Giv gylleseparering lidt tid

Det Økologiske Råd har i et brev af 27. juni 2002 opfordret miljøminister Hans Christian Schmidt og mig til at udarbejde en samlet miljøvurdering af gylleseparering. Efter aftale med miljøministeren svarer jeg hermed for os begge.

Det Økologiske Råd anfører, at der er en betydelig forureningsfare, hvis de separerede fraktioner fra gyllesepareringen ikke anvendes meget omhyggeligt under hensyntagen til de enkelte fraktioners indhold af næringsstofferne N, P og K.

Det Økologiske Råd opfordrer derfor til, at der foretages en samlet vurdering af konsekvenserne af en øget anvendelse af gylleseparering, herunder håndteringen af de enkelte forarbejdede fraktioner og den umiddelbare miljømæssige belastning i form af ammoniakemission og energiforbrug.

I forbindelse med den offentlige høring forud for fremsættelsen af det lovforslag om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som blev vedtaget af Folketinget den 16. maj 2002, afgav Det Økologiske Råd et høringssvar, der - ligesom nærværende henvendelse – udtrykte bekymring for de miljømæssige konsekvenser af en øget anvendelse af gyllespareringsteknologien. Dette høringssvar ga dning til et spørgsmål fra Folketingets Fødevareudvalg (Spørgsmål nr. 9), som jeg besvarede den 25. april 2002. Idet jeg i øvrigt henviser til dette svar, vil jeg gerne pointere, at såvel miljøministeren som jeg er opmærksomme på, at den fulde udnyttelse af den ny teknologi endnu ikke er færdigudviklet.

Som det fremgår af bemærkningerne til det nævnte lovforslag, er der p.t. begrænsede erfaringer med gylleseparering, og det er derfor nødvendigt i en startfase på 2-5 år at følge udviklingen i antal anlæg og i teknologien. Det er også hensigten at stille hygiejniseringskrav til den forarbejdede husdyrgødning, f. eks. ved afsætning af gødningsprodukter til haveejere. Danmarks JordbrugsForskning følger nøje den t ekniske udvikling, og registreringen af nye anlæg i Plantedirektoratets register sikrer, at man har et fornødent overblik over omfanget.

I de første par år med det nye regelsæt vil der især blive holdt øje med, om anvendelse af teknikken giver anledning til en ekstraordinær vækst i svineproduktionen med deraf følgende miljøproblemer.

Endvidere bemærkes det, at der fortsat i reglerne om husdyrgødning og om jordbrugets anvendelse af gødning er styr på landmændenes håndtering af husdyrgødningen.

Endelig vil flere af de rejste forhold indgå i forberedelsen af VMP III, hvor der bl.a. vil indgå overvejelser om en mere generel regulering af udledningen af næringsstoffer og om udarbejdelse af en strategi for nedbringelse af landbrugets belastning af vandmiljøet med fosfor.

Miljøministeren og jeg er enige om, at der på nuværende tidspunkt ikke er hverken tilstrækkeligt fagligt grundlag eller behov for en miljøvurdering af den art, som Det Økologiske Råd foreslår.

Med venlig hilsen

Mariann Fischer Boel