Borgmester Ole Andersen (S) død, 65 år
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ole har været borgmester i Gladsaxe i 19 år, og med sin store retfærdighedssans og sit smittende engagement har han været en væsentlig drivkraft til at skabe en velfungerende service i Gladsaxe Kommune, ikke mindst på skoleområdet.
Ole var god til at snakke med alle mennesker og gjorde også meget ud af at møde kommunens nye borgere. Altid ligetil og ligefrem. Aldrig højtråbende for egen persons skyld. Men på sin egen stilfærdige facon utrolig effektiv - der blev lyttet, når Ole argumenterede.
Hans virke og horisont rakte på mange måder langt ud over egne kommunegrænser. Det er bl.a. kommet til udtryk gennem de mange venskabsbyer Ole og resten af Gladsaxe Kommunes borgere har knyttet tætte bånd til.