Lige siden jeg for omkring halvandet år siden for alvor begyndte at følge konkurrencen om indkøb af mellem 206 og 450 pansrede mandskabsvogne til den danske hær, så er der tre ting, der har undret mig. Og som jeg stadig undrer mig over:

1) Hvorfor så hulens mange køretøjer?
2) Hvorfor enten hjul eller bælter? Hvorfor ikke halvt af hver?
3) Hjul vs. bælter. Hvad er bedst?

Det første spørgsmål har en redaktør på et internationalt tidsskrift om pansrede køretøjer til dels svaret på. Ifølge ham skal man regne med at 25% er på værksted, 50% til træning og 25% til egentlig indsættelse. Og så giver det måske meget god mening at købe et betydeligt antal. Men 450 lyder alligevel voldsomt. Især i en tid, hvor vi er på vej hjem fra Afghanistan og formentlig ikke skal deltage i en lignende landkrig i de næste mange år. Realistisk set kommer vi nok til at købe mellem 200 og 300 PMV’ere. Og med 25/50/25-tommelfingerreglen in mente lyder det måske meget fornuftigt – når nu nogen mener, at vi stadig skal have en hær.

Svaret på spørgsmål nummer to blæser til gengæld stadig i vinden. Hvorfor låse sig fast på én teknologi? Hvorfor ikke både og? Forklaringen skal formentlig findes i noget med stordriftsfordele. Men som jeg forstår det, så skal de nye PMV’er erstatte både de ældre bæltebaserede M113’ere og de hjulbaserede Piranha 3-køretøjer. Og så ville det da give god mening ikke pludselig at skulle sige farvel til den ene type køretøjer.

Det tredje spørgsmål findes der grundlæggende to svar på. Et fra producenterne af hjulkøretrøjer og et fra producenterne af bæltekøretøjer. Her er naturligvis tale om to vidt forskellige svar, gående på at lige præcis deres platform er den bedste. I den danske konkurrence stiller FFG, BAE Systems Hägglunds og General Dynamics op med bæltekøretøjerne G5, CV90 Armadillo og ASCOD’en. General Dynamics spiller på to heste og deltager også med hjulkøretøjet Piranha 5, mens franske Nexter tilbyder sin hjulbaserede VBCI’er.

Jeg har tidligere talt med Nexter om herlighederne ved at have hjul på sit pansrede køretøjer. Og i sidste uge havde jeg så fornøjelsen af at tale med BAE Systems om herlighederne ved at udstyre køretøjet med bælter – som det er tilfældet med deres CV90 Armadillo.

Mest interessant var det, at gummibælter er standard på Armadillo’en. Metalbælter er ekstraudstyr for dem, der måtte ønske det. Jeg troede det var lige omvendt. Men nej. Gummiteknologien er ifølge BAE Systems så langt fremme, at den er standard og de forventer ikke at levere CV90 med andet end gummibælter i fremtiden. De 144 CV90’ere, som Norge er ved at anskaffe sig, er alle med gummibælter. Og i 2019 er det planen at der skal være gummibælter på alle de CV9035 Infanterikampkøretøjer (IKK’er) som Hæren har i dag. CV9035 og CV90 har en fælles platform. Forskellen er at CV9035 har en stor kanon installeret.

Gummibælterne er ifølge flere uafhængige undersøgelser 60 procent billigere i drift end køretøjer med traditionelle bælter på. Det betyder også bedre komfort i kabinen og aktiv støddæmpning. Desuden kan køretøjerne køre mere end 1.000 km. på én tank, hvis de har gummibælter på. Længere end de hjulbaserede og bæltebaserede konkurrenter.

BAE Systems oplister fordelene ved gummibælter frem for metalbælter således:

Advantages
• Approx. half the weight,1200 kg reduction of the vehicle weight
– Increased mobility performance
– Increased payload (Increased protection)
• Significant lower internal noise, 5-10 dB
– Increased comfort
• Significant lower vibrations, 50-80% reduction
– Increased comfort
– Reduced vibration damages on electronics
– Reduced vibration damages on carried ammunition
• Reduced risk for track throwing
• Reduced dust clouds when driving
• Better mobility in many terrain types
• Reduced LCC and LSC
– Reduced fuel consumption
– Increased track running gear component life

Der er dog også bagsider af medaljen. Det handler blandt andet om hvad man gør, hvis bæltet ryger af og skal sættes på igen med håndkraft. Stik modsat hvad man (jeg) umiddelbart skulle tro, så er metalbælter fleksible. Gummibælter kan derimod ikke give sig. Det skyldes de indbyggede stålwirer.

Når det kommer til bælter kontra hjul, så kan bæltekøretøjer, ifølge bæltekøretøjsproducenten BAE Systems, alt det som et hjulkøretøj også kan – og mere til. I ”rough terrain” er bælterne langt bedre og på almindelig vej er gummibælterne efterhånden så gode, at de næsten kan matche hjulkøretøjernes komfort.

Hjulkøretøjer er gode til fredsbevarende operationer, hvor det primært handler om at vise (FN-)flaget på gader og stræder. Når det kommer til egentlige kampsituationer, så giver bælter langt større taktisk mobilitet, mener BAE Systems.

Nexter pegede i juni sidste år omvendt på, at en pansret mandskabsvogns primære opgave er at transportere folk fra A til B – ikke at udkæmpe panserslag med. Og det er langt behageligere at køre store afstande i et hjulkøretøj end i et bæltekøretøj, pointerede Nexter.

Ja, det var salgssnakken fra en producent, der deltager i den danske konkurrence med et bæltekøretøj. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvad der vil være det rigtige at vælge. Det må være FMT, der i indstilling til hvad politikerne skal vælge, argumenterer for hvorfor det ene er at foretrække frem for det andet – og hvorfor vi ikke kan købe begge dele.

image

Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive

28 Comments for this entry

  • Lars Hansen siger:

    450 biler er ikke mange…

    Antallet af vogne skal passe til antallet enheder og deres typebehov – vi har seks kampgrupper, hvor bataljonerne og de tilføjede støtteenheder alle har brug for et bestemt antal vogne, dertil kommer enkelte divisions- og korpstropper, som også har behov for panser – selv hvis det skulle blive til 450 erstatningsanskaffelser vil der stadigvæk være enheder, som vil mangle deres normeret materiel, når enheden ikke er udsendt eller under opbygning til udsendelse.

    Og så er bælter det sikre valg, men allerbedst er selvfølgelig at have fleksibilitet, som tilfældet er i dag, hvor vi både har kompagnier med hhv. hjul og bælter, og den mulighed håber jeg da bliver forelagt politikerne.

  • Thomas H. Jørgensen siger:

    “Men 450 lyder alligevel voldsomt. Især i en tid, hvor vi er på vej hjem fra Afghanistan…”.

    Med tanke på, at man skal vælge og anskaffe en ny form for PMW, som primært skal erstatte M113. Et bæltekøretøj der er blevet anvendt, som et af den danske hærs standart køretøjer. Nej, så synes jeg faktisk ikke at omkring 450 er et særligt stort antal.
    Husk i denne forbindelse også på, at et af kravene til det fremtidige køretøj, er at denne skal kunne leveres i 6 forskellige konfigurationer. Eksempelvis morter,ambulance osv. Alt sammen et udtryk for hvor anvendt og alsidig M113 har været, og man også ønsker dens aftager skal blive.

    “…og formentlig ikke skal deltage i en lignende landkrig i de næste mange år”.

    Ellers lidt af et postulat. Selv eksperter har svært ved at forudsige den sikkerhedsmæssige udviklinger om blot få år. Se blot på den aktuelle udviklingen i Ukraine, som over relativt kort tid er eskaleret.
    Næppe heller nogen der i eksempelvis år 2000 kunne have forudsagt udviklingen efter 9/11 2001. Formentlig ikke mange der ville have troet, at DK indenfor få år ville være i krig både i Irak og Afghanistan. Man bør derfor nok være varsom med at tror, at man på forhånd kan forudsige HVOR og HVORNÅR vi næste gang må i aktion…Med det i mente, bør DK derfor også anskaffe køretøjer og materiel i alm., som i videst mulige omfang kan anvendes i så mange scenarier som muligt.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @Andreas

    “Forskellen er at CV9035 har en stor kanon installeret.”

    Nå nå – stor og stor – 35 mm er et kraftigere våben end den Nordmændene der har en tilsvarende monteret, men på 30 mm. Men i militær sammenhæng er det ikke “tunge våben”. Maskinkanonen er beregnet til nærstøtte af infanteri.
    Det er åbenbart let for nogen at klistre tillægsord på emner man ikke er hjemme i – Jeg ser det indimellem på EB’s spisesedler – det sænker seriøsiteten.

    Og så må jeg tilslutte mig undren i forbindelse med profetien om mulig anvendelse af de nye køretøjer.

  • MN siger:

    1) Hvorfor så hulens mange køretøjer?

    Hulens mange i forhold til hvad Andreas?

    Til udsendelse af endnu et hold krig i NATO regi? Eller til forsvar af vort territorium. Til udsendelse er 450 et rimeligt tal, eftersom vi normalt udsender små kompagni og bataljons-hold. 450 biler er nok til én udsendt og én uddannelses-bataljon, plus det løse til andre hjemlige enheder, herunder forskere og kampskole.

    Men i forhold til forsvaret af vort territorium, så er 450 biler urealistisk få. Under en konventionel kamp om eksempelvis Sjælland, hvor vi ikke trækker os hele tiden altså, der forsvinder 450 biler i løbet af et par dages kamp (kontinuerlig dag og nattekamp).

    Til et Kongerige som det danske, med dets enorme territorium på mere end 2.2 millioner km2, så er 4500 biler et mere realistisk tal (til en uges konventionel kamp – dag/nat). Men det kan du ikke sige til politikere der ikke ved noget om krig, og derfor vitterlig tror at 24 usynlige krigs-fly fra Amerika kan forsvare os.

  • Kenneth siger:

    @ Lars-Henrik Arvedsen

    “Nå nå – stor og stor – 35 mm er et kraftigere våben end den Nordmændene der har en tilsvarende monteret, men på 30 mm. Men i militær sammenhæng er det ikke “tunge våben””

    Hur skulle det vara med en CV90 med 120 mm kanon, är den stor nog…!?

    Nu kan jag nästan höra dina tankar:

    – Kenneth, nu får du sluta skämta, en sådan CV90 finns inte!!!

    Jorå, det finns det visst! Dock bara i en handfull exemplar, om ens så många. Den togs fram som ett experiment för en eventuell export men intresset har visat sig svalt. Den är ett mellanting mellan en vanlig lättrörlig CV90 och en tung stridsvagn med 120 mm grov kanon. Men det finns endast plats för fyra soldater plus besättning. Men om jag uppfattat saken rätt så ska det vara en avancerad skapelse.

    http://www.youtube.com/watch?v=Z_VrWUKXpdA

    Den osynliga CV90120

    http://www.nyteknik.se/nyheter/fordon_motor/bilar/article3246446.ece

  • Desktop-General siger:

    Nu skal jeg ikke påstå at være ekspert i moderne krigsførelse og hvilket antal PMV’er hæren behøver. Men der er vel en 400+ M113 og Piranha i brug? Og Nato doktrin er vel stadig manøvrekrigsførelse med overlegen teknologi og luftstyrke? Ikke at køre patruljer i Afghanistan eller Irak som vi har brugt krafter på de sidste 10-12 år?

    Et mekaniseret kompagni må skulle bruge 13-14 køretøjer (4 per deling + 1-2) – og med 5-6 kampgrupper (3 aktive, 2-3 kadre – LG og GHR, I/JDR med Leoparderne), hver med 3 kompagnier, er der et behov for 250 bare der (+ de IKK der er i tjeneste). Plus de forskellige varianter (mortér, FAC, ambulance, osv.) og til ad-hoc opgaver, træning og i reserve (25-50-25 som du selv nævner), så er 400 nok meget rimeligt.

    45 CV90 (nogle tabt i Afghanistan?) kan vel række til 3 Panserinfanterikompagnier (ét per aktiv kampgruppe), og der er måske nogle overskydende i Holland (som virkelig har sparet på deres forsvar efter 1989) som der kunne være behov for.

    Kan forstå at du hellere vil bruge penge på fly! (Sitets title og alt) Men den ene burde ikke udelukke den anden, selvom politikerne nok prioriterer anderledes end jeg ville!

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Kenneth

    Hej – Tror du har fået mit indlæg i den gale hals. Jo, jeg har set CV90 med “stur stur” gun – Det var vel standard, da vi anskaffede dem, at søge rundt omkring på nettet. Men det var nu ikke det der var ønsket – med mindre, du gerne ville præsentere den, og fandt en anledning.

  • Kenneth siger:

    @ Lars-Henrik Arvedsen

    Det var bara mitt sinne för humor som fick ett litet ryck där apropå större kanon. Fniss fniss. :)

  • Morten K. Poulsen siger:

    @Desktop-General

    “45 CV90 (nogle tabt i Afghanistan?) kan vel række til 3 Panserinfanterikompagnier”

    Lige præcis pga det lille antal IKK’er, kører vi faktisk kun med 6 CV90 (+ 4 stk M113G3/G4)per kompagni.
    Så skal der formodentlig afsættes et par KØTJ til uddannelsesbrug ved Kampskolen(HKIC) og nogle til vedligehold/eftersyn.
    Men med lidt go vilje kunne det nok godt række til 5 kompagnier.

  • Casper siger:

    @Lars-Henrik Arvedsen¨

    35mm er særledes tungt skyts som kan nedkæmpe alt (helikoptere inkl.) på nær de tungeste MBT’ere.

  • Kenneth siger:

    @ Casper

    Då klarar en 40mm en MBT då? 😉

    Men vad händer med en MBT:s pansar visst man skjuter en skur av pansarbrytande granater på ett och samma ställe. Äter sig inte granaterna sig igenom till slut???

  • Casper siger:

    @Kenneth

    I teorien ja… Med (f.eks. APDS) panserbrydende ammunition vil det godt kunne ske at en IKK kunne nedkæmpe en MBT. Det handler selvfølgelig om ikke at skyde der hvor MBT’ere er bedst beskyttet… men det var nu mere en bemærkning om at danske IKK’er ikke er udrustet med et svagt våben og sagtens kan bruges til meget mere end nedkæmpelse af infanteri. Det er jo sygt overkill i sig selv at bruge 35mm mod infanteri.

  • Casper siger:

    …og ja, hvis du kan ramme -præcis- det samme sted, så vil du med selv en svag autokannon kunne bryde igennem MBT panser. Det er dog bare lidt urealistisk at ramme det samme sted, hver gang. Selv under helt ideelle forhold.

  • Kenneth siger:

    “Det er jo sygt overkill i sig selv at bruge 35mm mod infanteri.”

    Nu finns det ju ammunition där man ställer in granaterna att explodera på ett visst avstånd. Och vid explositionen, t ex några meter från marken så sprids tusentals stålkulor över ett visst område.

    Finns det ingen sådan anti personell ammo till CV90? Ruskiga grejer men effektiva.

  • MN siger:

    Måske vi også bør overveje en bil som kan svømme? Jeg tænker stadigvæk i lokalforsvars-scenarioer, hvor vi ikke nødvendigvis har et skib eller helikopter i nærheden, men så kan bruge en PMV der kan sikre mandskabet bedre end en gummibåd.

    2 stk PMV til eksempelvis hver fjord i kongeriget Danmark? Hjemmeværnet og eller lokalforsvars-tropper kan stå for beredskabet.

  • MN siger:

    Ja ikke bare beredskabet men også vedligeholdelse. Vi skal ikke købe en PMV hvor motoren eller andet absolut skal sendes tilbage til fabrikken for at bleve repareret der.

    Mener at Leo 2 motoren sendes til Tyskland for rep eller hvad? Såfremt korrekt, så er det alt for dyrt med en PMV flåde på x antal hundrede stks.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    @ Casper

    Jeg skrev “Maskinkanonen er beregnet til nærstøtte af infanteri.” – d,v,s, at våbnet støtter infanteri i kamp.

  • MN siger:

    Til orientering, så mener jeg altså 2 stk. amfibiske PMVer til hver beboet fjord i Kongeriget Danmark, så ikke samtlige fjorde, som jeg nu kan forstå nogle har tolket mit indlæg som.

  • Lars-Henrik Arvedsen siger:

    Fik lyst til dette:

    Ser en sammenhæng mellem kaliber på hovedbevæbning på et infanteri støtte køretøj (IKK) og teknologisk udvikling.

    Efterhånden som optiske observationsmidler er blevet bedre og udbredte, og dermed sigtemidler, så er det blevet meningsfyldt at skyde længere. Det kræver kraftigere våben = øget kaliber. De første våben var vel en 12,7 på en M113, senere fik vi 20mm og nu har vi 35 mm og fuldt termisk sigte og langtrækkende TV. I øvrigt de samme forhold til søs – De første “Close In Weapons” var 20 mm, nu bruger vi 35 mm på de nye danske skibe, for at ramme indkommende misil, eller andet ude på 3 km.

  • MN siger:

    Lars-Henrik Arvedsen

    Sådan har jeg slet ikke tænkt på sammenhængen mellem optiske observationsmidler og kaliber.

    Tak for perceptionen.

  • Carsten siger:

    Til dig; MN 2. april kl. 1234, hvor du skriver 2.2 mio. km2. Var det en joke? Det er altså inklusive Grønland. Selve DK er kun 43.000 km2. Men hvis det var for at få lidt ekstra skyts er jeg helt enig. God humor!
    Mvh C

  • Casper siger:

    @Lars-Henrik Arvedsen

    Jeg forstod din kommentar som at du mente at vores IKK’ere ikke har ildkraft til andet end at nedkæmpe infanteri. Som sagt, kun MBT’ere kan reelt overleve at blive ramt af sådan et våbensystem.

    @Kenneth

    Hvis du søger lidt på Youtube kan du finde masser af info om hvad CV90 kan bekæmpe. 30-35mm kannonen har masser af typer ammo.

    Det eneste jeg har imod CV90 er størrelsen og vægten. I en ideel verden kunne vi fragte 1-2 af dem med vores egne C-130J. Deres beskyttelse og ildkraft er mere end tilstrækkeligt for en IKK.

    Men jeg syntes ikke vi bør afskaffe Piranha til fordel for CV90. Det vil være en skam at smide alt den dyrtkøbte erfaring væk. Men M113 bør enten erstattes af CV90, eller gennemgå en omfattende opgradering af alle systemer og selve konstruktionen (lettere men bedre panser, bla.)

  • MN siger:

    Til Carsten

    Godt at se du kan din datotidsgruppe for mit indlæg. Dejligt.

    Men mindre godt at du som en del af debatten ikke kan se at Grønland naturligvis er medtaget i det tal jeg lægger frem. Færøerne har jeg ikke medtaget, ej heller Island samt de enorme havområder nord for GIUK.

    Så i virkelighedens verden bliver tallet vi kan komme til at skulle dække (AO) langt højere end de 2.2 millioner km2.

    Eventuelt start med at læse B.H. Liddell Hart. Derefter så læs bøger om destabiliserings-operationer (der ser ud til at være den nye kampform)- og endelig så læs om minedrift, olieudvinding, mineral-industri og så fremdeles.

    God læsning Carsten. Ser frem til fremtidige seriøse indlæg fra din side.

    Nå ja, husk at sætte F-35, F-16 eller Gripen NG ind i den ligning du bygger op efter din læseferie.

    Du vil også kunne læse at jeg taler om hele 4500 PMVer. Ser frem til at du gør mig opmærksom på tallets absurde størrelse. Husk din datotidsgruppe, det er vigtigt for en flertydighedsintolerant personlighed. Så du har styr på strukturen.

  • Carsten siger:

    Hej MN.

    Hmm, går vi forbi af hinanden? Med hensyn til Grønland, mener jeg netop, at det var det areal du havde indregnet i de 2,2 mio. km2. Og jeg kan ikke se,at vi skal have hjulkøretøjer deroppe. Man kommer ikke langt i det Grønlandske fjeld. Har boet deroppe i fire år, så lige hvad fremkommelighed angår ved jeg i al ubeskedenhed hvad jeg taler om. Men det er nok ikke sagen. Jeg drager den konklusin, at du henfører antallet af biler, alene til DK. Og i så fald forstår jeg stadig ikke at du inddrager arealet for Grønland.
    Uanset det, er jeg ikke uenig i, at skulle det endelig komme til en krig i DK 43.000 km2) så er 450 biler ikke meget, for man ville jo nok indkalde reserven og så når vi måske 250.000 Jens’er som skal fise rundt i terrænet. Og fremrykkejastigheden er ikke stor til fods, ej heller med cykler. Ja sidst nævnte prøvede man sgu ( undskyld bandeordet) under den fantastiske forsvarsminister, Hækkerup, tilbage i 90’erne. Det var mit gamle regiment, Den Kongelige Livgarde, der måtte lægge ryg til det politiske fis!
    Grundlæggende er jeg af den opfattelse, at man i DK ikke har fattet en brik af, hvad det vil sige at kunne forsvare sig selv og være værsigt medlem i det fornemme selskab der hedder NATO. Så – i bund og grund, tror jeg ikke vi ligge langt fra hinanden.
    Har interesseret mig for forsvar og forsvarspolitik i mange år. Med hensyn til litteratur har jeg et pænt bibliotek. Og jeg bruger det altså til at forske i FRED! Hvordan opretholder man et troværdigt forsvar med kampkraft? I dansk politik handler alting om, “at vise flaget”. Man tror at en håndfuld af et eller andet skræmmer en modstander. Nej, den amerikanske måde er mere min smag. Selv på Balkan måtte US rede trådene ud, for et slattent og ineffektivt Europa.
    PS, tak for gode litteraturforslag.
    Mvh Carsten

  • Carsten siger:

    Til MN.
    Har lige goooglet Hart. Spændende. Jeg kaster mig over det. Tak.
    Mvh Carsten

  • MN siger:

    Hej Carsten

    Har først set dit indlæg nu.

    Grønland og biler med bælter der også er amfibiske kan sagtens få betydning på det lokal-taktiske niveau.

    Krigen der skal udkæmpes (og vindes!) vil med stor sandsynlighed blive krigen mod de transnationale kriminelle organisationer. Kriminelle der har større budgetter end Kongeriget Danmark, herunder naturligvis vores absurde lille forsvarsbudget. Kriminelle der har erfaring fra eksempelvis syd og Centralamerika, i operationer i mennesketomme egne. Kriminelle der er vat til at kæmpe mod hele nationer. kriminelle der ofte dræber alle modstandere, herunder journalister, redaktører, soldater, politifolk, politikere og ‘almindelige’ borgere der sætter sig op mod dem.

    Den krig jeg taler om, vil begynde når de internationale industrier for alvor får øje på det område der som minimum involverer Grønland, Island, Færøerne, Norge og Svalbard – GIFNS-Gryden. Beringsstrædet og nordvest-passagen kan også blive en del af krigsskuepladsen. Så i bund og grund et enormt område, hvoraf Kongeriget Danmark har en betydelig del af ansvarsområdet.

    På det taktiske plan kan vi i denne type krig, meget vel få brug for pansrede mandskabsvogne der kan sejle i en fjord. Indsatser såsom spærring eller boardring af hurtigbåde, mindre skibe, ubåde, semiubåde og sørobotter kan sagtens blive en del af opgaven.

    De transnationale kriminelle vil med en rimelig sandsynlighed udruste sig med minimum følgende komponenter:

    – Skibe
    – Ubåde
    – Semiubåde (drugsubs)
    – Helikoptere
    – Fly
    – Droner
    – Misiler
    – Satellitter
    – Robotter

    Så PMVen bliver ikke vores afgørende komponent, men det er billigere i forhold til flere helikoptere og fly, og den kan blive lokal baseret, tilhørende en hjemmeværns eller lokalforsvars-enhed.

    Rigtig mange i vort land ignorerer fremtidens kriminelle potentiale som GINFS-Gryden indeholder. Men jeg gør ikke.

    Jeg har nemlig set hvad der skete i lande som Colombia, Honduras og Mexico. Lande hvor de heller ikke var proaktive og derfor ikke opbyggede de nødvendige kapaciteter før det var for sent.

    Godt at høre du læser om fred Carsten. Vi har som lille nation, i den grad brug for en praktisk infrastruktur for fred, herunder et decideret fredsministerium.

  • MN siger:

    “Grundlæggende er jeg af den opfattelse, at man i DK ikke har fattet en brik af, hvad det vil sige at kunne forsvare sig selv og være værsigt medlem i det fornemme selskab der hedder NATO. Så – i bund og grund, tror jeg ikke vi ligge langt fra hinanden.”

    Her er vi enige.

    “Man kommer ikke langt i det Grønlandske fjeld. Har boet deroppe i fire år, så lige hvad fremkommelighed angår ved jeg i al ubeskedenhed hvad jeg taler om.”

    Det bliver sandsynligvis (forhåbentlig) ikke fjelde vi skal operere i for meget (med mindre vi selv udvikler kamprobotter til formålet) men mere vandområder såsom fjorde, hvorfra de kriminelle vil sende deres ulovlige laster ind og ud fra.

    “Nej, den amerikanske måde er mere min smag.”

    Her er vi ikke enige. Jeg mener vi skal se os i spejlet og forstå at vi er en småstat. Vi skal ikke tænke som en supermagt, men som en småstat. Sverige og Finland har gjort det med succes. Vi her i DK har i stedte lagt meget af vores intellektuelle perception i USA, trods USA er en supermagt og derfor tænker militært som sådan en.

    The Perfect War – Technowar er en meget brugbar bog, når det kommer til at se hvorledes en supermagt tænker indenfor dynamikken krig.

    http://www.amazon.com/The-Perfect-War-Technowar-Military/dp/0871137992

    http://www.youtube.com/watch?v=lFvcuuS5eUI

    Jeg så hellere at vi tænkte som Sverige i koldkrigs-æraen, og Finland i Mannerheim æraen. Men det er så bare mig.

    Beklager jeg ikke svarede direkte på dit indlæg i mit første svar.

  • MN siger:

    Lige et andet link til The Perfect War, der viser hele interviewet i sin fulde længde – samt har mere end 2 millioner views.

    Jeg har selv bogen The Perfect War og kan klart anbefale den til enhver der ønsker at forstå hvorfor et bombefly som F-35 bliver bygget.

    The Vietnam War: Reasons for Failure – Why the U.S. Lost
    http://www.youtube.com/watch?v=vELYvvPT4aI

    Mange af de militære operationer vi har gennemført i eksempelvis Irak og Afghanistan er direkte doktrinære og teknologiske udløberer af USAs del i Vietnamkrigen.

    F-16 kom jo også som en modrespons på de fejl som var lært under luftkrigen over Vietnam.

    F-35 er vejen tilbage til Vietnam. Intet andet. Og eftersom de transnationale kriminelle, operativt kan betegnes som guirillastyrke, så er store komplekse bombefly ikke vejen frem.

    Måske som med gummi eller metalbælter. Sidstnævnte er mere fleksibel i forhold til reperationer, mens førstnævnte er mere teknologisk avanceret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *