Først var det 94.425 kroner. Så var det 54.668 kroner. Og nu er det åbenbart ca. 62.000 kroner. Det vi taler om er prisen for en flyvetime for Flyvevåbnets EH101 helikoptere. Det fremgår af et notat sendt fra forsvarsminister Nicolai Wammen til Forsvarsudvalget den 9. september.

Rigsrevisionen er netop nu ved at færdiggøre opfølgningen på undersøgelsen af driftsomkostningerne ved EH101’erne fra 2012. I opfølgningen fokuseres på klargøringen af troppetransportkapaciteten samt udviklingen i omkostningerne forbundet med brugen af helikopterne.

I forbindelse med forsvarets dialog med Rigsrevisionen om revisionens opfølgning er det konstateret, at udgifter til en vedligeholdelsesaftale indgået med leverandøren af EH101, AgustaWestland, ikke blev registreret, så de indgik i den opgjorte flyvetimepris for 2012, som tidligere er blevet opgjort til 94.425 kroner og 54.668 kroner.

”Flyvetimeprisen for 2012, der fremgår af besvarelsen af Forsvarsudvalgets samrådsspørgsmål A samt af den efterfølgende besvarelse af Forsvarsudvalgets spørgsmål nr. 81, skal således være ca. 62.000 kr. pr. flyvetime og ikke de oplyste knap 55.000 kr. pr. flyvetime,” skriver ministeren.

Skurken i alt det her er ifølge Wammen forsvarets udskældte ressourcestyringssystem DeMars. Forsvaret arbejder løbende med at forbedre datakvaliteten i DeMars. Og her finder man tilsyneladende igen og igen ting, som giver anledning til at justere på timeprisen.

Wammen holder da også klogelig nok en dør åben for at der kan komme flere korrektioner.

”Da der løbende arbejdes med at forbedre datakvaliteten, kan det ikke udelukkes, at der også fremover vil kunne forekomme justeringer til opgørelserne,” skriver ministeren i notatet.

Man skal desuden stadig huske på, at Forsvarskommandoen i efteråret sidste år kom frem til, at timeprisen var hvad det kostede at operere for eksterne kunder med en minimumsbesætning på tre og uden at indregne en lang række faste omkostninger i forbindelse med opretholdelsen af et helikopterberedskab. Den måde at regne tingene ud på, gjorde, at timeprisen røg fra 94.425 kroner og ned til 54.668 kroner.

Det vi skatteydere og vores tro væbner, Rigsrevisionen, oprindeligt ville vide, var hvad det kostede at operere helikopterne, når man tog alle omkostninger og dividerede med antal flyvetimer. Altså rub og stub. Brændstof, reservedele, løn, forplejning, afskrivninger, hangarer, træning, deltagelse i øvelser og så videre. Uanset hvilke typer missioner og for hvem man fløj. Alle flyvetimer og alle udgifter.

Og det indgår stadig ikke i udregningen. De ca. 62.000 kroner er stadig for operationer for eksterne kunder med en minimumsbesætning. Så den faktiske timepris er sandsynligvis langt højere. Hverken de 54.668 kroner eller 62.000 kroner fortæller os reelt noget som helst. Det svarer vel lidt til at jeg kun beregnede udgifterne per kilometer når jeg om sommeren på sommerdæk kørte langt i min gamle bil og ikke når jeg om vinteren med vinterdæk kørte korte og brændstofslugende ture.

Min påstand er derfor stadig, at vi skatteydere ikke aner hvad det koster os om året at have EH-101′erne flyvende rundt – uanset hvem de flyver med.

Men det kan være vi bliver en anelse klogere snart. For ifølge Nicolai Wammen, så ventes Rigsrevisionen inden for den nærmeste fremtid at sende opfølgningen på beretningen fra 2012 til Statsrevisorerne. Så må vi se hvad den siger. De gode folk i rigsrevisionen plejer ikke at holde sig tilbage. Læs eller genlæs 2012-beretningen her.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

2 Comments for this entry

  • Christian siger:

    Problemet er jo bare at vi ikke ved om 54 tusind eller 62 tusind er dyrt eller billigt for at flyve en helikopter af den størrelse i én time.

    Hvis man i et land, med et sammenligneligt lønniveau, kan flyve en tilsvarende helikopter for mindre, så er det dyrt i Danmark. Hvis ikke, så er det vel billigt.

  • Anonymous siger:

    @ Christian

    I nogen grad, må det også være relevant at forholde det til, hvad forventningen til prisen for drift var inden anskaffelsen. Så bør man jo sammenligne modellen der var grundlaget for estimatet, med hvordan virkeligheden er blevet og blive klogere på modelleringen i en eller anden forstand, således at mere pålidelige estimater kan gives i fremtiden. Problemstillingen er, at hvis vi ikke kan modellere og estimere tilstrækkeligt godt, kan det gå ud over materialevalg i begge retninger. Estimeres der for dyrt, fravælges en platform måske og estimeres der for billigt, får skatteborgeren et smæk eller også har vi en mindre operationel kapacitet end vi forventede at have, hvilket heller ikke er hensigtsmæssigt. At anvende en strategi om, at anskaffe materiel, for derefter at sammenligne med, hvad andre holder samme materiel i drift for, er umiddelbart en dårlig strategi. Det vil også kræve at brugsmønster er identisk, at de opgør regningen på samme måde, at vi har adgang til alle deres data osv..

    Beløbets størrelse er efter min mening umiddelbart mest interessant at forholde til, hvad den oprindelige forventning var, inden man anskaffede materielet, da dette sikkert har indgået i et beslutningsgrundlag. Så hvis prisen i forventningen var 10000 kr/time, så er 50000-60000 kr/time rigtigt mange penge og et ret stort fejlestimat, og budgetteringen i forsvaret kommer herefter til at lide under det. Og skatteborgeren.

    Mvh.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *