Fødevareministerens talepapir om Newcastle Disease

Claus Iversen
Dokumentation
Generelt om sygdomsudbruddet
Jeg skal her give en orientering om forløbet af udbruddet af Newcastle disease.

Indledningsvist kan jeg oplyse, at Newcastle disease er en alvorlig og meget smitsom fjerkræsygdom, som kan ramme såvel tamme som vilde fugle og som spredes let ved enhver form for kontakt, men sygdommen kan ikke overføres til mennesker, og der er ingen risiko ved at spise æg eller kød fra fjerkræ.

Mistanke og bekræftelse på sygdommen
Den første mistanke om sygdommen indløb til Fødevaredirektoratet den 13. juli om en erhvervsbesætning ved Kolding hvilket resulterede i, at der samme dag ved vagthavende ved Fødevareregionen blev udtaget blodprøve. Resultatet af blodprøveundersøgelsen forelå den 15. juli og bekræftede mistanken om sygdommen. Besætningen blev straks slået ned på grund af den bestyrkede mistanke. Den 2. august bekræftede virologiske undersøgelser, at der var tale om Newcastle disease.

Det anden mistanke vedrører en erhvervsbesætning i Hadsund, hvor der har har været rejst kritik af Danmarks Veterinærinstituts (DVI) rolle ved påvisning af Newcastle disease.

Jeg kan indledningsvis oplyse, at i henhold til EU-direktiver skal den første påvisning af sygdommen Newcastle disease i forbindelse med et udbrud altid ske ved dyrkning af virus, og efterfølgende skal det påvises, at det isolerede virus er sygdomsfremkaldende ved podning af daggamle kyllinger.

Normalt iværksættes en laboratorieundersøgelse for en smitsom sygdom på baggrund af klinisk mistanke. Mistanken opstår på grundlag af de symptomer, som dyrene udviser. I dette tilfælde har hverken ejeren af besætningen i Hadsund eller den tilkaldte dyrlæge fra branchens Fjerkræklinik i Skejby haft klinisk mistanke om Newcastle disease.

Jeg vil gerne orientere detaljeret om forløbet af analyserne hos DVI, for at sikre et korrekt kendskab til sagsforløbet.

DVI modtog det første materiale fra besætningen i Hadsund (Aage Jensen, Hadsund) via Fjerkræklinikken til undersøgelse den 11. juni 2002. Materialet var hjerne- og nervevæv, der var udtaget på Fjerkræklinikken fra dyr indsendt til undersøgelse. Materialet ønskedes undersøgt for hønselammelse ved mikroskopisk undersøgelse. Da materialet var konserveret med formalin, kunne det ikke undersøges for Newcastle disease.

Den 21. juni modtog DVI materiale fra en aftagerbesætning (Leif Overgaard, Løgstør), der havde modtaget høns fra besætningen i Hadsund. Materialet, der blev indsendt af Fjerkræklinikken, bestod af 5 aflivede høns. Fra disse høns iværksatte DVI bl.a. en bred laboratorieundersøgelse for fjerkrævirus. Undersøgelsen blev iværksat med henblik på at påvise hønselammelse, men metoden ville også være i stand til at påvise den sædvanlige type virus, der er årsag til Newcastle disease. Undersøgelsen blev afsluttet med negativt resultat.

Den 3. juli modtog DVI via Fjerkræklinikken 10 levende høns fra besætningen i Hadsund (Aage Jensen, Hadsund). Fra disse høns iværksatte DVI bl.a. en tilsvarende bred virologisk undersøgelse, der ville være i stand til at påvise Newcastle disease virus. Undersøgelsen gav negativt resultat. Der blev udtaget blodprøver med henblik på evt. påvisning af hønselammelsesvirus i de hvide blodlegemer.

Den 11. juli modtog DVI 10 levende høns fra en anden aftagerbesætning (Jens Peter Jensen, Viborg) til besætningen i Hadsund. Fra disse høns iværksatte DVI bl.a. en bred virologisk undersøgelse, der ville være i stand til at påvise Newcastle disease virus. Ved modtagelsen udtog DVI blodprøver med henblik på evt. påvisning af hønselammelsesvirus i de hvide blodlegemer.

Fra dette materiale isolerede DVI den 22. juli et virus, der kunne være Newcastle disease virus, et såkaldt PMV-1 virus. Efter podning på kyllinger, som foreskrevet i EU’s retningsliner, blev diagnosen Newcastle disease stillet den 26. juli. DVI har derefter den 1. august undersøgt de udtagne blodprøver og fundet dem positive for antistoffer mod Newcastle disease som forventet.

Den 18. juli kontaktede ejeren af Hadsund-besætningen (Aage Jensen, Hadsund) DVI for at få hjælp til at tolke et foreløbigt laboratoriesvar fra den tyske fjerkræleverandørs veterinærlaboratorium i Cuxhaven, hvortil ejeren selv den 9. juli havde afleveret nogle levende høns.

Af svaret fremgik, at dyrene havde bevægelsesforstyrrelser, at der ikke var fundet noget påfaldende ved obduktionen, og at resultaterne af de mikroskopiske undersøgelser ville blive meddelt, så snart de var færdige. Af svaret fremgik desuden resultater af blodprøveundersøgelser for 5 virus, herunder for Newcastle disease. Alle disse resultater var positive uden det gav anledning til særlige kommentarer fra det tyske laboratorium. Da DVI’s dyrlæge så de positive blodprøvereaktioner for Newcastle disease, sikrede han, at ejeren straks kontaktede Fødevareregionen for at anmelde mistanke om Newcastle disease. Samme dag d. 18. juli blev der udtaget blodprøver og d. 19. juli kunne DVI bekræfte mistanken om Newcastle disease.

For fuldstændighedens skyld kan jeg oplyse, at det tyske laboratorie d. 22. juli endeligt bekræftede, at det drejede sig om sygdommen hønselammelse.

Ifølge DVI har det væsentlige ved denne epidemis spredning og udbredelse været fravær af klinisk mistanke om Newcastle disease i sygdommens tidlige fase i slutningen af maj og begyndelsen af juni måned, hvor den store spredning via handel fandt sted. Desuden har der været forhold ved sygdommens biologi og egenskaber ved virus, der har været med til at vanskeliggøre en tidlig opklaring af, hvad der var på færde.

Det har været kritiseret, at DVI ikke straks foretog blodprøve undersøgelse som det tyske laboratorium. Baggrunden herfor var, at der ikke, som ved tilfældet i Kolding d. 13. juli, hvor dyrlægen fik klinisk mistanke om Newcastle disease og udtog blodprøver, forelå klinisk mistanke, som er afgørende for enhver opklaring af en sygdom.

DVI har fra starten på alt det materiale, instituttet har modtaget, der var egnet hertil, ivæksat en bred undersøgelse for virus. Denne undersøgelse vil også være i stand til at påvise Newcastle disease virus, og derved i modsætning til blodprøveundersøgelser kunne stille diagnosen Newcastle disease.

Det afgørende i forbindelse med det omfang sygdommen har fået er, hvornår de første smittede høns blev transporteret rundt i landet. Alt tyder på, at dette skete i slutningen af maj og i begyndelsen af juni, dvs på et tidspunkt, hvor der efter det oplyste ikke har været klinisk sygdom, eller på et tidspunkt, hvor ingen havde mistanke om, at det kunne være Newcastle disease.

Det må derfor konstateres, at den store udbredelse af sygdommen først og fremmest skyldes handel med dyr i et meget tidligt stadium af sygdommen.

Jyllandsposten har i dag en gennemgamg af sagsforløbet, som stort set er identisk med den redegørelse, jeg har modtaget fra DVI. Jeg har i den anledning i øvrigt fået følgende oplysninger fra DVI.

DVI modtog den 3. juli fra besætningen i Hadsund 10 levende høns, der blev bragt ind til obduktion af en dyrlæge fra Fjerkræklinikken. Dyrene udviste symptomer fra nervesystemet. Der manglede imidlertid på daværende tidspunkt det kliniske overblik, der hverken gav Fjerkræklinikkens eller DVI’s dyrlæ-ge eller andre, der har været involveret fra sygdommens start den 4. juni den tanke, at det kunne være Newcastle disease. De tidlige meldinger i forløbet om kliniske symptomer og dødelighed var diffuse og ikke enslydende. Til illustration af denne situation skal det nævnes, at den dyrlæge fra Fjerkræklinikken, der afleverede de levende høns til DVI den 3. juli, var den samme, som den 13. juli anmeldte mistanke om Newcastle disease i besætningen i Kolding. Da det kliniske billede af Newcastle disease er meget varierende, kan diagnosen kun stilles ved laboratoriemæssig undersøgelse. Dette skal ske ved en påvisning af virus. En sådan undersøgelse blev iværksat på materiale fra de modtagne høns.

På baggrund af hændelsesforløbet har Fødevaredirektoratet den 24. juli igangsat arbejdet med en redegørelse af hele forløbet, hvori også Fjerkræklinikkens rolle og besætningsejerens oplysninger vil blive inddraget. Resultaterne af denne redegørelse vil blive forelagt for Fødevareudvalget.

Det vil være naturligt at lade Det Veterinære Sundhedsråd foretage den endelige vurdring af, om der har været handlet med rettidig omhu, hvorefter jeg vil kunne drage min beslutning.

Jeg vil yderligere nu iværksætte en samlet evaluering, der kan belyse de erfaringer, vi har gjort som følge af udbruddet af Newcastle disease, så vi kan drage den nødvendige lære med henblik på at styrke det forebyggende beredskab og reducere riskoen for, at noget tilsvarende kan ske i fremtiden.

Evalueringens hovedformål vil naturligvis være at fastslå, hvilke tiltag vi fremover bør anvende i lyset af de gjorte erfaringer.

Meget tyder på, at der har været tale om en atypisk virus. Dette har bl.a. medført, at det i Hadsund-sagen var vanskeligt for den praktiserende dyrlæge at genkende sygdommen, hvorfor der ikke blev anmeldt en konkret mistanke tidligt i forløbet. Endvidere har de sædvanlige bredere undersøgelser, som blev iværksat, ikke i de første prøver kunnet påvise smitten.

I evalueringen må vi bl.a. vurdere, om det er hensigtsmæssigt som standard at iværksætte yderligere undersøgelser, der ikke er begrundet i konkrete mistanker.

Bekæmpelse og hindring af spredning
Herefter vil jeg vende tilbage til at redegøre for arbejdet med bekæmpelsen af sygdomsudbruddet.

Veterinærmyndighederne har eftersporet de besætninger, der har haft kontakt til de sygdomsramte besætninger. Den 23. august 2002 var der konstateret udbrud i 133 besætninger. Yderligere et antal besætninger har fået pålagt restriktioner, medens der foretages flere laboratorieundersøgelse. Af de 133 udbruds-besætninger er 8 erhvervsbesætninger med over 1000 dyr, mens de øvrige er hobbybesætninger, hvor de fleste kun har få dyr. Alle besætninger er blevet slået ned og dyrene destrueret.

Derefter vil der blive foretaget rengøring og desinfektion af fjerkræhuse og materiel.

Alle udgifter hertil vil blive båret af det offentlige. Ejeren vil modtage erstatning for de nedslåede dyr samt en erstatning på 20 % af driftstab. Dyr vil først igen kunne indsættes efter tilladelse fra veterinærmyndighederne.

Den 19. august 2002 opstod der begrundet mistanke om udbrud af Newcastle disease hos en fjerkræbesætning på Sejerø, som nu er bekræftet. Besætningen er slået ned, og der er oprettet beskyttelses- og overvågningszoner. Kilden til dette udbrud er heller ikke kendt.

Til belysning af om sygdomsudbruddet kan stamme fra vilde fugle vil der i et samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Veterinærinstitut blive gennemført en virologisk stikprøveundersøgelse af 5 vilde fuglearter i kystområderne omkring besætningerne med de første sygdomsudbrud. Det vil dreje sig om ænder, krager, måger, fiskehejrer og skarver. Undersøgelsen vil starte snarest muligt.

Omkring hver besætning med sygdomsudbrud er der i overens-stemmelse med EU-reglerne etableret en 3 km iagttagelseszone og en 10 km overvågningszone med restriktioner på alle fjerkræbesætninger. Zonerne omfatter hele Sønderjylland og et stort sammenhængende område ved Lemvig, Holstebro og Herning. Alle fjerkræbesætninger, der er beliggende i zonerne, er uanset om de har sygdommen eller ej, underlagt restriktioner for dermed at undgå en eventuel smittespredning. Fjerkræ og æg kan kun fjernes fra besætningerne mod tilladelse fra veterinærmyndighederne.

Restriktionerne i zonerne vil først blive ophævet, når de sygdomsramte ejendomme i zonerne er rengjorte og desinficerede og derefter har henstået tomme i 30 dage, dog kan fjerkræ forsendes ud af 10 km-zonerne tidligst efter 15 dage, hvis dette er veterinært forsvarligt.

Der blev fra 18. juli 2002 indført forbud mod markeder, samlinger og dyrskuer af fjerkræ i hele landet ligesom al brevdue-flyvning er forbudt.

Fra den 26. juli 2002 blev al eksport fra hele landet af levende fjerkræ stillet i bero. Dette skete efter henstilling fra Kommissionen. Erhvervets organisationer har været fuldstændigt indforstået med denne midlertidige restriktion.

Som et sidste led i opsporingsarbejdet har Fødevaredirektoratet opfordret jyske fjerkræholdere til at lade sig registrere. Den 23. august ved middagstid havde godt 21.800 fjerkræejere ladet sig registrere. Fødevaredirektoratet er nu i gang med inspektion af ca. 3.000 af disse fjerkræhold, som er beliggende tæt på besætninger, som har haft sygdomsudbrud. Zonerne kan ikke hæves, før der er forløbet en vis tid fra rengøringen er godkendt, ligesom de nævnte inspektioner skal være tilendebragt før zonerne kan hæves.

Især har Sønderjylland været hårdt ramt og hele området har været en stor 10-km zone indeholdende mange 3-km zoner. Omfanget af Newcastle disease udbruddene og bekæmpelsesarbejdet har nødvendiggjort en betydelig overflytning af personalemæssige ressourcer til Sønderjylland fra andre regioner. Denne overflytning er sket på en sådan måde, at fødevaresikkerheden ikke har været i fare, men det er klart, at en række rutinemæssige aktiviteter har måttet stilles i bero, medens bekæmpelsesarbejdet står på. På den anden side har det vist sig, bl.a. med stor velvillighed fra de ansatte, at det har været muligt at gennemføre bekæmpelsesarbejdet med de ressourcer, der er til rådighed i Fødevaredirektoratets system.

Efter gældende regler er der ikke hjemmel til for staten at yde kompensation eller erstatning til ejere af ikke-sygdomsramte besætninger, som er beliggende i zonerne eller bliver ramt af de andre restriktioner, der er indført. Ved et møde med erhvervet den 2. august nedsatte jeg et hurtigtarbejdende udvalg, der skulle se på kortsigtede modeller for ydelse fra det offentlige til dækning af tab, der stammer fra restriktioner i overvågnings- og iagttagelseszonerne.

Som et resultat af udvalgets arbejde er det besluttet, at Fødeva-reministeriet vil søge hjemmel til, indenfor et maksimum på 15 mill. kr., at bidrage med halvdelen af udgifterne til en erstatningsordning til særligt ramte producenter i forbindelse med Newcastle disease under forudsætning af, at erhvervet bidrager med et tilsvarende beløb og at den enkelte fjerkræproducent påtager sig en selvrisiko på 10 pct.

Landbruget har erklæret, at man vil arbejde for en etablering af ordninger, der betyder, at erhvervet fremover kan afdække denne type risici. Fødevareministeriet er indstillet på at søge det fornødne lovgrundlag tilvejebragt for, at der kan etableres sikringsordninger i erhvervet via afgiftsfonde. Dette vil til sin tid blive forelagt særskilt.

Kommissions-inspektion
Eksperter fra EU-Kommissionen har været på inspektion den 12.-14. august i anledning af Newcastle disease udbruddet. Udbruddet er et af de største i antal ramte besætninger i de senere år i hele EU. Kommissionen har således stor interesse i på nærmeste hånd at få informationer og vurdere udbruddet og de iværksatte foranstaltninger.

Kommissionens eksperter var generelt meget positive overfor de danske bekæmpelsesforanstaltninger og den måde, de bliver gennemført på. Som et resultat af besøget kan der igen ske eksport af slagtefjerkræ og rugeæg fra øerne fra den 19. august 2002.

Veterinærdirektør Preben Willeberg har netop fortalt, at leven-de fugle også igen kan eksporteres.

Jeg kan glæde mig over, at den meget store bekæmpelsesindsats, som veterinærerne har ydet både i direktoratet i Mørkhøj og ude i regionerne, således er blevet anerkendt af Kommissionen.

Vedrørende notifikation af erhvervets forsikringsordning
Fjerkræbranchens forsikringsordning er notificeret for EU. Det blev den 18. marts i år og Kommissionen behandler i øjeblikket sagen og forventer at nå en afgørelse inden udgangen af september.

På grund af det aktuelle udbrud af Newcastle Disease, har det fra forskellig side været beklaget, at denne forsikringsordning ikke er på plads, idet en sådan forsikring i givet fald ville kunne have dækket en del af de tab, som branchen i øjeblikket lider.

Lad mig kort redegøre for sagens forløb:

I foråret 2001 havde fødevareministeriet nogle uformelle drøftelser med fjerkræbranchen om erhvervets situation, bl.a. som følge af BSE krisen. I den sammenhæng præsenterede Fjerkrærådet sine planer om at etablere en forsikringsordning. Forsikringen skal dække tab, som ikke dækkes eller i fremtiden ikke vil blive dækket af det offentlige i forbindelse med udbrud af salmonella, aviær influenza og Newcastle Disease.

Finansieringen af forsikringsordningen ønskedes gennemført via en selvstændig fond, som ved sin etablering skulle have tilført midler fra tre kilder: fjerkræbranchens produktionsafgiftsfond, den såkaldte majsfond og via overførsel af restbeløbet fra erstatningskontoen under salmonellahandlingsplanen for fjerkræ.

Fødevareministeriet var umiddelbart positivt indstillet overfor Fjerkrærådets planer, idet man dog gjorde opmærksom på, at overførsel af midler skullle godkendes politisk, og at en række konkrete bevillings- og lovmæssige forhold skulle afklares, inden en eventuel overførsel kunne finde sted. Det blev endvidere gjort klart, at en sådan ordning skulle godkendes af EU i henhold til statsstøttereglerne.

Den 1. juni 2001 fremsendte Fjerkrærådet sin første erstatningsmodel til Fondssektionen i Direktoratet for Fødevareer-hverv erstatningsordningen med henblik på notifikation.

Henover sommeren 2001 gennemgik Fondssektionen i samarbejde med departementet ordningen og konstaterede, at ordningen havde en række budgetmæssige og fondstekniske mangler, som betød, at den ikke kunne notificeres i sin foreliggende form.

Især følgende forhold gjorde, at notifikation ikke umiddelbart var mulig:

  • Der må ikke ske opsamling af midler i fondene. Fjerkrærådet forudsatte en opsamling væsentlig større end de til-ladte 10%.

  • I henhold til statsstøtte reglerne kan fondene kun dække 50% af udgifterne til forsikringspræmier. Fjerkrærådet forudsatte i sin ordning 100%.

  • Offentlige tilskud til private fonde er principielt betænkeligt. Fjerkrærådet ønskede at overføre offentlige midler fra salmonellahandlingsplanens erstatningskonto. Et sådant indskud kunne endvidere have præcedensskabende virkning i forhold til tilsvarende ordninger i andre erhverv.

    Departementet inviterede derfor Fjerkrærådet til et møde om sagen med henblik på at finde de nødvendige løsninger. Mødet afholdtes den 23. oktober 2001.

    Fjerkrærådet fremsendte reviderede ordninger i november 2001 og januar 2002, og efter en række yderligere tekniske og politi-ske afklaringer kunne Direktoratet for Fødevareerhverv notifi-cere ordningen den 18. marts 2002.

    Kommissionen har under sin sagsbehandling stillet opklarende spørgsmål til ordningen 2 gange og det forventes som sagt, at Kommissionen vil godkende forsikringsordningen i september måned.

    Jeg deler fuldt ud fjerkræbranchens ærgrelse over, at man i den aktuelle situation står uden forsikring. Der har imidlertid været tale om en vanskelig sag, både juridisk og teknisk. Derfor er der brugt den tid på at skabe afklaring inden notifikationen.

    For at der kan ske notifikation til EU, er det naturligvis en forudsætning, at en given ordning lever op til de danske regler. Dette blev ikke tilfældet før i foråret 2002.

    Status i denne sag er altså, at Fjerkræbranchens forsikringsord-ning er notificeret, men at det fortsat ikke er lykkedes Fjerkræbranchen at indgå en aftale med et kommercielt forsikringsselskab. Dette er ikke kun p.g.a. Newcastle disease udbruddet, men også fordi selskabet ikke kunne finde en reassurandør.

    Den aktuelle situation sammenholdt med erfaringerne fra tidligere drøftelser og udvalgsarbejder om mulighederne for at etablere private forsikringsordninger, der dækker risikoen i forbindelse med alvorlige husdyrsygdomme, har ledt mig til den konklusion, at der er behov for at se på de aktuelle lovgivningsmæssige rammer for erhvervets muligheder for at etablere kollektive erstatningsordninger.

    Derfor er det også aftalt med Landbrugsrådet, at den akutte løsning vi har fundet i forbindelse med Newcastle Disease skal følges op af mere langsigtede løsninger, således at landbruget ikke ved næste sygdomsudbrud igen står uden dækning for de tab, det ligger udenfor det offentliges ansvar at dække.


  • Altinget logoForsvar
    Vil du læse artiklen?
    Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
    Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
    0:000:00