Kød- og benmel ofte i dyrefoder

Fødevareministeren svarer, at det har været svært at foretage sig noget i de konkret tilfælde, da der er tale om et nyt område, og der forligger endnu ikke en sanktionspraksis.

Plantedirektoratet har sideløbende med kontrollen løbende informeret foderstofbranchen, landbruget og transportbranchen om reglerne, ligesom der løbende er udsendt informations- og vejledningsmateriale.

Endvidere oplyser hun, at det fremgår af Plantedirektoratets beretning for 2001, at andelen af afvigelser, konstateret i forbindelse med tilsyn, var faldende gennem 2001. Denne tendens er fortsat i 2002.

Claus Iversen
null
Dokumentation
Spørger: Ritt Bjerregaard (S)
Fremsat 23/7-02, besvaret 30/7-02.

Spørgsmål: "Vil ministeren kommentere og oplyse om, hvad der bliver gjort i forhold til de danske producenter af foderstoffers vanskeligheder ved at overholde forbudet om brug af kød-benmel i foder til alle husdyr og animalsk protein i drøvtyggerfoder, jfr. Plantedirektoratets årsberetning for 2001, idet det heri oplyses, at der sidste år blev gennemført flere end 300 tilsyn på foderstofvirksomheder og fundet afvigelser ved 184 besøg?"

Begrundelse: Ingen

Fødevareministerens svar: "Jeg har bedt Plantedirektoratet om en redegørelse i sagen, hvortil jeg kan henholde mig":

»Som det fremgår af Plantedirektoratets årsberetning, er der i 184 ud af de 300 gennemførte tilsyn konstateret afvigelser. Ved flere tilsyn, er der konstateret mere end en afvigelse.

Om afvigelsernes karakter kan det oplyses, at det i 140 tilfælde blev konstateret, at virksomhedernes registrering til at håndtere animalsk protein ikke var korrekt.

Der blev i næsten samme omfang konstateret overtrædelse af reglerne om advarselsmærkning.

Ligeledes blev det i 140 tilfælde konstateret, at adskillelse mellem foderstoffer, som sækkevarer, på lagre og under transport har været utilstrækkelig. Derimod overholdes kravet om adskillelse generelt for foderstoffer som løsvarer.

Ved 60 tilsyn blev det konstateret, at virksomhedernes dokumentation for køb, salg og forbrug af foderstoffer og fodermidler med indhold af animalsk protein ikke har var tilstrækkelig.

I de tilfælde, hvor Plantedirektoratet har konstateret overtrædelser, er disse blevet påtalt overfor virksomhederne, der samtidig har fået pålæg om at bringe forholdene i overensstemmelse med lovgivningen.

Visse sager er fortsat under behandling med henblik på eventuel politianmeldelse.

Da der er tale om et nyt område, forligger der endnu ikke en sanktionspraksis.

Plantedirektoratet har sideløbende med kontrollen løbende informeret foderstofbranchen, landbruget og transportbranchen om reglerne, ligesom der løbende er udsendt informations- og vejledningsmateriale.

Som det fremgår af Plantedirektoratets beretning for 2001 var andelen af afvigelser, konstateret i forbindelse med tilsyn, faldende gennem 2001. Denne tendens er fortsat i 2002.«


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00