Boel i samråd om Newcastle Disease


Tidligere landbrugs- og fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) kalder fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) i samråd i sagen om manglende forsikring til fjerkræavlerne.
Claus Iversen

Fjerkræsygdommen Newcastle Disease koster de danske fjerkræavlere millioner af kroner, hvilket en hurtigere sagsbehandling af Fødevareministeriet måske kunne have forhindret. En aftale om erstatning fra et forsikringsselskab har nemlig ligget klar siden sidste år:

"Ministeren må give en forklaring på, hvorfor det har taget så lang tid. Havde man behandlet det i ministeriet, som man skulle, så kunne den sag have været i orden, og der havde ikke været nogen problemer med det udbrud her", siger Henrik Dam Kristensen til Berlingske Tidende.

Tidligere har han luftet tanken om, at det er regeringens besparelser på fødevareområdet, som måske er medvirkende årsag til, at sagen har fået det massive omfang, som tilfældet er:

"Jeg frygter, at regeringens nedskæringer på finansloven af fødevareregionerne har forhindret deres muligheder for at klare situationen omkring sygdomsudbruddet Newcastle Disease", siger Henrik Dam Kristensen, og peger på, at Venstre og de Konservative har sparet på det danske fødevareberedskab for i stedet at give store tilskud til landmændene.

Dokumentation
null

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00