Regeringen presser Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis trusler om at stemme nej til ophævelse af fagforeningstvang kan ende med at blive et selvmål. Regeringen vil tvinge støttepartiet til at tage stilling i folketingssalen.
Uden yderligere forhandlinger vil beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til efteråret fremsætte et lovforslag, der skal ophæve eksklusivbestemmelserne på arbejdsmarkedet, altså fagforeningstvang.

Dansk Folkeparti har lagt op til, at spørgsmålet om eksklusivaftaler kædes sammne med, at østeuropæisk arbejdskraft holdes ude af det danske arbejdsmarked, når EU udvides. Den sammenkædning ønsker regeringen altså at undgå ved at lægge forslaget direkte frem i Folketingssalen.

Hvis DF stemmer nej til lovforslaget, er sagen reelt den, at partiet stemmer nej til et forslag, som det selv har bedt regeringen om at fremsætte. Og stemmer man ja, vil DF blive afsløret i at fremsætte tomme trusler og krav over for regeringen.

Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl ønske dog ikke at udstede nogen garanti til regeringen, men han er sikker på at parterne nok skal nå hinanden.

Dokumentation
null

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00