Danske ministre i Europa-Parlamentet

Claus Iversen
Dokumentation

Danske ministre var i dagene den 9.-11. juli i Europa-Parlamentet for at præsentere det danske formandskabsprogram på deres respektive fagområder. Denne info-note er korte resuméer af, hvad ministrene sagde samt ikke mindst hvilke spørgsmål, MEP'erne havde til ministrene.

Indholdsfortegnelse:

  1. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik:
    Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) side 3
  2. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender:
    Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og
    socialminister Henriette Kjær (KF) side 5
  3. Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og
    Indre Anliggender:
    Justitsminister Lene Espersen (KF) og integrationsminister
    Bertel Haarder (V) side 7
  4. Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme:
    Trafikminister Flemming Hansen (KF) side 9
  5. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik:
    Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) side 11
  6. Udvalget for Fiskeri:
    Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) side 13
  7. Udvalget for Regionalpolitik, Transport og Turisme:
    Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF) side 15
  8. Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder,
    Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik:
    Udenrigsminister Per Stig Møller (KF) side 17
  9. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
    Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) side 19
  10. Udvalget for Retlige Anliggender og Det Indre Marked
    Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF) side 21
  11. Udvalget for Udvikling og Samarbejde:
    Udenrigsminister Per Stig Møller side 23
  12. Udvalget for Økonomi og Valutaspørgsmål:
    Finansminister Thor Pedersen (V) side 25
  13. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport:
    Kulturminister Brian Mikkelsen (KF) og undervisningsminister
    Ulla Tørnæs (V) side 27

I mange tilfælde spurgte MEP'erne til konkrete forslag til retsakter. For at gøre det nemmere for læseren er forslagene suppleret af Kommissionens dokumentnr. (eks. KOM (2002) 43). Via KOM-nr. kan forslagene følges på deres vej igennem beslutningsprocessen. For alle forslag til direktiver gælder det, at beslutningsprocessen samt tilhørende bilag tilgået Folketinget kan følges på EU-Oplysningens hjemmeside: www.euo.dk/lovstof/statusblade/ . Beslutningsprocessen for forslag til forordninger kan følges på http://europa.eu.int/prelex/ .

Til orientering er her en liste over partier i Europa-Parlamentet:

PPE-DE: Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater.

PSE: De Europæiske Socialdemokraters Gruppe.

ELDR: Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe.

GUE/NGL: Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/ Nordisk Grønne Venstre.

Verts/ALE: Gruppen De Grønne/ Den Europæiske Fri Alliance.

UEN: Gruppen Union for Nationernes Europa.

EDD: Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa.

NI: Løsgængere.

Med venlig hilsen

Vibeke Sylvest og Thomas Søndergaard Sarup

 

Udvalg: Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik.

Mødetid: 9. juli, 2002. Ministeren besvarede spørgsmål fra kl. cirka 9.00 - 11.00.

Dansk minister: Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V)

Danske MEP’ere i udvalget: Torben Lund (S), Pernille Frahm (SF), Niels Busk (V) (stedfortræder), Ulla Sandbæk (Junibevægelsen) (stedfortræder).

Resumé: Efter en kort præsentation fra en veloplagt minister om det danske formandskabsprogram på miljøområdet begyndte et meget spørgelysten udvalg at stille spørgsmål til ministeren. Generelt var MEP’erne imponerede over det danske formandskabs dagsorden med en ambition om vedtagelse af otte retsakter i formandskabsperioden. Heraf betegnede ministeren selv tre områder som særligt vigtige: spørgsmål miljøerstatningsansvar, kvotehandel med CO2 og klare regler for sporing og mærkning i genteknologien. Ministeren lagde meget vægt på et tæt samarbejde med Europa-Parlamentet, hvilket blev positivt modtaget af udvalget.

Spørgsmålene fra udvalget kan opdeles i følgende hovedpunkter:

  • Verdenstopmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling: Det lå udvalget meget på sinde, at der opnås resultater på topmødet i Johannesburg (Global Deal), ikke mindst set i lyset af det netop afholdte møde på Bali, hvor resultaterne var mindre gode. Blandt andre Torben Lund (PSE)(S) og finnen Riitta Myller (PSE) ønskede at vide mere om, hvordan formandskabet har tænkt sig at sikre, at de enkelte medlemstater o verholder evt. forpligtigelser aftalt på mødet samt en evt. tidsplan for dette. Andre MEP’ere fokuserede på, at Europa-Parlamentet i højere grad skal involveres i EU’s beslutningsproces under Johannesburg-topmødet. Ministeren oplyste, at det uformelle miljøministermøde i Danmark den 19.-21. juli vil omhandle topmødet i Johannesburg.
  • Forslag til direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (KOM (2001) 581): Flere MEP’ere viste stor interesse for, at det danske formandskab arbejder videre med direktiv-forslaget, som i øjeblikket behandles i Rådet og Europa-Parlamentet, ikke mindst i lyset af Kyoto-protokollen. Ministeren tog imod opfordringen til at opnå politisk enighed om fors
  • Kemikalier: Udvalget var meget interesseret i, at Rådsformanden skulle lægge pres på Kommissionen for at få yderligere handling på kemikalieområdet. Der skal følges op på Hvidbogen fra 2001 om strategi for en fremtidig kemikaliepolitik, hvis mål er at højne beskyttelsen for mennesker og miljø og samtidig styrke konkurrencedygtigheden for kemikalieindustrien i EU. Udvalget støttede også op om minis terens ambition om en styrket offentlig debat. Der var tilslutning til, at ministeren ville tage initiativ til at afholde et offentligt rådsmøde om emnet. Åbenhed i Rådet havde generelt udvalgets opmærksomhed, og den danske prioritering af dette blev positivt modtaget.
  • GMO: Torben Lund (S) efterlyste en holdningstilkendegivelse fra ministeren til forslaget til forordning om sporbarhed og mærkning af GMO (KOM (2001) 182). Italieneren Giuseppe Nistico (PPE-DE) og grækeren Antonios Trakatellis (PPE-DE) pressede på for, at forslaget skal være afbalanceret, hvilket ministeren var enig i. Ministeren mente, at forbrugeren skulle i fokus. Forslaget afventer p.t. fælles holdning i Rådet.
  • Troværdig miljøpolitik i EU – evt. deregulering: Robert Goodwill (PPE-DE) fra Storbritannien opfordrede ministeren til at fokusere på at sikre en højere grad af implementering samt overholdelse af nuværende miljøretsakter fremfor at lave nye retsakter, som måske heller ikke vil blive overholdt af nogle medlemstater. Robert Goodwill plæderede for, at EU mister troværdighed, hvis gældende retsakter ikke overhol medlemslandene.
  • Virksomheders sociale og miljømæssige ansvar: Flere MEP’ere efterlyste formandskabets holdning til, om virksomheders sociale og miljømæssige ansvar skal være bindende eller frivilligt. Hertil svarede ministeren, at det skal være så bindende som muligt samt, at tiltaget skal "drives frem i enighed"!
  • Forslag til direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (KOM (2002) 347): Nogle MEP'ere ville høre Danmarks holdning til forslaget om elektronisk affald. I relation til producentansvar blev det diskuteret, om producentansvaret skal være individuelt eller fælles. Forslaget er i øjeblikket til 2. behandling i Rådet, men meget tyder på, at forslaget er på vej i Forligsudvalget.

  • Forslag til direktiv om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (KOM (2001) 729): Nogle MEP'ere var interesserede i at vide, hvordan det danske formandskab forholder sig til ændring af emballage-direktivet. Forslaget skal inden længe til afstemning i Europa-Parlamentet.

 


 

 

Udvalg: Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Mødetid: 9. juli, 2002. Ministrene besvarede spørgsmål fra kl. cirka 10.30 - 12.00.

Danske ministre: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)og Socialminister Henriette Kjær (KF)

Danske MEP’ere i udvalget: Helle Thorning-Schmidt (S), Anne E. Jensen (V) (stedfortræder), Ulla Sandbæk (Junibevægelsen) (stedfortræder).

Resumé: Ministrene præsenterede kort det danske formandskabsprogram på beskæftigelses- og socialområdet. Hovedtemaet vil være "Rummelighed gennem social dialog og partnerskab", og ministrene understregede herunder behovet for videreførelse af Lissabon-strategien, opfyldelse af EU's sociale dagsorden, der blev vedtaget i Nice i december 2000 samt vigtigheden af at involvere arbejdsmarkedets parter og det regionale og lokale nivea u.

På socialområdet nævnte ministeren bekæmpelse af social udstødelse, pensionernes bæredygtighed, forordning 1408/71 samt ligestilling som hovedprioriteter. På beskæftigelsesområdet nævnte ministeren revision af den europæiske beskæftigelsesstrategi, Kommissionens direktivforslag om henholdsvis vikararbejde (KOM (2002) 149), støj og beskyttelse mod elektromagnetiske stråler samt Kommissionens meddelelse om den sociale dialog (KOM (2002) 341) som prioriteter. Et generelt positivt udvalg stillede herefter en lang række spørgsmål til ministrene.

Spørgsmålene fra udvalget kan opdeles i følgende hovedpunkter:

Beskæftigelsesområdet:

  • Revision af den europæiske beskæftigelsesstrategi: Udvalget havde mange spørgsmål til revisionen af den europæiske beskæftigelsesstrategi, herunder ønsket om at høre formandskabets forslag til forenkling og forbedring. Ministeren oplyste, at det er intentionen at skabe en enklere og slankere strategi med færre retningslinier og måske færre "søjler". Som det også er tilfældet i medlemslandene var der blandt MEP’erne forskellige holdninger til, hvor stor en reform af strategien, der bør være tale om. Der vil forhåbentlig kunne vedtages en resolution i oktober om parametrene for en fornyelse. Den 9. oktober vil Europa-Parlamentet have en plenardebat om emnet. Anne E. Jensen (ELDR)(V) og Helle Thorning-Schmidt (PSE)(S) efterlyste tanker om, hvordan Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter kan inddrages i processen.
  • Arbejdsmiljø: Helle Thorning-Schmidt (PSE)(S) stillede spørgsmål om arbejdsmiljøet, som hun synes bliver ladt i stikken i formandsskabets program. Især angår dette direktivforslaget om støj, hvor Europa-Parlamentet har været meget aktiv vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt musikere skal undtages. Ministeren oplyste, at sagen formentlig skal i Forligsudvalg, og at arbejdsmiljø i øvrigt efter for mandskabets mening i højere grad bør være op til arbejdsmarkedets parter.
  • Den sociale dialog: Harald Ettl (PSE) fra Østrig spurgte til, hvordan det danske formandskab vil styrke den sociale dialog. Ministeren henviste til Kommissionens meddelelse om den sociale dialog (KOM (2002) 341), og at der under det danske formandskab skal holdes et socialt 3-partsmøde, samt at man vil arbejde for en formalisering af Det Sociale Topmøde i forbindelse med forårstopmøderne.

Socialområdet

  • Forordning 1408/71 (social sikring): Udvalget stillede en del spørgsmål til forordningen, som skal moderniseres efter allerede fastlagte parametre. Afsnit 1 og 2 er færdigforhandlet under det spanske formandskab. Det danske formandskab har som ambition at færdigforhandle afsnit 3 (særlige bestemmelser om de enkelte arter af ydelser), og ministeren redegjorde i sin indledning detaljeret for de påtænkte ændringer i afsnit 3. Ud valgets spørgsmål (især fra PSE) gik meget på, om Danmark kan varetage forhandlingerne om 1408/71, når vi har et forbehold og endvidere på, hvordan dette påvirker Danmarks stilling. Socialministeren forklarede, at det kun er vedr. 3. lande statsborgere, at Danmark har et forbehold, og at Danmark sagtens kan lede forhandlingerne og varetage alle landes interesser.
  • Ligestilling: Socialministeren havde redegjort for ligestillingsområdet, selvom dette også skulle diskuteres i Europa-Parlamentets udvalg for kvinders rettigheder og lige muligheder senere på dagen. Spørgsmålene gik blandt andet på, om ligestilling også bør omfatte mænd, og om hvordan det danske formandskab vil behandle marginaliserede grupper generelt.

 

 

 

Udvalg: Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Mødetid: 9. juli, 2002. Ministrene besvarede spørgsmål fra kl. 15.00 – 17.00

Dansk minister: Justitsminister Lene Espersen (KF) og integrationsminister Bertel Haarder (V)

Danske MEP’ere i udvalget: Ole Krarup (Folkebevægelsen mod EU), Mogens Camre, (DF) (stedfortræder), Torben Lund (S) (stedfortræder), Ole B. Sørensen (V) (stedfortræder)

Resumé: Justitsministeren præsenterede først kort det danske formandskabsprogram vedrørende det politi-, civil- og strafferetlige samarbejde. Hun oplyste, at der allerede var sendt forslag til udvalget vedrørende 12 konkrete initiativer, som det danske formandskab vil forelægge Rådet. Forslagene tager især sigte på at gøre politisamarbejdet på det strafferetlige område mere operationelt og praktisk oriente ret. Samtidig vil formandskabet fortsætte arbejdet med de forslag, som allerede ligger på bordet. Prioriteter under formandskabet vil således blandt andet være Schengen samarbejdet i forbindelse med udvidelsen, EU's handlingsplan til bekæmpelse af terrorisme, beskyttelse af eksportchauffører mod voldelige overfald, en styrket efterforskningsmæssig indsats i relation til den moderne informationsteknologi, evaluering af EU's narkotikahandlingsplan, Europol samt konfi skation og rettighedsfrakendelse. På det civilretlige område vil Danmark fortsætte det igangsatte arbejde, og ministeren bemærkede, at hun ikke forventede, at Danmarks særlige stilling på det civilretlige område vil få nogen indflydelse på formandskabet.

Integrationsministeren oplyste herefter, at Danmark som formandskabsland har valgt at fokusere på integration af tredjelandes statsborgere. Herudover gør den seneste udvikling det nødvendigt at fokusere på ulovlig indvandring og menneskesmugling.

Udvalget tog positivt imod de to ministres redegørelser, specielt blev integrationsministeren, som tidligere medlem af Europa-Parlamentet, meget vel modtaget.

Spørgsmålene fra udvalget kan opdeles i følgende hovedpunkter:

Det politi-, civil- og strafferetlige samarbejde

  • Europol: Ministeren blev spurgt om, hvordan den parlamentariske kontrol af Europol skal sikres i fremtiden, herunder med særlig hensyn til Europa-Parlamentets rolle, samt om de forventede fremtidige kompetencer for Europol.
  • RIA-området generelt: Hartmut Nassauer (PPE-DE) fra Tyskland anførte, at RIA-sager ikke generelt er kendt for at være lette at skabe enighed om. Ministeren blev spurgt om, hvad hun har tænkt sig at gøre i forbindelse med Konventet for at få et bedre system.
  • Hvidvaskning af penge: Ministeren blev herunder spurgt om muligheden for at lave aftaler med 3. lande.

Asyl, immigration og grænsekontrol

  • Asyl: På spørgsmål vedrørende asylpolitik, svarede ministeren, at formandskabet vil fortsætte arbejdet med Dublin II forordningen. Også direktivforslaget om fastlæggelse af en fælles flygtningedefinition vil blive prioriteret højt, idet man gerne vil opnå politisk enighed i november 2002 (KOM (2001) 510).
  • Indvandring: Formandsskabet vil fortsætte arbejdet vedrørende tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlændinge og deres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse, samt begynde på arbejdet med det reviderede forslag vedrørende familiesammenføring (KOM (2001) 127).

  • Grænsekontrol. Formandsskabet vil fremme arbejdet med den Europæiske Visumdatabase samt påbegynde gennemførelsen af planen for forvaltning af EU medlemslandenes ydre grænser.

 

Udvalg: Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

Mødetid: 9. juli, 2002. Ministeren besvarede spørgsmål fra kl. cirka 15.00 - 16.00.

Dansk minister: Trafikminister Flemming Hansen (KF)

Danske MEP’ere i udvalget: Ingen

Resumé: Ministeren præsenterede det danske formandskabsprogram inden for dele af transportområdet, dvs. land- og luftfartsområdet. Søfartsområdet hører under Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Mange medlemmer af udvalget var mødt op, og der var en meget stor spørgeiver karakteriseret ved meget forskellige spørgsmål. Ikke alle nåede at få svar, hvilket fik udvalgsformanden til at bed e om at få skriftlige svar fra ministeren.

Ministeren understregede over for udvalget, at de vigtigste sager på transportområdet er skabelsen af et Fælles Europæisk Luftrum og Jernbanepakke II. I forhold til skabelse af et Fælles Europæisk Luftrum går ministeren efter en vedtagelse af hele pakken af hensyn til en effektiv, velfungerende og sikker lufttrafik. Pakken indeholder forslag til organisering af selve luftrummet og krav til udbydere af lufttrafikkontrol (KOM (2001) 564) m.fl. Mht. Jernbanepakke II er det ministerens ambition at nå så langt som muligt under det danske formandskab for at forbedre jernbanesektorens konkurrenceevne i forhold til andre transportformer. Pakken indeholder navnlig forslag til yderligere åbning af markeder for international jernbanegodstransport (KOM (2002) 25), fremme af interoperabilitet (KOM (2002) 22), oprettelse af et EU-agentur for jernbanesikkerhed (KOM (2002) 23) m.fl. Af andre prioriteter nævnte ministeren kompensation ved bo ardingafvisning (KOM (2001) 784), retningslinier for det transeuropæiske transportnet (KOM (2001) 544) og støtteprogrammet "Marco Polo" (KOM (2002) 54). Transportområdet er kendetegnet ved for en stor dels vedkommende at høre under den fælles beslutningsprocedure, hvilket betyder, at Europa-Parlamentet er medlovgiver.

Spørgsmålene fra udvalget kan opdeles i følgende punkter:

  • Jernbanepakke II: En finsk MEP'er spurgte ministeren, hvad det danske formandskabs ambition er m.h.t. vedtagelser af retsakter (antal og tidspunkt). En anden MEP'ere spurgte ministeren, om Danmark går ind for et fælles europæisk tognet samt opfordrede Rådet til at være mere visionær. En tysk MEP'er var bekymret for, at liberalisering af jernbanesektoren er lig med privatisering, og at det i sidste ende vil gå ud over sikkerheden samt mi ljøet. Ministeren mente ikke, at liberalisering behøver at være lig med privatisering ligesom ministeren understregede, at det er nødvendigt, at mere godstransport flyttes fra vejnettet til jernbanen.
  • Et Fælles Europæisk Luftrum: Britiske Brian Simpson (PSE) bad om at få konkretiseret, hvordan ministeren vil komme videre med et Fælles Europæisk Luftrum. Erik Meiyer (GUE/NGL) fra Holland stillede spørgsmålstegn ved, om det er en god idé med et Fælles Europæisk Luftrum, i hvert fald må liberalisering ikke betyde privatisering. En MEP'er fra GUE/NGL spurgte, hvad Danmark vil gøre for at forbedre sikkerhe den i lufttransporten generelt. Ministeren svarede, at et Fælles Europæisk Luftrum vil give store forbedringer for afvikling af lufttrafikken, ikke mindst i relation til sikkerhed. Ministeren var moderat optimistisk m.h.p. at få pakken vedtaget under det danske formandskab, og han sagde direkte, at der ikke er planer om privatisering i Danmark.

  • Forslag til forordning om ændring af forordning nr. 95/93 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (KOM (2002) 7): Flere MEP'ere ville vide, hvor formandskabet ligger rent holdningsmæssig i forhold til forslaget (slots). Ministeren mente, at forslaget er afgørende for fair konkurrence mellem luftfartsselskaberne, og han vil arbejde for enighed i Rådet.

  • Galileo: Flere MEP'ere ønskede at give deres opbakning til Galileo-projektet, hvilket ministeren kvitterede for.
  • Forslag til forordning om EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer (Marco Polo): En MEP'er ville vide, om det danske formandskab regner med at få vedtaget forslaget under det danske formandskab. Ministeren svarede, at der er gode muligheder for at nå til enighed i Rådet.
  • Trafiksikkerhed på landeveje: En svensk MEP'er spurgte ministeren, hvad det danske formandskab vil gøre for at forbedre sikkerheden i landtransport.

 

 

 

Udvalg: Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik.

Mødetid: 9. juli, 2002. Ministeren besvarede spørgsmål fra kl. cirka 16.30 - 17.30.

Dansk minister: Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V)

Danske MEP’ere i udvalget: Torben Lund (S), Pernille Frahm (SF), Niels Busk (V) (stedfortræder), Ulla Sandbæk (Junibevægelsen) (stedfortræder).

Resumé: Ministeren præsenterede kort det danske formandskabsprogram på området for forbrugerpolitik i sin egenskab af minister for forbrugerpolitik. Generelt blev formandskabets dagsorden positivt modtaget af udvalget, om endt diskussionen om Fødevaresikkerhedsagenturet udviklede sig til en intens institutionel magtkamp mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Ministeren informerede udvalget om, at fødevaresikkerhed har stor prioritet hos det danske formandskab, og at Kommissionens forslag om fødevaresikkerhed har dansk støtte. Forbrugerne skal have tillid til, at fødevarer er sunde, sikre og af høj kvalitet, samt at de produceres bæredygtigt og under hensyntagen til dyrs velfærd. Af andre prioriteter nævnte ministeren forslaget til bekæmpelse og overvågning af zoonoser (KOM (2001 ) 452), der skal begrænse risikoen for, at forbrugerne bliver smittet med eksempelvis campylobactoer og salmonella samt forslag om mærkning af fødevarer, der ifølge ministeren vil betyde, at allergikere får bedre mulighed for at fravælge stoffer, de ikke kan tåle. Generelt er der tale om en lang række (komplicerede) forslag, der planlægges behandlet under det danske formandskab.

Spørgsmålene fra udvalget kan opdeles i følgende hovedgrupper:

  • Fødevaresikkerhedsagenturet: Fødevaresikkerhedsagenturets geografiske placering samt sammensætningen af agenturets bestyrelse gav anledning til mange spørgsmål fra udvalgets side. Finske og spanske MEP'ere samt britiske Phillip Whitehead (PSE) ønskede at kende ministerens holdning til placering af agenturet i Helsingfors, Madrid eller et andet sted, og andre MEP'ere ønskede at vide, hvorfor Rådet ikke havde godkendt Europa-Pa rlamentets forslag til sammensætning af agenturets bestyrelse. Ministeren kendte ikke til sagen i deltaljer, hvilket gav anledning til en byge af kritiske (institutionelle) spørgsmål.
  • Forslag til direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser (KOM (2001) 452): Robert Sturdy (PPE-DE) fra UK ville vide, hvad det danske formandskabs holdning er til direktivforslaget om overvågning af zoonoser. Ministeren svarede, at formandskabet ville arbejde hårdt på at opnå en fælles holdning i Rådet, og at Europa-Parlamentets holdning hjælper formandskabet på vej.
  • Illegal import af fødevarer: Robert Sturdy (PPE-DE) ønskede at vide, hvad formandskabet vil gøre ved den, følge Sturdy, stigende illegale import af fødevarer til EU. Ministeren svarede, at det skal bekæmpes.
  • Dyrevelfærd: Flere MEP'ere støttede ministerens ønske om at sikre/forbedre dyrevelfærden under transport, særligt for slagtedyr. P.t. afventes Kommissionens forslag. En MEP'er opfordrede ministeren til at arbejde for, at problemstillingen også bliver taget op i WTO. Torben Lund (PSE)(S) konstaterede, at det danske formandskab og Europa-Parlamentet er tæt på enighed i denne sag.
  • Anvendelse af tilsætningsstoffer i foderstoffer: Torben Lund (PSE)(S) opfordrede ministeren til at presse Kommissionen til at komme med reviderede forslag til retsakter, hvortil ministeren svarede, at tilsætningsstoffer i foderstoffer er en sag, som formandskabet prioriterer, således at der opnås politisk enighed under det danske formandskab.
  • Hygiejnepakken: Phillip Whitehead (PSE) fra UK bad ministeren om at konkretisere, hvordan formandskabet vil arbejde videre med dette. Ministeren svarede, at det danske formandskab er meget opsat på at bringe forhandlingerne et godt stykke længere frem. Ministeren kvitterede for Europa-Parlamentets konstruktive ændringsforslag fra maj måned, og ministeren regner med at nå til enighed om hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer samt forsla get for dyresundhed i løbet af det danske formandskab.

 

Udvalg: Udvalget for Fiskeri

Mødetid: 10. juli, 2002. Ministeren besvarede spørgsmål fra kl. 9.30-11.30.

Dansk minister: Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V)

Danske MEP’ere i udvalget: Niels Busk (V)

Resumé: Ministeren præsenterede kort det danske formandskabs program på fiskeriområdet. Herefter stillede udvalget mange spørgsmål om især den planlagte reform af EU's fiskeripolitik. Generelt var MEP'erne opdelt i to grupper m.h.t., hvor positive de er overfor Kommissionens forslag til reform af fiskeripolitikken. Der var en tendens til, at især spanske, franske og portugisiske MEP'ere var mere kritiske overfor fiskerireformen end MEP'ere fra andre lande, eksempelvis fra Danmark og Tyskland.

Ministeren anførte over for udvalget, at formandskabets væsentligste prioritet er reform af EU's fiskeripolitik. Ubalancen mellem fangstmulighederne og fiskerikapaciteten er et af de største problemer, som EU står overfor i den fælles fiskeripolitik, og målet er bæredygtig udnyttelse af ressourcerne samt et solidt grundlag for fiskerierhvervet i fremtiden. Andre prioriteter er fastsættelsen af TAC og kvoter for 2003, genopbygningsplaner fo r torsk og kulmule, tekniske bevaringsforanstaltninger i Nordsøen og orienteringspriser for fiskerivarer i 2003 samt vigtige forhandlinger med tredjelande og i internationale fiskeriorganisationer.

Spørgsmålene fra udvalget kan opdeles i følgende hovedgrupper:

Procedure

  • Sammenlægning af Rådet for Landbrug og Rådet for Fiskeri: En del MEP'ere var bekymrede for, at sammenlægning af Rådet for Landbrug og Rådet for Fiskeri, som er trådt i kraft med det danske formandskab, vil betyde en nedprioritering af fiskeriområdet til skade for den fælles fiskeripolitik. Til dette svarede ministeren, at sammenlægningen er en fordel, fordi det giver større fleksibilitet for begge politikomr åder. Sammenlægningen betyder, fortalte ministeren, at drøftelserne om fiskerireformen allerede begynder den 23.-24. september, 2002.

Reform af den fælles fiskeripolitik

  • Generelt: Reformen af den fælles fiskeripolitik var meget centralt i mange MEP'ers spørgsmål. Den nuværende fiskeripolitik blev dannet i 1983 (revideret i 1992) og står over for en revision, som skal vedtages under danske formandskab og gælde fra 1. januar 2003. Ministeren præsenterede en ambition om at nå til enighed om en ny fiskeripolitik til november, således at rådsmødet i december kan omhandle TAC og kvoter for 2003. Konkret skal der nås til enighed om tre konkrete forslag til retsakter: grundforordningen, ændring af strukturstøtteordningerne og ekstraordinær støtte til ophugning af fiskerfartøjer. Alle Kommissionens forslag kan findes på www.euo.dk/politikker/fiskeri/reform/ .

Flere MEP'ere (særligt fra Syd) gav ministeren det råd, at Kommissionens forslag ikke skal opfattes om "helligt", men at Rådet skal tænke alternativt. Andre MEP'ere opfordrede ministeren til at justere på den "meget ambitiøse tidsplan" af hensyn til mere åbenhed, hvilket dog ikke fik ministeren til at ændre sin holdning. Der er ikke planer om åbne rådsmøder. Atter andre, eksempelvis Niels Busk (ELDR)(V), slog et slag for, at reformen af fiskeripolitikken ikke må forsinkes.

  • Nord vs. Syd konflikt: Spanierne Daniel Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE) og Rosa Miguélez Ramos (PSE) mente, at Kommissionens forslag er "geografisk ubalanceret", således at Nord favoriseres. Det blev pointeret, at forslaget fokuserer mere på fiskene end på fiskerne, og at det har store konsekvenser for mange fiskere, som er en svær gruppe at beskæftige i andre jobs. Begge MEP'ere spurgte til dansk indu strifiskeris (tobis) skadelige virkninger på fiskebestanden generelt og tilføjede sarkastisk, at i Spanien "fisker man for at spise fisk". Endvidere blev det tilføjet, at fokus på ophugning af fiskerfartøjer ikke er den rigtige vej. Ministeren gav udtryk for, at hun vil arbejde for at nå kompromiser.
  • Kystnært fiskeri: Franske og portugisiske MEP'ere udtrykte bekymring for en fjernelse af støtten til det kystnære fiskeri. Til det svarede ministeren, at kystnært fiskeri nyder støtte i Rådet.
  • Forskning: Dominique Souchet (løsgænger) fra Frankrig argumenterede for, at forskning skal have en mere central plads i den nye fiskeripolitik, end Kommissionen har lagt op til. Tyskeren Heinz Kindermann (PSE) ønskede også mere fokus på forskning således, at fastsatte kvoter ikke er i modstrid med anbefalinger fra eksperter. Det var ministeren som udgangspunkt enig i, selvom hun fastlog, at kvotefastsættelsen er en politisk beslutning .
  • Kontrol og inspektion: D. Souchet (løsgænger) og Niels Busk (ELDR) (V) spurgte ministeren, hvad hun ville gøre for at sikre en mere effektiv og retfærdig kontrol og inspektion.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udvalg: Udvalget for Regionalpolitik, Transport og Turisme

Mødetid: 10. juli, 2002. Ministeren besvarede spørgsmål fra kl. 11.30 – 13.00

Dansk minister: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)

Danske MEP’ere i udvalget: Ingen

Resumé: En veloplagt minister redegjorde i sin egenskab om minister for søtransport for den nye rådssammensætning, som blandt andet har skabt det nye konkurrenceevneråd, hvor spørgsmål om turisme vil blive behandlet. Søtransport vil under det danske formandskab alene blive behandlet på Rådet vedr. transport, telekommunikation og energi den 5.-6. december 2002.

Ministeren anførte, at der med Kommissionens meddelelse og Rådets resolution er taget et stort og vigtigt skridt i det fremtidige samarbejde i EU på turismeområdet (KOM (2001) 665). Det danske formandskab vil arbejde videre med de ting, der er nævnt i meddelelsen (primært handicapadgang og informations- og kvalitetsmærkning). Samarbejdet skal ske gennem Den Åbne Koordinationsmetode.

Spørgsmålene fra udvalget kan opdeles i følgende hovedgrupper:

  • Passagerskibspakken, (KOM (2002) 158): To forslag om forbedret sikkerhed for rool-on-roll-off færger, skal behandles af Europa-Parlamentet under det danske formandskab. Adskillige MEP'ere spurgte i den forbindelse til, hvorfor Stockholm-aftalen ikke skal gælde i hele EU. Mange MEP'ere fandt, at der bør gælde de skrappeste regler i hele EU. Ministeren anførte, at det ville være meget kostbart, hvis disse regler skal gennemføres på beskyttede, indenrigsruter i hele EU
  • Forslag om forbud mod TBT-Bundmaling på skibe (KOM (2002) 396): Der blev stillet spørgsmål til forslaget, som er en opfølgning på en IMO-konvention om samme emne. Forslaget er netop fremsendt til Rådet og Europa-Parlamentet.
  • Forslag om samling af de eksisterende maritime udvalg under EU-kommissionen (KOM (2000) 489): Der blev stillet spørgsmål til forslaget, som er under 2. behandling i Europa-Parlamentet.
  • EU medlemskab af den internationale Maritime Organisation IMO. Ministeren blev af flere MEP'ere bedt om at redegøre for situationen, og ministeren oplyste, at medlemslandene ikke har haft en formel drøftelse endnu. Der er dog en udbredt skepsis til forslaget, idet mange medlemslande mener, at de hver især vil kunne opnå bedre resultater.
  • Forslag til direktiv om markedsadgang for havnetjenester: Ministeren blev bedt om at gøre status for udviklingen mht. dette direktivforslag. Forslaget afventer fælles holdning i Rådet.

  • Skibsaffald i havet: Skibe fra tredjelande underminerer EU's regler ved at smide affald i havet. Der blev spurgt til formandskabets planer for, hvad der skal gøres ved det, hvortil ministeren oplyste, at det spørgsmål hører under miljøministeren.
  • Gennemførelse af sølovgivning i medlemslandene, samt sølovgivning i forbindelse med udvidelsen, specielt vedr. skibsregistre i forhold til Malta og Cypern: Som svar til spørgsmål vedrørende dette emne, oplyste ministeren, at han har tiltro til at også de nye lande vil opfylde kravene i EU-lovgivningen.

  • Turismepolitik: Flere MEP'ere, blandt andet Isidoro Sanchez Garcia (ELDR), og Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE), anførte, at EU bør føre en mere fundamental politik på turisme området og spurgte ministeren, hvad hans mål var på området. Ministeren gentog sit budskab fra indledningen.

 

Udvalg: Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik

Mødetid: 10. juli, 2002. Ministeren besvarede spørgsmål fra kl. cirka 15.00 – 17.00.

Dansk minister: Udenrigsminister Per Stig Møller (K)

Danske MEP’ere i udvalget: Ole Andreasen (V), Pernille Frahm (SF) (stedfortræder)

Resumé: I en positiv tone, men med kontante svar på tiltale besvarede ministeren spørgsmål vedrørende formandskabsprogrammet fra medlemmerne af Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg. Ministerens indledende præsentation af programmet klarlagde, at hovedprioriteten er en afslutning af udvidelsesforhandlingerne og udvikling af en langsigtet strategi overfor EU’s nye naboer, samt stadig opmuntring til fortsatte reformer i de ansøgerlande ikke når med i første runde. Den palæstinensiske reformproces og indsatsen for stabilisering af forholdet mellem Pakistan og Indien indgår desuden i formandskabets prioriteter. Og endeligt udgør styrkelsen af EU’s internationale rolle i kampen mod terrorisme samt etablering af en mere resultatorienteret og gennemsigtig menneskerettighedspolitik væsentlige punkter på dagsordenen.

Spørgsmålene fra udvalget kan opdeles i følgende hovedpunkter:

  • Ønske om mere pres på Israel (Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Mellemøsten; (2002/0173): Flere medlemmer af Udenrigsudvalget udtrykte ønske om at pålægge Israel et større pres for at gennemtvinge indrømmelser i form af udtrækning fra de besatte områder, hvilket ifølge ministeren selv er et afgørende skridt i fredsprocessen. På vegne af PSE foreslog tyskeren, Jannis Sakellariou, a t anvende muligheden for suspendering af EU’s associeringsaftale med Israel som pressionsmiddel i denne sammenhæng. Ministeren tog imidlertid klart afstand fra dette forslag, idet han påpegede, at det i den nuværende situation gælder om at opmuntre begge lande til fredsforhandlinger og ikke at straffe den ene part.

  • Situationen i Zimbabwe, Tjetjenien, Georgien og Algeriet (Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Zimbabwe; (2002/0376) og om situationen i Tjetjenien; (2002/0174)). Medlemmerne spurgte til formandskabets position i forhold til Zimbabwe og Ruslands krænkelser af menneskerettigheder i Tjetjenien. I sidstnævnte tilfælde blev Danmarks position betvivlet af den italienske løsgænger, Olivier Dupuis, der påstod, at Danmark er blandt de lan de, der ikke har fordømt handlingerne i Tjetjenien. Ministeren meddelte, at situationen i Zimbabwe vil blive diskuteret på udenrigsministrenes møde den 22. juli, og at Danmark har taget klar stilling til situationen i Tjetjenien. Danmark forlanger, at Rusland tillader adgang for EU’s højkommission og for indsættelse af nødhjælpsarbejdere, samt at Rusland giver mulighed for valg og fri forfatning, hvilket man indtil videre har fået lovning på. M ren var ikke i besiddelse af tilstrækkelig information til at besvare medlemmernes spørgsmål om tiltag overfor brud på menneskerettigheder i Georgien og Algeriet, men lovede at undersøge disse forhold og foretage de fornødne handlinger.

  • Græsk varetagelse af formandskab for europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik: Ministeren understregede, at "formandskabet vil prioritere videreudviklingen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, så EU endnu bedre kan bidrage til international stabilitet". På forsvarsområdet afstår Danmark fra at varetage formandskabet. Her varetages formandskabet af Grækenland, som overtager hele EU-formandskabet efter Danm ark. Udenrigsudvalgets viceformand, den britiske Geoffrey Van Orden (PPE-DE), fandt det problematisk, at Grækenland skal være formand for eventuelle forhandlinger mellem EU og NATO, når det netop er striden mellem Grækenland og Tyrkiet, der belaster disse forhandlinger. Ministeren mente dog, at det også kunne opfattes som en fordel for forhandlingerne, da formandskabet ikke kan varetage egne nationale interesser.

  • Kun få spørgsmål til udvidelsesarbejdet (Europa-Parlamentets betænkning om udvidelsesforhandlingerne; (0190/2002): Medlemmerne havde kun få spørgsmål til udvidelsesarbejdet, som primært drejede sig om, hvorvidt formandskabet vil indgå i forhandlingerne mellem de tyrkiske og græsk cypriotiske grupper. Dette er et rent FN anliggende, som EU ikke blander sig i før der gives grønt lys, svarede ministeren.

 

 

Udvalg: Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Mødetid: 10. juli, 2002. Ministeren besvarede spørgsmål fra kl. cirka 16 - 17.

Dansk minister: Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V)

Danske MEP’ere i udvalget: Niels Busk (V)

Resumé: På samme dag som Europa-Kommissionen fremlagde sin midtvejsevaluering af landbrugspolitikken, præsenterede fødevareministeren formandskabsprogrammet på landbrugsområdet. Udvalgsmødet var flyttet fra sit normale mødelokale til plenarsalen pga. stor deltagelse af MEP'ere og tilhørere. Det store antal medlemmer af udvalget havde mange spørgsmål, som primært omhandlede Kommissionens midtvejsevaluering .

Ministeren tilkendegav, at midtvejsevalueringen har stor prioritet under det danske formandskab. Således vil midtvejsevalueringen ifølge ministeren blive sat på dagsordenen på alle fiskeri- og landbrugsrådsmøderne. I landbrugspolitikken hæftede ministeren sig særligt ved fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. På begge punkter ser ministeren behov for store forbedringer. Af særlig interesse for Danmark nævnte minis teren, at forslag om geografiske betegnelser skal behandles under dansk formandskab (KOM (2002) 139) - forslaget behandles i øjeblikket i Europa-Parlamentet og Rådet. Et andet forslag til forordning (KOM (2002) 293), som skal behandles, er forslag vedr. ændring af forordningen (1258/99) om finansiering af den fælles landbrugspolitik.

Spørgsmålene fra salen omhandlede primært midtvejsevalueringen, men kan opdeles som følger:

  • Støtte til Kommissionens forslag: Tyske, svenske og danske MEP'ere opfordrede ministeren til at støtte Kommissionens forslag. Reimer Böge (PPE-DE) fra Tyskland mente, at reformen er et skridt i den rigtige retning, idet landbrugspolitikken, som den er i dag, ikke kan fortsætte. Samtidig opfordrede han til øget åbenhed og offentlig debat om EU's landbrugspolitik. Svenskeren Karl-Erik Olsson (PPE-DE) opfordrede ministeren til at starte en deb at om de langsigtede mål for den fælles landbrugspolitik (CAP), hvor også ansøgerlandene skal deltage. Den sidste del syntes ministeren ikke om, fordi udvidelse og CAP så vidt muligt skal holdes adskilt. Ministeren gjorde endvidere klart, at hun ikke kunne diskutere Kommissionens forslag i detaljer, før hun havde haft lejlighed til at læse det grundigt.
  • Utilfredshed med Kommissionens forslag: Generelt var der en tendens til, at spanske, franske og irske MEP'ere var meget skeptiske over for Kommissionens forslag. De mente, at forslaget ville få katastrofale konsekvenser for mange landmænd. De opfordrede derfor Rådsformanden til at tænke alternativt. Ministeren svarede, at hun som formand for Rådet vil arbejde på at nå kompromiser. Kommissionen planlægger at fremlægge forslag til retsakter på baggrund af midtvejsevalueringen i november 2002 m.h.p. forhandlinger/vedtagelser i foråret 2003.
  • Dyrevelfærd: Flere MEP'ere gav deres fulde opbakning til det danske formandskabs ambition om at sikre/styrke dyrs velfærd under transport. Og det skal både gælde slagtedyr og andre dyr. Europa-Parlamentet besluttede i november 2001, at det går ind for, at transporttiden for kvæg, heste, får og svin, som ikke skal anvendes til sport og opdræt, bør begrænses til otte timer eller 500 km, og det svarer til ministerens for slag.
  • Fødevaresikkerhed: Tyskeren Heinz Kindermann (PSE) havde noteret sig, at det danske formandskab vil arbejde for øget fødevaresikkerhed, og den politik ville han tilslutte sig. Han ønskede dog at få præciseret, hvad der menes med kvalitet (Masse vs. Klasse).
  • Dyresygdom: Flere MEP'ere var interesserede i at få at vide, hvordan Rådsformanden konkret ville arbejde for at mindske risikoen for dyresygdom med store konsekvenser for forbrugerne. Dertil svarede ministeren, at hun ser problemet som meget alvorligt, samt at hun vil arbejde for at mindske risikoen for dyresygdom.
  • Støtte til dyrkning af tobak: En MEP'er spurgte ministeren, hvordan det danske formandskab vil tackle problematikken med støtte til dyrkning af tobak. Ministeren svarede, at hun vil arbejde for en reform af støtten til dyrkning af tobak, men at hun på nuværende tidspunkt afventer en lovet meddelelse fra Kommissionen (tidligere har ministeren givet udtryk for, at den danske regering arbejder for udfasning af tobaksstøtten).

 

 

Udvalg: Udvalget for Retlige Anliggender og Det Indre marked

Mødetid: 10. juli, 2002. Ministeren besvarede spørgsmål fra kl. ca. 15.00 – 16.00

Dansk minister: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)

Danske MEP’ere i udvalget: Ole Krarup (Folkebevægelsen mod EU), Karin Riis-Jørgensen (V) (stedfortræder)

Resumé: Indledningsvist redegjorde ministeren for de danske prioriteter vedrørende det indre marked. Et moderat spørgelysten udvalg havde spørgsmål vedrørende nogle af prioriteterne og programmet, som mange MEP'ere i øvrigt fandt ambitiøst – nogle for ambitiøst.

Spørgsmålene fra udvalget og ministerens svar kan opdeles i følgende hovedpunkter:

Konkrete initiativer

  • Revision af udbudsdirektiverne: Ministeren oplyste, at der i Rådet er politisk enighed om det klassiske direktiv (om varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder) (KOM (2000) 275). Det danske formandskab arbejder på at opnå politisk enighed til forsyningsvirksomhedsdirektivet (KOM (1998) 203) i september, således at man på Rådsmødet den 14.-15. november 2002 kan opnå fælles holdning, hvorpå sagerne vi l blive sendt til Europa-Parlamentet. På spørgsmål fra udvalget redegjorde ministeren for de sociale og miljømæssige hensyn, som de reviderede direktiver giver mulighed for.
  • Forslag til forordning om EF-patenter (KOM (2000) 412): Ministeren beklagede, at der ikke var opnået politisk enighed under det spanske formandskab. Det danske formandskab vil arbejde videre med sagen, men er samtidig indstillet på, at ting tager tid.
  • Forslag til direktiv om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed (KOM (2002) 92): Danmark håber på politisk aftale om direktivforslaget på rådsmødet i november. Forslaget afventer afstemning i Europa-Parlamentet.
  • Grønbogen om forbrugerbeskyttelse: Vedr. behovet for ensartede markedsføringsregler i EU. Kommissionen har sendt sin opfølgningsmeddelelse om grønbogen i høring (KOM (2002) 289). Efter afslutningen af høringen vil det danske formandskab gerne have vedtaget nogle konklusioner om det videre arbejde.
  • Forslag til forordning salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked (KOM (2001) 546): Mange lande finder, at forslaget er uklart, specielt vedr. særlige områder som alkohol og tobak. Det danske formandskab vil støtte Kommissionens arbejde med at afklare spørgsmålene. Denne sag havde stor interesse i udvalget. Blandt andet ville Heidi Hautala (De Grønne/ALE) gerne vide, hvad ministeren vil gøre for at undgå en situation, hvor forordningen gør det nemmere at reklamere for tobak og alkohol. Det ville ministeren undersøge nærmere.
  • Forslag til ændring af regnskabsdirektiverne (KOM (2002) 259/2): Det danske formandskab sigter på politisk enighed på rådsmødet den 30. september 2002.

Horisontale spørgsmål

  • Forbedring af de lovgivningsmæssige rammer. Det danske formandskab vil sætte sagen på dagsordenen i september med henblik på at få vedtaget konklusioner om relevante aspekter for det indre marked. Det er et spørgsmål, hvor det danske formandskab ønsker en nær kontakt til Europa-Parlamentet. Ward Beysen (ELDR) fra Belgien spurgte til små og mellemstore virksomheders stilling i den forbindelse.
  • Cardiff-processen om økonomiske reform samt strategi for tjenester (servicevirksomheder) i det indre marked: Disse er ifølge ministeren også vigtige horisontale sager under det danske formandskab.

 

Udvalg: Udvalget om Udvikling og Samarbejde

Mødetid: 10. juli, 2002. Ministeren besvarede spørgsmål fra kl. cirka 17.00 – 19.00.

Dansk minister: Udenrigsminister Per Stig Møller (K)

Danske MEP’ere i udvalget: Ulla Sandbæk (Junibevægelsen), Lone Dybkjær (R) (stedfortræder)

Resumé: Udenrigsministeren var kontant og offensiv i sine svar til de få spørgsmålsstillere i Europa-Parlamentets Udvalg for Udvikling og Samarbejde, da han præsenterede formandskabets program på området. Medlemmerne blev mødt med opfordringen om selv gøre noget ved deres respektive landes lave bidrag til udviklingsbistand eller manglende ratifikation af Cotonou aftalen. Ligeledes blev ønsker om flere midler til speci fikke udviklingsområder mødt med en opfordring til, at Europa-Parlamentet som budgetmyndighed også kommer med forslag om, hvilke projekter disse ekstra midler skal tages fra.

Den store udfordring for det danske formandskab er, ifølge ministeren, at få vendt de ikke tilfredsstillende resultater fra forberedelsesmødet på Bali til noget positivt på verdenstopmødet i Johannesburg (Rådsmøde den 17. juni 2002 (EUU- alm. del -bilag 976)). Målet er her at opnå en global aftale med fokus på tre områder, der samtidig udgør hjørnestenene i formandskabets program for udviklingspoliti kken i europæisk regi. Det drejer sig om øget finansiering, øget markedsadgang og fremme af partnerskab mellem regeringer, den private sektor og det civile samfund. I EU-regi vil formandskabet arbejde på at forpligte medlemslandene på de mål, der blev fastsat i Barcelona, om blandt andet at øge det gennemsnitlige bistandsniveau fra 0,33% af BNI til 0,39% i 2006 (Formandskabets konklusioner – Barcelona den 15. og 16. marts 2002, pkt. 13). Formandskabet har d anmodet Kommissionen om at udarbejde en meddelelse om handel og udvikling, der skal strukturere arbejdet hen imod reel udnyttelse af markedsadgange. EU indleder til september forhandlinger med de såkaldte AVS lande om økonomiske partnerskabsaftaler (Rådsmøde den 17. juni 2002 (EUU- alm. del -bilag 976)). Ministeren pointerede, at det er ufornuftigt, og måske endda farligt, at isolere udviklingspolitikken fra de øvrige udenrigspolitiske områder og fra problemer o mkring ulovlig migration og terrorisme.

Spørgsmålene fra udvalget kan opdeles i følgende hovedpunkter:

  • Bekymring om ny rådsformation: Som følge af nødvendigheden af at integrere udviklingspolitikken, mener ministeren, at det er en klog beslutning, der blev truffet på Det Europæiske Råd i Sevilla, om at lægge det tidligere udviklingsministerråd ind under udenrigsministerrådet (Formandskabets konklusioner – Sevilla den 21. og 22. juni 2002, bilag II). Udvalget deler ikke denne begejstring, men er snarere skeptisk med he il konsekvenserne af, at udviklingsministrene ikke får lejlighed til at mødes på regelmæssig basis. Formanden for udvalget meddelte, at udvalget vil overvåge udviklingen med den nye rådsformation, og næstformanden spurgte, om ministeren kunne garantere, at udviklingsministrene ville få lejlighed til fortsat at mødes 4-5 gange om året. Ministeren fremhævede det positive i, at udvikling med den nye formation kan diskuteres 12 gange om å ret på udenrigsministrenes hyppigere møder.

  • Udpræget enighed: Mødet var herudover præget af stor enighed mellem ministeren og udvalgsmedlemmerne. Et medlem gav udtryk for sin enighed i, at der er stor sammenhæng mellem fattigdomsbekæmpelse og ulovlig immigration (Formandskabets konklusioner – Sevilla den 21. og 22. juni 2002, pkt. 33-36). Et andet medlem spurgte, om ikke også social samhørighed havde betydning for udviklingspolitikken, hvilket ministeren gav ham ret i. De spurgt til, om formandskabet havde til sinde at anerkende den nye regering i Madagaskar, hvilket ministeren ikke fik svaret på, men det er efterfølgende sket i en meddelelse fra formandskabet den 11. juli (Declaration by the Presidency on behalf of the European Union on the reconciliation process in Madagascar - 10839/02 Presse 204). På et spørgsmål om, hvorvidt formandskabet vil udvide målsanktionerne for Zimbabwe, svarede ministeren dog benægtende, da han ikke mente, man kan gøre mere, end det der hidtil er gjort, nemlig en fastfrysning af centrale politikeres konti i Europa og visumnægtelse (Europa-Parlamentets beslutning om Zimbabwe (2002/0376).

 

Udvalg: Udvalget for Økonomi og Valutaspørgsmål

Mødetid: 10. juli, 2002. Ministeren besvarede spørgsmål fra kl. ca. 17.00 – 19.00

Dansk minister: Finansminister Thor Pedersen (V)

Danske MEP’ere i udvalget: Karin Riis-Jørgensen (V), Christian Rovsing (KF) (Stedfortræder)

Resumé: En veloplagt minister redegjorde indledningsvist for det danske formandskabs prioriteter på de sager, som vedrører Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg. Det drejer sig om tre overordnede temaer:

1) Skatter og afgifter. Ministeren fremhævede, at medlemslandene bør leve op til konklusionerne fra Feira topmødet om at få skattepakken vedtaget inden udgangen af år 2002. Der kan blive problemer med dele af den, f.eks. forhandlingerne om rentebeskatningsdirektivet (KOM (2001) 400) med Schweiz. Andre sager om f.eks. forslaget om beskatning af rente/royalty er der allerede opnået enighed om. Formandskabet vil, for at styrke det administr ative samarbejde mellem landenes skattemyndigheder, arbejde for at få vedtaget forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om fællesskabsprogrammet Fiscalis 2007 inden udgangen af 2002. På energibeskatningsområdet vil det danske formandskab prøve at nå til enighed om vedtagelsen af energibeskatningsdirektivet (KOM (1997) 30) inden udgangen af 2002, sideløbende med enigheden om åbningen af energimarkederne.

2) Finansielle tjenesteydelser. Det danske formandskab lægger stor vægt på at gøre fremskridt med handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. Formandskabet vil således i samarbejde med Europa-Parlamentet søge at nå så langt som muligt med vedtagelsen af direktiverne om markedsmisbrug (KOM (2001) 281) (fælles holdning vedtaget 19/7/2002), finansielle konglomerater (KOM (2001) 213) (politisk enighed i Rådet) og arbejd smarkedsorienterede pensionsordninger (KOM (2000) 507) (vedtagelse af fælles holdning). Hvad angår prospektdirektivet (KOM (2001) 280) (fremsendt til Rådet) håber det danske formandskab at kunne opnå politisk enighed. For at sikre, at handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser fører til et mere effektivt marked for finansielle tjenesteydelser, vil formandskabets indlede arbejdet med at oprette et interinstitutionel overvågningssystem.

3) Et styrket og mere effektivt økonomisk-politisk samarbejde i EU. Formandsskabet prioriterer en effektiv opfølgning af konklusionerne fra Barcelona topmødet. Drøftelser om synkronisering af tidsplanerne for de overordnede økonomiske retningslinjer og beskæftigelsesprocessen skal indledes under det danske formandskab.

Spørgsmålene fra udvalget kan opdeles i følgende hovedpunkter:

  • Danmarks ikke-deltagelse i ØMU’en: Udvalget stillede ministeren en del spørgsmål om, hvordan ministeren vil tackle formandskabet, når han ikke kan sidde i formandsstolen i ØMU-gruppen. Ministeren blev også spurgt om, hvordan han som ECOFIN-formand vil animere de resterende lande til at deltage i ØMU’en. Ministeren henviste til, at enhver diskussion om deltagelse i ØMU’en er en national debat. Han foruds&arin som formand, selvom Grækenland overtager formandsstolen, når ØMU’en er på dagsordenen. Et sådan koncept blev allerede afprøvet under det svenske formandskab.
  • Euroen og prisstigninger: Det blev anført, at indførelse af euroen har medført prisstigninger i en række lande, og ministeren blev spurgt, hvad han vil gøre for at få forbrugertilliden tilbage. Ministeren mente, at euroen vil medføre øget konkurrence på grund af direkte sammenlignelige priser, og at det vil udligne de indledende problemer.
  • Økonomisk-politisk samarbejde: Ministeren blev spurgt, om man ikke bør involvere Europa-Parlamentet mere. Dertil forsikrede ministeren, at han vil gøre sit til at sikre et bedre samarbejde, men henviste herudover til Konventets arbejde.
  • Selskabssvindel (Enron og lign. sager): Udvalget spurgte, hvad man på europæisk plan kan gøre for at undgå lignende sager i fremtiden. Ministeren oplyste, at Rådet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvad der er behov for på europæisk plan. Men man skal være opmærksom på, at et regelsæt ikke altid er nok til at undgå svindel.

 

Udvalg: Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport

Mødetid: 11. juli, 2002. Ministrene besvarede spørgsmål fra kl. cirka 9.00 - 11.00.

Danske ministre: Kulturminister Brian Mikkelsen (KF) og Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)

Danske MEP’ere i udvalget: Ole Andreasen (V) (stedfortræder).

Resumé: De danske ministre præsenterede hver for sig deres respektive formandskabsprogram. Brian Mikkelsen dækkede området for Kultur, AV og Sport og Ulla Tørnæs dækkede Ungdoms- og Uddannelsesområdet. Udvalget havde mange - og til tider kritiske - spørgsmål til begge ministre.

Kulturministeren lagde i sin præsentation vægt på tre områder: 1) Medieområdet - det omhandler indhold i de nye interaktive medier, 2) Kunstnernes og deres værkers mobilitet handler om øget fri bevægelighed m.m. (Rådets Resolution af 23. maj 2002 og EP's resolution af 5. september 2001) og 3) EU-landenes samarbejde om bekæmpelse af dopingmisbrug. På dopingområdet handler det om bestræbelserne på at koordi nere EU-landenes indsats i kampen mod doping. Kampen mod doping skal ske ved at understøtte udvikling i det internationale antidopingagentur, WADA. Formandskabsprogrammet for Kultur, AV og Sport er præget af, at Kommissionen ikke har fremlagt egentlige forslag, som skal behandles i den formelle beslutningsprocedure. Kulturministeren havde medbragt et hæfte (på dansk, engelsk og fransk) med formandskabets program på kultur- og av området, hvilket han høstede stor r os for i udvalget.

Undervisningsministeren havde opdelt sin præsentation i tre dele: 1) Mere samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet (hovedprioritet) for at støtte tanken om, at borgere frit kan bevæge sig mellem forskellige jobs, regioner, sektorer og lande i Europa, 2) Gennemførelsen af handlingsplanen for rapporten om de fremtidige konkrete målsætninger på uddannelsesområdet via Den Åbne Koordinationsmetode og 3) Inddragelse af de unge i diskussion om udvikling af EU (Rådets Resolution af 30. maj 2002).

Spørgsmålene fra udvalget kan opdeles i følgende punkter:

Kultur

  • TV uden grænser: Direktiv 97/36 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- spredningsvirksomhed er planlagt revideret i 2002. Kommissionen har endnu ikke fremsat forslag, og flere MEP'ere ville derfor vide, om ministeren vil lægge pres på Kommissionen i denne sag. Ministeren mente, at der fortsat er behov for tid til indsamling af viden, diskussion og debat. I øvrigt mente mi nisteren, at Kommissionen kommer med et forslag i løbet af efteråret.
  • Bekæmpelse af doping: En MEP'er gav udtryk for, at der er for lille sammenhæng mellem EU's budget til at bekæmpe doping og EU's ambitioner på området. Ministeren oplyste, at Europas regeringer betaler næsten halvdelen af WADA's budget på 138 mio. kr. i 2002.
  • Kunstnernes og de, res værkers mobilitet: En MEP'er spurgte til ministerens konkrete mål, hvortil ministeren svarede, at emnet skal diskuteres yderligere samt, at der skal afholdes et ekspertseminar i Århus til september.
  • Artikel 151 i EF-traktaten: En MEP'er ville vide, hvad formandskabets holdning er til artikel 151 i EF-traktaten, som indeholder traktatens bestemmelser på kulturområdet. Spørgeren ønskede særligt at høre ministerens holdning til en øget involvering af Europa-Parlamentet. Ministerens svar var at lade den diskussion blive tage op i Konventet.

Uddannelse

  • Samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet: Finnen Ulpu Iivari (PSE) og flere andre MEP'ere bakkede op om et europæisk samarbejde om erhvervsuddannelser, fordi det vil styrke mobiliteten, samt være til glæde for de svageste grupper. Det kvitterede ministeren for og tilføjede, at et lignende samarbejde allerede nu fungerer fint for de videregående uddannelser.
  • Den Åbne Koordinationsmetode: Flere MEP'ere udtrykte skepsis/utilfredshed overfor brugen af Den Åbne Koordinationsmetode i EU (Europa-Parlamentets indflydelse i denne arbejdsform er minimal). Doris Pack (PPE-DE) fra Tyskland mente, at Den Åbne Koordinationsmetode ikke er effektiv nok, og at Rådet bremser den fælles europæiske udvikling på uddannelsesområdet. Folkets repræsentant, Europa-Parlamentet, skal have mere at sige, s om Pack udtrykte det.
  • Ungdom: En MEP'er var utilfreds med, at Europa-Parlamentet ikke har været mere involveret i de spørgeskemaer om unges deltagelse og information af unge, som er sendt ud til alle EU-lande m.h.p. at finde frem til fælles målsætninger. Ministeren svarede, at ungdommen skal prioriteres højt, og at der allerede er en udvikling i gang i form af Ungdomskonventet og Youth 2002 (i Danmark).
  • Anerkendelse af faglige diplomer: Flere MEP'ere efterlyste mere handling m.h.t. anerkendelse af faglige diplomer. Det ville ministeren arbejde videre med.


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00