Embedsmænd styrer fiskeripolitik

I et interview med Altinget.dks fødevareugebrev retter fiskernes formand, Bent Rulle en skarp kritik af fiskeripolitikken herhjemme og i EU. Den styres efterhånden af embedsmænd, mener han.
Rasmus Nielsen

Beslutningerne flyttes skridt for skridt fra politikernes bord til embedsmændenes. Det betyder, at fiskeriet behandles indskrænket, for der er et fåtal af embedsmænd tilbage, der har ekspertice.

Bent Rulle
Formand, Danmarks Fiskeriforening
Dansk fiskeripolitik har udviklet sig til embedsmandsvælde, mener formanden for Danmarks Fiskeriforening, Bent Rulle. Den tendens styrkes yderligere, når EUs fiskeriministre fremover skal mødes sammen med landbrugsministrene.

"Beslutningerne flyttes skridt for skridt fra politikernes bord til embedsmændenes. Det betyder, at fiskeriet behandles indskrænket, for der er et fåtal af embedsmænd tilbage, der har ekspertice. Den tendens øges yderligere, når europæisk fiskeripolitik fremover behandles sammen med landbruget", siger Bent Rulle i et interview med FødevareTinget, Altinget.dks ugebrev for fødevaresektoren.

EUs stats- og regeringschefer besluttede tidligere i år - på topmødet i Sevilla - at lægge fiskerirådet sammen med landbrugsministrenes møder. Det sidste fiskerirådsmøde fandt sted den 11. juni. Det første fælles rådsmøde for landbrug og fiskeri afholdes den 15. juli i Bruxelles under dansk ledelse.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00