AgustaWestland (AW) lader sig ikke kue af, at de før jul led et svigende nederlag i Klagenævnet for Udbud i sagen om valget af nye skibsbaserede helikoptere. Den britisk-italienske helikopterproducent er nemlig klar til at gå videre i retssystemet. Det bekræfter AgustaWestland over for nytkampfly.dk.

“AgustaWestland confirms that it has lodged an appeal with the Danish High Court against the Danish Complaints Board decision to reject AgustaWestland’s legal challenge of the award of the Maritime Helicopter contract to Navair. AgustaWestland believes the decision of the Complaints Board, made in December 2013, is flawed in several areas and is in direct conflict with European law. AgustaWestland has complete confidence in the Danish judicial system to hear and fairly consider this important matter,” skriver selskabet i en email til nytkampfly.dk.

Nytkampfly.dk erfarer, at sagen er berammet til oktober måned i år.

AgustaWestlands AW-159 Wildcat helikopter tabte i november 2012 konkurrencen om at blive det danske forsvars nye skibsbaserede helikopter til konkurrenten MH-60R Seahawk. Det fik AW til at klage over afgørelsen til Klagenævnet for Udbud, da man blandt andet ikke mente, at det var i orden, at FMT dispenserede fra brugen af EU’s udbudsbekendtgørelse. Den 20. december sidste år afgjorde Klagenævnet for Udbud, at AW ikke fik medhold i et eneste af sine syv klagepunkter.

Klagenævnets afgørelse kom først på skrift flere uger efter at nævnet traf sin afgørelse. Det er spændende sager, som nytkampfly.dk naturligvis har læst, så I, kære læsere, ikke er nødt til at læse de i alt 160 sider(!).

Klagen bringer uddrag fra FMT’s evalueringsnotat, hvor man analyserer de to kandidaters styrker og svagheder og til sidst kommer med sin anbefaling om at vælge MH-60R Seahawk. Et notat, som nytkampfly.dk søgte om aktindsigt i straks efter at have læst om det i klagenævnets afgørelse. Det fik vi og i denne artikel gennemgår vi indholdet.

Det centrale i afgørelsen er dog argumentationen for og imod at FMT dispenserede fra brugen af EU’s udbudsdirektiv. Bestemmelsen i TEUF artikel 346, stk. 1, litra b giver medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger, der fraviger traktatens – og hermed også udbudsdirektivets – bestemmelser, såfremt foranstaltningerne anses for nødvendige til beskyttelse af medlemsstatens væsentlige sikkerhedsinteresser, og de vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel. Foranstaltningerne må dog ikke forringe konkurrencevilkårene inden for det indre marked for varer, som ikke er bestemt specielt til militære formål.

Og Klagenævnet vælger klokkeklart at give FMT – også kaldet indklagede – ret i, at det var i orden at dispensere. For helikopterne skal primært anvendes militært:

”Efter beskrivelserne i RFI fra 2007, i forsvarsforliget af 24. juni 2009 og i tilbudsgrundlaget i RFP 1 og 2 er de opgaver, som de skibsbaserede maritime helikoptere skal løse, dels nationale opgaver i form af territorialhåndhævelse i farvandene omkring Grønland og Færøerne (»NATOPS«), dels internationale opgaver (»INTOPS«), herunder opgaver som løses i samarbejde med andre NATO-lande og andre lande.

Både national territorialhåndhævelse og INTOPS-opgaverne er opgaver af sikkerhedspolitisk/militær karakter. Indkøbet af helikoptere til brug for disse opgaver må således anses for sket til et militært formål.

I tilknytning til NATOPS-opgaverne skal der ifølge opgavebeskrivelsen i RFI, forsvarsforliget af 24. juni 2009 og RFP, jf. også forsvarslovens § 7, tillige løses andre opgaver i form af bistand til fiskeriinspektion, SAR-
opgaver samt støtte til lokalområderne i form af transport, varetransport, medicinforsyning og lignende.

Efter det oplyste skal civile SAR- og støtteopgaver samt bistand til fiskeriinspektion kun udføres i det omfang, hvor fartøjerne med skibsbaserede helikoptere som led i deres primære opgave med håndhævelse af dansk territorialhøjhed alligevel befinder sig i et farvand, hvor en SAR-/støtteopgave skal løses, eller der opstår et fiskerikontrolbehov. Ifølge indklagedes opgørelse af hidtidig fordeling af flyvetid med Lynx-helikopterne og forventet fordeling med de nye helikoptere er omfanget af civile SAR-/støtte- (og fiskeriinspektions) opgaver af begrænset omfang set i forhold til det samlede antal forventelige flyvetimer på NATOPS-opgaver.

Navnlig opgaven vedrørende fiskeriinspektion befinder sig i et grænseområde mellem varetagelse af opgaver af sikkerhedspolitisk/forsvarsmæssig karakter i form af territorialhåndhævelse og nedkæmpelse af angreb på det danske territorium og opgaver af mere politi- og kontrolmæssig karakter.

Brugen af helikopterne til fiskerinspektion må følgelig anses for delvist at opfylde et militært formål. De civile »SAR«-opgaver og anden støtte til lokalområderne i Grønland og på Færøerne er opgaver, som i princippet også kunne løses i rent civilt regi. Tilstedeværelsen af helikopterne under udførelsen af de nævnte opgaver bidrager imidlertid til at opretholde den danske statsmagts tilstedeværelse i tyndt befolkede områder i Grønland og på Færøerne og må i den forstand anses for forbundet med det militære/sikkerhedspolitiske formål om at håndhæve dansk territorialhøjhed. Ressourcemæssige hensyn taler desuden for at lade de militære fartøjer og helikoptere udføre SAR- og støtteopgaver til lokalsamfundene, når de alligevel er i områderne, frem for at indkøbe både civile og militære fartøjer til varetagelse af henholdsvis SAR-/støtteopgaver og territorialhåndhævelse. At de militære helikoptere forudsættes anvendt til helt eller delvist civile formål er således sagligt velbegrundet og kan ikke tages som udtryk for en omgåelse af den udbudspligt, der ville bestå, hvis man indkøbte helikoptere, der alene eller primært skulle anvendes til civile SAR- og støtteopgaver. De fremlagte oplysninger om praksis i andre EU-medlemslande viser også, at det ikke er usædvanligt, at militære helikoptere i et vist omfang anvendes til opgaver af til dels civil karakter, herunder SAR-opgaver.”

I øvrigt oplyser AW selv, at der ikke var tale om EU-udbud, da UK købte Wildcat-helikopteren for år tilbage.

Et andet stridspunkt er om hvorvidt FMT krævede at AW gav tilbud på en såkaldt Performance based logistics-løsning (PBL) som alternativ til en traditionel vedligeholdelsesløsning, eller om det var valgfrit. Og her er klagenævnet ikke i tvivl om, at der er tale om det sidstnævnte.

”Ifølge klageren har indklagede forskelsbehandlet klageren og US Navy, idet indklagede stillede krav om, at klageren skulle levere en PBL-løsning og undlod at stille samme krav til US Navy.

Der er ikke i RFP del 1, punkt 6.2.1, »Requirement for logistical solutions«, fastsat et obligatorisk (minimums)krav om en PBL-løsning. Af bestemmel- sen fremgår således, at der gælder et obligatorisk krav om en »Traditional Logistical Solution« og et – ikke-obligatorisk – krav om en »as comprehen- sive Performance Based Logistics (PBL) Logistic/Contractor Logistics Support (CLS) solution as possible«.

Det fremgår udtrykkeligt af Executive Summary i klagerens »Proposal« af januar 2011, side 3, at klageren foreslog en PBL-løsning. Indholdet af ind- klagedes »Negotiation Information Paper« giver heller ikke grundlag for at antage, at det var efter krav fra indklagede, at klageren tilbød en PBL- løsning. Af referatet af forhandlingsmøde den 29. februar 2012 fremgår og- så, at det var klageren, som mente, at en PBL-løsning ville være den bedste løsning.”

Klagenævnet konkluderer på den baggrund, at FMT ikke har behandlet de to kandidater forskelligt. Også på en række andre punkter frikendes FMT for forskelsbehandling.

Nu går sagen så sin videre gang i retssystemet…

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *