Når først kontrakten på et stort materielindkøb er underskrevet, er der en tendens til at medierne, politikerne og offentligheden glemmer det igen. Først når noget eksempelvis går galt i indkøringsfasen eller materielet ikke performer efter hensigten, så dukker det op i medierne som en ”sag” og en ”indkøbsskandale”. Her på nytkampfly.dk slipper vi dog ikke bare milliardinvesteringer af syne så snart materielet er valgt og kontrakten er underskrevet.

Derfor var vi fornylig i Ballerup for at tale med Forsvarets Materieltjeneste (FMT) om implementeringen af de nye MH-60R Seahawk-helikoptere, der som bekendt skal afløse de aldrende Lynx-helikoptere på de danske inspektionsskibe og fregatter. Og det virker umiddelbart som om de flinke mennesker i FMT har styr på tingene.

Seahawk’en blev som bekendt valgt i november 2012 foran AW-159 Wildcat-helikopteren. Og i konkurrencefasen op til typevalget var der her på siden og andre steder meget stor fokus på to ting, som kunne gå hen og skabe problemer ved Seahawk-implementeringen.

For det første deck lock-problematikken. Det handler i al sin enkelhed om, at de nuværende Lynx-helikoptere bruger et harpun-system til at holde helikopterne fast på skibsdækkene, når de er landet. US Navy anvender et andet og langt større RAST-system til deres Seahawk-helikoptere. Et system, som kan køre helikopteren helt ind i hangaren. Det har vi ikke brug for. Og derfor har vi bedt Sikorsky om at få helikopterne leveret med et mere simpelt deck lock-system i stil med harpun-systemet. Et system, der låser helikopteren fast til dækket og så ikke mere end det.

Sikorsky har valgt et system fra Magnaghi, som også anvendes på NH90-helikoptere. Et kendt og velafprøvet system, som er lige til at montere i bunden af skroget. Der er desuden kun tale om en mekanisk modifikation. Ingen software. Den første deck lock forventes monteret på den første danske helikopter sidst på året i år. Til at kvalitetssikre systemet får FMT hjælp af det australske firma Prism. Så det virker umiddelbart som om der er godt styr på det element.

For det andet er der ombygningen af hangarerne på inspektionsskibene af Thetis-klassen. Et projekt, som FMT på baggrund af analyser af hvad der skulle til for at få plads til en EH-101, tidligere anslog til at skulle koste under 100 mio. kroner. Som omtalt tidligere, så har man bygget en træmodel af skibshangaren og brugt den til at finde frem til hvad man skulle gøre. Og det har man nu et rimelig godt billede af. I juni lagde man sig fast på designet. Opgaven sendes i udbud senere i år og vil blive udført under Thetis-klassens almindelige værftsophold og sammen med det generelle kapacitetsvidereførelsesprogram, der er en form for ”midlife upgrade”. I februar 2016 forventer man at have det første ombyggede inspektionsskib klar. På vegne af skatteyderne holder vi naturligvis stadig et vågent øje med den del af projektet. Men også her virker det som om man har fået ret godt styr på tingene.

DK seahawk

Den første danske Seahawk bliver nummer 200 på produktionsbåndet og den sidste bliver nummer 299. I dansk tjeneste får de halenumrene N971-979. Sikorsky begyndte at bygge den første helikopter 20. marts i år. Og til april 2016 leveres de første tre helikoptere i Palm Beach i Florida. Her er det så danskernes eget problem at få dem fragtet hjem til Karup. Det sidste halve år op til leveringen vil blive brugt på at implementere og teste de særlige danske modifikationer såsom deck lock og ekstra radioer. For helikopteren bygges i første omgang som en standard US Navy-Seahawk. Den sidste af de ni helikoptere vil blive leveret medio 2018.

De første danske teknikere vil allerede om et halvt år, i januar 2015, blive sendt på træningsophold i USA. Og til april følger piloterne efter. I oktober næste år er det planen, at den første danske Seahawk-besætning skal være fuldt uddannet.

Med ni helikoptere, der er væsentlig større end de nuværende og som skal flyve over 1.000 timer mere end de nuværende, så skal der desuden ansættes omkring 60 nye medarbejdere i Eskadrille 723. Desuden skal der bygges en hel del på Flyvestation Karup, hvor Eskadrille 723 og de to øvrige eskadriller, der tilsammen udgør Helicopter Wing Karup, holder til. Opførelsen af en ny stor simulatorbygning er påbegyndt og forventes afsluttet i starten af 2016. Desuden står et udvidet eskadrilleområde blandt andet på dagsordenen. Så en del både midlertidig og varig af jobskabelse i udkantsdanmark på den konto.

Ja, og så er de første reservedele allerede ankommet. En ikke uvæsentlig detalje, da netop leveringen af reservedele stadig er en af de store knaster i sagaen om EH-101 implementeringen. En saga som vi for alt i verden skal undgå.

Så indtil videre virker det meget fornuftigt. Men nu må vi se. Belært af erfaringerne med EH101 forbeholder vi os retten til at være forsigtige og en anelse skeptiske optimister.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

25 Comments for this entry

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Hej Andreas

    Det er en alvorlig redaktionel fejl, at der ikke er en rimelig stor, og tydelig gengivelse af Seahawk i dansk bemaling 🙂

  • lasse jeppesen siger:

    Helt enig med Lars-Henrik…. Det er ærgerligt, at du (Andreas) ofte har billeder som “appetitvækker” til dine artikler, som ikke er indeholdt i selve artiklen…

  • Morten K. Poulsen siger:

    @Lars

    “dansk bemaling”….que?…..jeg troede egentlig de kom i standard US Navy Haze gray? Det er i hvert fald det FMT selv skriver.
    http://forsvaret.dk/FMT/MATERIEL/FLY%20OG%20HELIKOPTERE/SKIBSBASERET%20HELIKOPTER/Pages/default.aspx

    Men der skal selvfølgelig lige klaskes et par rød/hvide rundeller på 😉

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Morten K. Poulsen

    Det er lige netop HVORDAN det der “rød/hvide” er klasket på “man” er nysgerrig m.h.t. – Men du har åbenbart ikke den bug, og Andreas har åbenbart heller ikke fattet det. Men nu har han jo siddet med FMT folk, og de har ofte heller ikke sans for det.

  • Lars Hansen siger:

    Godt at alt synes at gå som det skal, og man får nok også bedre industristøtte fra Sikorsky, verdens førende helikopterproducent, end det knallertværksted vi købte helikoptere hos sidst.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Man bedes jo huske at det egentlig er kokarden fra de 2 oprindelige værn som nationalitetsmærke, ved skabelsen af flyvevåbnet, og Orlogsflaget der er på flyet (i modsætning til nationalflaget). Der ER forskel.

  • Morten K. Poulsen siger:

    @Lars Hansen

    Det syntes jeg du skal prøve at spørge canadierne om …prøv at søg lidt på deres “nye” maritime helikopter Sikorsky CH-148 Cyclone
    …Den får EH-101 til at se helt godt ud i sammenligning.
    Husk også på at en stor del af de problemer vi havde med den første år var delvist selvforskyldt.
    Det nuværende motorbøvl kan derimod ikke undskyldes!…FIX DET TURBOMECA!!!

  • Morten K. Poulsen siger:

    @Lars-Henrik Arvedsen

    Nu skal jeg tilfældigvis ud at dele skib med nogle af esk 723
    folk og deres lynx, inden så længe , så kan da prøve at spørge om de ved noget….det kunne jo tænkes.

  • Andreas siger:

    Tegningen af helikopteren er nu indsat i indlægget. Så de der måtte have behov for det, kan nu studere kokardernes placering. Jeg skal dog ikke kunne sige om det bliver præcis sådan som det er her.

  • Kristoffer siger:

    Ved man om der bliver leveret en helikopter med arbejdsstation til systemoperatøren eller et tomt lastrum?
    Tænker umiddelbart at der ikke er pisse meget plads til f.eks en båre når der også skal være arbejdsstation i 🙂

  • lasse jeppesen siger:

    Super Andreas.. Tak… 🙂

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Og så har en Seahawk besøgt i Karup. Se en Seahawk og Lynx på samme billede.

    http://forsvaret.dk/FTK/Nyt%20og%20Presse/Pages/Seahawk-helikopterbesoegerKarup.aspx

  • Morten K. Poulsen siger:

    Tak for linket Lars ….Må nu alligevel indrømme at den ser godt ud ,Romeoen…..lidt gammeldags men fræk….som en Ford T med brede alufælge 😀

    Men jeg undrer mig nu over monteringen af EO/IR sensoren…placeringen ovenpå bærebeslaget må da give en stor blind vinkel under helikopteren ? Teknisk burde der ikke være noget i vejen for en nedadrettet monteting som vist her :
    http://forceweekly.com/2013/10/08/lynx-med-flir/

    http://hqwide.com/wallpapers/l/1366×768/58/helicopters_us_navy_hover_mh_60s_knighthawk_1366x768_57062.jpg

    http://freehdw.com/wallpaper/marines-run-from-an-mh-60s-after-attaching-cargo-125720.html

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Morten

    Jeg har haft samme tanker som du. Men må konkludere at når 2 samtidgt producerede helo i næsten samme serie har 2 forskellige monteringer, så er der nok en grund til det – Mit forslag er radaren.

  • René siger:

    @Morten K. Poulsen:
    De billeder du linker til er S-modeller. De har ganske rigtigt underhængt FLIR, men ikke “radar dome” under næsen.
    S-modellen er konfigureret til en anden opgave end R-modellen, som er den DK har købt.
    R-modellen er konfigureret til søkrigsopgaver, hvorfor radaren, som er monteret i en stor dome under næsen, er blevet prioriteret højere end FLIRen.

    @Kristoffer:
    Forsvaret har lige slået stillinger op, hvor de søger sensooperatører, så Seahawken kommer med sensopult og ikke mere plads end i den gamle LYNX.

  • Morten K. Poulsen siger:

    @Rene

    Når du siger “radar dome” , går jeg ud fra du mener den lille dråbeformede tingest lige bag ved gimbal-beslaget? …..og ikke search radaren. Har kigget nærmere efter og ingen af dem ville sidde i vejen for EO-sensoren….men det kan selvfølgelig være at det er omvendt …..at MTS ville skygge for radaren ?
    Ved du iøvrigt vad den lille dråbeformede dims er til ….muligvis anflyvnings radar ?
    http://www.mh-60.com/wp-content/gallery/mh60r/hires_130731-n-ka046-039c.jpg

  • René siger:

    Jeg mente faktisk searchradaren, men den lille dråbeformede tingest lige bag ved gimbal-beslaget vil nok også være et problem. S-modellen har ikke de der fancy gadgets under næsen;-)Det er heller ikke den samme radar i Sierraen som i Romeoen.

    http://www.mh-60.com/wp-content/gallery/mh-60s/368866.jpg

  • Christian siger:

    Hvis FLIR’en sad på undersiden, ligesom på Sierra-modellen, ser det ud til, at den vil “skygge” for radaren horisontalt fremad:

    http://s1318.photobucket.com/user/bingo2x/media/Seahawk/Unavngiven_zps7236610f.gif.html?sort=3&o=0

    Men tænker, at det i forbindelse med søredning er et problematisk kompromis, når man ikke kan se, hvad der sker lige under helikopteren.

  • Christian siger:

    Det virker ganske rigtigt som om, at sensorpulten kommer til at fylde, hvad der kunne ligne 1/4 af kabinen. Om det reducerer den til Lynx størrelse kan jeg ikke lige overskue, men det er da utroligt at den elektronik ikke kan komprimeres noget mere nu om dage.

    http://www.sikorsky.com/StaticFiles/Sikorsky/Assets/images/products/Military/SEAHAWK/mil_MH60R_asuw_int_a.gif

    Dimensioner, hvis der nogen der har tid til, at regne på det.

    MH-60R vs Lynx(LængdeBreddexHøjde):
    3,2m X 1,8m X 1,3m vs 2,05m X 1,78m X 1,42m

    MH-60R vs lynx (Areal): 6m^2 vs ca. 3,65m^2
    MH-60R vs Lynx (volumen): 8,5m^3 vs ca. 5,1m^3

    http://fas.org/man/dod-101/sys/ac/row/lynx.htm
    http://www.sikorsky.com

  • Christian siger:

    Og det var altså kabinens dimensioner.

  • lasse jeppesen siger:

    Andreas, er du i forbindelse med din snak med materieltjenestens folk, blevet præsenteret for skitser at den ombyggede Thetis?

  • Andreas siger:

    @Lasse: Ja, jeg så en ved præsentationen. Så meget overbevisende ud.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Andreas

    “Så meget overbevisende ud” Jeg vidste ikke du havde forstand på skibe;-)

  • Cphmoose siger:

    @ Andreas
    Har du ikke lyst til at bringe skitsen af en levetids forlænget og Sea Hawk klar Thetis?
    Cphmoose

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Andreas

    Det er snart en måned siden Cphmoose forslog at du fik fat i illustration af ombygget Thetis – Går ud fra at du ikke fik noget brugbart med dig fra FMT. Kunne du imidlertid få fat i det – alternativt formå FMT til selv at offentliggøre i det mindste noget. Det er ikke de mest kommunikerende mennesker, men alligevel et forsøg værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *