Som omtalt tidligere på ugen, så slog Eurofighter tirsdag og onsdag lejr på Højbro Plads med en flysimulator og informationsmateriale for at fortælle hr. og fru Danmark om den danske kampflykonkurrence og ikke mindst om deres eget Eurofighter Typhoon-fly.

Nytkampfly.dk lagde onsdag formiddag vejen forbi det hvide telt, der trods en enorm storskærm ovenover, ikke var videre synlig fra Amagertorv, Strøget og Storkespringvandet. Og interesserede skulle bane sig vej gennem et sandt cykelhav for at komme frem til Eurofighter-teltet. Men nogle havde fundet vej. Ikke mindst takket være omtale i blandt andet MetroXpress og Københavns Radio P4.

I teltet guidede en Eurofighter-pilot de interesserede danskere gennem flyveturen. Og det lykkedes da også flere at lande flyet sikkert på jorden igen. Stemningen var god og folk var generelt nysgerrige. En enkel var dog knap så begejstret for Eurofighters tilstedeværelse. Iført en ”9/11 Truth” t-shirt kom en herre således pludselig løbende ind i teltet og begyndte at råbe højt op om hvor dårligt kampflysælgerne burde have det med at sælge våben. Det show var dog hurtigt overstået og manden forsvandt i retning mod Christiansborg.

Og netop Christiansborg ligger som bekendt kun et stenkast fra Højbro Plads på den anden side af kanalen. Flere folketingspolitikere, inklusiv en enkel forsvarsordfører, havde da også fundet vej ind i teltet for at prøve simulatoren.

På søndag er det så jydernes tur til at prøve en tur i simulatoren, når Eurofighter sammen med de tre andre kampflykandidater ruller det store kampagneapparat ud til Danish Airshow på Flyvestation Karup. Her vil både være simulatorer, fly på jorden og i luften samt kaskader af kuglepenne, keyhangere og kasketter. Vel mødt!

foto 4

foto 5

foto 3

foto 2

foto 1

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *