US Navy sender 1-2 Boeing F-18 Super Hornet-fly til Danish Airshow på flyvestation Karup den 22. juni i år. Det oplyser Boeing til nytkampfly.dk. Det vil være første gang siden 2009, at Super Hornet-fly er i landet og et klart signal om at den danske kampflykonkurrence er gået ind i sin afgørende fase.

Danish Airshow er Flyvevåbnets store åbent hus-arrangement, der afholdes hvert andet år i juni og tiltrækker mere end 200.000 mennesker. Det svenske flyvevåben og det tyske flyvevåben deltog med henholdsvis Gripen og Eurofighter-fly i både Skrydstrup i 2010 og i Aalborg i 2012, ligesom der var Gripen- og Eurofighter-opvisninger ved det private Roskilde Airshow i august sidste år.

Eurofighter deltager i år med mindst to tyske Eurofightere, og svenskerne må også forventes at komme. Men at US Navy og Boeing stiller med Super Hornet-fly er ikke hverdagskost. På rygtebørsen forlyder det, at Lockheed Martin muligvis får tilladelse af den amerikanske forsvarsminister til at sende 1-2 F-35 Joint Strike Fighter-kampfly til England i juli til Farnborough Airshow og et andet airshow. Men til Karup kommer flyet ikke. Til gengæld sender Lockheed Martin den mock-up, som også var tilstede i Skrydstrup, Aalborg og Roskilde.

Læs mere om Danish Airshow og de deltagende fly her. Vel mødt

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

8 Comments for this entry

  • jenoghen siger:

    @Andreas, Saabs pressechef har over for mig bekræftet, at de naturligvis deltager i Karup, men at de endnu ikke lagt sig fast på setup’et.

    Vi gider snart ikke se mere til mock ups. We want the real thing…..!

  • Jacob siger:

    Jeg kan bare ikke få ind i hovedet, at man måske ønsker at købe en flytype som udgår af produktion….. det hænger sgu ikke sammen..

  • Morten K. Poulsen siger:

    Nej Super hvepsen ville passe bedre til Stauning Airshow ..
    så kan de jo køre den direkte ind på flymuseet efter opvisningen…det er efterhånden der den hører til 😉

  • Klaus siger:

    Havde ikke hørt at Saab kommer med Gripen NG

  • jenoghen siger:

    @Klaus, ved du noget, vi ikke ved? Saab kommer, men om det bliver med en NG (demo), det fortæller historien ikke noget om, så vidt jeg ved.

  • Esben siger:

    Og en Ukrainsk SU27 tilmeldt flying display – what a treat!

  • Kenneth siger:

    F-18 vil helt klart være det bedste valg – 2 motorer og mere kapacitet end F-35 kan

  • Christian Christensen siger:

    Er F18 økonomisk ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *