forsvaret altid er forbundet med store uforudsete udgifter samt urealistiske salgsvurderinger, og desuden får de langsigtede besparelser aldrig for alvor tiden til at materialisere sig før et nyt forlig fører til nye omstruktureringer og flytninger. Ingen bliver gjort ansvarlige, og nye projektmagere kommer til fadet. Rinse, repeat.

  • Nicolai siger:

    Er der nogen der ved hvorfor de ikke kom i betragtning?
    Deres er væsentlig mindre mandskabstungt (1-2) mand. Fuldautomatisk og kræver ikke folk uden for kabinen.

  • Nicolai siger:

    Der skulle have stået det Svenske Archer.

  • Maverick Hansson siger:

    Check hellere hvem der er deres danske konsulent – det er ikke hr. hvem som helst!

  • C. J. Nielsen siger:

    Vel af samme årsager som det Norske Forsvar valgt at annullere kontrakten på 24 stk. Archer. Systemet virker ikke..

  • claus schelde siger:

    ud fra ren nysgerriged.
    Hvorfor fungerer de ikke. Min opfattelse er at det er et vel fungerende system

  • C. J. Nielsen siger:

    Detaljer kender jeg ikke, men ..

    Regjeringen har konkludert med at artillerisystemet Archer ikke vil fylle Forsvarets behov innenfor den tiden vi har tilgjengelig, derfor trekker vi oss ut av kontrakten, sier forsvarsminister Ine Eriksen Søreide i pressemeldingen.

    ..er bare en pæn måde at fortælle at systemet ikke er færdigudviklet og nordmændene tror hellere ikke det vil virke med tiden. Det er min udlægning.

  • R. Jakobsen siger:

    @ jan
    Lækker konspirations teori, dog forkert. Artilleriet “bor” ikke Varde men i Oksbøl.
    Det seneste årti har man skudt adskillige hundrede millioner kroner i kasernen til vedligeholdelse hvorfor det ville være tåbeligt at lukke en af de kaserner der er i fineste stand. Sagen var bare da man ville lukke den vidste politikerne det ikke og det blev de gjort opmærsom på;)

  • jan nielsen siger:

    @ R.Jakobsen
    mine første 5 linier blev copy pastet fra Andreas´s oprindelige artikel, det var faktisk afslutningen på artiklen, da den blev vist ved middagstid.Det er ikke god journalistik, at fjerne noget i en artikel, især når det er kommenteret, vel @ Andreas!!!!

    Mine egne indspark er dem, der vedrører Skalstrup og FSU

  • Thomas siger:

    Nej, nej og atter nej! Håber bestemt ikke, at de danske politikere ENDNU engang udsætter/sylter anskaffelsen af artilleri. Synes at erindre, at politikkerne allerede for adskellige år siden afsatte penge til nyt artilleri, men dengang blev midlerne i stedet anvendt i forbindelse anskaffelsen af IKK. Så var behovet dengang presserende må det i den grad være det i dag.
    Trods det akutte og presserende behov for nyt tidsvarende artilleri, vil det desværre ikke komme voldsomt bag på mig om Andreas får ret i sine antagelser. Til trods for øget russisk aktivitet i luftrum og farvande (svenske skærgård)og mobilisering i bl.a. det arktiske, samt krigen i Ukraine,for ikke at tale om ISIL og den generelle terrortrussel, synes politikerne overhovedet ikke at prioritere og interessere sig for dansk forsvar. I hvert fald kun et yderst symbolsk forsvar, som de kan sende ud og vise flaget, hvilket de så til gengæld gør meget ofte. Ikke siden 1864 har man benyttet forsvaret så meget og ofte, men i nyere tid for færre og færre penge. For hvert forsvarsforlig spares der mere og mere. Hvordan hænger det sammen? Tja, det gør det IKKE! Men som i det øvrige danske samfund, synes politikkernes manglende evne til at skabe vækst at betyde, at de i stedet springer på den gammelkendte og altid trofaste “effektiviserings- og nedskæringsvogn”. Altså færre mennesker til det samme arbejdsbyrde, hvilket yderst sjældent giver samme eller bedre resultat. Politikkernes generelle argument synes at være, at vi ikke har råd og derfor må spare. Men er det nu også helt rigtigt? Jeg mener på trods af krise og føromtalte manglende vækst, så fremviser mange store danske virksomheder rekord store overskud og aldrig før har den danske stat haft så store indtægter. Det er med andre ord et prioriterings og forsikrings spørgsmål. Vil vi/politikkerne have et forsvar – og et der er noget værd?
    Samme effektivisering- og spare tilgang synes danske politikere generelt også at anvende i forbindelse med forsvaret. For hvert nyere forsvarsforlig: Færre og færre ansatte, kortere og ringere uddannelse, gammelt og utilsvarende materiel. Når der endelig iværksættes nyanskaffelser, så er det altid for yderst begrænsede midler – ikke nye og flere penge, men som regel taget fra det eksisterende budget – og materiel i et nyt styk antal, der er så lavt, at det virker useriøst og mest minder om en dårlig joke. Man er simpelthen nød til at tilføre forsvaret nye og flere midler i indkøbs øjemed, så man kan foretage materielanskaffelser i en sådant antal, at der er nok til uddannelse, vedligehold, udsendelser og afskrivelser/tab. Tror mange af os har hørt om, at forsvaret enten manglede ammunition eller bestemte køretøjer. Faktum er, at et forsvar har et betydelig og løbende materielbehov, fordi man altid må forvente at noget er til eftersyn, reperation eller er nedslidt eller gået tabt osv. Materiel der skal “erstattes” – og det relativt hurtigt, ikke om flere år – og som man derfor må have et vist “overskud” af.
    Hvor mange tror i øvrigt på, at danske politikere vil kunne forudsige fremtidige konflikter 10 år før de opstår? Tja, rent historisk ser det bestemt ikke for godt ud. På nær i forbindelse med 1. Verdenskrig har politikerne ikke formået at opstillet noget afskrækkende og slagkraftigt forsvar. Så drømmer nogen om, at danske politikere 8-10 år før en fremtidig konflikt skulle påbegynde en oprustning, og i den forbindelse eksempelvis genindføre ubådsvåbnet, så er det nok desværre yderst tvivlsomt.
    Nok også tvivlsomt om omtalte politikere ville have modet til at afsætte de mange og nødvendige penge en massiv oprustning vil koste. For som både Andreas og andre her på siden gør opmærksom på, så er det jo valgår og næppe mange stemmer i dansk forsvar og materielanskaffelser til dette. Måske snarer tværtimod. Nok flere stemmer i yderligere forsvarsbesparelser, hvis man kan få vælgere til at tro på, at de sparede midler i stedet kanaliseres over i eksempelvis sundheds- eller uddannelsessektoren. Men pengene ender nu nok snare i endnu et unødvendigt prestige byggeri.
    Ja, de kan nok fornemme, at jeg desværre ikke længere har den helt store tiltro til politikkerne angående dansk forsvar, og det uanset i hvilken side af folketingssalen de sidder i. For hvis der er en ting de skiftende danske politikere og regeringer igennem tiden har kunnet enes om, så har det været om at spare på forsvaret.
    Hvad skal der mon ske eller til før de får øjnene op…Frygter efterhånden desværre det værste.

  • Thomas siger:

    Ang. ARCHER:
    Ved ikke om DK overhovedet er blevet tilbudt ARCHER af producenten i forbindelse med udbudsrunden, eller om DK har udvist interesse for dette artillerisystem, siden DK trak sig ud af dets udviklingsprogram. Mener det var i 2006.
    Eventuel manglende dansk interesse eller skepsis kan måske skyldes, at ARCHER indtil videre har vist sig besværlig at udvikle, hvorfor dette både er blevet et dyrt og meget forsinket produkt. Bare se på Norges erfaringer med ARCHER. Mener ikke nordmændene nåede at få leveret en eneste, og det på trods af, at de skulle have haft alle 24 stk. leveret i 2013. Og svenskerne selv har indtil videre kun fået leveret nogle ganske få. Mener der kun er tale om 4 stk.

  • Skandinav siger:

    Att ett vapensystem blir försenat, se på NH90 > 10år, se på F-35, är standard. Dessutom upphör aldrig utvecklingen.
    Archer är så pass tungt att Norsk infrastruktur inte klarar belastningen så det största problemet ligger i Norsk byggteknik.
    De som följer vad som händer i Ukraina har insett att ‘lätta system’ inte överlever länge, skyddsnivån och mobiliteten måste vara hög.

  • Tor siger:

    @ C.J. Nielsen
    Vi vet inte detaljerna. Men det sägs att Archer är för tungt för flera norska vägar. Orsaken att det blev för tungt är enligt rykte att norrmännen insisterade på mer bepansring/splitterskydd. Trots att norrmännen själva bidrar till förseningen så tar dom inte ansvar för detta. Detta är dock spekulation. Norrmännens urdragning orsakade stor förvåning.

    Att Archer blir ett par år försenat är ingenting jmf NH90 eller F35. Vad jag förstår fungerar Archer och är alltså ett världsledande system. Om du vet något som inte jag vet t ex varför och på vilket sätt Archer inte fungerar får du gärna berätta det för mig.

    Mvh

  • Bättre flyg än stå i hangaren siger:

    Det enkla svaret att Norge inte vill ha Archer är väl att pengarna inte räcker efterderas val av F-35.

  • Thomas siger:

    Uanset om nordmændene måske selv har bidraget til forsinkelsen og i sidste ende til at systemet muligvis er blevet “for tungt”. Så ser det under alle omstændigheder skidt ud, når producenten ikke har kunnet levere et eneste artillerisystem, og det vel og mærke inden for samme periode hvor alle 24 stk. skulle være leveret. I mine øjne svært at se nogen undskyldning der skulle retfærdiggøre en så massiv forsinkelse.
    Men ja, det er jo nok den risiko man potentielt løber, når man er på udkig efter endnu ikke færdigudviklede systemer. Udviklingsarbejdet kan risikere at tage længere tid og blive dyrere end først regnet med. Måske disse aspekter også er årsagen til, at DK i forbindelse med de seneste materielanskaffelser og udbudsrunder har lagt vægt på, at man leder efter færdigudviklede hyldevarer, som er i anvendelse hos andre nationer.

  • Niels Jensen siger:

    Hvorfor køber man ikke hare et antal M777a2 i USA.?. De kan købes for omkring 30- 40 mill. Kr stk. De vejer 10 tons. De kan skyde 30 km. Der er mulighed for 40 km. De skal skændes efter en vogn. Ja ja hvis USA kan, kan vi vel også. Hvorfor ikke ..

  • Thomas siger:

    @ Niels Jensen

    Du kan godt have en pointe, særligt angående pris, og den er en færdigudviklet hyldevare i anvendelse ved flere allierede. Operativt ville den sikkert også kunne fungere fint fra faste ildstillinger/lejre. Dens lette vægt gør den også let at transportere, både på vej og med lufttransport.
    Men nu er den næppe blevet tilbudt i forbindelse med udbudsrunden om at blive DK næste nye artillerisystem. Og hvorfor så ikke det? Jo, fordi der i det danske udbudsmateriale specifikt stilles KRAV om, at udelukkende ønsker et selvkørende artillerisystem. har for efterhånden adskellige år siden udfaset

  • Thomas siger:

    @ Niels Jensen

    Ups! Fik sendt ovenstående, inden den var skrevet færdig. Beklager!

    Du kan godt have en pointe, særligt angående pris, og den er en færdigudviklet hyldevare i anvendelse ved flere allierede. Operativt ville den sikkert også kunne fungere fint fra faste ildstillinger/lejre. Dens lette vægt gør den også let at transportere, både på vej og med lufttransport.
    Men nu er den næppe blevet tilbudt i forbindelse med udbudsrunden om at blive DK næste nye artillerisystem. Og hvorfor så ikke det? Jo, fordi der i det danske udbudsmateriale specifikt stilles KRAV om, at det fremtidige artillerisystem skal være selvkørende. Noget der i øvrigt går fint i tråd med, at DK for efterhånden en del år siden udfasede der sidste trukne artilleri.

  • Tor siger:

    @Thomas
    Jag håller med om att det är försvarbart att annullera en försenad order. Om inte Sverige expanderar sin upprustning från 24 till 48 st Archer så skulle det kunna hända att Danmark skulle kunna förhandla till sig ett mycket gott pris på dom 24 Archer som Norge alltså inte längre köper.

  • Klaus siger:

    Fat det nu svenskere, vi gider ligesom Norge heller ikke jeres “hemslöjd” hverken Archer eller en Gripen der end ikke flyver endnu

  • Klaus siger:

    🙂

  • jenoghen siger:

    @Klaus, fat nu, at du fremover bedes skrive JEG og ikke VI, når du skriver dine nedgørende kommentarer…..Du taler heldigvis ikke på alles vegne!

  • pron siger:

    @Skandinav
    Det er riktig at vekten også økte utover det som var spesifisert fra start av, men det er ikke hovedgrunnen til at Norge droppet Archer.

    Hovedgrunnen var at systemet ikke fungerte, og allerede var meget forsinket.

    For det første var egenspredningen på kanonen alt for stor under automatlading. Det skyldtes at dumperen ikke sto i ro under automatlade/avfyringssekvensen, men rister kraftig. Den kan nok oppfylle kravet om å avfyre 3 granater på 9 sekunder og 20 skudd på 2 minutter, men da blir det voldsom spredning og man treffer ikke målet.

    For det andre hadde vekten blitt så stor at marktrykket ble alt for stort med bare seks hjul, og den ville ikke klare norske veikrav og har dessuten problemer med en meget stor andel av norske broer.

    For det tredje hadde utviklingen av den helt essensielle ammunisjons-etterforsyningsvognen stoppet opp etter at leverandøren av denne hadde gått konkurs. Med bare 20 granater på kjøretøyet er Archer helt avhengig av et effektivt ammunisjonsetterforsyningssystem som følger kanonvognen. Dette systemet eksisterte ikke da Norge sa opp avtalen. Om den finnes i dag vet jeg ikke.

    Det var tydelig at all tiltro til prosjektet fra norsk side var tapt. Det er også tydelig at det finnes flere problemer, men dette ønsker de ikke å gå offentlig ut med.

  • Jakob siger:

    Slap af, Jenoghen, Klaus´s kommentar er åbenlyst ironisk ment. 😉

  • Tor siger:

    @Klaus
    Det är ju konstruktivt av dig att anslå en så trevlig ton. Ingen fara, du kommer förstå bättre när du blivit lite äldre.

    Just det, jag glömde den obligatoriska 😉

  • Thomas siger:

    @ Tor

    Umiddelbart tvivler jeg på, at man fra dansk side vil kunne forhandle sig frem til en “billig pris” på Archer. Systemet er trods alt næsten helt nyudviklet, så nok begrænset hvor billigt producenten er interesseret i at sælge. Man må jo formode, at den svenske producent, som minimum skal have dækket sine udviklings- og produktionsmæssige omkostninger, samt også skal tjene “lidt” på produktet.
    Men bevares, hvis Archer ellers er billig nok, hvad det så end vil sige? Alt er jo relative – jeg mener, hvad er billigt for et sådant artillerisystem? Jeg kender ikke umiddelbart prisen for et stk. Archer. Men synes tidligere at have hørt, at den skulle ligge noget højere end for eksempelvis Ceasar og Atmos. Så jeg vil umiddelbart tro Archer får svært ved at konkurrere på prisen.
    Uanset pris så tror jeg heller, at besværlighederne i forbindelse med udviklingsarbejdet, og de deraf følgende forsinkelser, går i tråd med danske ønsker om en færdigudviklet hyldevare.
    I øvrigt er løbet nu nok kørt for Archer i forbindelse med udbudsrunden vedr. nyt danske artilleri. Tror ikke nye/andre kandidater kommer i spil så sent i forløbet. Med mindre de danske politikere nu helt ødelægger/stopper den igangværende proces…

  • Tor siger:

    @pron
    Tack för ett informationen. Jag har försökt få reda på mer om vad som händer med Archer men har själv inte lyckats. Det är ett ambitiöst projekt. Har man tagit sig vatten över huvudet?

  • Cphmoose siger:

    @Thomas
    Du kan starte et nyt udbud men du kan ikke tage en ny leverandør ind uden at aflyse det nuværende. Så indtil udbuddet er aflyst er der ikke andre muligheder end de 3 som “overlevede” prækvalifikationen.

    @Pron
    Jeg ville have givet en del for at have deltaget i det styregruppe møde hvor de konklusioner / problemer du fremlægger gik op for projektejerne. Der er ikke noget “sjovere” end når man indser at et projekt er forkert konceptualiseret.

    Cphmoose

  • Peter siger:

    Undskyld et måske dumt spørgsmål : Men hvad skal vi bruge artilleriet til ?

  • Tom siger:

    Glimrende spørgsmål, Peter. Vi har praktisk talt ikke nogen hær tilbage, og da slet ikke nogen form for selvstændig troppeenhed, der kan arbejde med bevægelig kamp i en dybde, der kræver artilleri med en rækkevidde på 30 – 40 km. Alt bliver strømlinet til, at vi kan have “op til” én bataljonskampgruppe kontinuerligt deployeret.

    Jeg ser, at vi enten bliver indsat i en (semi-)konventionel rolle i rammen af en allieret, der har deres eget artilleri med i overmål. Alternativt, som i de seneste mange år, i et AOR med ildbaser, hvor artilleriet er relativt stationært.

  • Thomas siger:

    @ Peter

    Bestemt et relevant spørgsmål.

    I min optik er artilleri som generel våbenart lige så vigtig og relevant, som det altid har været for hærstyrke- operationer. Et af principperne bag hærstyrkers ageren er fortsat; ild og bevægelse. Ildstøtte er med andre ord essentielt.
    Uanset pågældende operationsomfang kan man langtfra altid “nøjes” med let ildstøtte, fra f.eks. lette mortere og skulderbårne systemer. Ofte vil hærstyrker have behov tung ildstøtte i form af artilleri. Den tunge ildstøtte vil naturligvis også kunne komme i form af luftstøtte og andre landes artilleri, hvis denne kapacitet ellers er til rådighed. Erfaringer fra bl.a. Afghanistan har vist, at flystøtte ikke altid var til rådighed, hvilket i øvrigt også var tilfældet vedr. engelsk artilleristøtte. Derfor ønskede danske soldater for år tilbage faktisk også danske artilleri udsendt. Men man valgt efterfølgende ikke at udsende vore aldrende M109 Haubitzere, formentlig grundet utilstrækkelig personelsikkerhed i form af utilsvarende pansring overfor bl.a. IEDs. Har siden hørt snak om, at systemets undervogn i dag er så nedslidte, at man vist ikke længere kører meget med dem. Er det korrekt, må det siges at stå skidt til ang. dansk artilleri. Ikke meget mobilitet ved et “selvkørende” artillerisystem, der ikke længere kan køre. Formentlig også både meget dyrt og besværligt at vedligeholde så gamle køretøjer. Langtfra sikkert, at det er nemt at skaffe reservedele til en så gammel undervogn.
    M109 burde ret beset have været udskiftet for adskellige år siden, men er ikke sikker på politikkerne helt forstår artilleriets betydning. Der var for år tilbage også afsat danske midler til at deltage i udviklingsarbejdet vedr. svenske Archer, men det trak man sig – mig bekendt – ud af, for at kunne anskaffe 45 IKK. Klassisk danske politikkeres tilgang til forsvars indkøb. Og med den aktuelle situation i tankerne, kan jeg godt frygte, at politikkerne er ved at forhale eller helt sylte indkøbet af nyt artilleri.
    Konklussion: Erfaringer viser, at det er både vigtigt af at besidde egen artillerikapacitet og at få tilført et nyt og tidssvarende artillerisystem.

    At vi i øvrigt i fremtiden evt. vil kunne blive udsendt med andre landes artilleri, ændre ikke på det faktum, at vi er nød til selv at have artilleri for at kunne “træne som du kæmper”, ellers kan du ikke agere i skarpe operationer med andres artilleri.

  • Henrik Ø siger:

    Hvis det virkeligt er så vigtigt, hvorfor kan vi så ikke nøjes med M777, som US Marines, US Army Canada og Australien bruger. De kan vel trækkes af en Unimog eller lign.
    Rækkevidden er ikke som specificeret. Men hvis Danmark skal have alle kapaciteter kan alle ikke være topspecificeret og udviklingsprojekter. Hvorfor er man overhovedet gået ind i Archer i sin tid?
    Hvis dk kun kan bruge systemer/platforme under udvikling er det indlysende at selv et budget på 2 pct ikke nok. Der skydes heftigt herinde på politikerne. Men de er nu engang valgt og forsvarsforligene er typisk indgået med meget brede flertal. Budgetudviklingen minder meget om den udvikling andre lande gennemgår. Selv GB som råber højt kommer under de 2 pct og har ligeledes vanskeligt ved at fastholde samtlige kapaciteter. Derfor er man nødt til at samarbejde bedre og mere dybt end hidtil. Måske er problemet ikke politikerne med dårlig og urealistisk rådgivning fra officererne.

  • Svend-Erik siger:

    “At vi i øvrigt i fremtiden evt. vil kunne blive udsendt med andre landes artilleri, ændre ikke på det faktum, at vi er nød til selv at have artilleri for at kunne “træne som du kæmper”, ellers kan du ikke agere i skarpe operationer med andres artilleri.”

    Godt pointe.

    “Hvorfor er man overhovedet gået ind i Archer i sin tid?”

    Rigtigt godt spørgsmål!

  • Tom siger:

    Jeg har tidligere advokeret for anskaffelse af tårnmonterede 120 mm mortérer med 3 m rør (f.eks. AMOS eller NEMO), der skal tilknyttes på underafdelingsniveau. Jeg vil mene, at det giver en billigere, mere anvendelig tung ildstøtte til den type operationer, vi kan tænkes at deltage i, end klassisk artilleri.

    Jeg anerkender fuldt ud artilleriets rolle på kamppladsen, men det skal jo matche de enheder/operationer, der skal støttes – ellers er det jo bare værnsrivalisering bragt ned på våbenartsniveau, og det bliver det ikke mindre dumt af.

  • R. Jakobsen siger:

    @Henrik Ø
    Det kan godt være at ved første øjekast 777 virker attraktiv og måske koster det halve af en Archer eller en Samsung K9 men sagen er, at den er langsommere i/ud af stilling, skyder langsommere og når vi skærer ned på antal af kanoner skal vi have noget der opvejer de manglende kanoner og effekt i målet, mange af delene er lavet af titanium for at holde vægten neden. Det er dyrt i reservedele og lavetten kan ikke holde til det, op til en tredjedel af en artilleriafdeling i USA er til reparation grundet revner i lavetten hvor de bruger 109 til erstatning. Og til allersidst den er mandskabstung og det er mandskabet der i den sidste ende er pengetung. Måske ikke i GB og USA hvor lønnen sikkert ikke er noget at råbe hurra for, men i dk hvor en soldat sikkert tjener 200-300.000kr. om året giver det næsten en ekstra udgift på en million per kanon.

  • Thomas siger:

    @ Henrik Ø

    Citat: “…hvorfor kan vi så ikke nøjes med M777, som US Marines, US Army Canada og Australien bruger. De kan vel trækkes af en Unimog eller lign”.
    Info: Flere af de omtalte lande forlader sig ikke “kun” på ET artillerisystem. Så vigtigt er artilleri.
    Men jo, DK kan sådan set også godt anvende M777eren, hvis vi vil. Her synes at være tale om et typevalg og dermed også et fravalg. Fra dansk side har man valgt at satse på et SELVKØRENDE artillerisystem, hvilket går fint i spænd med, at man ønsker en afløser for det den selvkørende M109, og harmonere med, at DK for efterhånden en del år siden valgte at skrotte det trukne artilleri.
    Et andet problem ved M777eren er – som R. Jakobsen også påpeger – at den kræver en del personel, faktisk 7-8 mand, hvilket heller ikke harmonerer med danske krav om en maksimum bemanding på fem personer. Den danske fokus på selvkørende artilleri kan skyldes flere aspekter. Men mon ikke mindre personel og deraf mindre lønudgifter spiller en vis rolle.
    Tror dog også selvkørende artilleris evne til at foretage hurtigere stillingsskifte spiller ind.

    @ Svend-Erik
    “Hvorfor er man overhovedet gået ind i Archer i sin tid?”
    Godt spørgsmål. Kender ikke umiddelbart svaret. Men måske det også er mere interessant, at vi sidenhen trak os ud af samarbejdet. Uanset om dette skyldtes, at man mangle midler til IKK anskaffelsen eller helt andre årsager, så var det måske alt i alt, held i uheld. Jeg mener, med tanke på de udviklingsmæssige problemer og massive forsinkelser som Archer projektet har været udsat for, var det måske godt, at DK slap ud i tiden. Archer skal med tiden sikkert nok udvikle sig til et rigtigt godt artillerisystem. Men jeg tror umiddelbart det var klogt nok, at DK itedet valgte at satse på en færdigudviklet hyldevare i operativ funktion ved et eller flere lande. Og i den henseende står de 3 udvalgte kandidater langt bedre end Archer, der mig bekendt fortsat kun er leveret i 4 stk. til det svenske artilleri.

  • Thomas siger:

    @ Henrik Ø

    Citat: “Der skydes heftigt herinde på politikerne. Men de er nu engang valgt og forsvarsforligene er typisk indgået med meget brede flertal. Budgetudviklingen minder meget om den udvikling andre lande gennemgår. Selv GB som råber højt kommer under de 2 pct og har ligeledes vanskeligt ved at fastholde samtlige kapaciteter. Derfor er man nødt til at samarbejde bedre og mere dybt end hidtil. Måske er problemet ikke politikerne med dårlig og urealistisk rådgivning fra officererne”.

    Ja, der skydes heftigt på politikkerne herinde bl.a. fra mig, og hvorfor ikke, fordi de er folkevalgte? Ja, NETOP derfor er det som dansk vælger helt på sin plads at stille krav og kritisere. Især hvis man som jeg desværre ikke længere har den store generelle tiltro til dem, specielt hvad angår forsvarsområdet. Uanset hvilken side i folketingssalen de danske politikere tilhører, så er det eneste de kan enes om ang. forsvaret, så er det at anvende det mere og mere, samtidig med at man også sparer mere og mere. En efter min opfattelse helt uforsvarlig og uholdbar udvikling. Der må og skal tilføres flere midler.
    At DK i tråd med andre land – eksempelvis GB – ikke bruger de 2%, som man har forpligtiget sig til i Nato, er da ingen undskyldning, snarer tværtimod. Det understreger da blot situationens alvor og politikernes kollektive svigt. Men nu kan vi jo som dansk vælger ikke rigtig gøre en masse i forhold til GB, men vi kan derimod, som nogen af os lufte vores forsvarsmæssige fustration i danske medier, og dermed håbe at påvirke danske politikere. I øvrigt har politikkerne da travlt nok med hele tiden at fortælle os, at vi skal overholde vores internationale forpligtigelser på alle andre områder, hvorfor skal det så ikke gælde forsvarsområdet.
    Den med, at forsvarets problemer/mangler snarer skulle være udtryk for dårlig militærfaglig rådgivning, tror jeg ikke på. Personlig har jeg langt større tiltro til den militære fagkundskab, end til politikkerne. Dansk forsvars altoverskyggende problemstilling, er efter min opfattelse, at danske politikere enten ikke kan eller vil forstå, at et forsvar koster mange penge. Særligt hvis man vil have et forsvar, der rent ud sagt virkelig batter noget. Løsningen er efter mange års besparelser ikke færre penge, eller at tage dem fra andre steder i forsvaret. Ej heller nedlægning af flere kasserner, så mange er der heller ikke tilbage. Nej, der må flere og nye midler til. Bare min ydmyge holdning.

  • Henrik Ø siger:

    Tak for gode og oplysende kommentarer Tom, Svend-Erik, Jacobsen og Thomas. Til Thomas vil jeg dog tilføje at jeg på ingen måde mener dine ønsker om markant øget budget ikke er relevant og helt ok. Min pointe er mere at bredden af politisk, folkelig demokratisk opbakning til de aktuelle bevillinger i Danmark, som de fleste andre lande i Europa realistisk betyder, at der må træffes nogle mere grundlæggende valg. Ikke mindst for et lille land. Selv om vi måske får et løft i budgettet (som også Sverige har vedtaget) ved næste forlig på baggrund af den nye strategiske situation i Europa og i Arktisk, vil det næppe være tilstrækkeligt til at opfylde ønsker om nye fly, artilleri, pmv, mandskab til fregatter, bevæbning af fregatter, missil forsvar, kapacitet til u-bådsjagt, øget tilstedeværelse i arktisk, Cyber kapacitet og sikkert en mængde flere relevante behov. Jeg tror vi bliver nødt til at vælge mellem enten et mere forpligtende samarbejde i NATO, EU eller Norden om forsvar. Det vil betyde en mindre national tilgang med små mere eller mindre ( i vores tilfælde meget mindre) udgave af et fuldt forsvar med hær, flåde, luftvåben. Men med delte kapaciteter. Eller et fortsat nationalt baseret forsvar med nogle klare begrænsninger ifm hvad vi deltager i og med et klart mindre teknologisk niveau.
    Min spørgsmål til forsvarets helt sikkert dygtige mennesker er blot om de i tilstrækkeligt omfang militærfagligt stiller politikerne og vælgerne disse valg klart eller om de i et vist omfang er præget af værns opdeling og ønsketænkning. Eksempel artilleri er det realistisk at indgå i et udviklingsprojekt når man mener har brug for er det 10-21 kanoner?. Hvorfor købe kapaciteter som ikke udrustes? Eks fregatter, fregatter uden isforstærkning?, helikoptere uden u-bådsbekæmpelse, missiler mv. Disse er jo så vidt jeg ved ikke heller planlagt anskaffet.
    Andreas har tidligere her på blokken med lommeregner lavet et indlæg om hvad vi ellers kan få af kapaciteter for flypengene og om NATO ikke måske havde mere brug for sådanne. Så vidt jeg husker var det transportkapacitet i form af C17 og overvågningsfly P8 mv.

  • Tom siger:

    De to største problemer jeg ser i, at de forskellige lande specialiserer sig, og så samarbejder om at opstille et samlet forsvar, er, at handlekraften og stabiliteten bliver afhængig af laveste fællesnævner og at langt de fleste lande vil anse det for endnu et argument for yderligere nedskæringer. Se for eksempel på hvordan det er gået med 2%-forpligtigelsen – den er ikke det papir værd, den er skrevet på. Se på, at man bliver nød til at udstationere mindre styrker i Baltikum for at kunne være HELT sikker på, at alle vil tage deres Artikel 5-ansvar seriøst, hvis Rusland også angriber der.

    I forhold til den militærfaglige rådgivning, så har politikerne jo selv valgt at stække den yderligere ved at sammenlægge FKO og FM. Det er blot det seneste resultat af en lang glidebane, hvor forsvarstoppen er blevet mere og mere politiseret, og har manglet vilje, mod og indsigt nok til at sige fra, når ministeriet har fortalt, hvor de gerne ser, at skabet skal stå.

    En gang imellem burde man måske have sagt, “Med al respekt, hr. minister, så er det min beslutning, om en navngiven officer skal trækkes hjem fra en mission, fordi sensationspressen går dig lidt på nerverne. Jeg har fuld tillid til, at mine førere og auditørkorpset håndterer sagen efter bogen, og hvis du ikke har samme tillid til mig, så må jeg desværre indgive min opsigelse.”

    Et lyspunkt i de senere år har dog været rådgivningen om, hvilke kaserne der bedst kunne lukkes. Det var sikkert aldrig meningen at det skulle have været offentliggjort, men FKO pegede bl.a. på Bornholm, hvilket politikerne ikke kunne acceptere. I fremtiden tror jeg ikke, at vi får sådan en “uenighed” frem i lyset igen, og Forsvaret vil i endnu højere grad fremstå inkompetente på politikernes vegne. Øv.

  • Thomas siger:

    @ Henrik Ø

    Selv tak for god og spændende indput, samt diskussion. 🙂

    Overordnet er vi ikke uenige om, at DK og dermed også det danske forsvar må prioritere. I et demokrati, som det danske vil det forhåbentlig altid være til generel diskussion, hvad vi anvende vore skattepenge til og i hvilket omfang.
    Men når det er sagt, så må denne “prioriteringssnak” ikke blot ende med at blive en letkøbt politisk undskyld for yderligere forsvars- nedskæringer. Beklageligvis synes jeg desværre ofte, at det ender netop sådan. Trods en støt stigende anvendelse af forsvaret i de seneste ca. 10 år, og bestemt ikke mere fred, heller ikke ved Europas grænser. Tja, så afspejles det bestemt ikke politikkernes bevillingerne til forsvaret. Snarer tværtimod. Trods nogle politikkeres drømme om Arktis- eventyr, så hører man ingen snak om nye og flere midler til forsvaret. Jeg tror simpelthen ikke på, at samme politikere vil finde de penge der skal til for at realisere en “oprustning” af Grønland/Arktis, hvert fald ikke med nye bevillinger. Men det skulle i stedet ikke undre om politikkerne pålægger forsvaret at finde midler indenfor det eksisterende budget. Sådan plejer det jo desværre ofte at foregå i forbindelse med nye materielanskaffelser. Pengene til nyt materiel skal ofte findes indenfor det eksisterende budget eller ved effektiviseringer eller nedskæringer på personelsiden eller i andet ældre materiel. Og får man endelig erstatter ældre materiel med nyt, så er det sjældent i forholdet 1:1. Forklaringer (undskyldninger) er ofte: At det nye er så meget bedre og derfor har man ikke brug for nær så mange som tidligere. Men en sådan begrundelse holder ikke altid i forsvars mæssig sammenhæng, hvor netop ANTAL har betydning. Forstået således, at alt materiel jo ikke vil kunne være til rådighed hele tiden, og kan gå tabt.
    Prioritering og specialisering er i princippet meget godt, men ikke hvis det resultere i få nyanskaffelser, foretaget på bekostning af kerneområder, som allerede i adskellige år er blevet negligeret.
    Løsningen er efter min opfattelse heller ikke at overlade dele af dansk suværenitetshåndhævelse til andre lande. At overlade dele af dansk nationalforsvar til andre landes militær og politiske beslutningstagere – i spare og specialiseringsøjemed – lyder i mine øjne helt forkert og selvmodsigende, og det også selv om det ville være til nabolande/allierede. Som Nato- land og dermed allincepartner er det både useriøst og utroværdigt ikke engang at ville bekoste/varetage eget territorialforsvar. I den forbindelse kan vi jo også stille os selv det spørgsmål: Hvorfor skulle andre alliancepartnere komme os til hjælp, hvis vi ikke vil hjælpe os selv?…og hvordan skulle vi i øvrigt kunne hjælpe vore allincepartnere, hvis ikke vi har en vis størrelse forsvar? Selv eller måske ISÆR “små lande” skal bidrage, hvis vi vil kunne regne med andres hjælp.
    I øvrigt har landes størrelse ikke meget med forsvaret at gøre. Bevares: Det har det så alligevel i kraft af flere ressourcer; altså penge, befolkning (personel) og materiel. Men forsvarsviljen og dermed ønsket om et stærkt dansk forsvar, er først og fremmest et til- eller fravalg. Vi er jo – finanskrise til trods – langtfra noget økonomisk uland og kan få råd til langt mere dansk forsvar, HVIS vi VIL. Og det uden at ruinere eller militarisere DK, som i enevældens tid. 😉 Vi kan jo da i det mindste starte med at overholde vore Nato forpligtigelser og anvende 2% af bruttonationalproduktet på forsvar.
    At Nato mangler og derfor efterspørger lufttransports- og luftovervågnings kapacitet, er naturligvis beklageligt, også for DK, da vi også ville have stor nytte deraf. Men i min optik er det sagen lidt uvedkommende, da hverken vi eller andre Natolande ALENE kan basere vores forsvar på hvad alliancen generelt måtte efterspørge. Men bevares selvfølgelig skal DK og de øvrige lande efterstræbe denne kapacitet, men ikke på bekostning af andet vigtigt kernemateriel. Vi kan ikke i DK fortsætte med ældre, utilsvarende og dyre løsninger fra 1960erne.

  • Peter siger:

    @Thomas

    Hvor er det dog dejligt at læse dit indlæg. Jeg er fuldstændig enig!

  • jenoghen siger:

    @Thomas, jeg ved ikke, om du har set denne artikel i Ingeniøren, men den peger i hvert fald på nogle af de midler, som forsvaret skal bruge for at holde øje med Arktis:
    http://ing.dk/artikel/forsvaret-vil-se-alt-paa-arktis-173653

    I øvrigt er det nok de færreste på dette site, der vil være uenig med dine generelle betragtninger, og jeg vil da også benytte lejligheden til at fremføre, at det netop er en af de væsentlige begrundelser for, vi bør vælge det fly, som desværre ikke længere er kandidat….

  • jenoghen siger:

    US military finds F-35 software is a buggy mess

    The reasoning, explained at Aviation Week, was that Lockheed Martin couldn’t put together enough units in that configuration to run the Block 2B OUE in time. If it had proceeded, the OUE would have been pushed back until 2016, in turn delaying the software development effort for “Block 3F”.

    http://www.theregister.co.uk/2015/01/22/us_military_finds_f35_software_is_a_buggy_mess/

  • Thomas siger:

    @ Peter.

    Tak Peter. Rart at høre der er ligesindede. Men på den anden side også trist, at vi er flere der har det sådan.

    @ jenoghen

    Nej, måske nok ikke mange uenige på dette site, hvad angår mine generelle betragtninger og overordnede frustrationer. Men man hyler jo også bedst blandt ulve, altså ligesindede. Og jeg havde behov for luft.
    Tak for artiklen. Interessant læsning. Bliver spændende at følge, hvad det konkret udmynter sig i. Snakken om fly, droner og/eller andet materiel til Grønland/Arktis kan jo umiddelbart godt lyde til at kunne blive en bekostelig affære. Forudsat altså at politikkerne vil betale det der skal til, og så er vi der jo nok desværre IGEN. Kald mig bare pessimist, men det tvivler jeg på politikkerne vil, og så ender vi med den sædvanlige “tynde kop te”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *