Pia K. svines til

I aftes rullede seneste afsnit af det, der er døbt 'den store nordiske indvandrerkrig', over skærmen på svensk tv. Pia Kjærsgaard var endnu engang hovedpersonen.
Konflikten mellem det etablerede Sverige og Dansk Folkeparti er nu flyttet over i den satiriske afdeling, efter at det svenske tv-program "Tredje Makten" har vist manipulerede billeder af Pia Kjærsgaard med grisetryne.

Der var tale om et såkaldt samfundsprogram, som havde sat sig for at afsløre de sande magthavere i Danmark og give en forklaring på, hvorfor Pia Kjærsgaard bryder sig så lidt om muslimer.

Dette forklares lidt kryptisk med, at fordi Danmark er det land i verden, der har flest svin pr indbygger (ca. 23 mio samlet) er det nødvendigt at have et godt forhold til svinene, hvis man vil have magten, og Pia Kjærsgaard kaldes "svinenes ven".

Pia Kjærsgaard virker ikke utilfreds med svenskernes seneste påfund. Hun er sikker på, at både danskere og svenskere vil finde det for plat, og at Dansk Folkeparti vil blive mødt med stor sympati de næste dage.

Dokumentation
null

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00